FORUM/24.2.2005 Marokkos nye familielov - eller kvindeloven som den også kaldes - fylder et år. Loven er led i en stribe reformer vedtaget efter Marokkos kong Mohammed VI overtog tronen fra sin far kong Hassan i 1999. Loven sikrer marokkanske kvinder de bedste rettigheder i den arabiske verden. Samtidig er straffeloven fornyet, så fx sexchikane sammen med enhver form for diskrimination – fx religiøs -, etnisk- og politisk diskrimination - er blevet kriminaliseret. Kvinder har også opnået rettigheder i arbejdslivet fx i forbindelse med barsel.
- Det er et andet image af islam, vi er i gang med at udbrede, siger jurist Latifa Jbabdi, en af de legendariske skikkelser i den marokkanske kvindebevægelse. Hun er præsident for organisationen, UAF (Union de l'Action Féminine), der kæmper for kvinders og marginaliserede gruppers rettigheder. Derudover er Jbabdi med i bestyrelsen for den marokkanske menneskerettigheds-organisation, OMDR (L’Organisation marocaine des droits de l’Homme), og arbejder for den ny sandhedskommission (Instance Equité et Réconciliation) i hovedstaden Rabat. Sandhedskommission er den første af sin art i den arabiske verden og er en del af den forsonings- og åbenhedsproces Marokkos nye konge har iværksat oven på efter sin forgængers hårdhændede nedkæmpning af enhver form for opposition.
- Det er et kæmpe skridt fremad. Vi ser kvindeloven som en social og kulturel revolution. Den er et resultat af en lang proces på vej mod demokrati, hvor kongens vilje har spillet en stor rolle. Samtidig er loven et resultat af kvindeorganisationers engagerede kamp gennem 25 år, fortæller Jbabdi.
Kritiske røster hævder imidlertid, at familieloven fra februar 2004 kom meget belejligt, i forhold til den omtale islamister fik indadtil og udadtil. Marokko blev af det internationale samfund i stigende grad sat i forbindelse med terrorisme, og derfor var det vigtigt for kong Mohammed IV at markere, at islamisterne ikke havde vind i sejlene og at landet bevægede sig mod demokrati.
Trods denne kritik mener mange iagttagere alligevel at "kvindeloven" er det mest afgørende skridt mod demokrati i Marokko blandt de mange reformer, der er blevet gennemført i den nye konges regeringstid.
Deltage frem for at adlyde
Den nye familielov er en reform af den såkaldte Moudawana, en blanding af marokkanske traditioner og islamisk lov, som tidligere regulerede alle aspekter af forholdet mellem mand og kvinde.
Kvinder er ifølge den nye lov ikke længere underlagt mandligt formynderskab – hvad enten det drejer sig om faderen, manden, broderen eller fætteren. Familiens overhoved er ikke længere manden, derimod er mand og kvinde lige partnere i ægteskabet og familien. Loven forbyder ikke direkte polygami, dvs. flerkoneri, men den opstiller så mange betingelser for en mands mulighed for at indgå et andet ægteskab, at det i praksis bliver langt vanskeligere.
Mest centralt i loven er imidlertid de krav, der stilles i forbindelse med skilsmisse. Tidligere var det vanskeligt for kvinder at opnå skilsmisse, selv i tilfælde af grov vold. Selvom det stadig er op til manden at bede om skilsmisse, så skal kravet om skilsmisse nu stilles for en dommer. En kvinde kan dog opnå skilsmisse fx på grund af hustruvold, og adfærd, der modsætter sig nutidig moral og etik. Det er nu også muligt at blive skilt, selvom der ikke er tale om voldsomme uenigheder, og dermed opnå en fredelig skilsmisse.
Ifølge den tidligere lovgivning, kunne en kvinde risikere at blive smidt ud af sit hjem tre måneder efter en skilsmisse, og manden ville automatisk få tildelt forældremyndigheden over de fælles børn. Nu er det muligt for kvinder at få tildelt forældremyndighed over sine børn og samtidig blive boende i sit hjem eller få stillet en lignende bolig til rådighed. Hvis en kvinde tidligere skulle gøre sig håb om at få pensionspenge af sin ægtemand, skulle hun kunne dokumentere størrelsen af mandens indtægter. Nu er det op til dommeren at indhente en sådan dokumentation.
Samtidig er den ægteskabelige lavalder sat op fra 15 til 18 år, og faderskabssager kan formelt set afgøres ved DNA prøver. Der bliver født et stort antal børn uden for ægteskabet i Marokko, og alene sidste år var der 45.000 faderskabssager.
Arveretten var et centralt punkt i den gamle Moudawana og vanskelig at røre ved. Men det har været muligt at fortolke arveretten, så der tillades ændringer. Før måtte børn fx kun arve deres bedsteforældre, hvis det drejede sig om en bedstefar og ikke en bedstemor. Det er lavet om, så børn kan arve fra begge bedsteforældre.
Alle disse tiltag har ændret fundamentalt ved kvindens retssikkerhed og loven har stor betydning for den sociale sammenhængskraft, siger Latifa Jbabdi.
Lang sej kamp
Vejen til en reform af Moudawana'en og en ny familielov har været lang og sej. Latifa Jbabdi fortæller, at UAF allerede i 1992 mobiliserede op mod 1 million kvinder til at demonstrere for en ny lov. Den demonstration blev opfulgt af flere folkelige optog:
- I 1997 var der en stor demonstration mod de daværende skilsmissevilkår, og i 1998 kom en stor march, der kulminerede med kvindemarchen i marts 2000, hvor 250.000 kvinder og 60 kvindeorganisationer, politiske partier og menneskerettighedsorganisationer deltog i kampen for at forbedre kvinders vilkår i Marokko.
- Som svar herpå organiserede islamisterne en moddemonstration. De havde mobiliseret folk for at protestere mod en reform af loven, fordi de mente, at den gik mod islam. Det lykkedes for dem at mobilisere mange kvinder, blandt andet mange analfabeter, der slet ikke kendte til loven. Men alle vores krav henviste til menneskerettighederne såvel som islam, så det var ikke nemt for islamisterne. Det var primært en magtdemonstration, siger Latifa Jbabdi.
Utilfredse mænd
Selvom mange mænd støtter loven, er der også mange der føler, at deres privilegier er truet. Ifølge det marokkanske kvindeblad Femmes du Maroc udsætter mange mænd ønsket om skilsmisse og med stigende arbejdsløshed blandt skilsmisseadvokater til følge. Det sker, fordi mange mænd fokuserer på den paragraf, der handler om forpligtelser ved skilsmisse hvorefter manden kan dømmes til at afgive op til halvdelen af sin formue, hvis han ønsker skilsmisse. I praksis er det dog en dommer, der fastsætter beløbet i hvert enkelt tilfælde.
Selvom om der er konstateret reelle fremskridt over hele Marokko mht. beskyttelse af kvinders rettigheder i forbindelsen med skilsmisse og pension, mener en anden af kvindebevægelsens ledende skikkelser Leila Rhiwi ikke, at ét år er nok til at kunne vurdere lovens gennemslagskraft. Rhiwi er lektor i kommunikation på Rabats universitet og grundlægger af kvindeorganisationen Printemps de l’Égalité:
- Officielle statistikker viser et fald i skilsmisser fra 70 % til 25 % og i 18 % af skilsmisse-sagerne har kvinden fået forældremyndigheden over børnene. Det ser hun som en sejr for loven. I øjeblikket er det største problem kvindens og børnenes økonomiske rettigheder i forbindelse med skilsmisse. Her skal kvindens rettighederne forbedredes.
- Loven har reduceret brugen af polygami. Det hedder sig i loven, at en mand, der ønsker at gifte sig på ny, skal konsultere sin første kone. Han skal ikke nødvendigvis lade sig skille fra hende, men hun får til gengæld mulighed for at kræve skilsmisse. Det er så op til dommeren at afgøre om manden må gifte sig igen. Der har på det seneste været flere eksempler på, at mænd fik afslag på indgåelse af ægteskab nr. 2 med mindre, de lod sig skille. Det er en sejr for loven. I disse tilfælde vurderede dommeren, at mændenes begrundelser ikke var tilstrækkelige til at gifte sig med endnu en kvinde, fortæller Leila Rhiwi.
Der er imidletid også vanskeligheder i forbindelse med håndhævdelse af den nye lov, fordi mange dommere endnu ikke kender loven og fordi der helt generelt mangler oplysning om kvinders rettigheder, ifølge Leila Rhiwi.
Undersøgelser offentliggjort i det ansete blad L’Intelligent. Jeunes Afriques viser, at der i perioden februar til juli 2004 fx stadig var mange piger under 18 år, der blev gift. Rabats familieret godkendte i denne periode 227 giftermål med mindreårige piger. Der indgås også stadig mange polygame ægteskaber. Således fik 60 mænd ud af 71 lov til at gifte sig med en ny kone. Det skyldes, ifølge bladet, især ældre dommeres konservative fortolkning af loven.
Selvom loven skulle sikre kvindens rettigheder ved skilsmisse, er der fortsat en udbredt skepsis forbundet med at opnå krav skilsmisse. Ud af 576 skilsmissesager var 300 indledt på initiativ af kvinder, som afstod fra deres rettigheder.
Loven en realitet
Den største udfordring er at få udbredt kendskabet til loven, dens indhold og mekanismer over hele landet. Der er store skel mellem land og by, fordi især analfabetisme er udbredt i landområderne. Mange kvinder - og mænd - kender ikke deres rettigheder, derfor tager fx kvindeorganisationer fra storbyerne ud til små landsbyer for at oplyse om den nye familielov.
Fatima Shremhri, advokat i Casablanca, medlem af bestyrelsen for Kvindebevægelsen for et bedre liv og koordinator for et juridisk rådgivningscenter i Casablanca, holder oplæg for at klargøre ting i loven, som kan være svært at forstå og anvende i praksis. Det glæder fx ørkenbyen Zagora i det sydlige Marokko, hvor 45% af kvinderne analfabeter:
- Spørgsmålene fra salen drejer sig især om krav vedr. skilsmisse. Der er bekymring både blandt mænd og kvinder om hvorvidt juristerne vil føre loven ordentlig ud i livet, og de frygter dommernes reaktion og vurdering i sagerne. Dommerne er jo mennesker som alle andre, nogle gange er de så korrupte, at det kan være svært at finde én, der respekterer menneskerettighederne, siger hun.
Ilhama Shari, sekretær for den lokale kvindeorganisation Udvikling og solidaritet i Zagora, fortæller, at hun er forbavset over mændenes reaktion:
- De tror ikke på Moudawana og ønsker den ikke. "Nu er vi bare en maskine i kvindens hænder. Vi har ingen nødvendig rolle i kvindens liv længere", siger de. Det undrer mig virkelig. De har ikke forstået loven og ser kun den materielle side af sagen. De siger, at de nu må oprette en organisation for mænd, for at hævde deres rettigheder.
Det sidste er sagt med et grin i øjet.
Men loven er en realitet og den har allerede rokket ved kvinders status. Islamisterne og mange vrangvillige mænd - lovens største modstandere - er langsomt ved at acceptere de nye forandringer.:
- Loven er baseret på referencer både til internationale menneskerettigheder, til Koranen og til diverse internationale konventioner. Den marokkanske straffelov er sekulær og der findes ingen Sharia i Marokko. Vi får konstant henvendelser fra kvindeorganisationer i fx Ægypten, Jordan, Yemen, Syrien, Bahrain, der er interesseret i at høre om de erfaringerne med Marokkos familie- og kvindelov, siger Leila Rhiwi.
Karin Bo Bergquist er uddannet cand.comm. fra RUC og arbejder som freelance journalist.
|
|
|
Kvindekilder
Dansk kvindebiografisk leksikon
Tidsskrifter 1885-1920
Årstalslister
Valgret 100 år
Mentornetværk
Den usynlige succes
Nye mænd i Danmark
