Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Problemer i de røde lygters skær

 

Siden Holland legaliserede prostitution for godt et år siden er ca. 12000 af de prostituerede forsvundet til den illegale sektor. Det drejer sig især om kvinder fra tredje verdenslande, østlandene og andre EU-lande. Det hollandske justitsministerium vil ikke udtale sig om problemet, og kvindeorganisationerne har heller ingen kommentarer. Birthe Pedersen har set nærmere på sagen i Amsterdam.

 
FORUM/Amsterdam 4.3.2002 Når man alligevel ikke kan forhindre prostitution, bør myndighederne i stedet sikre så gode arbejdsvilkår som muligt for de prostituerede. Det var tankegangen bag den legalisering af sex-industrien, som Holland gennemførte pr. 1. oktober 2000. Man ville sikre bedre forhold for de prostituerede, mindre vold og udnyttelse, adgang til social- og sundhedsydelser og et opgør med den kriminalitet, som traditionelt hænger sammen med prostitutionsmiljøet. Tyskland er på vej med en lignende legalisering, men det første års erfaringer med loven i Holland er blandede.

Halvdelen af de 25.000 hollandske prostituerede arbejder ganske vist under velordnede forhold kontrolleret af myndigheder og arbejdstilsyn. Enhver, der ønsker at drive bordelvirksomhed, udleje værelser eller de berømte "Vinduer", hvor pigerne udstiller sig for kunderne, søger de kommunale myndigheder om en licens. Den får de, hvis de lever op til en række sikkerhedsmæssige og sanitære krav. Men parallelt med de officielle bordeller med kommunal licens er opstået en illegal, sort sektor, og for de kvinder, der arbejder i denne sorte sektor, er forholdene blevet værre.

Ifølge bordelejernes organisation, Vereiniging Exploitanten Relaxbedriejven, VER, som repræsenterer 350 af Hollands omkring 1.000 legale bordeller, er halvdelen af de prostituerede i Holland forsvundet ud af den nu legale sektor og er gået under jorden til et sort marked uden offentlig kontrol. Altså godt 12000 kvinder.

- Den sorte sektor er lige så stor som den legale sektor, siger André van Doorst, talsmand for VER, og også de prostitueredes lobby-organisation, De Rode Draad, Den Røde Tråd, bekræfter at der er opstået en illegal prostitutionssektor ved siden af den officielle, regulerede sektor.

Nogle af de prostituerede har valgt ikke lade sig skatteregistrere, fordi de ikke ønsker at betale skat og føre regnskab eller af frygt for, at registreringen skal skade dem. De har valgt ikke at tro på de garantier, det nye licenssystem skulle give dem. Men langt de fleste af de illegale prostituerede er kvinder fra østlandene eller den tredie verden, som inden den nye lov kunne prostituere sig, blot de havde lovligt ophold, for eksempel et turistvisum.

For at undgå at legaliseringen af bordellerne skulle føre til en vækst i menneskehandelen og sende strømme af kvinder fra Østeuropa eller tredieverdens lande til Holland, forbyder loven alle andre end EU-borgere at arbejde som prostitueret i Holland. Fra den ene dag til den anden kom kvinder fra de fattige lande på kant med loven og blev illegale prostituerede.

- Vi har ingen forskning, der bekræfter at halvdelen af de prostituerede skulle være gået under jorden, men vi ved, at omkring halvdelen af de prostituerede i Holland kom fra tredielande og især fra Østeuropa, inden loven trådte i kraft. Vi ved ikke, hvad der er blevet af dem, om de er rejst ud af landet, eller arbejder illegalt, men man kan formode, at de arbejder i sektorer der er vanskelige at kontrollere, for eksempel som escort-girls eller fra private lejligheder, siger Marike van Doorninck fra De Graff Stichting i Amsterdam, en uafhængig men offentligt finansieret institution som forsker i prostitution og virker som rådgiver for offentlige instanser.

- Alt tyder på, at situationen for disse kvinder er blevet stærkt forværret", siger Marcia Albrecht fra den hollandske Stiftelse mod Kvindehandel.

- De er blevet endnu mere afhængige af menneskehandlere og af mellemmænd, som kan skaffe kunder til dem, uden at de selv skal trække på gaden eller i bordellerne. De lever mere skjult end tidligere, og derfor er det blevet endnu mere vanskeligt at komme i kontakt med dem og eventuelt hjælpe dem. Den nye lov har trukket dem endnu længere ud i mørket, siger Marcia Albrecht.

I stedet for at opnå bedre forhold for de prostituterede og sikre bedre kontrol med forholdene i en sektor, der opererer i fuldt dagslys, har effekten været den stik modsatte for halvdelen af de prostituerede.

Det hollandske Justitsministerium ønsker ikke at kommentere påstandene om, at halvdelen af de prostituerede skulle være forsvundet over i en illegal, ukontrolleret sektor, før man har foretaget en evaluering af legaliseringens konsekvenser til næste år. Mirjam Otten, talsmand for Amsterdam Kommune, som har den administrative kontrol med byens sex-sektor, og som aktivt arbejdede for en legalisering, erkender at det er uheldigt, hvis mange prostituerede har fået værre forhold i stedet for bedre.

- Selvfølgelig er det en fiasko, hvis folk går under jorden, når man legaliserer netop for at skabe ordnede forhold. Men det er ikke en grund til ikke at legalisere prostitution og bordeldrift. Flertallet af kvinderne har fået bedre forhold. Nu skal vi så til at undersøge for eksempel escort-branchen, for måske er nogle af kvinderne forsvundet til denne sektor, som ikke er underlagt særlige regler. Men hvis vi regulariserer og legaliserer her, hvis vi få det samme problem, i hvert fald i en overgangsfase, siger Mirjam Otten.

Også Marike van Doornninck fra de Graaf-fondet mener, at problemet med den nye, sorte sex-sektor ikke i sig selv er legaliseringens skyld.

- Problemet er i lige så høj grad den europæiske immigrationslovgivning, som er for stram. Man ønsker at bremse indvandringen mest muligt og sender dermed alle potentielle indvandrere, og ikke blot de prostituerede, i armene på menneskehandlerne. Hvis man vil fjerne den illegale sektor i sex-industrien, skal man gøre det muligt for alle interesserede at arbejde i sexsektoren i Holland, mener hun.

EU-domstolen i Strasbourg trækker netop i denne retning. I en netop afsagt kendelse hedder det, at Holland ikke kan udelukke statsborgere fra de kommende nye medlemslande i Østeuropa fra at arbejde i sex-industrien, når denne industri er blevet en legal aktivitet. Disse lande har associeringsaftaler med EU og har som sådan adgang til EU´s arbejdsmarked på lige fod med de 15 medlemslandes borgere.

De hollandske kvindeorganisationer har ingen kommentar til problemet, for de overlader hele prostitutionsproblematikken til de prostitueredes egne organisationer, som netop har presset på for at få deres aktivitet anerkendt som et arbejde med samme regler og rettigheder som andre jobs.

- Vi har visse begyndervanskeligheder, men det er en overgangsfase. Man burde give alle kvinder uanset nationalitet lov til at arbejde som prostitueret i Holland. Der er masser af tomme vinduer i The Red Light District. Der er arbejde nok til alle, siger Christy ten Broek fra de prostitueredes organisation De Rode Draad.

Inden lovændringen arbejdede 55 procent af de prostituerede i bordeller eller sex-klubber. 20 procent arbejder i udstillingsvinduerne, for eksempel i The Red Light District i Amsterdam, hvor pigerne iført bade- eller undertøj venter på kunderne som mannequin-dukker, omgivet af røde neonlys.

15 procent af de prostituerede arbejder som escort-girls, mens 10 procent er gadeprostituerede, i Amsterdam i den såkaldte Tipple-zone eller Trækkerzone i den vestlige del af byen, som er det eneste sted, gadeprostitutionen må finde sted.

Christy ten Broek er samtidig formand for den endnu unavngivne fagforening for prostituerede, som De Rode Draad opretter i 2002 i samarbejde med Hollands store fagforbund FNV. Hun ser kun positive følger af legaliseringen af sex-branchen.

- Der er blevet luget ud i branchen. De dårlige bordelejere, der udnyttede pigerne, er forsvundet. Bordelejerne er vågnet op til det 21. århundrede, siger Christy ten Broek.

Ifølge bordelejernes egen organisation har syv procent af branchens medlemmer stoppet deres aktivitet efter legaliseringen. Heraf er de fleste stoppet på eget initiativ, fordi de ikke forventede at kunne leve op til myndighedernes krav. Omkring to procent har fået afslag, mener foreningens talsmand, André van Doorst.

- Kun få ansøgere har ikke fået deres licenser, for vi havde allerede inden legaliseringen et licenssystem, selv om bordellerne officielt var illegale, bekræfter Mirjam Otten.

- Nogle har ikke fået licens, fordi de ikke havde råd til at foretage de forbedringer af bygningerne, som det nye licenssystem krævede. Andre er blevet grebet i forskellige former for kriminalitet. Jeg tror, kvindernes situation er blevet bedre. Der er kontrol med bordellerne, og kunderne ved, at hygiejnen og sikkerheden er i orden, siger hun.

For at få licens må bordellet ikke beskæftige mindreårige eller prostituerede fra andre lande end EU-landene. Indehaveren skal have en ren straffeattest, og myndighederne kontrollerer, at de prostituerede har adgang til varmt vand, kondomer og ordentlige senge. Arbejdstilsynet kan inspicere bordellerne efter en eventuel klage, og ellers kan politi og lokale sundhedsmyndigheder foretage kontroller.

Cecilia har arbejdet som prostitueret i adskillige år. For hende har loven ikke ændret ret meget.
- Den største ændring er, at jeg skal til at betale skat og føre regnskab. Men jeg kan stadig ikke blive forsikret, siger hun.

- De fleste er selvstændige erhvervsdrivende og skal som sådan selv forsikre sig mod tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde af sygdom eller ledighed. Men forsikringsselskaberne vil ikke forsikre de prostituerede, og bankerne vil heller ikke give erhvervslån. Loven ændrer ikke holdningen til de prostituerede med ét slag. Det er også svært at vænne bordelejerne af med at kræve halvdelen af pigernes indtægt og nøjes med at forlange leje for værelser og andre ydelser, siger Christy ten Broeke.

Legaliseringen af sex-sektoren betyder, at bordelejerne frit kan indrykke stillingsannoncer i dagbladene for at rekruttere nye medarbejdere.

- De overdriver ofte den indtægt, man kan opnå, konstaterer Christy ten Broek.
Hun mener ikke, at der dermed er risiko for, at løftet om store og let tjente penge skulle lokke svage piger ind i branchen uden at kunne overskue de eventuelle psykiske konsekvenser af prostitutionen.

- Det kan da godt være, at unge piger fristes af udsigten til at tjene mange penge og kommer ind i en branche, de ikke kan klare sig i. Men så må de jo holde op, siger Christy ten Broek.

Heller ikke de kommunale myndigheder, som udsteder licenserne til bordellerne og koordinerer kontrollen med sex-virksomhederne, ser det som en offentlig opgave at informere kvinderne om eventuelle risici ved at arbejde som prostitueret, endsige forsøge at hjælpe prostituerede ud af branchen.

-Vi har ikke en informationspolitik i forhold til prostitution, sådan som vi har det til cannabis, som man kan købe legalt i de såkaldte Coffee Houses. Der kan være en sundhedsrisiko forbundet med for stort forbrug af cannabis, men det er ikke i sig selv sundhedsfarligt at arbejde som prostitueret. Det er snarere et spørgsmål om moral. Det ville også være lidt besynderligt, hvis vi advarede mod et erhverv, som vi har legaliseret, siger Mirjam Otten, talsmand for Amsterdam Kommune om prostitution.

- Men det er klart, at sex-branchen aldrig bliver et erhverv som ethvert andet. Vi har for eksempel ikke et klart overblik over, hvilke kriminelle aktiviteter som eventuelt fortsat eksisterer i prostitutionsmiljøet, siger Mirjam Otten.

Det samme siger Marike van Doorninck fra de Graaf-fondet, som forsker i prostitution.
- Det vil aldrig lykkes at slippe helt af med den sorte, illegale del af prostitutionen, som især finder sted i private lejligheder, i almindelige barer hvor de prostituerede trækker eller i escort-branchen. Men vi kan forsøge at få så meget som muligt ind i den regulerede del af sex-branchen og begrænse den illegale del. Først om fem til ti år vil vi for alvor kunne vurdere konsekvenserne af legaliseringen.

Birthe Pedersen er freelance journalist bosat i Lyon. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.
 
Læs mere
Om prostitution i Holland
Factbook on Global Sexual Exploitation: The Netherlands

Prostitute Information Center

International Committee for Prostitutes' Rights: World Charter For Prostitutes' Rights
Om konsekvenser af legalisering af prostitution i Australien
Legalising prostitution is not the answer
Tjek de seneste tiltag hos det lukningstruede videnscenter
Videnscenter for ligestilling
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk