Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Franske partier betaler sig fra kvinder

 

Jacques Chiracs store højreparti, som vandt det franske parlamentsvalg stort, foretrak at miste et millionbeløb i statsstøtte frem for at opstille lige mange kvindelige og mandlige kandidater. Paritetsloven, som ellers skulle sikre flere kvindelige politikere i Frankrig, har altså ikke den store gennemslagskraft

 
FORUM/Lyon 11.7.2002 71 kvinder ud af et parlament med 577 medlemmer; det blev det beskedne resultat af den franske lov om ligestilling i politik, paritetsloven, som for første gang blev afprøvet ved parlamentsvalget i juni. Sølle otte kvinder mere end i det foregående parlament, svarende til i alt 12,3 procent af mandaterne mod 10,9 i det parlament, som blev valgt i 1997.

- Det kan man ikke kalde en fantastisk fremgang. Loven har ikke ændret noget som helst, lyder det en anelse bittert fra Réjane Sénac-Slawinski, generalsekretær i det franske, statslige ligestillingsobservatorium, som skal overvåge gennemførelsen af paritetsloven.

Det skuffende resultat er en konsekvens af, at ingen af de store partier opfyldte lovens opfordring til at opstille lige mange mænd og kvinder. Lige knap 20 procent af kandidaterne for præsident Jacques Chirac højrekoalition UMP var kvinder. Med den overvældende valgsejr til dette parti blev kvindernes plads i Nationalforsamlingen så meget desto mindre. Selv Socialistpartiet, som ellers havde fremsat og fik vedtaget loven om paritet i politik i 2000, nåede kun op på 36 procent.

Kun de små partier, Kommunistpartiet, De Grønne og Front National, opfyldte lovens ånd og opstillede lige mange mænd og kvinder. De modtager som belønning hele det statstilskud, de er berettiget til, hvorimod de store partier vil miste et beløb svarende til halvdelen af forskellen mellem den faktiske andel af kvinder og de lovpligtige 50 procent. UMP vil miste 15 procent af sit statstilskuds-euro, hvilket svarer til næsten 30 millioner kr.

Det er dermed typisk de små partier med få økonomiske midler til rådighed, som overholder loven.

- De store partier har helt klart regnet på det og konkluderet, at de kan klare sig uden de penge, de mister i statsstøtte. Det viser lovens begrænsning. Det er ikke lykkedes at få partierne til at sætte sig ud over det traditionelle system, hvor lokale notabiliteter støtter hinanden og sørger for, at vennerne bliver udpeget til kandidater. Partierne har også skullet finde pladser til de mænd, som ikke blev valgt ved kommunalvalget sidste år, konstaterer Janine Mossuz-Lavau, kvindeforsker og politolog ved det statslige Center for Politologisk Forskning, Cevipof, i Paris.

- Dette valg viser, at loven kun virker, når den tvinger partierne til at opstille lige mange mænd og kvinder. Det er tilfældet ved kommunalvalget, og her så vi sidste år en stor fremgang af kvinder, fastslår Réjane Sénac-Slawinsky.

Kommunalvalget fungerer, som i Danmark, efter et valgsystem med valglister. Paritetsloven siger ganske enkelt, at en valgliste forkastes, hvis der ikke er lige mange mandlige og kvindelige kandidater. Resultatet er, at andelen af kvindelige byrådsmedlemmer er vokset fra syv til 47 procent. Parlamentsvalget, derimod, er et flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor hver parti opstiller én kandidat i hver valgkreds. Det er dermed praktisk vanskeligt at tvinge partierne til at opstille lige mange mænd og kvinder på landsplan, fordi beslutninger om opstillingerne foretages lokalt.

- Det franske valgsystem er ikke velegnet til at fremme antallet af kvinder, blandt andet fordi der er stor kamp om pladserne. Og vi må konstatere, at der ikke har været nogen sneboldeffekt fra kommunalvalget. Opstillingen af kvinder ved lokalvalget har ikke overbevist partierne om det hensigtsmæssige i at opstille kvinder ved andre valg, siger Janine Mossuz-Laveau.

Valgsystemet er netop højrefløjens forklaring på, at så få kvinder er blevet opstillet.

- For at vinde en valgkreds skal man være kendt i lokalsamfundet, og det vil ofte sige, at man i forvejen er borgmester eller amtsrådspolitiker. Da vi har få kvindelige borgmestre og markante lokalpolitikere, har vi også færre kvinder med gode chancer for at vinde, siger Pierre Lecuiller, kandidat for UMP i Paris-området.

Og netop argumentet om, at kvinderne ikke har så gode chancer for at vinde valgkredsen - og dermed mandatet til deres parti - benyttes igen og igen. Fremtrædende højreledere har forsvaret sig med, at UMP ikke har "kvinder på et tilstrækkeligt højt niveau". Jean-Marie Le Pen har endog forsøgt at skyde skylden for sit markante valgnederlag ved parlamentsvalget på kvinderne.

- Vi tabte, fordi vi overholdt paritetsloven, har Le Pen udtalt.

Pierre Lecuiller fra UMP understreger, at dette valg egnede sig særligt dårligt til at promovere de kvindelige kandidater, fordi Jean-Marie Le Pens valgresulatet ved præsidentvalget umiddelbart inden skabte frygt for, at Front National skulle gentage succesen ved parlamentsvalget.

- Når der er en risiko for, at Front National får fremgang - eller at venstrefløjen vinder valget, kan vi ikke tillade os at opstille kvinder, som har dårligere chancer for at vinde valget end en mand, siger Pierre Lecuiller.

- Jordskredsvalget ved præsidentvalget og Jean-Marie Le Pens kvalificering til anden runde har måske skabt panik i partierne og udgjort et argument imod at opstille kvinder. I det hele taget bidrager enkeltmandskredsene til at cementere det indtryk, at politik er en arena for gladiatorer og derfor en sag for rigtige mænd. Men alle undersøgelser viser, at vælgerne ikke hæfter sig ved, om kandidaten er en mand eller en kvinde. Kvinder har hverken flere eller færre chancer end mænd for at vinde eller tabe, analyserer Réjane Sénac-Slawinski.

Et eksempel er tidligere minister Françoise de Panafieu, som UMP ikke ville give en valgkreds. En af de magtfulde gamle mænd skulle placeres og belønnes for sin støtte til Chirac. Panafieu stillede op for egen regning - og blev valgt.

En lille trøst og et forsvar for paritetsloven er det, at antallet af kvindelige kandidater trods alt er gået frem fra 22 til 39 procent. Pierre Lecuiller bryster således sig over, at højrefløjens små 20 procent kvindelige kandidater er en fremgang. Der var kun syv procent sidste gang.

- Og mange kvinder blev valgt ved kommunalvalget sidste år, så derfor vil vi ved senere parlamentsvalg få et større udvalg af kendte kvindelige politikere og dermed nærme os yderligere de 50 procent, mener Pierre Lecuiller,

Men højrefløjens fromme håb om, at kvinderne i højere grad vil blive opstillet ved parlamentsvalget om fem år takket være kommunernes politiske væksthuse er ikke overbevisende. For selv om næsten halvdelen af byrådsmedlemmerne i dag er kvinder, er andelen af kvindelige borgmestre stadig latterligt lav.

- 11 procent af borgmestrene er i dag kvinder mod 8 procent før. Kvinderne får nok plads i byrådene, men når de indflydelsesrige poster skal fordeles, sørger mændene stadig for at holde kvinderne ude, konstaterer Janine Mossuz-Lavau.

Også amtsrådene kan udklække kvindelige politikere og skabe den lokale forankring, som er nødvendig for at blive en troværdig landspolitiker. Men her er situationen endnu mere alarmerende. Af valgtekniske grund omfatter paritetsloven ikke amtsrådsvalgene. Og i amtsrådene er andelen 9.9 procent kvinder.

- Det skyldes blandt andet, at mange af de mænd, som måtte vige for kvinderne ved kommunevalget, i stedet stillede op til amtsrådsvalget, siger Janine Mossuz-Lavau.

- Det er op til kvindebevægelserne at lægge pres på partierne, så loven overholdes i praksis. Vi troede, vi havde fået en god lov, og nu ser vi, at intet er givet. Det er også karakteristisk, at paritetsloven slet ikke var et emne i valgkampen. Ingen, hverken de små partier eller pressen tog fat i spørgsmålet om, hvorfor de store partier havde så få kvindelige kandidater. Kvinder interesserer tilsyneladende ikke ret mange, siger Françoise Pelissolo, formand for organisationen Elles Aussi, som agiterede for vedtagelsen af paritetsloven.

Hun hæfter sig ved, at den nye borgerlige regering tæller ti kvindelige ministre ud af 49, eller knap 25 procent, hvor den foregående havde 33 procent kvinder.

- Men det kunne have været værre, og en kvindelig forsvarsminister er trods alt et vigtigt signal. Det ser ud som om, Jacques Chirac har villet rette op på det katastrofale parlamentsvalg for kvinderne.

Generalsekretær for paritetslovens ligestillingsobservatorium, Réjane Sénac-Slawinski, mener at loven bør strammes, så paritet også bliver obligatorisk ved parlamentsvalget.

- Partierne opstiller kun kvinder, når de er tvunget til det. Økonomiske sanktioner er ikke nok. Derfor skal loven revideres og strammes. Vi må finde en måde at indføre samme tvang ved parlamentsvalget, som eksisterer ved kommunalvalget, for vi må erkende, at Frankrig ikke har en kultur, hvor det er muligt at få flere kvinder frem i politik blot med politisk pression, som det har været tilfældet for eksempel i Skandinavien.

Birthe Pedersen er freelance journalist bosat i Lyon.
 
Læs mere
Elles Aussi

Observatoire de la parité entre les femmes et les hommes

Le Centre d'étude de la vie politique française
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk