Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Herr Kvindeministeren på krigsstien

 

Kvindeministeriet er nedlagt, barselsorloven er afskaffet, mødreløn er indført og en særlig Afdeling for Mænds Rettigheder er oprettet under den konservative og højreekstremistiske koalitionsregering i Østrig. En regering, der mener, at kvinders ligeberettigelse er "gået meget vidt", mens mændene har brug for hjælp.

 
FORUM/Wien 27.4.2001 "Vi holder øje med jer", lød det advarende fra hele Europa, da østrigerne sidst i 1999 stemte Jörg Haiders højreekstremistiske Frihedsparti, FPÖ i regering med de kristelige demokrater fra ÖVP. EU-sanktioner skulle forhindre den blå-sorte koalition, som østrigerne selv kalder regeringen, i at lade handling følge på Jörg Haiders åbenlyst fremmedfjendtlige og antisemitiske ord.

Hvad fremmede angår, har regeringen holdt sig på måtten. I stedet har "Die Wende-Regierung", Vendepunktsregeringen, som den kalder sig, i al ubemærkethed underkastet kvindepolitikken en ideologisk revolution. Som det første land nogensinde har Østrig afskaffet sit Ligestillingsministerium, eller Kvindeministerium, som det hed.

Spørgsmål vedrørende kvinder og ligestilling er i stedet blevet lagt ind under Ministeriet for Sociale Anliggender og Generationer og tildelt familieminister Herbert Haupt, som de østrigske kvindeorganisationer stædigt kalder Herr Kvindeminister. Hans seneste kønspolitiske tiltag er oprettelsen af en særlig Afdeling for Mænds Rettigheder.

- Der er sket en klar ideologisk glidning fra kvindepolitik til familiepolitik. Regeringen har ikke længere en ligestillingspolitik men udelukkende en familiepolitik, som sigter mod at afbryde kvindernes erhvervsaktivitet og i stedet styrke kvindernes traditionelle moderrolle, siger professor i statskundskab ved Universitetet i Wien, Sieglinde Roserberger.

Hovedhjørnestenen i den blå-sorte familiepolitik er afskaffelsen af barselsorloven og indførelsen af en mødreløn, den såkaldte Kindergeld. Loven, som skal træde i kraft til næste år, tildeler alle mødre 6.000 østrigske schilling, omkring 3.000 kr. om måneden i tre år, uanset om de arbejdede før svangerskabet eller ej. Den nugældende barselsorlov varer i to et halvt år og indbringer også kvinderne et fast beløb på godt 5.500 sch. som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Men med den nye Kindergeld får kvinderne til gengæld mulighed for at fortsætte med at arbejde og tjene op til 100.000 sch. om året uden at miste mødrelønnen. Ministeriet hævder derfor, at den nye Kindergeld ikke er et forsøg på at forhindre kvinders erhvervsaktivitet men blot at bedre forholdene for børnefamilier og endog gøre det nemmere at kombinere arbejde og familie, idet mødrelønnen kan bruges til at betale for barnets pasning.

Vi ønsker at give kvinderne en valgmulighed. Vi skal ikke bestemme, om kvinderne skal arbejde eller ej. Det er de voksne nok til selv at bestemme. Vi skaber blot en ramme, hvor de selv kan vælge, om de vil arbejde eller passe deres børn, siger seniorrådgiver for minister Herbert Haupt, Irene Slama.

Et argument, som ville være overbevisende, hvis ikke der var et lille aber dabei: Beskyttelsen mod afskedigelse varer kun to et halvt år, som under barselsorloven, hvorimod mødrelønnen udbetales et halvt år længere. Hvis kvinderne accepterer det halve års ekstra "orlov", mister de deres job. Ifølge Irene Slama er denne detalje ved at blive ordnet, så der bliver sammenfald mellem orlov og retten til at vende tilbage til sit job. Men andre kilder peger på, at en ændring af de arbejdsretlige bestemmelser er særdeles upopulær blandt arbejdsgiverne og i Arbejdsministeriet og derfor næppe vedtages. Men mødrelønnen står fast.

Samtidig har regeringen besluttet at afskaffe den særlige kvalifikationsbistand, som tidligere tillod kvinder at blive opgraderet efter barselsorloven for bedre at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Og det i en sammenhæng, hvor alle europæiske lande, inklusive Østrig, tilslutter sig princippet om livslang uddannelse.

Og endelig har regeringen sparet de statslige tilskud til byggeri af nye daginstitutioner bort, selv om ministeriet selv erkender, at der mangler 140.000 daginstitutionspladser.

- Vi har valgt at bruge pengene til integration af handicappede. Og så har vi et politisk mål om et budgetunderskud på nul. Det er det, vi prioriterer, lyder det fra Irene Slama.

- Regeringen siger, den vil gøre det nemmere at kombinere karriere og familie. Men vi får færre tiltag, der støtter kvindernes erhvervsevne, og flere der tager sigte på kvindernes familiemæssige ansvar, konstaterer Sieglinde Rosenberger..


- Regeringen siger, at den vil skabe valgmuligheder for kvinderne. Men dens initiativer går alle i den samme retning: at blive hjemme og passe børn. Vi er blevet sendt 35 år tilbage i tiden, siger også Traude Kogoj, formand for en af Østrigs største kvindeorganisationer, Unabhängiges FrauenForum.

UFF har ligesom langt de fleste andre østrigske kvindeorganisationer mistet størstedelen af de offentlige tilskud, som tillod dem at overleve.

Oven i denne familiepakke kommer en række andre tiltag, som tilsammen styrker billedet af en stærk vilje til at kradse hul i de rettigheder, kvinderne har opnået, undergrave kvindernes selvstændighed og autonomi og geninstallere ægtemanden som pater familias:

  • Fælles forældremyndighed bliver automatisk ved skilsmisse fra den 1. juli, også selv om konflikten mellem forældrene er så stor, at den fælles forældremyndighed risikerer at gøre barnet til en brik i forældrenes kamp.
  • Herr Kvindeministeren har luftet en tanke om, at kvinder kun bør kunne få abort, hvis det ufødte barns far giver sit samtykke.
  • En anden tanke er at indskrænke adgangen til abort på medicinsk indikation, i tilfælde af svære fosterskader.
  • Hjemmegående hustruer kan ikke få gratis sygeforsikring, hvis de er barnløse.
  • En lov om såkaldt Objektivisering skal sikre uvildig ansættelse i offentlige stillinger. Denne lov risikerer at underminere den østrigske ligestillingslov, som siger, at hvis kvinderne udgør 40 procent mindre end mændene i en bestemt offentlig sektor, har kvindelige ansøgere forret ved ens kvalifikationer.
- Haupt siger, at loven om objektivisering er en lov imod mænd, Han glemmer, at kun fire procent af de østrigske universitetslærere er kvinder. Alle tiltag går i retning af mindre selvstændighed for kvinder og en undergravning af kvinders politiske position via oprettelsen af en Afdeling for Mænds Rettigheder i stedet for Kvindeministeriet, konkluderer Traude Kogoj fra Unabhängiges FrauenForum.

Historisk set har Østrig tradition for at lade Familieministeriet have ansvaret for ligestillingspolitikken. Posten som kvindeminister, som nu er blevet nedlagt, blev først oprettet i 1991. De afgørende og kontroversielle beslutninger, blandt andet den fri abort, blev gennemført af Familieministeriet.

Sieglinde Rosenberger understreger, at nedlæggelsen af Kvindeministeriet og oprettelsen af en mandeafdeling langt fra blot er symbolsk.

Det er et forsøg på at underminere ligestillingspolitikken og give begrebet ligestilling en helt ny mening. Det dækker ikke længere forsøg på at forhindre diskrimination af kvinder men forsøger at bevise, at det er mændene, som bliver diskrimineret, konstaterer Rosenberger.

- Det gamle Kvindeministerium varetog mest mindretalsinteresser, for eksempel for lesbiske og eneforsørgere. Og mænd har nogle særlige problemer, som ikke hidtil er blevet behandlet, forklarer familieminister Herbert Haupts rådgiver, Irene Slama.

- Alkoholmisbrug er et typisk mandeproblem. Et andet er skilsmisser. Kvinderne lader sig skille, og mændene mister deres børn. Kvindernes ligeberettigelse er gået meget vidt. Mændene er ikke fulgt med, de er forvirrede. Afdelingen for Mænds Rettigheder skulle gerne føre til, at mændene kommer med, siger hun og forklarer, at afskaffelsen af Kvindeministeriet ikke er udtryk for, at regeringen ikke ønsker at føre kvindepolitik.
- Men at se kvindernes livssituation i en familiemæssig sammenhæng giver mulighed for at føre en mere sammenhængende politik, som også inddrager mændene, og som især inddrager børnenes behov. Børnene har brug for lobbyister, siger Irene Slama.

- Familiepolitik kan være meget progressiv. Jeg mener også, at kvinders arbejde som mødre skal værdsættes, for eksempel ved at tælle med som arbejdsår, når pensionen skal beregnes. Og selvfølgelig skal man investere i børn. Men man skal gøre det fornuftigt. For eksempel ved at investere i daginstitutioner, for så kan kvinder selv vælge, siger Lydia Nintz, redaktør af on-line kvindedagbladet dieStandard.at

- Denne regering vælger at se kvinder udelukkende som mødre, og i relation til familien. Andre kvinder og andre kvindeproblemer interesserer den sig ikke for, siger Traude Kogoj fra Unabhängiges FrauenForum.

Østrig ligger ellers ikke i top sammenlignet med andre europæiske lande, hvad ligeberettigelse angår. 63 procent af de østrigske kvinder har erhvervsarbejde, hvilket ligger noget under det tilsvarende danske tal på 75,5 procent. Mænd tjener gennemsnitligt 30 procent mere end kvinder, og kun 1,8 procent af mændene benytter sig af muligheden for at tage barselsorlov. Arbejdet i hjemmet er kvindernes domæne, og for eksempel i delstaten Vorarlberg er alle daginstitutioner lukket en time til middag, så kvinderne må forlade jobbet for at tage hjem og passe børn.

Alligevel er det et udbredt synspunkt i det østrigske samfund, at kvindernes ligeberettigelse er gået for vidt. Det politiske ugemagasin Format bragte i et af sine martsnumre et tema med titlen Mænd under pres. Forsidebilledet viste en Ken-dukke omklamret af to velplejede kvindehænder med lange negle og dyre ringe.

- I forbindelse med oprettelsen af Afdelingen for Mænds Rettigheder kørte østrigsk presse en kampagne over temaet, "mændene er blevet forfordelt". Det er den eneste måde, kvindespørgsmål har optaget pressen, siger Johanna Dorer fra Institut für Publizistik und Kommunikation ved universitetet i Wien.

- Regeringens kvindepolitik er ikke blevet behandlet ud fra et spørgsmål om, hvorvidt denne politik gavner eller skader kvindernes interesse eller ligestillingen. Pressen har højst interesseret sig for, at regeringen i visse tilfælde er indbyrdes uenig om visse tiltag, for eksempel forlængelsen af beskyttelsen mod afskedigelse efter barsel, siger Johanna Dorer, som peger på, at regeringsændringen har affødt en mere aggressiv konservativ holdning til kvinder i de seriøse medier.

- Østrigs formiddagspresse har altid været sexistisk, ikke mindst i sin kriminalreportage, hvor det mere end antydes, at voldtægtsofre selv er ude om det, hvis de går i lårkort kjole. Og hvis en mand myrder sin kone, forklares det for eksempel med, at konen ville skilles. Denne del af pressen er hverken blevet værre eller bedre.

Den seriøse presse derimod har udviklet en hidtil uset tendens til, at kritik af regeringen formuleres som kritik af de kvindelige ministre. Og når de kvindelige ministre er upopulære, stilles konsekvent spørgsmålet, om de er kompetente, hvilket man ikke gør med upopulære mandlige ministre. Man kører også konstant på de kvindelige ministres udseende. Der skabes på denne måde et generelt meningsklima, hvor konservative normer og værdier promoveres uimodsagt, fordi Østrig ikke har en egentlig oppositionspresse, understreger Johanna Dorer.

Heller ikke oppositionspartierne SPÖ og De Grønne har gjort kvindepolitikken til et centralt valgtema ved det netop overståede kommunevalg, som ellers gav især Jörg Haiders Frihedsparti en gevaldig valglussing, især i Wien.

- Kvinder og kvindepolitik var ikke et selvstændigt emne i valgkampen. Partierne mener åbenbart, at man ikke kan vinde en valgkamp på kvindespørgsmål. Det er dybt foruroligende, siger Traude Kogoj fra Unabhäninges FrauenForum.

Forsøgene på at mobilisere offentligheden imod den nye familiepolitik gøres ikke lettere af, at regeringen har fjernet eksistensgrundlaget under langt de fleste østrigske kvindeorganisationer. UFF har mistet fire femtedele af sit offentlige tilskud og har måttet lukke sit kontor. Forklaringen er sparehensyn og en henvisning til, at "man ikke skal bide den hånd, der fodrer". Regeringskritiske synspunkter skal ikke have offentlig støtte.

Østrigs kvindebevægelse håber nu, at parlamentsvalget om knap tre år vil vælte de blå-sorte og standse tilbageskridtene. Men en ny regering vil ikke nødvendigvis afskaffe alle de initiativer, som har til hensigt at lokke kvinderne ud af arbejdsmarkedet.

- Især moderlønnen kan blive vanskelig at slippe af med. Når man først har indført en overførselsindkomst, er det meget svært - og politisk meget upopulært - at afskaffe den igen, mener Sieglinde Rosenberger.

Birthe Pedersen er freelance journalist bosat i Lyon. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk