Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Europæiske kvinders talerør

 

I Bruxelles arbejder Mary McPhail og hendes entusiastiske stab i European Women’s Lobby på at styre EU ad den rette ligestillingsvej, når direktiver skal vedtages og politik føres ud i livet. En af de store opgaver bliver at få en artikel, der omhandler vold mod kvinder, skrevet ind i den nye EU-traktat.

 

 
FORUM/19.12.2002 Man behøver ikke at have været i 47-årige Mary McPhails selskab ret længe, før man erfarer, at bag det atletiske, charmerende og tjekkede ydre er der viden og kløgt af den sjældne slags. Hun er skarp og klar, og hendes sætninger kommer i et tempo, der kan give enhver translatør sved på panden. Her er en irsk kvinde, der blev feminist i begyndelsen af 70'erne, og efter en 20-årig lang karriere med arbejde indenfor social- og sundhedsområdet er hun tilbage ved den feminisme, der tændte hende, da hun læste socialvidenskab på universitetet.

I dag er hun generalsekretær for European Women’s Lobby (EWL), en organisation der blev grundlagt i 1990 for at forsvare kvinders interesse på europæisk niveau. Med base i Bruxelles arbejder den for ligestilling mellem kvinder og mænd på alle niveauer inden for EU og i de nationale regeringer samt varetager kontakten til beslutningstagerne i EU.
Mary McPhail har nu været generalsekretær for EWL i to et halvt år - et arbejde, der ind imellem må føles som at kæmpe med vindmøller i orkan. Man skal både være på forkant med dannelse af ledelsesorganer og politikker og kunne påvirke "hemmelige" direktiver.

- Her i Bruxelles består min gruppe af ni ansatte og mit budget er på 800.000 euro (ca. 6 millioner kr.), men medlemstallet er til gengæld enormt. Det spændende ligger i det komplekse arbejde med de forskellige organisationer og emnerne, og så har arbejdet ført mig tilbage til mit feministiske udgangspunkt og min tro på social retfærdighed, og det er blevet min levevej, hvilket er fantastisk.

EWL har valgt at arbejde med fire forskellige emner: kvinders økonomiske liv, repræsentation af kvinder i beslutningsdygtige organer, det nye ligestillingsdirektiv og vold mod kvinder.
- Vi holder øje med alle områder, der har indflydelse på kvinders liv. Når jeg siger kvinder i det økonomiske liv, gælder det både kvinder, der oplever fattigdom og social udstødelse og dem, der er på arbejdsmarkedet. Vi mener, at alt dette er struktureret i et mønster af ulige vilkår for mænd og kvinder, der er funderet i kønsrollemønstre, forældreskab, omsorgsarbejde og alle aspekter af at servicere familien. Det er vores udgangspunkt, og det er herfra, vi prøver at øve indflydelse på al politik i EU.

EWL er bekymret over, at der ikke er flere kvinder i de ledende stillinger i EU, og at kvinders repræsentation måske oven i købet vil formindskes. I EU-parlamentet udgør kvinderne 30 procent, og medlemslandenes forskellige partier er netop nu i gang med at opstille nye kandidater til EU-parlamentsvalget i 2004. EWL mener, at kvinder ved dette valg skal udgøre 50 procent af kandidaterne, og det kan ske ved, at partierne laver lige kønskvotering, hvor man skiftevis har kvinder og mænd på stemmeseddelen.
- Så hvis et parti vinder fire pladser, kommer der automatisk to kvinder og to mænd i parlamentet. I stedet for nu hvor partierne siger, at de vil sætte kvinder først, men i realiteten placerer dem længere nede på listen, og de derfor ikke bliver valgt.

Det var ved dannelsen af EU-Konventet, at det for alvor gik op for EWL, at kvindelig repræsentation i de ledende EU-organer ikke er nogen selvfølge. Det Europæiske Konvent skal drøfte de væsentligste problemer, som EU vil stå over for i fremtiden og komme med et udkast til en ny traktat. Ud af Konventets 107 medlemmer er der kun 17 kvinder. EWL havde ellers gjort, hvad de kunne for at forhindre denne skæve sammensætning.
- Vi skrev til den nominerede præsident for EU-Konventet, Valéry Giscard d'Estaing, til det belgiske formandskab og formanden for Kommissionen, Romano Prodi, og bad dem være opmærksomme på, at når medlemslandene kom med deres nominerede delegerede, skulle de huske at vælge kvinder. Hjalp det? Det, vi så, var, at mand efter mand blev nomineret. Dette er den politiske realitet, og til trods for den sensitive kønsretorik man hører i den politiske proces, må vi indse, at når det gælder om at nominere kvinder til positioner, der er signifikante, magtfulde og indflydelsesrige, så vinder drengene igen og igen, og kvinderne bliver ikke engang nomineret til disse positioner.

Det tredje punkt, EWL arbejder med, er det nye ligestillingsdirektiv - nummer 11 i rækken. Kommissionen er ved at udfærdige det første udkast til dette nye direktiv, der som noget helt nyt skal omhandle ligestilling mellem kvinder og mænd på alle andre områder end arbejdsmarkedet.
- Dette direktiv vil åbne for en lang række andre områder, der har indflydelse på kvinders liv. Det kunne være vold mod kvinder, selv om vi ikke tror, det kommer med i dette direktiv. Men det kunne komme til at handle om kvinder i beslutningsorganer, paritetsdemokrati og lige adgang til uddannelse, sygesikring, socialsikring etc. Når først der er vedtaget direktiver indenfor disse områder, giver det mulighed for, at NGO'er og andre, som er interesseret i ligestillingsområdet, vil få meget mere plads til at sætte politikker i gang. Det vil styrke vores arbejde i at opnå ligestilling for kvinder.

Der er i følge Mary McPhail stor forskel på, hvor lang tid det tager at få vedtaget et direktiv. Det tog mindre end ni måneder at få vedtaget antidiskriminationsdirektivet, hvori køn er indbefattet.
- Fuldstændigt uhørt, fordi området er så følsomt. Østrig havde lige valgt højrefløjen ind i deres parlament, men hele Europa var imod racisme, så det blev nærmest hastet igennem. Omvendt har direktivet for ligestilling på alle områder udenfor arbejdsmarkedet været på bordet i to år, og vi har ikke engang set det første udkast. Fra vi ser det, går der måske et eller tre år, før det bliver vedtaget. Det afhænger igen af, hvor politisk ømtåleligt det bliver, og om regeringerne ønsker at stoppe det.

Det sidste punkt, EWL arbejder med, er vold mod kvinder. EWL har et politisk aktionscenter, der sætter fokus på vold mod kvinder, hvor man overvåger og fører kontrol med alle aktiviteter på europæisk niveau under Daphne-programmet. (Daphne-programmet oplyser og støtter projekter, der arbejder for at stoppe vold mod kvinder, red.).
- Vores mål er specifikt at overvåge, hvad de nationale regeringer gør, fordi regeringerne i medlemsstaterne har skrevet under på FN's kvindekonvention CEDAW, der handler om kvinders rettigheder. Vi er nødt til at vide, om de faktisk fører konventionerne ud i livet, hvor mange penge der bliver bevilget eller ikke bevilget og på den måde holde regeringerne ansvarlige, siger Mary McPhail.
Lige nu lobbyer EWL for, at Konventets forslag til en ny traktat skal indeholde en artikel, der omhandler vold mod kvinder på europæisk niveau. Hvis det ikke lykkedes, vil man prøve igen ved regeringskonferencen i 2004.
- Vi vil begynde at lobbye nu, således at når vi kommer til regeringskonferencen, vil det nærmest være umuligt ikke at have en artikel i traktaten, der fordømmer vold mod kvinder. Og når det først er i traktaten, giver det Kommissionen mulighed for at føre politik på området.

Et andet aspekt af vold er trafficking af kvinder og børn, der er et kæmpe problem i Europa. Den svenske prostitutionsforsker Sven-Axel Månsson fortalte ved IAF's konference i 1999 (International Abolitionist Federation, verdens ældste anti-prostitutions-organisation stiftet i England 1875 af Josephine Butler, red.), at 500.000 kvinder og børn i 1995 blev importeret til Vesteuropa for at ende i sexindustrien. EWL mener, det er en krænkelse af menneskerettighederne, og at det er fattigdom og manglende muligheder i deres hjemlande, der får kvinder til at søge til Vesten i jagten på et bedre liv. Mary McPhail mener dog, at det er svært at bruge ordet tvang, da det er de strukturelle mekanismer i hjemlandene, der skubber og trækker dem til Vesten.
- Hvis du er desperat, behøver du så at blive tvunget til at overleve? Naturligvis ikke. Hvis du tror, at dét at komme til Vesten er din eneste mulighed for at overleve, så vil du tage af sted. Det er, hvad man vil kalde et såkaldt valg. Men når du kommer frem til Danmark, Holland, Italien, England, Frankrig eller et andet land, finder du ud af, at du ikke har nogen muligheder, og at du er blevet solgt til moderne slaveri. Vi skal derfor forhindre trafficking af mennesker, for det er en voldelig og ondskabsfuld forretning.

Hun mener, at man skal tage fat på højeste politiske niveau ved at udbedre de desperate tilstande, der hersker i de lande, kvinderne flygter fra, eftersom de fleste mennesker ikke ønsker at forlade deres hjemlande, hvis de har mulighed for at få et anstændigt liv. Der er brug for strategier til at støtte infrastrukturen økonomisk og socialt, samtidig med at man tager sig af kriminelle bander, politi mm. EWL mener ligeledes, at prostitution er en krænkelse af kvinders menneskerettigheder, selvom der er forskellige syn på dette internt i EWL. Fem procent af medlemmerne mener, at prostitution skal betragtes som et legalt erhverv, så de prostituerede kan få ret til sygesikringer og socialhjælp. Det har de danske prostituerede allerede, ligesom de kan blive fagligt forsikrede og få en arbejdsmæssig status. Men det ændrer ikke ved EWL’s officielle holdning:
- Nej, vi vil ikke acceptere, at prostitution er et legitimt arbejde for nogen kvinder, og specielt ikke når vi tænker på, at det ikke er alle slags kvinder, der sælger sex. Det er nemlig kvinder udefra, de fattige kvinder fra Ukraine, Bosnien eller sorte kvinder fra Afrika eller Asien. Det er altid disse kvinder, der er drevet ud i prostitution på grund af social udstødelse og fattigdom.

EWL mener, at man i stedet burde se meget nærmere på køberne af seksuelle ydelser. Hvad er det, det reelt handler om, når mænd køber sex? Hvorfor gør de det, og hvad er det i vores samfund, der gør, at det er i orden, at mænd køber kvinder på denne måde?
- Vi siger, at det overhovedet ikke er okay, og vi vil derfor støtte den svenske model, hvor man ikke kriminaliserer de prostituerede, men kunderne, og samtidig tilbyder de prostituerede et ordentligt udbud af sociale muligheder, så de får en reel chance for at lave noget andet og få et anstændigt liv. Samtidig får man signaleret til mændene, der køber sex på denne måde og til resten af samfundet, at det ikke er i orden at købe kvinder. Det er en krænkelse af menneskerettighederne, og det er vold, og det underminerer alle kvinders positioner og rettigheder i samfundet, når samfundet accepterer denne opførsel fra mænd.

Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet citeret for at have sagt, at EU i fremtiden ikke skal have en aktiv rolle i forhold til ligestillingspolitik. Mary McPhail griner og har denne kommentar:
- Jeg er totalt uenig. De nationale regeringer har givet den største magt, de havde, væk i form af euroen, miljøpolitik og landbrugspolitik, så at tale om, at ligestillingspolitikken ikke skal foregå på europæisk plan, er latterligt.

EU vil, i følge hende, fremover have ligestilling med i sine politiske overvejelser, hvilket det nye ligestillingsdirektiv er et godt eksempel på. Her har den europæiske institution for første gang sagt, at den vil se på ligestilling uden for arbejdsmarkedet.
- Det er uhørt, ømtåleligt og radikalt. Vi er selvfølgelig begejstrede, og vi kan ikke vente med at se forslaget, og så vil vi selvfølgelig kritisere det og kræve, at det skal være stærkere. Men vi glæder os til at se det, så glem den danske regerings synspunkt. Det er fortid.

EU støtter flere græsrodsorganisationer med penge til lobbyarbejde, men det er ikke alle, der er lige glade for EWL og deres ligestillingsforslag. Indtil i år har EWL haft stor modstand i parlamentet fra højrefløjen, der har forsøgt at tage midlerne fra dem. De ville i stedet give pengene til 20 andre kvindeorganisationer.
- Konkret ville det betyde, at i stedet for én effektiv organisation, som vi er, ville der være 20 organisationer, der ikke kunne gøre noget på europæisk plan, eftersom de ikke ville have råd til at få den struktur på plads, der kræves for at kunne lobbye på europæisk plan. Så det er primært kræfter på højrefløjen, der ikke ønsker, at ligestillingspolitik skal være så fremtrædende, som den er i Europa.

Charlotte Weinmann Jensen er journalist og tilknyttet FORUM.
 
Læs mere
European Women's Lobby
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk