Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Man slår da kvinder

 

Når svenske mænd slår kvinder, forklares det med teorierne, "Testoteronmanden", "Den aggressive mand" og "Den syge mand", men det er blot videnskabelige undskyldninger for mænds vold mod kvinder, mener Inger Lövkrona, professor i etnologi ved Lunds Universitet. Når svenske indvandrermænd slår, bliver kultur derimod hentet frem som eneste årsagsforklaring, og de tre andre teorier tilsidesat.

 
FORUM/15.5.2002 Der er ikke noget som en slagfærdig, provokerende og kontant udtalelse, der kan skabe oprør i andedammens ellers så rolige overflade. Især, hvis udtalelsen kommer fra en kvinde og angår mænd.

Det vidste formanden for det svenske venstrefløjsparti, Venstrepartiet, Gudrun Schyman sandsynligvis, da hun på sit partis kongres for nylig udtalte, at svenske mænd er ligeså slemme som talebanske mænd, når det gælder undertrykkelse af kvinder. Men at Schymans åbningstale, der godt nok fra først til sidst var præget af hendes feministiske og kønskonstruktivistiske syn, i den grad på godt og ondt ville skabe debat og få konsekvenser var måske ikke lige til at forudse i det umiddelbart så ligestillede Sverige.

- Det positive er, at siden Gudrun Schymans udtalelse, er begreber fra den feministiske forskning kommet op som noget, man taler om. For en kønsforsker som mig har det nærmest været en revolution endelig at se feministiske begreber som patriarkatet, kønsstruktur og kønsmagt i det offentlige rum. Ikke at teorierne uden for universiteterne er blevet accepteret som plausible forklaringer på, hvorfor mænd udøver vold mod kvinder, men nu bliver de dog omtalt og debatteret, og det er noget helt nyt, siger dekan ved Lunds Universitet og professor i etnologi, Inger Lövkrona, der beskæftiger sig med vold og kønsmagt. Hun arbejder bl.a. på at perspektivere debatten om, hvorfor mænd udøver vold mod kvinder som en af hovedkræfterne bag det tværvidenskabelige nordiske netværk NORFAs 4-årige nordiske forskningsprogram, Køn og vold i Norden. Et regi, hvor konferencer og workshops arrangeres, ligesom programmet med Inger Lövkrona som redaktør i begyndelsen af året udkom med antologien, Mord, misshandel och sexuella övergrepp - historiska och kulturella perspektiv på kön och våld (Nordic Academic Press, 2001).

Mener du også, at svenske mænd kan sammenlignes med talebanske mænd?

- Nej, nej. Naturligvis var det en provokerende udtalelse, men det Gudrun Schyman sagde er i bund og grund udtryk for, at vi ser meget forskelligt på mænds vold mod kvinder alt afhængig af om den begås af "indfødte" svenske mænd eller indvandrere. Indvandrermænd handler på baggrund af deres kvindeundertrykkende kultur, hedder det, men når vi skal forklare, hvorfor mænd fra vor kultur er voldelige, har det slet ikke noget med kultur at gøre - her har vi derimod de tre modeller, "Den aggressive mand", "Testosteronmanden" og "Den syge mand" at vælge imellem. Billedet er det samme for både Sverige og Danmark og de øvrige skandinaviske lande, der jo på mange måder er parallelle.

Hvad er dit bud på, hvorfor kulturargumentet altid og kun bruges, når det gælder indvandrergrupper?

- Jeg tror, at det har at gøre med, at svenske mænd anser sig selv for at være mere civiliserede, kloge og rationelle - moderne i forhold til indvandrermænd. Kultur er noget, som "de andre" har og styres af, og kulturelt betingede mønstre associeres til noget ikke-moderne, førindustrielt, mener Inger Lövkrona og forklarer om de tre modeller, der på vore breddegrader synes at gælde for alle andre voldelige mænd end indvandrere:

- "Den aggressive mand" er sociobiologiens model, der bygger på den evolutionshistoriske teori om, at manden har udviklet en aggressivitet ved at være jægeren, der drager ud og nedlægger byttet, slås for den bedste kvinde for at kunne føre sine gener videre og kæmper for geografiske områder.

- "Testosteronmanden" er den naturvidenskabelige medicinske teori, der ser på den kemiske sammensætning i kroppen. Efter at man op gennem 1900-tallet fandt man frem til de kvindelige og mandlige kønshormoner, blev mænds større mængde testosteron forklaringen på deres voldelighed og stærke seksuelle drift. Tolkningen er, at manden er ikke ansvarlig for sine handlinger - han kan ikke gøre for det, da det er hans natur.

- "Den syge mand" bygger på socialvidenskabens teori om, at det er samfundet og kvinderne, der har mishandlet manden - han er under socialt og psykisk pres. Hans kone taler ham ihjel eller han er måske blevet seksuelt misbrugt som barn og derfor må han afreagere. Er der tale om kvinder, som er blevet seksuelt misbrugt som børn, ses de derimod som ofre, lyder det fra Inger Lövkrona, der tilføjer, at den grundlæggende tanke i alle tre forklaringsmodeller er, at manden dybest set er undskyldt sin voldelige adfærd og bare kvinden makker ret og ikke provokerer, vil han ikke slå.

Selv ser Inger Lövkrona mænds vold ud fra den feministiske konstruktivistiske forståelse af køn som socialt og kulturelt konstrueret, at mandlig voldelighed i denne forbindelse er kulturelt indlært og kønsrelateret. Hun mener, at vold er en kulturel forestilling, man har lagt på mænd og kvinder. Mænds vold har at gøre med konstruktionen af mandlighed som lig med krig og jagt. På samme måde er kvindelighed blevet konstrueret gennem historien, hvor kvinden i Biblen f.eks. er beskrevet som intrigant, sladderagtig og upålidelig. Men for lige at komme tilbage til naturvidenskabens, sociovidenskabens og sociobiologiens forklaringsmodeller - hvorfor kan de ikke bruges?

- Når man har læst medicinsk feministisk kritisk forskning, som jeg har gjort, så ser man jo også, at man ikke kan bevise påstandene. Det er jo mennesker, der skaber forskning.

Men det er vel beviseligt, at vi i en eller anden grad er påvirket af hormoner?

- Jo, vist er vi påvirket af hormoner, men det er både kvinder og mænd. Kvinder kan jo også være voldsomme, men det har de lært sig ikke at være. Hvad forklarer egentlig testosteronets virkning? Alt er subjektivt, også forskning. Vi er stærkt påvirket af kristendommen, og også naturvidenskaben har jo taget disse billeder med ind i forskningen og forsøgt at bevise dem. Man forskede i chimpanser og jeg ved ikke hvad, og ud fra bl.a. disse undersøgelser kom opfattelsen af, hvad kvinder og mænd er. Hvis man atomiserer forskningen og har fokus nede i 15.000 millioner celler, så ser man ikke helheden og det blokerer for udviklingen. Vi er alle mennesker og opererer ud fra hvert vort kulturelle syn på tingene. Jeg ved ikke om kvinder er mindre aggressive end mænd eller om de bare har lært sig ikke at være aggressive. Kvinders vold forekommer ikke tit, men der har jo heller ikke eksisteret et manuskript i historien for det.

Hvad siger du til det argument, at mænds fysiske vold er en reaktion mod den såkaldte psykiske vold, som nogle kvinder angiveligt skulle udøve overfor mænd, også i forhold til retten til børn?

- Hvorfor skal mænd svare igen med fysisk vold mod en form for psykisk pres? Hvorfor bliver det til vold? Der er vi igen tilbage til, at det er kulturelt legitimt, at mænd slår - krig er jo også legitimt. Det ved vi helt tilbage fra De Islandske Sagaer - mænd har altid løst konflikter, der omhandler ære, land og kvinder med vold. Og med hensyn til det, du nævner om børnene, er det jo sådan både i Sverige og i Danmark, at faderen har lige så mange juridiske rettigheder i dag. Men ofte tror jeg ikke, at mændene anstrenger sig nok for at holde kontakten til børnene. Jeg tror ikke på, at kvinderne holder på børnene. Man vil jo gerne have flere hænder til at tage fra, så man ind imellem kan komme ud uden børn, men hvis der på forhånd er en konflikt mellem faderen og moderen, er det svært.

Hvad er der galt med "Den syge mand"?

- Det er selvfølgelig klart, at der findes psykisk syge mænd, som slår, men det er ikke det typiske billede. De allerfleste mænd, der slår kvinder, er almindelige mænd. Ifølge en svensk undersøgelse fra 2001 har hver fjerde kvinde i Sverige været udsat for vold eller er blevet truet af mænd. Undersøgelsen er foretaget blandt 10.000 svenske kvinder af bl.a. den feministiske forsker og sociolog, Eva Lundgren. Den var ganske alarmerende og tallene blev stærkt kritiseret af modstanderne af feministisk forskning. Folk vil jo ikke tro, at det forholder sig sådan, siger Lövkrona.

Der er findes endnu ikke en lignende dansk undersøgelse, som den Lövkrona omtaler. Man har kun Rigspolitiets undersøgelse fra midten af 1990'erne, hvori det anslås, at ca. 4250 danske kvinder årligt udsættes for 10.000 tilfælde af vold. Men her indgår ikke de voldshandlinger, som forbliver usynlige, fordi de ikke anmeldes til politiet.

At der er forskel på, hvordan mænds vold opfattes alt efter hvem, der udøver den, er Fadime-sagen et på alle måder trist men illustrerende eksempel på. Der var landesorg i Sverige, da den 26-årige kurdisk-svenske kvinde, Fadime Sahindal blev begravet. Hun blev i januar i år offer for et såkaldt æresdrab, da hendes far skød hende, angiveligt fordi hun havde fundet sig en svensk kæreste og derved forbrød sig mod familiens traditionsmønster. Politikere udtalte sig, og det, der blev kaldt indvandrermiljøernes kvindeundertrykkende kulturer, var til debat. 4000 mennesker deltog i begravelsen i Uppsala Domkirke og endnu flere fulgte den via medierne. Men der var knap så mange tårevædede medvirkende, da 16 svenske kvinder, dræbt af deres svenske mænd i løbet af 2001, blev begravet.

- Fadime-sagen er et eksempel på, at kvinder seksualiseres i en patriarkalsk struktur. Vi har stadig denne uretfærdighed, at hvis kvinder har sex med flere, er hun en luder, hvorimod mænd er sunde og naturlige. Vore døtre må gerne gifte sig med hvem de vil, og de må have sex, før de bliver gift, og svenske mænd slår ikke deres døtre ihjel, men derimod så slår svenske mænd deres hustruer. Og vi kan ofte læse om svenske mænd, der har slået deres hustru eller ex-hustru ihjel - det er jo vor kultur. Vi har også i Sverige en kulturel patriarkalsk struktur. Den er bare ikke officiel. Officielt har vi ligestilling! Men hvor holdningen er, at indvandrere handler på baggrund af deres kultur, så er opfattelsen, at svenske mænd ikke slår af kultur men af natur - interessant når man ser på det som et udviklingstrin...

Er der i islamiske kulturer en tendens til at vold mod kvinder er mere kulturelt og socialt åbent accepteret - i Danmark er en imam for nylig stået frem med det synspunkt, at han ikke kan tage afstand fra stening af kvinder, fordi det står i Koranen?

- Jeg tror, at kvinder i de allerfleste muslimske familier respekteres af mændene. Det handler om at få lidt perspektiv på, hvad der sker i vor kultur og i deres. Er det værre, at kvinder myrdes, end at unge piger myrdes. Det er ulige kulturelle udtryk, men det er den samme sag, og det er også derfor, at Gudrun Schyman lidt provokerende siger, at svenske mænd er lige så slemme som talebanske mænd. Dermed mener hun, at kvinder ikke nødvendigvis er trygge i Sverige - her slår man også kvinder ihjel.

Men som tidligere antydet, blev ikke alle lige begejstret for Gudrun Schymans budskab.
- Det negative ved sagen om Gudrun Schyman er, at der har været tale om at detronisere hende fra formandsposten på grund af hendes udtalelser, og hendes parti har nu i protest kun opstillet mænd øverst på valglisterne til det kommende valg i hele Skåne - stik imod Schymans ønske om, at lige dele kvinder og mænd skulle repræsenteres på toppladserne. Hun er blevet straffet for det - altså virkelig kritiseret og truet. Jamen, hun er blevet behandlet så dårligt, ikke mindst af sine egne partifæller. Feminisme er stadig forbundet med mandshad og alt det der, og nu er det den gamle dogmatiske kommunistiske partitankegang, som hun jo har taget afstand fra, der kommer til igen. Det er meget interessant. Man er i den grad blevet provokeret af dette, siger Inger Lövkrona med et smil, som om det slet ikke er kommet bag på hende.

Men på ligestillingsområdet virker det som om, at Sverige er langt foran de fleste europæiske lande. Alle jeres politiske partier bekender sig jo f.eks. officielt til feminismen?

- Ja, det er rigtigt, men hvad man nøjagtig mener med det, er jo noget andet. Der kan sagtens ligge en del populisme i det. Hvad denne kvinde, Gudrun Schyman har gjort er derimod, at hun har sat sig ordentligt ind i tingene langt udover den almindelige og sædvanlige ligestillingsdebat. Hun siger ikke bare, at hun er feminist, hun er feminist og handler derefter, og det har været for meget for mange.

Regeringen i Danmark har netop udformet en handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Hvad ville du have forslået som løsninger, hvis du havde siddet i planudvalget?

- Ja, hvad skulle jeg foreslå....lyder det efterfulgt af et stort suk fra Inger Lövkrona.
- Man må jo først og fremmest vække opinionen og tale i klar tekst omkring vold. Hovedproblemet omkring vold er, at mænd slår kvinder, og de gør det ikke, når de er fulde, når de er syge osv. Volden er ofte planlagt, og det viser forskningen også. Man siger f.eks. åbent "jeg slår hende, hvis hun ikke gør, som jeg siger, og hvis hun gør, som jeg siger, slår jeg ikke". Disse ting skal frem i lyset, før man kan gøre noget ved problematikken. Vi må sprede vores kundskaber og italesætte det i det politiske samfund kun på den måde kan vi langsomt få tingene til at flytte sig, men det er svært, for så snart man lufter et synspunkt, kommer der straks nogle andre forskere, som siger noget andet, f.eks. naturvidenskabsfolk. Der er en tendens til, at vi alle bliver meget kategoriserende, og det fører sjældent til noget konstruktivt. Jeg har ikke patent på problemet - det drejer sig om at få etableret et samspil mellem forskellige tilgange til problemet.

Den danske handlingsplan forslår bl.a. som noget nyt, at man fjerner manden fra hjemmet i stedet for kvinden og børnene, som det er nu. Hvad mener du om det?

- Det er en god ide, men jeg ved ikke, hvad man skal gøre med manden for at beskytte kvinden. Men det er ikke rimeligt, at kvinden nærmest bliver fjernet fra jordens overflade, og børnene skal skifte skole, mens manden får lov at leve videre i hjemmet som om intet var hændt. I Sverige behandler man manden med medicin og terapi, fordi man jo har det syn på ham, at han er syg. Kvinden hjælper man også, men det sker ved at give hende en ny identitet og flytte hende, som man også indtil videre gør det i Danmark. Hvorfor skal hun straffes? Det er det samme, man gør i skolerne med hensyn til mobning, at man flytter vedkommende, der bliver mobbet.

- En anden ting, man bør sætte ind overfor er, at svenske indvandrermænd automatisk får lov at hente nye hustruer til landet, selvom de er blevet straffet for at have mishandlet deres tidligere hustru. Der er jo en vis sandsynlighed for, at han vil gøre det igen. Og faktisk er det samtidig sådan, at indfødte svenskere, der ønsker at få en ægtefælle til landet, skal dokumentere, at de har kendt hinanden i to år, før vedkommende kan få opholdstilladelse. Og så har vi jo de svenske mænd, som tager ned og henter en thailandsk kvinde, som får midlertidig opholdstilladelse. Hun skal så være sammen med manden i to år, før hun kan få permanent opholdstilladelse, og mishandler han hende, har hun en grund til ikke at gå til politiet, hvis hun ønsker at blive i landet. Det er eksempler på, at man tillader mishandling af kvinder, og det bør man sætte en stopper for ved at lave reglerne om.

- Derudover skal der faguddannes på universiteter og andre undervisningsinstitutioner, og det er vigtigt, at kønsforskningen medtages her. Kønsperspektivet er sjældent noget underviserne er opmærksomme på. Dernæst vil det f.eks. være en god ide at undervise i folkeskolen, ligesom det er meget vigtigt, at politiet uddannes omkring vold og køn. I dag er politiets holdning jo nærmest den, at hvis kvinden er blevet slået, har hun sikkert selv været ude om det. Der skal en markant holdningsændring til. Men generelt er det jo sådan, at der ikke findes den store forkromede løsning på problemet - det er mange små tiltag, der skal hjælpe til at bekæmpe volden mod kvinder.

Det er først nu efter Gudrun Schymans udtalelser, at man i Sverige er begyndt at debattere et begreb som kønsmagt, som du siger, uden for universiteterne, og det er ikke gået stille for sig. Hvordan er det at sidde inde med al den viden på dette felt og så ikke blive forstået, når du samtidig kan se, at vold mod kvinder fortsat er et stort problem?

- Det er stygt, og man kan blive helt i tvivl om sine synspunkter, siger Inger Lövkrona med et grin, der fortæller, at den bemærkning bare var for sjov, men det er nu ikke kun sjov.
- Når man forsker i et område som dette, er man også ude for en del ubehageligheder, også fra folk, man ikke kender.

Hvad er folk bange for?

- Jeg ved det ikke, og jeg ville være glad, hvis jeg havde svaret, men feminisme opfattes, som sagt, stadig som noget med mandshad. Du kan beslutte alle de love og regler du vil, men folks kulturelle opfattelser stikker så dybt! Og det gælder både for mænd og kvinder. Vi har ligestilling, stemmeret til begge køn, vores statsminister er feminist, men vi har endnu ikke ligeløn og mænd slår stadig kvinder.

Anne-Mette Klausen er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM.
 
Læs mere
Læs mere om det nordiske projekt om køn og vold
NORFA - Kön och våld
Tjek også det svenske
Q-web
for mere om emnet.
 
 
In English
Read this article in English:
When Swedish men are violent
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk