Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Kvindelig ledelse i det 21. århundrede

 

Ifølge ny amerikansk forskning har kvinder medfødte egenskaber, der stiller dem i frontposition for ledelse i det 21. århundrede. I den nye økonomi er der nemlig brug for kvinders "naturlige" egenskaber - som f.eks. at kunne netværke, at skabe konsensus. Men mange mener, det er et skråplan at koble biologi og god ledelse sammen. For biologi vil også til enhver tid kunne retfærdiggøre, at kun mænd kan være ledere

 
 
FORUM/New York 29.8.2002 Har du nogensinde været frustreret over, at mænd syntes at klare sig bedre på jobbet, fordi de ting, som mænd tilsyneladende typisk har let ved: at være målrettede, at være handlekraftige og så videre blev belønnet af chefen? Samtidig med, at de ting, mange kvinder populært forstået er gode til: at agere "socialt kit", at være betænksomme, at tænke forud og at indleve sig, tilsyneladende ikke blev regnet for noget?

Nu er det slut med frustrationerne. For det vil i stigende grad være de egenskaber, kvinder ofte har let ved, som bliver i høj kurs. Det mener to amerikanske forskere, Norma Carr-Ruffino, professor i management ved San Francisco State University og Helen Fisher, en antropolog fra Rutgers University i New Jersey.

I bogen The Promotable Woman - 10 Essential Skills for the New Millenium(Career Press) forklarer Carr-Ruffino at virksomhedsledere i løbet af de "globale halvfemsere" fandt ud af, at der er brug for en ny ledelsesstil med stor grad af "personlig berøring", det vil sige hvor lederen viser sig som et medmenneske og opererer i tæt personlig kontakt med sine medarbejdere i stedet for at være en objektiv, fjern autoritet. Denne stil har tendens til at falde kvinder naturligt, hævder Carr-Ruffino, hvorfor kvinder, der parrer deres talent for at "have med mennesker at gøre" med viden om ny teknologi, vil være sikret en fremadstormende karriere.

Helen Fisher går et skridt videre. "Morgendagen tilhører kvinderne" lover hun ligeud i bogen The First Sex: The Natural Talents of Women and How They are Changing the World.

- Den tankegang, som dominerede i det 20. århundrede, er i mange tilfælde vigende til fordel for et nyt paradigme, som kvinder biologisk set er bedre rustet til, forklarer hun fra sin Manhattan-lejlighed. - Kvinder har nemlig fra naturens hånd de egenskaber, som gør folk til vindere i den nye netværksbaserede IT-økonomi.

Kvinder behandles som "Det andet køn" harcelerede Simone de Beauvoir i 1949. Hidtil har arbejdsmarkedet da også været indrettet sådan, at man for det meste scorede flest points på det, mænd tilsyneladende fra naturens hånd er gode til, for eksempel evnen til at fokusere, tænke i slutresultater og abstrahere fra følelser. Det har ofte frustreret kvinder, som følte, at mænd klarede sig bedre på jobbet, netop fordi det fungerede på "mandlige" præmisser. I den nye økonomi er det derimod kvinderne, som vil blive de naturlige ledere, hævder Fisher.

- Hvor mænd har mange kræfter, er gode til at koncentrere sig om én ting og elsker kamp, er kvinder gode til at gøre mange ting på én gang, til at netværke med andre, til at skabe konsensus og løsninger, der er gode for alle parter. Og disse egenskaber vil være vigtigere end muskelkraft og albuer i den kommende service- og kommunikationsøkonomi, siger Fisher, der blev inspireret til First Sex ("Det primære køn"), fordi antallet af amerikanske kvinder i erhvervslivet og kvindelige iværksættere er steget markant.

Fisher spår, at kvinders stærke intuition, menneskekundskaber og kommunikative evner vil gøre dem til ledere indenfor de sektorer, som vil vokse i det 21. århundrede, nemlig servicebranchen, mediebranchen, helsebranchen og rejsebranchen.

- Mænd er gode til at abstrahere fra detaljer og koncentrere sig om én ting ad gangen, siger hun. - Det er helt fint, så længe det handler om at lave dimser, hvilket er grunden til, at mænd stadig vil have en fordel, når det drejer sig om at udvikle ny teknologi. Men med den stigende kompleksitet på den globale markedsplads har virksomheder brug for ledere, som kan overskue en masse data, operere i kaos og sætte forretningsmål indenfor en bredere social kontekst. Og det er alt sammen styrker, kvinder har.

Kvindernes særlige talenter vil ligefrem ændre verden, hævder hun. Kvinder vil for eksempel forandre den måde, der drives forretning på, fordi firmaer, der opererer ud fra den kvindelige model med flad struktur, har succes. På grund af deres kreativitet og helhedsorienterede tankegang vil kvinder bringe mere alsidighed og mangfoldighed ind i klasseværelser og i medieudbud, mens kvindelige advokater og dommere vil bringe et mere humanistisk syn på kriminalitet og retfærdighed ind i retssalen.

I helsebranchen vil kvinderne vise vejen frem, når det handler om at tage de sociale og psykologiske faktorer, der bidrager til sygdom, med i betragtning. Og i servicebranchen vil kvinder bruge deres særlige indlevelsesevner og sans for omsorg til at opfinde nye, praktiske løsninger, der højner livskvaliteten.
Professor Carr-Ruffino er enig i, at de kvindelige egenskaber vil komme i høj kurs i en high-tech verden, hvor der er brug for tilsvarende high touch, altså alt det der gør os til mennesker frem for maskiner såsom følelser, intuition og hjerte. Hun mener også, at kvinders evne til at gøre mange ting på en gang (multitasking) og deres sans for samarbejde vil gøre dem til fødte ledere i nye progressive virksomheder, hvor hierarkier er yt og teamwork er in.

Forskellen på Carr-Ruffino og Fisher er, at førstnævnte mener, den "lille" forskel skyldes vores socialisering, mens Fisher mener den er biologisk betinget. "Da du voksede op, blev du formentlig belønnet når du droppede dine ego- og status-baserede lyster og i stedet fokuserede på at bygge tætte personlige relationer, accepterede folks mærkværdigheder, intuitivt indlevede dig i andre og bragte folk sammen i fælles indsatser", skriver Carr-Ruffino. Fisher henter derimod sin forklaring i biokemien.

Hun mener for eksempel, at kvinder på grund af deres høje østrogenniveau ikke er lige så konkurrencelystne som mænd i deres ungdom, hvorimod de bliver mere udfarende efter overgangsalderen, fordi deres testosteronmængde stiger.
Og det er hun ikke ene om. Faktisk er der nu så mange kvindelige forfattere i USA, der hylder de biologiske kønsforskelle, at Time Magazine har udråbt fænomenet til en helt ny retning: Female-ism. Andre female-ister er for eksempel videnskabsjournalisten Natalie Angier (Kvinde, din krop er fantastisk, 1999) og Dianne Hales, der i Just Like a Woman (1999) gennemgår den naturvidenskabelige forskning, der støtter teorien om, at kvinder er biologisk forskellige fra mænd. På nogle måder er de stærkere end mænd, på andre måder mere sårbare.

Men hvor teorierne om, at kvinder er bedre til nogle ting end mænd, nok er smigrende og bestyrkende for kvinder - som i generationer har fået det modsatte at vide - kan de også risikere at bombe dem tilbage til en forstenet tankegang fra før kvindefrigørelsen, hvorfor især Helen Fishers bog vakte en del kontrovers.

Som Stanley Aronowitz, professor i sociologi ved City University of New York, siger:
- At bruge biologi som argument for en bestemt adfærd er farligt, fordi det kan vendes til en retfærdiggørelse af racisme og sexisme.

Biologien kan jo også bruges til det modsatte, nemlig som argument for at mænd er verdens naturlige herskere. Det gør for eksempel Steven Goldberg, sociologiprofessor på City University of New York, i sin bog Why Men Rule (1996) eller, som den hed i sin oprindelige udgave, The Inevitability of Patriarchy (Patriarkiets uundgåelighed) fra 1973.

Her hævder han, at der er tre årsager til, at mænd er og vil forblive "det stærke køn":
  • Hierarkier er altid domineret af mænd. Dette tyder på, at mænd har et større behov for rangorden, hvor de kan kæmpe sig til tops, hvorimod kvinder går mere op i andre ting såsom harmoniske menneskelige relationer.
  • Bortset fra moderskabsrollen besidder mænd altid de positioner i samfundet, som er mest forbundet med prestige. Dette tyder på, at mænd har et større behov for status og er villige til at gøre, hvad det skal være for at opnå den.
  • Manden er altid den dominerende i et heteroseksuelt forhold, uanset hvor meget ligestilling kønnene har på papiret. Graden og tydeligheden af denne dominans varierer naturligvis fra kultur til kultur; men grundlæggende har
    mænd tilbøjelighed til at konstatere og beordre, mens kvinder spørger.

    Hvis man vil have beviser for, at mænd er det herskende køn, skal man bare spørge feministerne. Det er jo derfor, de brokker sig, hævder Goldberg.

    - Jeg siger ikke, at dette er godt eller dårligt. Det er ikke videnskabens rolle at evaluere. Men jeg påpeger, at man med uendelig få og små undtagelser finder disse tre karakteristika i alle samfund i verden, siger Steven
    Goldberg.

    - Hvis vi accepterer, at forskelle er biologisk bestemte, kan vi lige så godt læne os passivt tilbage i stedet for at kæmpe imod forskelsbehandling, fnyser sociologiprofessor Stanley Aronowitzs kone, Ellen Willis, som var medstifter af den radikale feminist-bevægelse i USA.

    Også i Skandinavien lyder der advarende røster om at fokusere for meget på de biologiske forskelle mellem kvinder og mænd. Der er flere problemer forbundet med at rekruttere kvinder ud fra stereotyper om, at der er en grundlæggende forskel på kønnene, mener Ulla Eriksson, der for nyligt har skrevet doktordisputats om de skjulte budskaber om køn i virksomhedskultur.

    - Billedet af den stereotype kvindelige chef stemmer ikke overens med, hvad kvindelige chefer selv fortæller. Og man kan undre sig over, hvorfor egenskaber, som tidligere har været diskvalificerende for kvinder i arbejdslivet, nu efterspørges. Desuden forventes det, at en kvindelig chef agerer som kvinde snarere end som leder, hvis hun skal kunne tilføre arbejdspladsen noget specifikt kvindeligt, sagde hun for nyligt i artiklen Kvindelig ledelse findes ikke i FORUM for køn og kultur. Desuden antyder en anden nylig skandinavisk afhandling, The Meaning of Gender in Management: Investigating Factors Influencing Women's and Men's Entry into Management from a Social-Psychological Perspective (Betydningen af køn i ledelse) af psykologi- og kønsforsker Sophia M. Ivarsson i Uppsala, at organisationer egentlig heller ikke ønsker såkaldt feminin ledelse, eftersom både kvinder og mænd med en mere såkaldt feminin lederprofil, sorteres fra, når der skal udvælges topledere.

    Den slags kan dog forklares med at det tager tid for såvel kvinder som organisationer at tilpasse sig de nye realiteter.
    - Der eksisterer altid flere paradigmer samtidig, indtil et vinder over et andet, siger Carr-Ruffino.

    Sociologen Stanley Aronowitz er dog heller ikke overbevist om det biologiske argument. Han hævder, at kønsforskelle på arbejdsmarkedet lige så godt kan tilskrives historiske og økonomiske årsager.

    - Når kvinder lander i service-,kommunikations-, og undervisningsbranchen, skyldes det ikke særlige medfødte evner, men blot at disse jobs er ledige, fordi mændene er rykket videre til bedre betalt arbejde, siger han.

    Ej heller Pamela McCorduck og Nancy Ramsey ser for lyst på fremtiden, om end af andre årsager. I deres bog The Futures of Women: Scenarios for the 21st Century (1997), opremser de en lang række grunde til, at kvinder ikke vil få ligestilling foreløbig. For eksempel har kvinder i USA kun øget deres andel af lederskab i erhvervslivet med fire procent over de sidste 25 år, og antallet af pladser i Kongressen er kun steget fra to til seks procent. "Med den fart vil det tage et par hundrede år, før kvinder har samme magt som mænd," skriver de.

    Men kvinder er slet ikke interesserede i topstillinger og den form for politisk magt, mænd går efter, svarer Helen Fisher.

    - Mænd er langt mere konkurrenceorienterede end kvinder. Og hvor mænd er villige til at give køb på familie- og privatliv for en høj stilling, har kvinder mere lyst til at finde en balance mellem arbejde og børn, siger hun. Derfor vil der fortsat kun være få kvinder i traditionelle, hierarkiske systemer som politik.


    Alligevel vil kvinder have stærk politisk indflydelse. Dels leder de interesseorganisationer som Røde Kors og Familieplanlægning, som har stigende politisk betydning. Dels kan de stemme med pengepungen.

    Set i bakspejlet er Helen Fisher lidt ked af, at hendes bog blev kaldt First Sex - en arbejdstitel, som forlaget insisterede på at beholde.
    - Jeg er bange for, at den skræmmer mænd væk. Mit formål er ikke at nedgøre mænd, eller sige at kvinder er bedre. Mit håb er, at vi ved at lære mere om kønnenes natur bedre kan forstå hinandens reaktioner til mindre frustration og større fornøjelse for begge parter - både privat, i arbejdslivet og på samfundsplan, siger hun.

    Selv om kvinder ofte klandrer mænd for ikke at interessere sig for kønsforskning, oplever Helen Fisher faktisk, at flere og flere mænd kommer til hendes foredrag.
    - De siger, at de er nødt til lære at forstå kvinder, fordi de arbejder sammen med flere og flere af slagsen, fortæller hun.

    I sidste ende mener Fisher heller ikke, at ét af kønnene vil dominere over det andet. Tværtimod ser det ud, som om vi nærmer os "det samarbejdende samfund", hvor mænd og kvinder bidrager med noget forskelligt.

    Det afgørende for kvinder er netop at være bevidste om deres egne styrker og på hvordan de kan anvendes i den nye økonomi, mener Carr-Ruffino. For hvis kvinder ikke selv er opmærksomme på det unikke, de kan bidrage med, er det langtfra sikkert, de får udnyttet deres historiske chance for at spille ligeværdigt spil på erhvervslivets nye boldbane.

    kirsten@stendevad.com er freelance journalist, bosat i New York. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.
  •  
     
    KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk