Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Du kan da bare fyre mig

 

Det er nemmere at finde en nål i en høstak end en VVS-mand på fædreorlov. Men Mikael var ligeglad med fordommene i branchen. Han fortalte en stiktosset chef, at datteren betød mere for ham end arbejdet

 

 

FORUM/5.12.2002 Mikael er VVS-rørsmed, og han har været på fædreorlov. Hans lige findes næsten ikke i en branche, som oser af fordomme om mænd, der passer børn. Men det er 29-årige Mikael ligeglad med. Sidste vinter bad han sin chef om tre måneders orlov til at passe datteren Amanda fra februar til maj 2001. Hans kone Helle på 28 ville tilbage på jobbet som sygeplejerske efter et års barselsorlov, og Københavns Kommune kunne ikke holde sit løfte om pasningsgaranti efter et år.

Mikael sørgede for at meddele sine planer til chefen på et tidspunkt, hvor de tre andre arbejdskammerater var til stede, fordi han havde på fornemmelsen, at chefen ikke ville tage så godt imod nyheden.
- Jeg sagde det en dag, hvor vi alle sammen i firmaet sad om bordet og drak kaffe. Han stod op, idet jeg sagde det, og de andre blev helt stille. Så blev han bare helt rød i kraniet og lænede sig ind over spisebordet, mens han knugede om kanten. Man kunne se, at han blev stiktosset. Så sagde han:
”Hvis det skal være på dén måde, så fyrer jeg dig kraftdejseme!”
”Jamen, så må du jo fyre mig”, sagde jeg. ”For sådan er det. Min datter betyder mere for mig, end du gør.”

Mikaels holdning er, at skulle han blive fyret, er der altid andet arbejde at få. Han prioriterer familien højere end arbejdet:
- Jeg smider, hvad jeg har i hænderne klokken halv fire for at hente min datter. De andre siger: ”Vi kan da lige blive færdige”. Men jeg siger ”Nej, jeg arbejder fra halv otte til halv fire og ikke et slag mere.”

Mikael har ikke hørt om andre mænd i sin branche, som har taget orlov for at passe børn:
- Jeg tror, det har noget at gøre med jargonen. Hvis man sidder i en skurvogn og hører, hvordan der bliver talt, så hedder det, at ”man skal fand’me ikke hjem og gå, det må hun tage sig af”. En af mine kammerater, der er langturschauffør, sagde: ”Nå, skal du hjem og have forklæde på!” Mange af dem er så hårde udenpå, men hvis de prøvede at gå hjemme og passe børn, ville de blive bløde. Det blev jeg selv. De mænd går glip af rigtig meget. Men de er ikke klar over det. De siger bare, man skal hjem og fede den og sove længe. Men de kan jo ikke tale med om det, før de har prøvet det! Det kan jeg: Det var de tre fedeste måneder, og hvis jeg var blevet fyret, havde det været dét værd, siger Mikael.

Mikael har ønsket at være anonym. Hans og familiens navne er opdigtede, men redaktionen kender deres rigtige navne.

Inger Cecilie Helbo og Nina Møller er journaliststuderende ved Syddansk Universitet.

Alle artikler i TEMA-pakken:

Nordisk forskning, lovgivning, politik og penge

  • Danmark går enegang på barsel
  • Det politiske spil bag barselsorloven
  • De radikale barsler med en fond
  • Ligestillingsministeren: Mændene lyver


    Konsekvenser for familie, parforhold og maskulinitet
  • Ligestillingen der gik på orlov
  • Maskulinitet under forandring
  • Fædrenes legeplads
  • Fra drengerøv til voksen


    Forhandlinger med arbejdspladsen
  • Du kan da bare fyre mig
  • Et truende mønstereksempel
  • Orlov fremmer karrieren 
  •  
    Læs mere
    Test din viden om barsel med FORUMs
    Barsels Quiz
    KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk