Home
 
spacer spacer spacer spacer spacer
spacer spacer
Tidsskrifter 1885 - 1920
Om tidsskrifter
Søg
Temaer
Søgevejledning
Spørg KVINFO
 
spacer

Velkommen til tidsskrifter 1885-1920
 


 

Tidsskrifter 1885-1920 er KVINFOs nyeste digitaliseringsprojekt, som når det er afsluttet i 2006 vil give digital adgang til de 6 vigtigste kvindepolitiske kvindetidsskrifter i perioden.
 

Tidskrifterne det drejer sig om er:
 


 

· Kvinden og Samfundet 1885-1920
 

· Kvindebladet "Hvad vi vil" 1888-1894
 

· Kvindestemmeretsbladet 1907-1913
 

· Kvindevalgret 1908-1915
 

· Kristeligt Kvindeblad 1910-1913
 

· Dansk Kvindeblad 1913-1918
 


 


 


 

Sitets opbygning:
 

Tidskrifter 1885-1920 er bygget op omkring tre hovedindgange til de mange tusinde tidsskriftsartikler. Det drejer sig om en tidsskriftshylde, en avanceret søgefacilitet og temasider.
 


 

Tidsskriftshylden:
 

Tidsskriftshylden giver mulighed for at klikke sig igennem det enkelte tidsskrifts årgange/numre og se det enkelte nummers indholdsfortegnelse. Ved klik på en artikel i indholdsfortegnelsen får man adgang til den pågældende artikel i en tegngenkendt og printvenlig version. Originalversionen i pdf er tilgængelig i artiklens højre margen.
 

Tidsskriftshylden retter sig mod brugere, der efterspørger en bestemt artikel eller brugere, der bare har lyst til at bladre i tidsskrifterne på må og få.
 


 

Søgefaciliteten:
 

Søgefaciliteten giver mulighed for at foretage meget avancerede søgninger i de mange tusinde tidsskriftsartikler. For at optimere kvaliteten af søgningerne er alle artikler blevet gennemlæst og udstyret med kontrollerede termer som fx emneord, organisationer, teksttyper og omtalte personer.
 

Søgefaciliteten retter sig primært mod forskere og studerende, som har behov for at kunne foretage systematiske søgninger på fx. et emne, en person eller en organisation.
 


 

Læs mere i søgevejledningen.
 


 

Temasider:
 

Temasiderne består af vinklede historier udarbejdet på baggrund af indholdet i tidsskrifterne. Ideen er at udnytte den store viden, som det redaktionelle arbejde har genereret til at præsentere fx kvindesagens mange temaer og debatter i en pædagogisk form, der egner sig til brug ved opgaveskrivning i folke- og gymnasieskolen og til almindelig fordybelse. Udover en kort redaktionel introduktion, som sætter temaet ind i en kontekstuel sammenhæng, peges der på en række udvalgte kerneartikler og personer i de forskellige tidsskrifter og hvis de findes andre relevante ressourcer på internet og i bogform.
 


 

Redaktionsarbejdet:
 

Forud for opbygningen og publiceringen af Tidsskrifter 1885-1920 ligger et stort redaktionelt arbejde. Alle artikler er blevet korrekturlæst, lagt ind i en database og udstyret med kontrollerede termer som fx. emneord og organisationsnavne. Der er udarbejdet links mellem artikler som strækker sig over flere tidsskriftsnumre og debatter, som kører over en længere periode, så det er muligt for brugeren at følge en debat fra start til slut. Derudover er der lænket til de personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon online, som optræder i tidsskrifterne enten som skribenter eller som omtalte.
 


 

Planen for det videre arbejde:
 

Tidsskrifter 1885-1920 er langt fra afsluttet. I de kommende to år vil der løbende blive adgang til nye årgange og numre indtil alle 6 tidsskrifter i perioden er gjort tilgængelige. Undervejs vil der også blive udarbejdet nye temaer.
 


 

Finansieringen og udførelsen:
 

Tidsskrifter 1885-1920 er et KVINFO projekt udført i samarbejde med Statsbiblioteket. KVINFO har stået for den redaktionelle del, Statsbiblioteket for digitaliseringen af tidsskrifterne.
 

Derudover har projektet fået økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsens Kulturnet Danmark-pulje og Hulda Petersens Fond.
 


 

Det redaktionelle arbejde er udført af biblioteksleder Jytte Nielsen i samarbejde med studentermedhjælperne Sofie Søes-Petersen og Maj Riis Poulsen.
 


 

Det grafiske design er udarbejdet af Maria Elskær, Datagraf. Systemudviklingen er foretaget af CIBER.
 


 


 


 


 


 


 


 



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer
Kvindesagens temaer
Billede
Hvad snakkede man om dengang? Savner du en ide til en opgave eller har du bare lyst til at vide mere om kvindesagens hotteste temaer i 1880'erne og 1890'erne?
Temaer »
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk