Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Orlov fremmer karrieren

 

Orlov til at passe børn er en selvfølge hos det rådgivende ingeniørfirma Niras - også for mænd. Forum har mødt tre mandlige ingeniører til en rundbordssnak, og de har alle taget orlov for at passe børn. Firmakulturen er med til at gøre det til en selvfølgelighed

 

 
FORUM/5.12.2002 Mads Terkelsen frygtede ikke spørgsmålet: ”Nå, skal du så på barsel, nu hvor din kone er gravid?” Tværtimod. Han bragte selv emnet op til ansættelsessamtalen: ”Jeg vil have tre måneders barsel!” erklærede han. Og chefen? Han sagde bare ”nå, ok”.

Mads Terkelsen på 40 år er geolog og ansat i det rådgivende ingeniørfirma Niras i Allerød ved København – et firma som har over 600 medarbejdere og lever af at sælge viden og rådgivning. Første december i år gik Mads Terkelsen så på tre måneders barselsorlov for at tage sig af sin seks måneder gamle søn, som er hans første barn.
- Det var noget af det, jeg lagde vægt på til samtalen. Jeg ville fand´me have det frit her, mindst lige så frit som i Cowi, hvor jeg var før, siger Mads Terkelsen.

Forum har mødt tre Niras-ingeniører til en rundbordssnak om at være far på orlov. Som Mads Terkelsens eksempel viser, er der ikke noget kontroversielt ved at tage barselsorlov eller børnepasningsorlov i firmaet Niras.
Kim Sørensen på 41 er civilingeniør og ansat som projektleder i Niras. Han var også på ni ugers orlov plus to ugers ferie med sit første barn, en seks måneder gammel søn. Han har selv oplevet, hvor selvfølgeligt det er at tage børnepasningsorlov:
- Der er ingen modstand, hverken fra vores umiddelbare chef eller hans leder (Torben Chrintz, red.). Det er slet ikke til diskussion. Det er mere reglen end undtagelsen, at hvis man har børn, så tager man bare forældreorlov, og så snakker vi ikke mere om det.

Det er den frihed under ansvar, som er Niras’ filosofi. Kim Sørensen forklarer:
- Alle føler et meget, meget stort ansvar for deres arbejde og planlægger op til orloven. Det er jo ikke noget med, at man bare går hjem en fredag eftermiddag, og så må de andre sgu selv om det hele, siger han, og understreger, at medarbejderne ikke er i tvivl om ledelsens holdning.
- Der er aldrig nogen, der har hørt et ondt ord for at gå på orlov, og der bliver jo heller ikke talt ondt om dem, der er væk.

Mads indskyder:
- Jeg tror, det er decideret karrierefremmende …

Den fornemmelse bekræfter chefen Torben Chrintz. Han er chef for miljøsektoren med 150 medarbejdere, hvor de tre ingeniører er ansat. Torben Chrintz lægger vægt på en fleksibel arbejdskultur og mener, at man sagtens kan køre en karriere på deltid.
- Der er ikke nogen sammenhæng mellem tid og karriere. Det handler om at arbejde effektivt, når man er der. De, der sidder og arbejder 50 timer om ugen, er ikke særligt effektive, siger han og forklarer på den måde sit motto: ”Work smart, not hard”.

Torben Chrintz mener, fleksibilitet er mindst lige så meget til firmaets som til medarbejdernes fordel:
- Jeg tror, medarbejderne sætter meget pris på de fleksible arbejdstider. Men vi gør jo ikke kun dette her ud fra et næstekærlighedssynspunkt. Vi skal kunne tiltrække de bedste. Og det er ikke kun et problem, at folk tager på orlov, det kan faktisk være sundt for forholdet til kunderne, fordi nogle andre medarbejdere tager over, og de har måske en anden indgangsvinkel, der får kunden til at se nogle andre dele af virksomheden, siger han.

Torben Chrintz ser heller ikke noget ledelsesproblem i, at folk tager orlov:
- Jeg mener, det er en skrøne, at folk ikke kan undværes. En virksomhed af en vis størrelse må simpelthen ikke være afhængig af enkeltpersoner. Folk kan jo også blive syge, og det er faktisk værre, for det ved jeg jo ikke tre måneder i forvejen, siger han.

Hans Bengtsson er 37 år, geolog og ansat som seniorkonsulent i Niras. Han var en af de første mænd i Niras på forældreorlov. Han gik alene hjemme med sin søn i omkring fire måneder, fra sønnen var otte måneder gammel.
Ledelsen i Niras har den nødvendige forståelse for, at også fædre vil have orlov, mener han:
- Størstedelen af lederne her i biksen har selv børn. Det gør en forskel.
Mads Terkelsen tror på, at det er en fordel at tage orlov:
- Jeg tror, holdningen er, at de gerne ser, at man gør det, for det er en måde at få ens privatliv til at køre på, og så bliver man også en bedre arbejder.
Firmakulturen har for alle tre betydet meget for, at de rent faktisk besluttede at tage orlov:
- Jeg ville ikke have været den eneste i firmaet, der tog orlov. Jeg havde ikke lyst til at skille mig ud på den måde, siger Kim Sørensen.

De tre ingeniører fortæller, at de problemer, der opstår ved, at nogen forlader firmaet et stykke tid, i høj grad bliver løst på medarbejderniveau. Ledelsen skaber rammerne og giver accepten af det, men der er stor vilje til at hjælpe hinanden med at overdrage projekterne, fordi man også selv er interesseret i at kunne gå på orlov. Man planlægger orloven ved at snakke projektet igennem i god tid, inden man går fra. De fleste projekter kan overdrages i løbet af 14 dage, og et projekt kører som regel over tre måneder. De ingeniører, som arbejder på et projekt, har selv ansvar for, at det bliver lavet færdigt:
- Et projekt er en virksomhed i virksomheden, forklarer Mads, og Kim konkluderer:
- På den måde har vi jo ikke nogen helt almindelig lønmodtagermentalitet.


Inger Cecilie Helbo og Nina Møller er journaliststuderende ved Syddansk Universitet.

Alle artikler i TEMA-pakken:

Nordisk forskning, lovgivning, politik og penge

  • Danmark går enegang på barsel
  • Det politiske spil bag barselsorloven
  • De radikale barsler med en fond
  • Ligestillingsministeren: Mændene lyver


    Konsekvenser for familie, parforhold og maskulinitet
  • Ligestillingen der gik på orlov
  • Maskulinitet under forandring
  • Fædrenes legeplads
  • Fra drengerøv til voksen


    Forhandlinger med arbejdspladsen
  • Du kan da bare fyre mig
  • Et truende mønstereksempel
  • Orlov fremmer karrieren 
  •  
    Læs mere
    Test din viden om barsel med FORUMs
    Barsels Quiz
    KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk