Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Prostituerede væk fra franske gader

 

Prostitution er blevet et politisk sprængfarligt emne i Vesteuropa. Sex-sektoren er vokset eksplosivt og myndighederne kæmper med både omfattende mafia-handel med kvinder, bordeller og gadeprostitution. I Frankrig protesterer de gadeprostituerede over, hvad de ser som statens klapjagt på dem, synlige og sårbare i gadebilledet, mens mafia-folk og bordelejere bag lukkede døre går fri

 

 
FORUM/ 26.09.2002 De var kun et halvt hundrede stykker, klædt i sort og med hvide gipsmasker. Men at de prostituerede kollektivt demonstrerer deres utilfredshed hører til sjældenhederne. De gjorde det i Lyon, Frankrigs næststørste by, den 13. august i protest mod bystyrets beslutning om at forbyde prostitution på de store boulevarder langs Rhône- og Saône-floderne i den indre by. Lignende forbud er blevet truffet af byrådene i fire andre byer, blandt andre Strasbourg og Metz, hvor beboerforeninger har klaget over gener fra den voksende prostitution.

- Vi bliver i midtbyen, selv om det er forbudt, for vi er mindre udsat for overfald, når der altid mennesker omkring os. Det er dødsensfarligt at arbejde i udkanten af byerne, siger Claire C., som deltog i demonstrationen efter 15 år som gadeprostitueret i Lyon.

Efter Sveriges kriminalisering af mænd, der køber seksuelle ydelser, og Hollands og Tysklands legalisering af hele sex-sektoren, vælger Frankrig nu repressionen som middel mod de prostituerede.

Prostitution synes ikke siden 1970'erne at have været et så politisk sprængfarligt emne som nu, og den stigende interesse skyldes uden tvivl de ændringer, som sex-sektoren og prostitutionen i Vesteuropa har gennemgået i løbet af de seneste 10 år. International Migration Organization i Geneve anslår, at mindst 50.000 østeuropæiske kvinder arbejder som prostituerede i Vesteuropa.

- Det drejer sig især om den store vækst i antallet af udenlandske prostituerede, navnlig fra Østeuropa og Afrika, som sendes eller lokkes til Vestens fortove af menneskehandler-organisationer, mener Françoise Guillemaut, forskningsmedarbejder ved Cabiria, et lokalt sundhedsprojekt i Lyon, som bl.a. driver opsøgende hjælpearbejde blandt de prostituerede og i øvrigt var arrangør af den omtalte demonstration.

- Den politiske interesse for prostitutionen begyndte i slutningen i 1990´erne, samtidig med de østeuropæiske kvinders ankomst til Europa. De europæiske lande ønsker at bremse indvandringen fra Østeuropa, og derfor træffer man foranstaltninger i forhold til prostitutionen, som er en kilde til migration for kvinder, mener Francoise Guillemaut.

Hun afviser ikke, at regeringerne også ønsker at bekæmpe de mafiaer, som tjener store penge på at sende østeuropæiske kvinder til prostitution i Vesteuropa.

- Men i praksis retter man skytset mod de prostituerede og ikke mod mafiaerne, mener hun.

En anden årsag til den stigende fokusering på prostitution er sex-sektorens omsiggribende og voksende aktivitet.

- Markedet for sex vokser eksponentielt, og det har udløst en vis panik og et ønske om enten at regulere sektoren, som i Holland og Tyskland, eller om at bremse sex-sektoren. Men det eneste, man kan finde på er at gribe ind over for de gadeprostituerede, som er de mest synlige, selv om de kun repræsenterer en lille del af den samlede sex-sektor. Og endelig tror jeg, vi er vidne til en moralsk oprustning, et forsøg på igen at normalisere seksualiteten og få den tilbage i familien og ægteskabet. Der er en tendens til at ville stigmatisere alle, der afviger fra de officielle normer, alle marginale eksistenser, siger Francoise de Guillemaut fra Cabiria projektet.

Holland illustrerer netop det dobbelte ønske om at begrænse indvandringen via prostitutionsnetværkene og samtidig skabe mere ordnede forhold i en sektor, der er svær at kontrollere. Den hollandske legalisering af sex-sektoren er således ledsaget af et forbud mod, at kvinder fra ikke-EU-lande ernærer sig ved prostitution. I stedet for at begrænse kvindehandelen har det ført til et sort marked for udenlandske prostituerede, som arbejder i det skjulte for at undgå myndighedernes søgelys.

Samtidig var Holland et af de lande, som sammen med Danmark og Tyskland argumenterede for, at FN-konventionens tillægsprotokol skulle have så vide rammer som muligt for udvisning og så lidt beskyttelse som muligt af kvinder, der kommer til Vesteuropa via menneskehandlernetværkene. Tillægsprotokollen, der blev vedtaget 29. marts 1999, handler bl.a. om kvindehandel og bekæmpelse af den medfølgende organiserede kriminalitet.

En målrettet indsats, blandt andet fra Frankrig, sikrede, at tillægsprotokollen garanterer beskyttelse for handlede kvinder, uanset om de selv har indvilget i at prostituere sig eller ej. Men den nye franske højreregering arbejder nu på et lovforslag, der skal bekæmpe især udenlandske prostituerede, som ifølge ministeriets tal udgør 60 procent af landets prostituerede.

I sig selv er prostitution ikke forbudt i Frankrig, men det er forbudt at opfordre til løsagtighed. Det kommende lovforslag vil præcisere, at udenlandske kvinder, som gør sig skyldige i at opfordre til løsagtighed ved at trække på gaden vil blive straffet med udvisning, også selv om de har lovligt ophold. De prostituerede og deres organisationer vender sig skarpt imod dette forslag, som ifølge regeringen skal gøre det muligt at bekæmpe menneskehandlerne.

- Forslaget generer ikke mafiaerne det mindste. De står bare i lufthavnen og tager imod pigerne, og så sender de dem tilbage til Europa, hvor de kom fra, eventuelt til en anden by eller et andet land, siger Claude Boucher, formand for Bus des Femmes (Kvindebussen), et initiativ, der kører rundt og laver opsøgende arbejde blandt prostituerede i Paris.

- Jeg tror tværtimod, at forslaget vil hjælpe mafiaerne. Jo mere udsat man er, enten for overfald eller for at blive arresteret og udvist, jo større er behovet for beskyttelse. Truslen om udvisning vil få kvinderne til at gå under jorden og prostituere sig i det skjulte. Og så bliver det endnu sværere for hjælpeorganisationerne at komme i kontakt med dem og eventuelt hjælpe dem ud af netværkene, siger albanske Linda, som har arbejdet fire år som gadeprostitueret i Lyon.

Hun er i dag Cabiria-projektets kontaktperson til de østeuropæiske gadeprostituerede i Lyon.

- Kvinderne er bange nu. De er bange for at blive arresteret og sendt hjem, hvor de havner i klørene på mafiaen igen eller risikerer at blive dræbt, fordi de er familiens skam, siger hun.

Også de franske prostituerede er bekymrede for udviklingen.

- Vi kan mærke, at der er sket en ændring i folks opførsel over for os. Kunderne bliver mere aggressive, forbipasserende er aggressive. Vi får røvet vores tasker med vores penge, og det kan ikke betale sig at gå til politiet, for politiet er ligeglad med vores anmeldelser. Politiet er efter os for at kontrollere vores papirer. Vi får bøder for et godt ord, og nogle af pigerne har været ude for, at politiet har taget deres penge og givet dem tilbage til kunden. På ganske få uger har klimaet over for os ændret sig enormt. Det er som om, det dige, der holdt foragten tilbage, er sprunget læk, og nu vælter foragten ud over os, siger Claire C.

- Offensiven mod de prostituerede skal signalere til offentligheden, at regeringen handler og sætter ind imod kriminaliteten, konstaterer Martine Schutz Samson, leder af Cabiria.

- Man går til angreb på den synlige del af sex-industrien; på de gadeprostituerede, som er synlige og nemme at ramme. Men resten af sex-branchen går fri - hele pornobranchen, udbyderne af telefonsex, stripteaseklubberne og så videre. Man har ikke noget imod prostitution, bare det ikke kan ses i gaderne, siger Martine Schutz-Samson.

Daniel Weltzer-Lang, som forsker i prostitution ved afdelingen for kvindeforskning ved universitetet i Toulouse, deler denne opfattelse.

- Dagens debat holder de prostituerede som gidsler, for debatten handler kun om dem. I virkeligheden har sex-sektoren ændret sig markant i løbet af de seneste år. Megen prostitution finder i dag sted i sex-klubber og partnerbytteklubber, hvor kunden ikke betaler for et samleje men for en hel pakke med dans, musik, drinks og piger med samleje inkluderet i prisen. I disse strukturer er de prostituerede underlagt en arbejdsgiver og arbejder for en betaling, der ligner 7.000 kr. om måneden eller mindstelønnen på arbejdsmarkedet. De franske gadeprostituerede har derimod opnået en høj grad af autonomi og selvstændighed. De arbejder for egen regning og tjener godt. I denne sag optræder myndighederne som sex-entreprenørernes objektive alliancepartner. Jeg siger ikke, at regeringen ønsker at støtte sex-branchen. Men objektivt set er det det, der sker.

Også de franske feminister har blandet sig i sommerens debat, især efter at et fremtrædende kvindeligt medlem af Jacques Chiracs regeringsparti, tidligere minister Françoise de Panafieu foreslog, at man sideløbende med angrebet på de gadeprostituerede genåbner bordellerne. På den måde kan man både sikre de prostitueredes og kundernes sikkerhed og undgå gener for beboerne fra brugte kondomer og kundernes biltrafik, mente Françoise de Panafieu.

Forslaget udløste en skyttegravskrig blandt de franske feminister, som fordeler sig på hver side af feministernes traditionelle frontlinie. På den ene side de såkaldte abolitionister, som, uden at forbyde prostitution, betragter det som et socialt onde og de prostituerede som ofre, der skal hjælpes ud af prostitutionen. På den anden de såkaldte pro-sex-organisationer, som vil legalisere sex-sektoren for at sikre de prostitueredes rettigheder.

Advokat Gisèle Halimi, en af fransk kvindebevægelses historiske frontfigurer, vendte sig mod forslaget om at genåbne bordellerne.

- Françoise de Panafieu tror, at hun ved at organisere prostitutionen og give den love og regler, kan afskaffe menneskehandlerne og gadeprostitutionen. Hun skaber bare, ved siden af netværkenes seksuelle slaveri, et andet, legalt og bedsteborgerligt slaveri. Prostitution er topmålet af kvinders undertrykkelse. Det er kvinden som en vare, der sælges til den højstbydende, skrev Gisèle Halimi i dagbladet Le Monde.

En anden fremtrædende skikkelse i fransk feminisme, forfatter og filosof Elisabeth Badinter svarede, at "kvinder har kæmpet hårdt for at opnå retten til at bestemme over deres egen krop. Hvis en kvinde vælger at bruge sin krop til at tjene mere på to nætter end på en hel måned på fabrikken, hvem har så ret til at sige, hun ikke må?"

Hos Cabiria, hvor banderolerne fra demonstrationen står og venter langs murene i forventning om at blive brugt igen, er man træt af denne diskussion blandt feministerne.

- Ingen skal blande sig i, hvordan jeg tjener mine penge. Men jeg er også imod bordeller. Det er slaveri. Kvinderne bliver udbyttet af andre, der tjener penge på deres krop. Hvis jeg skal prostituere mig, skal det være for min egen pengepung. De fleste af vi franske gadeprostituerede er selvstændige. Vi har ingen "beskytter" , siger Claire C.

- De franske alfonser blev elimineret ved de store retssager mod den organiserede kriminalitet i 80´erne. Siden koncentrerede mafiaerne sig om andet end gadeprostitutionen. I Cabiria arbejder vi på at trække kvinderne ud af netværkenes klør og gøre dem selvstændige. Så må de selv bestemme, om de vil fortsætte med at være prostituerede eller holde op. Linda fra Albanien er sluppet væk fra det netværk, der havde transporteret hende hertil. Det er den slags initiativer, myndighederne skal støtte og udvikle, siger Cabirias leder, Martine Schutz-Samson

Francoise Guillemaut er enig: Hun mener, at kvindebevægelsen bør sætte sig ud over den traditionelle skillelinie mellem abolitionister og pro-sex-organisationer.

- Abolitionisterne fremstiller alle prostituerede som ofre uden ret til at bestemme selv. Pro-sex-organisationerne vil omvendt give de prostituerede en social, samfundsmæssig status og sociale rettigheder ved at gøre prostitution til et anerkendt arbejde. Men samtidig tillader de sex-entreprenørerne at udnytte kvindernes kroppe og tjene penge på deres seksualitet. Begge dele er lige uacceptable, siger Francoise Guillamaut.

Hun og andre i det franske prostitutionsmiljø argumenterer for en tredie mulighed.

- Vi ønsker et nyt alternativ - hverken indgreb mod prostitution eller legalisering af sex-sektoren, men en model, der giver kvinderne nogle rettigheder, uden at de bliver til "sex-arbejdere", siger Claude Bouchet, leder af Bus des Femmes i Paris.

- Vi skal arbejde hen imod en model, hvor kvinderne ikke stigmatiseres, fordi de af den ene eller den anden grund prostituerer sig, men tværtimod får de samme sociale rettigheder til for eksempel pension og sygesikring som alle andre. Man skal arbejde for, at kvinderne bliver selvstændige og uafhængige af alle de sex-entreprenører, som ønsker at tjene penge på deres krop. Denne model eksisterer ikke, erkender Francoise Guillemaut og tilføjer:
- Men feministerne må åbne op for en debat, der gør det muligt at definere denne model.

Birthe Pedersen er freelance journalist, bosat i Lyon. Hun skriver regelmæssigt for FORUM
 
Læs mere
Cabiria

Sex work organisations
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk