Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Når kvinder handles

 

Udenlandske kvinder handles i stor stil over grænsen til Danmark, hvor et liv låst som prostitueret venter. Imens vender politi og politikere det blinde øje til og menneskerettigheder krænkes lige om hjørnet.
Forum har talt med Ulrikke Moustgaard og Henrik Brun - fortfatterne til bogen "Kroppe over grænser - når kvinder handles til Danmark".

 
FORUM/22.5.2001 Tilbuddene om thaimassage og "exciting comfort" er klistret op på dørene med røde plasticbogstaver. Den røde el-pære i vinduet overbeviser enhver om, hvilken slags massage, der tilbydes i de små rum bag døren. Det er et internationalt signal om, at her sælges sex. Og prostitution er en international, grænseoverskridende forretning, som involverer mange mennesker. Det handler ikke om enkelte kvinder fra Thailand, Tjekkiet eller Polen, som af eget initiativ rejser til Danmark for at begynde et liv som prostitueret. Det handler om velorganiseret forretning. Handel med kvinder.

I en sidegade til Istedgade, ikke mange gadenumre fra de døre, der klart og tydeligt tilbyder prostitution, bor journalist Ulrikke Moustgaard. Hun og Henrik Brun, som også er journalist, har netop skrevet bogen "Kroppe over grænser - når kvinder handles til Danmark". Bag bogen ligger næsten et års journalistisk arbejde om kvindehandel - eller trafficking, som det også kaldes.

- Et af problemerne med kvindehandel er, at det er så generelt accepteret. Dels er prostitution accepteret af mange mennesker, og dels er det accepteret, at det er udenlandske kvinder, som prostituerer sig. Folk tror ikke, at trafficking handler om thaipigerne hernede i Istedgade. Men det er dem, som er blevet trafficked til Danmark, siger journalist Ulrikke Moustgaard.

Trafficking er den handel med kvinder, som foregår over grænser. Udenlandske og danske bagmænd sender kvinder, ofte fra Østeuropa, til Danmark for at arbejde som strippere og prostituerede. Oftest får kvinderne at vide, hvilken slags arbejde, de skal udføre, men i visse tilfælde kommer de til Danmark i den tro, at de skal arbejde som for eksempel servitricer. Bagmændene tager penge for at formidle kontakten til Danmark og for billetten. Når kvinderne kommer til Danmark, skal de arbejde som prostituerede. Fordi kvinderne bliver meget dårligt betalt, og fordi de allerede ved ankomsten skylder bagmanden mange penge, er det så godt som umuligt for dem at komme ud af prostitutionen. Samtidig opholder de sig ulovligt i et fremmed land, og derfor er det svært for dem at gå til politiet.

Kvindehandel har været temaet for over 80 artikler, som Ulrikke Moustgaard og Henrik Brun i løbet af det sidste år har skrevet til Dagbladet Information. Et arbejde, som de to i efteråret blev indstillet til Cavlingprisen for. Drivkraften har først og fremmest været forfærdelsen over fakta:

- Jeg blev rystet og chokeret. Jeg fik blandt andet at vide, at man i Thailand, hvor kvinder fra blandt andet Cambodja og Burma traffickes til, lænker de prostituerede kvinder til sengen. Og at man i Cambodja på grund af frygten for aids bruger stadig yngre kvinder til prostitution, og at jomfruer derfor er blevet en fantastisk forretning. Piger bliver trafficked dertil, fra de er fem år. Der findes en hel by af børneprostituerede, som både lokale og tilrejsende forretningsmænd valfarter til, fortæller Ulrikke Moustgaard, der tidligere har beskæftiget sig med kvinders forhold verden over og ad den vej blev opmærksom på trafficking-problemet. Da hun blev bekendt med de umenneskelige arbejdsforhold for de kvinder, der var blevet handlet til prostitution i blandt andet Thailand og Cambodja, tog arbejdet fart, og Henrik Brun kom med i det krævende projekt. De to journalister har blandt andet lavet research i Grækenland og i Tjekkiet.

- Trafficking har været et svært emne at arbejde med. Kvinderne er bange for at tale med os, og det er bagmændene selvfølgelig også, siger Henrik Brun. Han fortæller, at det imidlertid har været en fordel for de to journalister, at Ulrikke Moustgaard som kvinde har kunnet vinde kvindernes tillid, mens Henrik Brun har været i kontakt med kunderne og bagmændene.

Kroppe over grænser - når kvinder handles i Danmark beskæftiger sig med alle elementer i kvindehandel - kvinden, kunden, bagmanden og myndighederne.

- Men det har været vigtigt for os at sætte mennesket i centrum. Der tales meget om paragraffer og konventioner, når emnet trafficking berøres, men det er mennesker, det drejer sig om og det har derfor været vigtigt for os at gøre kvinden og hendes liv til udgangspunkt i bogen. Derfra tager vi fat i de myndigheder og politikere, som beskæftiger sig med trafficking-sagerne, fortæller Henrik Brun.

De to journalister har blandt andet forsøgt at finde ud af, hvad der ligger bag kvindens beslutning om at rejse. Hvad er det, der gør, at kvinderne ender som prostituerede i Danmark under forhold, som på alle måder er urimelige og krænkende?

- En ting er at synes, at det er synd og hårdt for kvinden. En anden ting er at finde ud af, hvad baggrunden er - hvilket liv, kvinderne har haft. I Østeuropa, som vi har koncentreret os om, er de socioøkonomiske forhold elendige. Hele sanfundsstrukturen er ødelagt efter murens fald, og alle de gamle sikkerhedssystemer er brudt sammen. Der er ikke nok arbejde, og de færreste har råd til selv at betale for at uddanne sig eller opkvalificere deres kompetencer. Mange unge er arbejdsløse, og heraf er langt størstedelen kvinder. Til det skal man lægge, at det er kvinderne, som har ansvaret for børnene. Det giver en situation, hvor mange kvinder bliver tvunget ud i prostitution. Også mange kvinder, som ellers aldrig ville drømme om at prostituere sig i deres hjemlande, vælger at tage til for eksempel Danmark, fordi deres situation er så desperat, forklarer Ulrikke Moustgaard.

- Vores erfaring er, at de fleste kvinder godt ved, hvad de går ind til - at der er tale om en form for prostitution, siger hun. - Men stort set ingen af kvinderne ved, hvad prostitutionen indebærer: Hvor hårdt de skal arbejde, hvor meget gæld de skal arbejde af eller hvor isolerede, de bliver.

Ulrikke Moustgaard og Henrik Brun har med deres dækning af kvindehandel sat emnet på den politiske dagsorden. Men problemet anerkendes stadig ikke for alvor i Danmark, mener de to.

- Problemet er blandt andet, at vi har et 200 år gammelt billede af slaveri i baghovedet, når vi tænker på handel med mennesker. Vi tænker på afrikanske slaver, som ligger i lænker. Det er svært at forstå, at trafficking er en moderne form for slaveri, og at dette slaveri rent faktisk foregår her og nu og lige nede om hjørnet på Vesterbro, siger Ulrikke Moustgaard.

Men mere end den almindelige opfattelse af prostitution og massagepiger er det politikere og politi, som gør det svært at løse problemerne med trafficking:
- At det er så svært, skyldes dels politiets holdning til trafficking, og dels at man fra politisk side ikke formulerer en politik på området. Politikerne beder politiet om at dokumentere, at trafficking findes, men politiet ser ikke noget problem, for de koncentrerer sig om det enkelte bordel. De interesserer sig ikke for de andre led i kæden. Hvis problemet med trafficking skal løses kræver det et internationalt politisamarbejde, og det synes det danske politi ikke interesseret i. I politiets sidste årlige melding til justitsministeren hed det, at man ikke mente, at trafficking findes i særligt stort omfang i Danmark, fortæller Henrik Brun.

At de danske politikere har svært ved at forstå problemet med trafficking, kunne man ifølge forfatterne se et eksempel på i en kronik forleden (Jyllands-Posten 17. maj), hvor justitsminister Frank Jensen skrev om trafficking.

- Frank Jensen skriver, at det er et lyspunkt, at de fleste kvinder ikke bliver tvunget eller narret ind i prostitutionen, men at de godt ved, hvad de går ind til, og at de gør det frivilligt. Det viser netop, at han ikke har forstået fænomenet trafficking. Man skal se på den udnyttelse af kvinderne, som finder sted, når de er kommet til Danmark. Ofte arbejder kvinderne 20 timer i døgnet. De har op til 15 kunder om dagen, og de skal betale 60 procent af deres indtægter til bagmændene. De er på forhånd fanget i prostitutionen, fordi de skylder penge for rejsen. Når man ser på de forhold, er det utroligt, at Frank Jensen kalder det et lyspunkt, at kvinderne ved, hvad de går ind til, siger Ulrikke Moustgaard.

Hvor mange kvinder, der traffickes til Danmark, er umuligt at sige præcist. Den internationale organisation for migration (IOM) har tidligere vurderet, at omkring 500.000 kvinder, først og fremmest fra Østeuropa, traffickes til prostitution i EU-landene. I Danmark har PRO-centeret, et rådgivnings- og informationscenter om prostitution, vurderet, at der er cirka 2000 udenlandske prostituerede kvinder i Danmark. De udenlandske prostituerede udgør efter PRO-centerets vurdering en tredjedel af de prostituerede i Danmark. Det tal anfægter de to forfattere imidlertid, fordi dette skøn bygger på massageannoncer fra Ekstra Bladet. I disse annoncer er det ikke muligt at se, hvor mange kvinder, der arbejder under hver annonce, og desuden foregår meget annoncering på Internettet, fortæller Ulrikke Moustgaard. Tallet er derfor noget højere, mener hun. Og som industri er handel med kvinder i den tunge ende:

- Sexindustrien er voksende. Forskere har påpeget, at i mange asiatiske lande udgør sexsektoren en betydelig økonomisk enhed i den nationale økonomi. Vores påstand er, at det samme er tilfældet i Danmark. Vi anslår, at omsætningen herhjemme i sexsektoren er på mellem to og ni mia. kroner årligt, siger Ulrikke Moustgaard.

Andre lande er langt bedre til at tackle trafficking-problemerne end Danmark, fortæller Henrik Brun videre. USA er forbilledet, men også Italien, Belgien og Holland gør det langt bedre end Danmark. Mange lande har for eksempel formuleret en politik, hvor ordet trafficking direkte bruges. Det har man ikke gjort i Danmark. Her ser man kun på, om man kan bevise rufferi - at en dansker tjener penge på kvinden, men det indkredser ikke problemerne med de arrangerede transporter, altså selve trafikken af udenlandske kvinder til Danmark.

På grund af det manglende fokus på kvindehandel findes der næsten ingen viden om emnet i Danmark. Det eneste forfatterne har kunnet finde er to rapporter skrevet af studerende på RUC.

- Der er med andre ord et stort behov for mere viden om trafficking-problemet, og vi håber, at vores bog kan medvirke til at udrydde nogle af de myter og misforståelser, der florerer om emnet, siger Ulrikke Moustgaard. Hun fortæller, at formålet med bogen har været at beskrive, hvordan man tackler problemet i Danmark - eller rettere hvordan man ikke tackler det og give et samlet billede af kvindehandelen, som den berører Danmark.

- Så må andre tage stilling til oplysningerne og tage de beslutninger, der er behov for, lyder det fra Ulrikke Moustgaard.

Forfatterne ser i høj grad trafficking som et spørgsmål om køn og menneskerettigheder:

- Der er tale om kvinder, som bliver udnyttet seksuelt. Trafficking er grundlæggende en krænkelse mod disse kvinders menneskerettigheder. Derfor er det utroligt, at myndighederne vil finde sig i det, siger Ulrikke Moustgaard.

- Der er også tale om et kønskulturelt problem i forhold til interessen for trafficking, siger Henrik Brun. - Man kan ikke komme udenom, at der i politikorpset på nogle områder hersker en macho-kultur, fordi der simpelthen er et overtal af mænd indenfor politiet i såvel Danmark som i det øvrige Europa. Man må gå ud fra, at de mandlige politifolk har lettere ved at identificere sig med sexkunderne end med kvinderne. Kun ni procent af den samlede europæiske politistyrke udgøres af kvinder, fortæller Henrik Brun.

- Trafficking kan kun finde sted, fordi sex er blevet en handelsvare. Og fordi vi accepterer, at mænd køber sex. Det bliver vi nødt til at problematisere, slutter Ulrikke Moustgaard.

Julie Top-Jensen, 26 år, læser journalistik og dansk på RUC.

--

"Kroppe over grænser - når kvinder handles til Danmark" af Ulrikke Moustgaard og Henrik Brun udkommer den 31. maj på Informations Forlag.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk