Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

At turde sit matematik-gen

 

Foto: Annette Nielsen.

Lisbeth Fajstrup, lektor i matematik ved Aalborg Universitet, opfordrer kvinder til kaste sig helhjertet ud i matematikken. For det er sjovt og spændende - og kan det virkelig være rigtigt, at der stadig kun findes tre fastansatte kvinder ved matematik på højere læreanstalter i hele Danmark?

 

 
FORUM/14.02.2001 Matematik og kvinder handler om matematik og kultur. I Danmark er kun to pct. af stillingerne i matematik på de højere læreanstalter besat af kvinder. I Sydeuropa ser det helt anderledes ud: I Frankrig er f.eks. 30 pct. af matematikerne på de højere læreanstalter kvinder, i Italien er tallet 40 pct., i Portugal er 50 pct. af matematikerne kvinder.

Lektor, forsker og ph.d. Lisbeth Fajstrup, Aalborg Universitets Institut for Matematiske Fag, taler om kultur, normer, forventninger og psykologi:
- Der ligger utroligt meget psykologi i det. Hvis man virkelig skal forstå matematik, skal man investere sig selv. Man kan ikke gøre det halvhjertet - man skal kaste sig helt ind i det og turde gå ind i matematikkens verden. Det gør man som kvinde kun, hvis der er nogen, der siger: "Det tror jeg godt du kan." Ellers tør man ikke.

Måske har kvinder svært ved at tage sig selv alvorlig, mener Lisbeth Fajstrup.
- Der er en tendens til at sige: "Nå ja, det går nok". Det er også et problem, hvis karrierevejen er så lang, at det afskrækker unge mænd og kvinder. De unge kvinder vil jo gerne have børn. Jeg fik mit første barn, mens jeg arbejde med min ph.d. og det andet, da jeg var blevet adjunkt. Det var da en satsning.

Sammen med professor Gerd Grubb, Københavns Universitet, og lektor Bodil Branner, DTU, er Lisbeth Fajstrup de eneste kvinder blandt fastansatte matematikere ved højere uddannelsesinstitutioner i Danmark. Det er ikke fordi danske kvinder ikke interesserer sig for matematik. 30 pct. af de landets matematikstuderende er kvinder, og sådan har det faktisk været siden 1935. Men de fleste fravælger at prøve kræfter med en universitetskarriere og bliver i stedet gymnasielærere.

Lisbeth Fajstrup er med i European Women in Mathematics, et fagligt kvindenetværk med medlemmer fra hele verden. I netværket diskuteres ivrigt, hvad man kan gøre for at få flere kvinder ind på topposter i matematikkens verden.
- Men de kvindelige studerende synes ikke, der er noget problem. De vil ikke have særbehandling. Det kan jeg godt forstå; det ville jeg heller ikke. Men jeg har skiftet hest i dag. Hvis man laver en form for kønskvotering, og lad os sige, at man på landsplan opslår i alt to-tre faste stillinger forbeholdt kvinder i naturvidenskabelige fag, så er man alle steder tvunget til at kigge på, hvor der findes kvalificerede kvinder og opfordre dem til at søge, mener Lisbeth Fajstrup.

For hende har matematikken aldrig været et helt enkelt eller entydigt valg. Det var vejlederen på Århus Universitet, der forslog, at hun lavede sin ph.d. om "algebraisk topologi", en meget teoretisk del af matematikken, der handler om forbindelser mellem geometri og algebra (regning). Lisbeth Fajstrup var selv i tvivl om, hun var dygtig nok. Tvivlen har fulgt hende gennem hele karriereforløbet:
- Derfor skal der fokus på kvinder. Alle tror, "at hun ved da godt, hvad hun kan." Men det er altså ikke oplagt, at hun ved det. Jeg vidste det f.eks. ikke.

Matematik er hverken et spørgsmål om hjernehalvdele, eller om hjernen sidder i hovedet på en mand eller en kvinde. Sludder, siger Lisbeth Fajstrup. Hun er stærkt inspireret af matematikeren Keith Devlin, der f.eks. i bogen The Maths Gene (2000) argumenterer for, at alle har et matematisk gen; mange bruger det bare ikke. Han mener, at evnen til at være matematiker er den samme som evnen til at tale og forstå vores modersmål.

Lisbeth Fajstrup sammenligner selv matematikerens arbejde med musikerens. Musikeren læser abstrakte tegn, noder, og forvandler dem til musik, der kan nydes og opleves. Matematikeren tolker på samme måde matematikkens verden. Problemet er bare, at han eller hun ikke på samme måde kan spille matematikken for mennesker, der ikke kan læse symbolerne.

At alle kan lære at forstå matematik, er ikke ensbetydende med, at der ikke eksisterer en speciel matematiske begavelse eller matematiske genier. Det er kun de få, der kan score matematikkens Nobelpris, Field medaljen, men hvis man kan tage en studentereksamen, kan man også tage en matematisk studentereksamen, mener Lisbeth Fajstrup. Altså med mindre nogen har overbevist en om, at man ikke kan eller ligefrem forventer, at man ikke kan - f.eks. fordi man er kvinde. Så er det svært.

I forvejen kræver det vilje, selvtillid, social opbakning og stædighed at vove sig ind i de matematiske abstraktioners verden. Det kræver en bevidst indsats og masser af øvelse, før man føler sig hjemme i og kan håndtere abstraktionerne.

Lisbeth Fajstrup synes, det er vanvittigt svært at forklare hvad matematik er for folk, der ikke færdes hjemmevant i matematikkens univers. Hun ser grublende ud af vinduet i sit kontor på et stykke pløjemark og et indhegnet stykke med græs. En flok køer glor gumlende tilbage på matematikeren, der forsøger sig med en forklaring for lægfolk:
- I en gren af matematikken studerer man mønstre. Mønstre, der har deres egen symmetri, dvs. de måder, man kan dreje, skubbe og spejle mønstrene på og ende med et mønster, der ser lige sådan ud, som det man startede med.

Lisbeth Fajstrup taler om at lave geometriske billeder inden i hovedet og vende og dreje dem. Hun sammenligner det med at tænke på en person, se ham eller hende fra flere vinkler, fra nye vinkler, i nye sammenhænge.
- Matematikeren siger, at to mønstre, der har den samme symmetri, er de samme. Det er altså den underliggende struktur, der er sagen for matematikeren.

Men to mønstre, der har den samme symmetri kan se meget forskellige ud. Symmetri findes f.eks. i molekyler, i blomster og i teoretisk fysisk. I matematikken ser man bort fra, om det handler om et molekyle eller en blomst. Man koncentrerer sig om selve strukturen og ser på de karakteristiske træk ved symmetrien. Man kan flytte tilbage, dreje den anden vej, skubbe tilbage, spejle igen.

For at håndtere disse abstrakte strukturer, bruger matematikken sit internationale symbolsprog, som skræmmer mange. Men det er nødvendigt. For at kunne begå sig i matematikkens verden, skal man kunne relatere de abstrakte fænomener til hinanden, få nye ideer til hvilke nye resultater, man bør kunne udlede, have intuition om abstrakte strukturer mv. Man skal altså kunne behandle den abstrakte verden, som de fleste mennesker ser som et virvar af symboler, som om den var en del af dagliglivet. Man skal være god til at tænke abstrakt.

- Hvis der findes et særligt matematik eller nørdgen skulle det være evnen til at finde nye egenskaber ved de abstrakte objekter og finde på nye abstrakte objekter, mener Lisbeth Fajstrup.

Matematik er forudsætningen for masser af de ting, vi foretager os elektronisk i dag, selv om de færreste er bevidste om de. Meget moderne computerteknologi er baseret på 300-400 år gammel matematisk viden, der er blevet forfinet. F.eks. bruger man matematik, når man skal have to computere til at arbejde parallelt, uden at de går "i vejen" for hinanden, så de f.eks. booker det samme sæde i et fly samtidig.
- Der ligger mere og mere matematik under det vi går og gør i hverdagen; når vi bruger computeren, går på nettet eller betaler med Dankort. Der er matematik, der sikrer, at det er sikkert at bruge kortet, og at det kan lade sig gøre - meget af det aktuelt forskningsmateriale, siger Lisbeth Fajstrup.

Politikerne bruger ofte matematik og statistik til at få deres synspunkter gennemført. Folk er generelt for lidt kritiske overfor den måde tal bliver brugt på, mener Lisbeth Fajstrup:
- Det store problem er, at manglende matematikkundskaber og generel utryghed ved faget giver frit spil til manipulation. F.eks. påstanden: "Vi har regnet ud, at Øresundsbroen finansierer sig selv ved brugerbetaling". Javel, så bøjer man sig i støvet, for det er jo regnet ud. Men man glemmer at spørge, hvad forudsætningerne er. Det var også noget med at vandgennemstrømningen ikke måtte påvirkes; vi vil have et matematisk nul, sagde politikerne.
Ja, vi har jo kun et nul, men når man laver en model for vandgennemstrømning, så vil det altid blive beregninger med en vis usikkerhed. Sådan et matematisk nul bliver nødvendigvis plus-minus et eller andet, afhængig af hvor god modellen er. Det er matematik til at slå folk oven i hovedet med.

Væk med negative forventninger til matematik som: "Hjælp, det er for svært, det er for kedeligt, kun for nørder og man skal være et geni, for at forstå det." Forkert, forkert.

Budskabet fra Aalborg er, at matematik skal man beskæftige sig med hele livet, at matematik er sjovt og at matematik skal afdramatiseres. Lisbeth Fajstrup vil gerne formidle. Derfor brugte hun også 30 timer på at skrive en kronik om hvad matematik er i Jyllands-Posten og var en af drivkræfterne bag Matematikåret 2000.

For tiden ringer hun tit til redaktionen på TV2s videnskabelige program "Viden om" for at få dem til at lave et program om matematik. Journalister bør beskæftige sig meget mere med matematik. Og hvorfor er matematikken ikke en del af en almen dannelse på lige linje med f.eks. kultur og historie ?
- Det forventes, at jeg ved, hvem Shakespeare er, men det forventes ikke af dekanen på det humanistiske fakultet, at han ved hvem Gauss er. Matematik er en stor del af vores idéhistorie. Problemet ved matematik er, at det er svært at forstå ideerne, hvis man ikke forstår substansen.

Matematik i folkeskole og i gymnasiet er for operationel, synes Lisbeth Fajstrup. Men hun kender godt årsagen: Hele 40 pct. af en ungdomsårgang i dag går gennem gymnasiet og skal føres frem til en eksamen. Der er grænser for, hvor meget tid der er til at nå frem til dét, som Lisbeth Fajstrup kalder det sjove ved matematik: At færdes i det abstrakte matematiske univers.
- Matematik bliver en måde at regne på, og det synes intelligent unge mennesker ikke er sjovt - slet ikke når man aldrig når til den del af matematikken, der er sjov. Det er synd.
Man kan ikke beskæftige sig med matematik uden at blive begejstret, skuffet, ophidset, kort sagt følelsesmæssigt engageret, mener Lisbeth Fajstrup.

Hun elsker at undervise, især når budskabet går i gennem og de studerende får en a-ha-oplevelse: "Nå, det er sådan det hænger sammen!" Så bliver hun kisteglad.
- Fascinationen er, at noget kan være så vanskeligt at forstå igennem lang tid, og pludselig forstår du det og kan skrive det ned på en halv linje. Og når du pludselig forstår dét, så er der noget andet, der falder på plads. Man lærer at se, hvilken rolle det spiller i nye sammenhæng. Løsningen dukker typisk op, mens du cykler eller er i badet. Løsningen kommer ikke uden hjælp, men fordi man har brugt sine værktøjer - det er en kreativ proces. Men det kan også være et antiklimaks:" Hvorfor så du dog ikke det her noget før.

Sammen med en gruppe forskere fra hele verden arbejder Lisbeth Fajstrup på et forskningsprojekt på grænsen mellem matematik og datalogi. Det er svært at få forskningskroner til at forske i ren matematik. Det skal helst hænge sammen med datalogi, før det bliver interessant for de frie midler, siger Lisbeth Fajstrup.
- Det er 300-400 år gammel matematisk viden, der ligger til grund for meget af it-teknologien. Man havde aldrig troet, at man kunne bruge dén matematiske viden til en pind - ingen ville have troet på det - men det kan man altså. Så ingen ved, hvad matematisk forskning kan bruges til i fremtiden. Vi kan ikke holde live i 300-400 år gammelt matematik, hvis ikke vi også forsker i ren matematik. Matematik skal være en levende kultur, et levende samfund.

Lisbet Holst er freelance journalist i Århus og skriver regelmæssigt for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk