 |
| |
Temperaturen på EU's ligestilling |
|
|
 |
Danmark ligger stadig i front, når det gælder vigtige ligestillingsparametre som erhvervsfrekvens og offentlig børnepasning. Til gengæld er vi ikke duksen i klassen, når det kommer til ligeløn, kvindelige ledere og kvinder i forskning.
Når man tager temperaturen på EU-landenes ligestilling, fremkommer et broget billede. Fx ligger Bulgarien i toppen, når det gælder kvindelige forskere inden for naturvidenskab. Og Frankrig er det EU-land, der har flest kvindelige kommunalpolitikere.
|
| Af Jytte Nielsen |
|
| |
|
|
| |
FORUM/26.6.2007 Som optakt til det europæiske ligebehandlingsår i 2007 blev der i 2006 foretaget en opinionsundersøgelse blandt borgerne i alle EU-landene om deres syn på diskrimination. På spørgsmålet om diskrimination pga. køn, svarer 26% af de danske deltagere, at kønsdiskrimination er et udbredt fænomen i Danmark. Dermed indtager Danmark femtepladsen over lande i EU med den laveste kønsdiskrimination, hvis man altså skal tro på undersøgelsen. Det interessante er nemlig, at mens kun hver fjerde dansker mener, at kønsdiskrimination er et udbredt fænomen, så mener 50% af de svenske deltagere, dvs. hver anden svensker, at kønsdiskrimination er et udbredt fænomen i Sverige. Sverige indtager dermed tredjepladsen over lande i EU, hvor diskrimination pga. køn er mest udbredt, kun overgået af Italien og Spanien.
Men ét er EU-borgernes holdning til omfanget af kønsdiskrimination – noget andet er, hvordan det faktiske billede ser ud, når man kigger nærmere på den europæiske ligestillingsstatistik. Hvilke forskelle finder man fx på kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, politiske deltagelse, antallet af ledere mellem landene? Og kan statistikkerne bekræfte de almene forestillinger om, at de nordiske lande ligger i toppen og Sydeuropa i bunden, når det gælder ligestilling mellem kønnene? Et dyk ned i tallene fra EU-kommissionens statistikkontor EUROSTAT viser, at billedet er mere nuanceret og broget, end vi måske normalt går rundt og tror.
Kvinder på hel- og deltid
Et af de vigtigste parametre for at måle graden af ligestilling i et land er, at kvinder skal have mulighed for at kunne forsørge sig selv. EU’s regeringschefer vedtog i 2000 en beskæftigelsesstrategi, hvis mål bl.a. er at få 60% af kvinderne i den erhvervsaktive alder ud på arbejdsmarkedet inden 2010. Danmark opfylder allerede målet og kan opvise den højeste erhvervsfrekvens i hele EU. Knap 72% af alle danske kvinder mellem 15 og 64 år var i 2005 tilknyttet arbejdsmarkedet. På anden og tredje pladsen finder man Sverige og Finland og i bunden Malta, Italien og Grækenland med en arbejdsmarkedstilknytning for kvinder på mellem 33% og 46%.
Men kigger man så nærmere på, hvor mange kvinder der arbejder deltid i de forskellige lande, kommer et noget andet billede frem. Holland ligger i toppen med knap 75%, hvilket altså betyder, at tre ud af fire af de hollandske kvinder på arbejdsmarkedet arbejder på deltid. Efter Holland finder man Tyskland med knap 46% og Belgien og England deler en tredjeplads med knap 43%. Danmark befinder sig på en 7. plads med ca. 36% deltidsarbejdende kvinder. I bunden med under 10% kvinder på deltid ligger Bulgarien, Slovakiet og Ungarn. Men også i lande som fx Italien og Spanien er deltidsarbejde langt mindre udbredt end i Danmark.
Løngabet i Danmark er større end EU-gennemsnittet
Når det drejer sig om at mindske forskelle i kvinders og mænds gennemsnitlige lønninger, må Danmark se sig overgået af 10 andre EU-lande, der alle opviser en mindre forskel på mænd og kvinders lønninger. I Danmark var forskellen 17% på kvinders og mænds løn i 2004, et par procentpoint mere end EU-gennemsnittet på 15%. De lande, hvor løngabet var mindst, er Malta, Portugal, Belgien og Italien, der alle ligger pænt under 10%.
Danmark skraber bunden mht. kvindelige ledere
Ikke overraskende befinder Danmark sig på top 3, når det gælder antallet af kvinder i landspolitik. Med Sverige på førstepladsen med 48% kvindelige politikere i Riksdagen, deler Danmark og Holland andenpladsen med 39% efterfulgt af Finland med 38%. Lande med færrest kvindelige politikere er Malta, Ungarn og Rumænien med ca. 10% kvinder.
Men når det gælder kvinderepræsentationen i kommunalbestyrelserne ligger Danmark langt nede på listen. Her er Frankrig i top med 49% kvindelige kommunalpolitikere. Anden og tredjepladsen har Sverige og Finland med henholdsvis 47% og 43%. Danmark ligger som nr. 9 på listen med 27% kvinder i kommunalpolitik.
Danmark skraber imidlertid bunden, når det gælder antallet af kvindelige ledere. Kun Malta og Cypern har færre kvinder på lederposter end Danmark, hvor de kvindelige ledere i 2005 kun udgjorde 23%. I top 3 finder vi Letland med 44%, Litauen med 43% og i Frankrig er 38% af lederne kvinder. Men også lande som fx Spanien og Italien har langt flere kvindelige ledere end Danmark.
Fødselsraten og daginstitutioner går hånd i hånd
Et af de tilbagevendende temaer på EU-topmøderne er det lave fødselstal i EU, som betyder, at den europæiske union i fremtiden vil komme til at mangle arbejdskraft. Tal fra 2004 viser, at fødselsraten i EU i gennemsnit var 1,5 barn pr. kvinde. Øverst på listen over lande, hvor der fødes flest børn, finder vi Irland (2,0), Frankrig (1,9) og Danmark, Sverige og Finland deler en tredjeplads med 1,8 barn pr. kvinde. En række østeuropæiske lande tegner sig for den laveste fødselsrate. Kvinderne i Tjekkiet, Letland, Slovenien og Polen fik i 2004 i gennemsnit 1,2 barn. Men også lande som Grækenland, Spanien og Italien har et lavt fødselstal på ca. 1,3 barn pr. kvinde.
En af forudsætningerne for at få flere kvinder på arbejdsmarkedet er en god daginstitutionsdækning. På Barcelona-topmødet i 2003 vedtog EU's regeringschefer, at EU-landene i 2010 skal have en dækningsgrad på daginstitutioner på 90% for de 3-6årige og en dækningsgrad på 33% for de 0-3årige. Danmark lever op til begge målsætninger med en dækningsgrad for de 0-3årige på over 80% og for de 3-6årige på over 90%. Øvrige lande i EU som allerede lever op til målsætningerne er bl.a. Belgien, Frankrig, Spanien, Sverige og Italien, mens der er langt til målet for lande som Grækenland, Litauen, Slovenien og Polen, der alle har en dækningsgrad på under 10%.
EU's kvinder får mere uddannelse end mændene
Kvinders uddannelsesniveau i EU er generelt højere end mænds. De baltiske lande indtager top 3 i antallet af kvinder, der tager en længerevarende uddannelse med over 60% af de studerende. Herefter kommer Sverige og Danmark, som også ligger et pænt stykke over 50%. Af lande med færre kvinder end mænd i de højere uddannelser finder vi kun Tyskland og Cypern. Men når det handler om hvilke fagområder, kvinderne læser, og deres placering i det universitære karrieresystem er der stor forskel landene imellem.
Det største antal af kvindelige forskere inden for humaniora var i 2003 i Letland (85%), Luxembourg (67%) og Estland (64%), mens de lande, der havde færrest kvindelige forskere inden for humaniora var Malta (28%), Tyskland (30%) og Tjekkiet (35%). Danmark lå i 2003 på en 18. plads med 38%, hvilket svarer til EU-gennemsnittet.
Når det gælder antallet af kvindelige forskere inden for naturvidenskab, er Danmark helt nede på en 20. plads med 23%, som er ca. 6 % dårligere end EU-gennemsnittet på 29%. I toppen finder vi lande, der har mere end dobbelt så mange kvindelige forskere inden for naturvidenskab som i Danmark. Her ligger Bulgarien på første pladsen med 55%, herefter kommer Luxembourg med 50% og på tredjepladsen ligger Portugal med 49%.
Også når det drejer sig om antallet af kvindelige universitetsansatte på højeste niveau, dvs. professorer, lå Danmark i 2004 under EU-gennemsnittet på 6%. I spidsen lå Rumænien (23%), Italien (17%) og Frankrig (13%) og i bunden Malta, Litauen og Tyskland med under 2%.
Danmark er ikke længere duksen i EU-klassen
De ovennævnte tal er alle hentet fra officielle EU-dokumenter. Alligevel skal tallene nok tages med forbehold, fordi der er og kan være store forskelle i opgørelserne i de enkelte lande. Men det overordnede billede kan der ikke rykkes ved. Nemlig at Danmark på en lang række områder ikke længere er duksen i klassen. Selv om Danmark opfylder EU-målene vedr. erhvervsfrekvens og børnepasning, halter Danmark bagefter en række andre EU-lande, når det gælder ligeløn, den politiske repræsentation i kommunerne, antallet af kvindelige ledere og kvinder i forskning. Områder, som alle er beskrevet som vigtige indsatsområder i EU-kommissionens køreplan for ligestilling 2006-2010. |
|
|
|
|
Kvindekilder
Dansk kvindebiografisk leksikon
Tidsskrifter 1885-1920
Årstalslister
Valgret 100 år
Mentornetværk
Den usynlige succes
Nye mænd i Danmark
