Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Er der ingen kronprinsesser?

 

Aldrig før har der været så mange synlige, kvindelige politikere i den socialdemokratiske folketingsgruppe, men når der ledes efter egnede emner som Poul Nyrup Rasmussens tronfølger er de sjovt nok ikke i kikkerten. Det er både småborgerligt, middelmådigt, dobbeltmoralsk og småchauvinistisk, mener den nye kulturordfører Mette Frederiksen, som er en af dem, FORUM har talt med for at finde ud, hvor kronprinsesserne er henne i Socialdemokratiet

 
 
FORUM/13.9.2002 Ærten under de tunge, socialdemokratiske edderdunsdyner giver ikke et eneste partimedlem hverken gule eller blå mærker, men nattesøvnen skal nok være spoleret for en hel del socialdemokraters vedkommende i denne tid. Partiets stærkt presserende krav om fornyelse giver hovedpine, for svaret på det store spørgsmål mangler som bekendt. Hvem skal køres i stilling som Poul Nyrup Rasmussens arvtager på tronen som partiformand. Spørgsmålet har med års mellemrum været fremme og gode, danske drengenavne som Jan, Henrik og ikke mindst Frank har været nævnt som emner.

Senest da Nyrup for nogle uger siden ville sætte gang i foryngelseskuren blev så en ny Henrik spillet på banen. Formanden ville sætte den 36-årige og tidligere DSU formand Henrik Sass Larsen ind på den betydningsfulde post som politisk ordfører. Som beskrevet her, dér og alle vegne satte det gang i den såkaldte Auken-fløj og snart var tidligere justitsminister, 41-årige Frank Jensen kandidat til samme post. To bud på en kronprins.

Men hvad med alle kvinderne i Socialdemokratiets folketingsgruppe? Der er en erfaren og kompetent type som tidligere finansminister Pia Gjellerup, et ungt, friskt og klart talende talent som Mette Frederiksen, der er nyvalgt kulturordfører, unge men politisk prøvede kvinder som tidligere politisk ordfører Pernille Blach Hansen, tidligere by- og boligminister og minister for ligestilling, Lotte Bundsgaard og en efterhånden dreven politisk kosmopolit som EU-parlamentarikeren Helle Thorning-Schmidt – kort sagt kvinder, hvor man om de fleste kan sige, at de har bestridt deres poster upåklageligt eller ligefrem med succes. Men hvorfor er der stadig ingen kronprinsesser i Socialdemokratiet?

- Men det er der jo også, altså en som Pernille Black Hansen, der været politisk ordfører og Lotte Bundsgaard der nu er næstformand, siger Ritt Bjerregaard.

Jo, men det er udelukkende mænd, der nævnes, når man seriøst taler om hvem, der skal køres i stilling til formandsposten – nu senest Henrik Sass Larsen og Frank Jensen.

- Ja, men politik er da også en meget mandsdomineret verden, siger Bjerregaard med et erkendende grin. Kvinderne skal kæmpe hårdere end mændene for at få topposterne, og så er det jo stadig sådan, at kvinderne står for den største del, når det gælder det at stifte familie. Og derfor har kvinderne heller ikke det samme stærke netværk som mændene.

Vil du udtale dig om, hvorfor en erfaren og kompetent politiker som tidligere finansminister, Pia Gjellerup overhovedet ikke er på tale som kronprinsesse?

-Nej.

Hun er fra samme generation som Frank Jensen, omkring de 40, og har haft tunge, betydningsfulde poster.

- Ja, men nu har Frank Jensen og Pia Gjellerup måske lavet en deal.

Ud over faglige kvalifikationer, hvad kræves så for en kvinde at opnå topposter i Socialdemokratiet?

- Netværket skal være stærkt, og man skal kunne levere synlige præstationer i politik. Jeg har jo dyrket netværket, og har kunnet det, fordi jeg jo ikke har nogen børn, og jeg har jo også været en del af toppen.

Ja, du har jo netop befundet dig der, hvor man kunne sige, at du, ligeså vel som mændene i samme topledelse, ville være et oplagt emne som leder for partiet, men har du også mærket det glasloft, man taler om eksisterer for kvinder, når det gælder de højeste poster.

- Altså jeg pegede på Svend Auken og blev så selv gruppeformand. Senere blev jeg sat af som gruppeformand (Svend Auken afskedigede Ritt Bjerregaard som gruppeformand på grund af sagen om hendes lejlighed på Vesterbro, red.). Og så kom hele formandsopgøret jo.

Tror du på, at vi vil se nogle af de nye, unge socialdemokratiske kvinder som kronprinsesser i partiet?

- Det håber jeg sandelig meget.

Hvad går vi glip af, hvis kvinderne springes over, når det gælder topposter?

- Forskellige erfaringer, der bl.a. kommer af opvækst, organisering af livet, hjem og familie. Det er samfundsperspektiver, der forsvinder.

Hvad skal der til for at ændre, at kun mændene indtager topposterne?

- Man er nødt til også i Folketinget at indrette arbejdet mere fleksibelt for at få kvinderne med, og så skal man huske netværket, men det er jo i virkeligheden ikke andet end det, vi kvinder kalder for at have veninder.

Et af de nye, grønne skud på den socialdemokratiske stamme er 24-årige Mette Frederiksen. Hun kom ind ved seneste valg i 2001 og er netop i august valgt til kulturordfører, men ganske forfriskende forhindrer det hende ikke i at skyde med skarpt efter de uretfærdigheder hun øjner i Socialdemokratiet. F.eks. når det gælder spørgsmålet om en kvinde har samme muligheder for at blive formand for partiet som en mand?
- Ja, og nej. Rip, Rap og Rup-effekten trives i bedste velgående i Folketinget og i Socialdemokratiet. Altså man vælger dem, der ligner én selv og eftersom mænd sidder i de fleste udvalg, så vælger man en mand – man tænker ens, ved hvad man får. Men arbejdsindsats og kvalifikationer gør sig også gældende.

- Vi er jo et småborgerligt, dobbeltmoralsk og middelmådigt parti. Vi er i princippet tilhængere af ligestilling, men vi har jo ikke ligestilling. Det står ikke øverst på dagsordenen. Vi accepterer prostitution. Det er ikke lovligt, men vi tillader det, for vi gør jo ikke noget ved det. Det er da så usympatisk og middelmådigt. Og hvis du lægger mærke til det, er næstformanden næsten altid en kvinde, mens formanden er en mand. Selv i et forbund som HK, hvor langt størstedelen af medlemmerne er kvinder, er formanden en mand og næstformanden en kvinde, så har man lige dækket sig ind, og næstformandposterne er dermed lidt ligegyldige. Vi har fire spidskandidater til EU-parlamentet, og så er den femte lige en kvinde. Og alt for mange kvinder lægger sig desværre frivilligt i skyggen af dette og stiller sig tilfredse med det.

Men du er kun 24 år, nyindvalgt og sidder trods alt allerede nu som kulturordfører?

- Jo, men det hænger jo også sammen med kvalifikationer og arbejdsindsats, men det synspunkt lever altså i bedste velgående med Rip, Rap og Rup-effekten. Socialdemokratiet er lidt småchauvinistisk.

Hvorfor tror du, det er sådan?

- Det hænger sammen med hele opfattelsen af familien og de gamle kønsroller, hvor kvinderne stadig tager den største tørn derhjemme, mens manden er ude og gøre karriere, Sådan ser også mange mænd i Socialdemokratiet på det. Det vil sige, at de primært ser kvinder som dem, der tager sig af det huslige. Sådan lever de sikkert også hjemme i deres egne ægteskaber rundt omkring, og det forplanter sig videre til partiet.

Du har sikkert ambitioner om mere end kulturordførerposten - er du bange for at møde glasloftet på vej op?

- Det drejer sig om arbejdsindsats og kvalifikationer og med hensyn til glasloftet ved jeg ikke, hvor den øvre grænse går. Men vi i den unge generation må give hinanden håndslag på, at vi må tage et opgør med middelmådigheden og Rip, Rap og Rup-effekten med en central strategi. Og jeg har ikke noget imod, at vi indfører regler om kønskvotering for at sikre lige muligheder for kvinder og mænd i partiet. Samtidig er det vigtigt, at vi får skabt mere fleksible arbejdsforhold i Folketinget, så det kan lade sig gøre også at have en familie med børn.

Hvorfor mener du, at det er vigtigt, at både mænd og kvinder gør sig lige gældende på topposterne?

- Fordi kvinderne besidder en masse vigtige kvalifikationer, som jo slet ikke bliver brugt. Der går ubrugte ressourcer rundt. Det er som at smide guld på gaden. Kvinder og mænd har på godt og ondt, på grund af deres hver deres vilkår i livet, forskellige syn på mange ting og har derfor flere forskellige ressourcer at bidrage med.

Kan du forestille dig en kvinde som Poul Nyrup Rasmussen afløser?

- Jeg vil slet ikke udtale mig om, hvem jeg synes skal være formand for partiet, siger Mette Frederiksen i mobilen og suser derpå videre ud af motorvejen.

Men forestillinger om kronprinsesser er én ting, noget andet er, at de åbenbart slet ikke findes. Forum spørger igen - hvorfor gør de ikke det?

- Interessant spørgsmål, men meget svært at svare enkelt på, fordi der er flere årsager og det er komplekst, siger journalist Arne Hardis, der som Weekendavisens Christiansborg reporter gennem flere år kender til den politiske verden bag slotsmurerne.

- En af grundene er jo, at det tilfældigvis var en mand - Frank Jensen - der støttede Auken i formandsopgøret i 1992. Han bekendte en loyalitet, selvom det kunne koste ham. Havde det været en kvinde, havde vi konstant hørt om hende. Selvom socialdemokraterne hele tiden benægter det, så er der jo denne fløjkrig i partiet, og Auken-fløjen insisterer på at få hævn. Derfor er Frank Jensen på tale som kronprins. Men selvfølgelig er der også kønsmæssige aspekter i, at partiet ikke har et bud på en kronprinsesse. Det er jo arven om, at mændene sidder på de store poster, der forsinker kvindernes opstigning, men jeg er sikker på, at det vil ændre sig om få år.

Hvorfor?

- Fordi på et tidspunkt er alle de gamle, hierarkiske strukturer – rekrutteringen fra DSU og fagbevægelsen eksempelvis – blevet svagere. De er under nedbrydning. Samtidig spiller kønsforskellene også mindre ind, men der er en forsinkelse. Det tog f.eks. mange år før arbejderne kom til orde og fik lov at medvirke i beslutningerne. Det samme gælder for kvinderne.

Hvad skal der til for at positionere sig til en post som partiformand?

- Det er helt nødvendigt at netværke – at skabe magtalliancer med andre ord - og det har mændene jo gjort i mange år. Det skal kvinderne lære for at nå til topposterne, og der har Ritt Bjerregaard jo været en stærk netværker og har meget tidligt forstået betydningen af dette, og hun har jo også opnået magt.

Er det samtidig nødvendigt at have en mentor placeret højt oppe i systemet, som f.eks. Frank Jensen har det i Svend Auken?

- Ja, aktuelt er det nok nødvendigt i Socialdemokratiet, for arvefølgen er også en strid på tværs af generationer, men generelt er det ikke afgørende. Udover netværket er det nok så vigtigt at kunne vinde den offentlige dagsorden, det vil sige medierne og dermed alle de passive socialdemokratiske medlemmers gunst.

Vil du give en kort karakteristisk af Henrik Sass Larsen og Frank Jensen?

- Sass Larsen har et stærkt netværk, han er bl.a. allieret med en række centralt placerede tidligere DSU formænd, og han er en dygtig politiker. Frank Jensen er driftsikker, en god håndværker. Han har været loyal overfor Auken, men også overfor Nyrup. Han har leveret varen.

Men udover formandsopgøret har han vel egentlig ikke gjort sig særligt bemærket med markante holdninger til noget?

- Ikke rigtig nej. Sammen med en kollega lavede jeg engang et portræt af ham, hvor vi interviewede een, der havde kendt Frank Jensen i 20 år og som udtalte, at han stadig ikke vidste, hvad Frank Jensen mener, fortæller Arne Hardis, der på nuværende tidspunkt ikke kan få øje på en indlysende arvtager til Nyrup hverken blandt de socialdemokratiske mænd eller kvinder.

Hvordan vil du kort karakterisere Pernille Blach Hansen, Lotte Bundsgaard, Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen.

- Pernille Blach Hansen er ung, blev politisk ordfører. Hun har netværket. Lotte Bundsgaard er ung med et rimeligt godt netværk. Hendes tid som Ligestillingsminister klarede hun ikke særlig godt. En indviklet sag som den obligatoriske barselsorlov slap hun ikke godt fra. Hun har ikke gjort meget støj af sig, har nydt Ritt Bjerregaards bevågenhed. Helle Thorning-Schmidt står for modernitet, Europa og opgør med de snævre, nationale grænser. Mette Frederiksen er oratorisk, minder på den måde meget om Auken. Højtstemt tale. Hun er uden tvivl en dygtig politiker. Er kommet godt fra start, men hun er helt nyvalgt og mangler netværket. Og for dem alle gælder det, at de ikke har taget befolkningens udlændingebekymring alvorligt nok. Socialdemokratiet er nødt til at lede efter en leder, der kan og vil tage den debat alvorligt. Ingen af kvinderne er udlændinge ”strammere”. Frank Jensen har udtalt, at han ikke vil karakteriseres som en ”slapper” af udlændige politikken. Sass Larsen er en kraftig ”strammer”. Mette Frederiksen tager debatten op, men hun vil overbevise vælgerne om, at de skal være mere humanistiske inde i deres hoveder.

- Men selvom der er kønsmæssige aspekter i det faktum, at ingen kronprinsesser nævnes, synes jeg ikke, man kan sige, at kvinderne er blevet holdt nede som stemmekvæg i Socialdemokratiet. Flere af dem er jo kommet ind på betydningsfulde poster. Pernille Blach Hansen som politisk ordfører. Lene Jensen, der måtte trække sig for Lotte Bundsgaard som næstformand, (Socialdemokratiet har indført en regel om, at begge køn skal være repræsenteret i ledelsen, der tæller formanden og de to næstformænd, red.), Jytte Andersen som arbejds- og boligminister og Pia Gjellerup som finansminister og gruppeformand.

Netop Pia Gjellerup, der er en indiskutabel kompetent og meget erfaren politiker og fra samme generation som Frank Jensen. Hvorfor nævnes hun ikke som mulig kronprinsesse?

- Her tændes alle kønskontakterne, lyder det med et grin fra Arne Hardis.

- Altså, hun er oplagt en kompetent politiker. At være finansminister kræver fandenstejleme een, der kan sit stof, men hun mangler gennemslagskraft og folkelig appeal. Men jeg synes altså også, at det er interessant at vende den om, når vi taler kønsmæssige aspekter. Det Radikale Venstre har en kvindelig leder og en prædestineret kronprinsesse - Margrethe Vestager. Her mener jeg, at en politiker som Anders Samuelsen med mindst lige så stor ret kunne siges at være et oplagt valg til at overtage Marianne Jelveds post som leder. Er det af kønsspecifikke årsager, at han alligevel ikke regnes for kronprins, spørger Arne Hardis.

Ja, hvem ved. Har Jelved & Co. fulgt med i nogle af de internationale undersøgelser om kvindelig ledelse, der har set dagens lys de senere år, er det ikke umuligt, at der er en grund til, at Samuelsen ikke står først for, men i stedet netop en kvinde! I hvert fald er flere store internationale virksomheder bevidst begyndt at gå efter at få flere kvinder placeret på topposter. En stor del af forklaringen er, at virksomheder med kvindelige ledere fungerer bedre mentalt og resultatet kan aflæses positivt på bundlinien.

IBM er en af de få virksomheder herhjemme, som har en strategi på området, og den er vedtaget på øverste internationale ledelsesniveau.
Halvdelen af virksomhedens 600 ansatte i Danmark er kvinder, og 14 % af dem er ledere.

- Vi har sat os et aggressivt mål, at vi vil op på 25 % kvindelige ledere. Desværre har vi endnu ingen kvinder i topledelsen i Danmark, der sidder fire mænd. Men hver gang vi har en forfremmelse, så vil vi have mindst en kvindelig kandidat at vælge imellem, siger IBMs kommunikationschef, Anders Lund Rendtorff og forklarer hvorfor:

- Hvis du primært rekrutterer ledere blandt mænd, vil du få en knaphed i den samlede tank af intelligens på virksomheden. Man har jo statistikker og ved udfra målinger af intelligens, at så og så mange kvinder og mænd er intelligente, og det er jo ren gorillalogik, at hvis du udelukkende rekrutterer fra den ene halvdel af befolkningen, så får du også en række ikke så kvikke ledere, i stedet for at udvide talent- og intelligensmassen ved også at rekruttere blandt kvinderne.

- Samtidig vil vi gerne drage nytte af de kvindelige kompetencer. Nu taler jeg meget generelt, men det er de menneskelige egenskaber som evnen til at lytte, at analysere, at skabe velfungerende teams på tværs af kompetencer og evnen til at skabe et godt klima . Vi skal jo ikke bare ud og installere en stor server hos vore kunder, men skal analysere os frem til, hvad kunden egentlig har brug for, og der drejer det sig om at lytte og fornemme, hvad problemet er. Men vor bevæggrund er ikke mindst, at vi ønsker at skabe lige faglige og personlige muligheder uanset køn, nationalitet, etnisk baggrund, religion og seksuel orientering. Vi vil have en medarbejderskare, som er bredt sammensat og svarer til det samfund, vi opererer i, siger Anders Lund Rendtorff, der tilføjer, at IBM for at tiltrække flere kvinder har indført fleksible arbejdstider og mulighed for deltidsjob. Virksomheden har desuden skabt rammen for netværk blandt medarbejderne og har etableret formaliserede mentorordninger, ligesom man opfordrer til uformelle mentorrelationer.

I Danmark er Rådet for Fremtidens Ledelse i fuld gang med at skaffe penge blandt andet fra regeringen til at iværksætte en undersøgelse af kvindelige lederes betydning for erhvervslivet og samfundet. Direktør i Deloitte & Touche, Rigmor Zobel og administrerende direktør i Active Management, Peter Horn er to af rådets stiftere.

- 60% af de højtuddannede i Danmark er kvinder, så vi har verdens højst uddannede husmødre rendende rundt derhjemme. Vi bruger hvert år 18 mia. kr. på at uddanne folk her i landet. Det koster f.eks. 250.000 kr. at uddanne en jurist som mig, så hvis vi ikke udnytter kvindernes kvalifikationer går vi glip af en både mental og økonomisk ressource i samfundet, lyder det fra Rigmor Zobel, der bl.a. henviser til amerikanske professor Roy D. Adlers undersøgelse blandt 215 FORTUNE 500 virksomheder, hvor det over en 19-årig periode viste sig, at der var en stærk sammenhæng mellem at forfremme kvinder til direktørstolen og et højt afkast på bundlinien.

Peter Horn fortæller, at dansk erhvervsliv er håbløst bagud, når det gælder ansættelse af kvindelige ledere. Kun 3% af alle de disse højtudannede kvinder er direktører, resten er mænd. Hvad betyder det for os i et bredere perspektiv?

- I Lego udvikler man næsten udelukkende legetøj, som drenge synes er sjovt. Gæt hvor mange kvindelige ledere, der er ansat i Lego? Kvinder og mænd er jo forskellige, ser forskelligt på tingene og har forskellige evner. Pensionskasserne investerer 500 mia. kr. i aktier. Det er meget klichefyldt sagt, men en flok mænd tænker i én retning og kvinder tænker på en anden måde. Og hel del af pensionskassernes kunder er altså kvinder, men de har faktisk ingen indflydelse på, hvordan pengene investeres. Det er den ene halvdel af befolkningen man overser, og som man ikke bruger til alles bedste, siger Peter Horn.

Men tilbage til Christiansborg, hvor vi ikke har professor i politisk sociologi, Lise Togeby ved Århus Universitet direkte stående, men alligevel.

- Med hensyn til kvinder på ledende poster er der faktisk flere i Folketinget end indenfor videnskaberne, medierne og erhvervslivet, der jo er en helt sort historie - helt ude i skoven. Der har andelen af kvinder på topposter jo ikke bevæget sig siden midten af 1930’erne.

Men man behøver ikke at kunne den lille tabel for at tælle to kvindelige politiske ledere blandt Folketingets i alt otte partier, nemlig som nævnt Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Og det er svært at benægte, at det ikke ligefrem har skadet et parti som Dansk Folkeparti, at lederen hedder Pia. Er man virkelig mere fri af arven om, at de vigtige beslutninger træffes af mænd og løsnet af kønsmæssige blokeringer i disse to vidt forskellige partier? Det mener Lise Togeby ikke.

- Nej, Dansk Folkeparti er jo mindre ligestillingsorienteret end så mange andre partier, så der er det et spørgsmål om hvem, der er til rådighed – hvem der har kvalifikationerne. Og jeg tror, det samme gælder Det Radikale Venstre. Men det typiske billede er da helt klart, at skal der vælges een person f.eks. en borgmester eller en partiformand, så er der en stærk tendens til, at en mand bliver valgt. Dog ser vi jo nu, at flere af de unge socialdemokratiske kvinder får betydningsfulde poster, og de vælges ud fra en vurdering om, hvem der sælger billetter blandt vælgerne.

Af Socialdemokratiets 52 folketingsmedlemmer er 18 kvinder, hvoraf en del har gjort sig positivt bemærket, og at de kan ”sælge billetter” viser deres ofte store personlige stemmetal. Hvorfor bliver de så alligevel slet ikke nævnt, når det gælder emner til formandsposten?

- Alle partierne er jo uanset farve mandsdominerede, og det skyldes, at der har været et underskud af kvinder i politik. Historikken er jo, at det var mænd, der gik ind i politik. Kvinder fik først stemmeret i 1915. De søgte i stedet til andre organisationer og ind i græsrodsbevægelser, og siden har politik langt hen ad vejen ikke virket særlig tiltrækkende på kvinder. Det skyldes en kombination af, at der har været et stort underskud af kvinder i politik og fordomme om, at kvinder f.eks. er mindre stabile, bl.a. på grund af børn og familie.

David Trads, chefredaktør på Information, er enig i, at fordommene om kvinderne eksisterer på Christiansborg.

- Socialdemokratiet er et mandeparti ligesom Venstre er det – der er en stemning af mandeomklædningsrum i disse partier, siger David Trads, der dog ikke mener, at Socialdemokratiet har nogen kronprinsesser i stalden, bortset fra en enkelt. Hende vender vi tilbage til.

Men hvad har f.eks. Henrik Sass Larsen i forhold til de socialdemokratiske kvinder?

- Nu synes jeg ikke særligt om Sass Larsen, men det er jo direkte pinligt, den måde Nyrup har valgt at lade de unge kvinder besætte poster på. De er åbenlyst valgt ud fra et synspunkt, der er direkte imod alle ligestillingsprincipper. De er ikke valgt på kvalifikationer – de er for unge, for uerfarne politisk og med livet udenfor de politiske mure, men er primært valgt til pynt, og det samme kan man sige om Venstres undervisningsminister Ulla Tørnæs. For eksempel at vælge en så ung og forholdsvis uprøvet politiker som Lotte Bundsgaard til Ligestillingsminister er simpelthen pinligt, lyder det med eftertryk fra David Trads, der mener, at den eneste egnede socialdemokratiske kronprinsesse er EU-parlamentarikeren, Helle Thorning-Schmidt.

- Hun er en dygtig politiker, meget velbegavet, dygtig til at kommunikere, et positivt menneske. Dét at være personligt sympatisk og kompetent har meget at sige i denne forbindelse, og hun er begge dele, siger Trads, der i samme åndedrag beskriver Mette Frederiksen, som et friskt pust, som det er for tidligt at sige noget om, når det gælder om at udvikle sig til et bud på en kronprinsesse.

Hvorfor ikke en dygtig politiker som Pia Gjellerup som kronprinsesse?

- Hun er åbenlyst kompetent, men hun har problemer med at kommunikere. Hun er ikke folkelig.

Hvad er det der gør, at hun ikke er folkelig?

- Hun har ikke i sin politiske karriere slået personligt igennem som politiker.

Skal en kvinde være tilstrækkelig ”sexet” for at gøre sig forhåbninger om at blive partileder?

-Sexet eller ikke sexet er ikke ord, jeg vil bruge i den sammenhæng, men det er klart, at det er nemmere at have udseendet imod sig for en mand end for en kvinde, når det gælder om at opnå en politisk toppost.

De kvindelige kronprinsesser er derimod ikke svære at få øje på for Elise Pedersen, Socialdemokratiets Amtsformand på Fyn.

- Det kan godt være, at der ikke er egnede mænd, men vi mangler ikke arvtagere blandt kvinderne. Nu har vi i mange år vadet rundt i kronprinseemner som Frank Jensen, Henrik Dam Kristensen, Jan Trøjborg og nu sidst Henrik Sass Larsen, og de ligner i virkeligheden alle hinanden. Emnerne findes på kvindesiden. Vi har f.eks. Helle Thorning-Schmidt, Pia Gjellerup og Pernille Blach Hansen som oplagte kandidater. De har de nødvendige evner, har vist at de er branddygtige, og de har politisk tæft.

Om Pia Gjellerup lyder det fra flere, jeg har talt med, at hun er kompetent, men ikke har den nødvendige politiskeog personlige gennemslagskraft?

- Ja, det vil jeg tro, de siger, men nu synes jeg ikke, at man behøver at være Eurowoman forsidestof for at kunne lede et politisk parti. Og jeg synes faktisk, at Pia Gjellerup har personlighed og stærke politiske holdninger. Jeg kommer til at tænke på en politiker som norske Gro Harlem Brundtland, som man jo i Gud i himlen ikke kunne anklage for at være munter, men hun viste sig jo at være en fortrinlig politiker og en god formand for sit parti. Jeg er ved at være godt træt af udelukkende at høre om, at det skal være en mand, der skal overtage efter Nyrup, når vi nu har så mange kvinder, der er ligeså gode og nogle bedre egnede, siger Elise Pedersen og tilføjer, at grunden til at Socialdemokratiet udelukkende leder efter en tronfølger blandt mændene skyldes en traditionsbundet, gammeldags og forstokket tankegang ”på trods af, at alle går rundt og taler om fornyelse”.

Hvorfor vil du gerne have en kvinde på formandsposten?

- For det første ville det da være flot! For det andet så vil det betyde en anden ledelsesstil, fordi kvinder tænker på en anden måde og løser problemer på andre måder end mænd. En kvinde som formand for Socialdemokratiet ville være noget nyt og friskt, og det ville sgu da medvirke til den fornyelse, som alle snakker om, der skal til.

Men hvordan er det så lige man skal køre sig i stilling til en post på toppen af poppen i det politiske liv, professor Lise Togeby?

- Man skal helt klart have sig en mentor længere oppe i systemet – en person, der kan tale godt for én og bane vejen. Og så skal der selvfølgelig et stærkt netværk til, men for at begge køn skal have en chance, er man nødt til at have mere fleksible ordninger i Folketinget, så også politikere kan få deres arbejdsliv til at hænge sammen med deres familieliv. Det er vigtigt at have kombinationen af begge køn repræsenteret på de politisk vigtige og betydningsfulde poster, fordi kønnene har vidt forskellige ting at bidrage med, og så er det i øvrigt et spørgsmål om simpel retfærdighed.

Mette Klausen er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM.
 
Læs mere
Ugebrevet A4 interviewer Helle Thorning-Schmidt
Slipsedreng af hunkøn
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk