 |
| |
Skat på kønnet |
|
|
 |
Magiske løsninger på ligestilling hører til sjældenhederne. Men her er en, som på få måneder har rejst verden rundt og vakt enten klapsalver eller ramaskrig: Kvinder skal betale en del mindre i skat, mænd en smule mere.
Så vil kvindernes kroniske lønefterslæb udlignes, og markedskræfterne af sig selv bane vejen for karrieren, mener de to italienske økonomer, som står bag forslaget.
|
| Af Birthe Pedersen |
|
| |
|
|
| |
FORUM/3.7.2007 - Vi har fået en del hade-mails fra mænd, som er rasende over, at vi synes, de skal betale mere i skat. Men vi har også mødt stor interesse. Er man tilhænger af ligestilling mellem kønnene, kan man kun støtte vores forslag.
Andrea Ichino, der underviser i økonomi ved universitetet i Bologna i Italien, er ikke et øjeblik i tvivl om, at han og hans kollega, Alberto Alesina fra Harvard University, har fundet ligestillingens svar på alkymien. En magisk formel, der vil forvandle diskrimination til ligestilling.
Ideen er simpel. Kvinders løn er gennemsnitligt 15-20 procent lavere end mænds. Når man ikke kan få has på dette lønefterslæb før skat, kan man i stedet regulere beskatningen af kvinders og mænds løn. Så får vi det samme ud efter skat. Keine hexerei... men en hel del økonomisk behændighed.
- Vores forslag er udgiftsneutralt for staten, eftersom nedsat skat til kvinder kompenseres af højere skat til mænd. Og fordi mænd tjener mere end kvinder, behøver man kun hæve beskatningen af mænd en lille smule for at opnå det samme skatteprovenu, siger Andrea Ichino.
Flere fluer med ét smæk
Ideen spirede sidste efterår, da han mødte sin gamle studiekammerat, Alberto Alesina, ved et cocktailparty i Boston. De havde ikke set hinanden siden studietiden, men var i mellemtiden begge blevet ansete økonomer, Ichino i den italienske universitetsverden, Alesina ved Harvard i USA.
Ichino fortalte, at han netop havde lavet en undersøgelse, der dokumenterer, at 11-13 procent af lønforskellene mellem mænd og kvinder skyldes, at kvinder er mere fraværende på jobbet pga. menstruation eller syge børn. Alesina svarede, at det burde kvinder egentlig kompenseres for, da de bliver ringere stillet i konkurrencen på arbejdsmarkedet.
Ideen om kønsbaseret beskatning var født. I marts 2007 offentliggjorde de to økonomer en artikel i det italienske dagblad Il 24 Oro, hvor Alesina er kommentator. Financial Times tog ideen op, og siden har økonomer og ligestillingseksperter over hele verden skændtes om den.
- Udgangspunktet er, siger Andrea Ichino, at kvinders erhvervsfrekvens er mere elastisk end mænds. Det betyder, at hvis man ændrer beskatningen, så kvinderne får mere ud af at arbejde, vil deres erhvervsfrekvens øges. Mænd vil derimod arbejde lige meget, uanset om skatten hæves eller sænkes.
- Vi er nu i gang med at beregne, hvor meget skatteprocenterne skal ændres i forskellige lande. I Italien, hvor kvinders erhvervsfrekvens er seks gange mere elastisk end mænds, skulle kvinder typisk betale 70 procent af den skat, der kræves af en mand. I Norge ville tallet være 90 procent, fordi elasticiteten er mindre, siger Andrea Ichino.
Ved at sænke beskatningen for kvinder vil man altså slå flere fluer med ét smæk. Reallønsforskellen mellem mænd og kvinder vil blive udlignet, og kvindernes erhvervsfrekvens vil blive øget, hvilket er en af målsætningerne for EU’s såkaldte Lissabon-målsætning om EU som verdens mest konkurrencedygtige region.
- Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad der skulle tale imod vores forslag. Vi opnår det samme som ved kønskvotering og anden affirmative action. Når nogen er imod kønsbaseret beskatning, skyldes det udelukkende, at det er mere klart og gennemsigtigt, at man giver kvinderne en fordel.
- Men man kan se det som et filosofisk spørgsmål, om ikke kvinder bør kompenseres for den biologiske forskel, man ikke kan komme udenom, nemlig at kvinderne føder børn. Samfundet giver jo i forvejen kompensation i forbindelse med børn, men på en lidt paternalistisk måde, gennem familieydelser eller finansiering af offentlig børnepasning for skatteydernes penge, siger Andrea Ichino.
Dyrt for kvinder at være gift
Ichino og Alesina er ikke de eneste, som har puslet med tanken om, at skattesystemerne idag behandler kvinder uretfærdigt, i hvert fald gifte kvinder i lande med sambeskatning.
Edward McCaffry fra Southern Californian University vakte fx for nogle år siden en del opsigt blandt amerikanske feminister med bogen Taxing Women. Han havde beregnet, at skattesystemet sammen med udgifter til børnepasning, færdigretter og hjemmeservice udhuler gifte kvinders løn i USA. Og det i en grad, så en kvindes fuldtidsløn netto kunne tjenes ind, hvis hun holdt op med at arbejde, og manden fik en lønforhøjelse på bare 2.000 dollars eller 13.000 kr. om året.
Nancy E. Shurtz, professor i skatteret ved Oregon School of Law, kan derfor godt se ideen i forslaget om en kønsbaseret beskatning. I hvert fald til en vis grænse.
- Jeg kan simpelt hen ikke tilbyde samme arbejdsmængde med overtid og lange møder som en mand, fordi jeg også vælger at prioritere mine børn. Derfor får kvinder heller ikke de høje stillinger. Hvis jeg havde flere penge til overs efter skat, er det muligt, at jeg kunne købe mig til mere hjælp og dermed få mere tid til karrieren. Men spørgsmålet er, hvordan vi kan få mænd til at ændre deres værdier, så de ikke længere synes, at livet bare handler om karriere og magt. Det giver skattefordelen ikke noget svar på, siger Nancy Shurtz.
I Tyskland, hvor weekendavisen Die Zeit har præsenteret de to økonomers mirakelopskrift på ligestilling, er reaktionerne også blandede. Katharina Wrohlich fra Tysk Institut for Økonomisk Forskning i Berlin har skrevet ph.d.-afhandling om det tyske skattesystem. Hun har beregnet, at kvinder rammes hårdere af sambeskatning, selv om de tjener mindre end deres mænd. Mændene får til gengæld en skattebesparelse ud af det, selv om de tjener mere. 400.000 tyske kvinder betaler mere skat under sambeskatningen, end de ville gøre som enlige.
- Set ud fra et rent økonomisk synspunkt har de [Alesina og Ichino, red.] ret. Men spørgsmålet er, om det kan gennemføres politisk, spørger Wrohlich i Die Zeit.
En mulig katastrofehjælp til Italien
Det er også den overvejelse, man gør sig i Italien. Her har en gruppe erhvervskvinder besluttet at promovere forslaget inden for erhvervslivets organisationer. Men det er så kontroversielt, at kvinderne foreløbig foretrækker at være anonyme af frygt for, at deres mandlige kolleger i arbejdsgiverorganisationen skal opfatte forslaget som en kniv i ryggen. De er ikke desto mindre i tæt kontakt med Andrea Ichino i den hensigt at udarbejde et konkret forslag, de kan forelægge for deres organisation.
- Situationen er katastrofal i Italien, både hvad angår kvindernes adgang til arbejdsmarkedet og til ledende poster, siger en repræsentant for de kvindelige erhvervsledere.
- Hvis dette forslag kan skaffe flere kvinder til tops, skal det prøves af, især fordi det er udgiftsneutralt for staten. Men vi skal gå meget forsigtigt til værks, hvis vi vil undgå, at mændene skyder ideen i sænk med det samme, siger hun.
Nordisk skepsis mod permanent uligeløn
I Norden har ideen om ligestilling over skattebilletten derimod svært ved at slå an. Mette Verner, lektor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus, har bl.a. forsket i ligestilling og arbejdsmarkedsspørgsmål. Hun kan til nød se den økonomiske logik i kønsbaseret skat.
- For den enkelte kvinde kan det være lige meget, om vi netto får mere ud af vores arbejde, fordi arbejdsgiveren betaler mere, eller fordi vi betaler mindre i skat. Og hvis nettoindkomsten er højere, er der også flere kvinder, som vil vælge at arbejde. Hvis ellers der er daginstitutionstilbud nok, og det er der mig bekendt netop ikke i Italien. Men problemet med denne model er især, at man signalerer, at det er ok, hvis arbejdsgiverne betaler kvinder mindre i løn, påpeger Metter Verner.
Spørgsmålet er derfor, om lønudligning via skatten i det hele taget fører til ligestilling, eller om det blot cementerer de eksisterende uligheder. Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning ved RUC, hælder klart til den sidste vurdering.
- Det er noget af det mest tåbelige, jeg nogensinde har hørt. Ved de mænd i det hele taget, hvad ligestilling er? Problemet er jo ikke, at kvinder tjener mindre end mænd for det samme arbejde. Lønforskellen mellem mænd og kvinder opstår, fordi kvinder i højere grad end mænd har lavtlønnede jobs, og i mindre grad end mændene får de høje stillinger med de rigtig fede lønninger. Det tager forslaget ikke højde for, siger Karen Sjørup.
Børn = skattelettelse?
Lektor ved Aalborg Universitetscenter Annette Borchorst er bl.a. specialiseret i ligestillingspolitik, og hun kan godt se pointen i, at kvinder kompenseres for den biologiske barriere, der hedder børn, og som bremser kvinders karriere langt mere end mænds.
- Forslaget er interessant, fordi det tager udgangspunkt i, at det ikke nytter noget at behandle folk fuldstændig lige, når de har ulige vilkår. Vi har jo i forvejen et skattesystem, som i princippet er progressivt i forhold til indtægten. Hvorfor så ikke forestille sig en form for differentieret beskatning, spørger hun.
Alligevel tilslutter Anette Borchorst sig ikke heppekoret bag de italienske økonomer.
- Forslaget er for amerikansk til danske kvinder. Danske kvinder er i forvejen massivt ude på arbejdsmarkedet, så forudsætningen om arbejdskraftens elasticitet holder ikke i samme grad. Og jeg tror heller ikke på, det vil få flere kvinder i topstillinger, rent bortset fra at det i Danmark også er meget kontroversielt at regulere ifht. køn, siger Annette Borchorst.
Mette Verner er også skeptisk over for kønsdifferentieret skat som en løsning, når det handler om børn:
- Det er rigtigt, at kvinder rammes på karrieren af børnefødslerne. Men skattesystemet er ikke det rigtige sted at give kompensation. Man skulle hellere løse det problem på arbejdsmarkedet, dels ved at få fædrene til at tage mere barselsorlov, dels ved at fordele omkostningerne på forældreparret, så begge forældres arbejdsgivere rammes lige meget og ikke kun kvindens, mener hun.
Enlige mænd de eneste tabere
Al denne danske kritik tager Andrea Ichino helt roligt. Han er inderligt overbevist om, at kønsdifferentieret skat med et snuptag kan ændre magtforholdet mellem mænd og kvinder, også derhjemme.
- Hvis kvinden i et parforhold har mere til overs efter skat end manden, vil det ændre forhandlingsvilkårene. Det vil sige, at det måske er mere rentabelt at lade manden blive hjemme og passe et sygt barn, mens mor går på arbejde, siger Andrea Ichino.
Han erkender, at forslaget har fået en blandet modtagelse.
- Alle reformer har vindere og tabere. I dette tilfælde vil der være få tabere, fordi manden i et ægteskab vil drage fordel af, at hans kone får en højere realløn, selv om han selv går lidt ned i realløn. De eneste klare tabere vil være enlige mænd, siger han, og lader den stå et øjeblik i tavshed som det ultimative argument mod skeptiske kvinder.
- Vi er nu i gang med at udvikle simulationsmodeller, der kan vise, hvordan kønsdifferentieret beskatning virker i praksis. Vores intuition siger os, at det skaber øget ligestilling, og at det er mere effektivt og mindre markedsforvridende end kønskvoter og andre ligestillingsfremmende tiltag som for eksempel forældreorlov. Men vi vil gerne kunne bevise det.
|
|
|
|
|
Kvindekilder
Dansk kvindebiografisk leksikon
Tidsskrifter 1885-1920
Årstalslister
Valgret 100 år
Mentornetværk
Den usynlige succes
Nye mænd i Danmark
