Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Børn eller karriere

 

Mødre skal hjem og passe børn i stedet for at forlange daginstitutioner og gøre karriere. Det er den familiepolitiske essens hos regeringen i Østrig, der samtidig aldrig tidligere har haft så mange kvindelige ministre. Et eksempel på, at vor tids politiske metoder til at promovere et traditionelt kvindesyn er mere raffinerede end som så.

 
FORUM/Wien 27.4.2001
- Kvindepolitikken? Det med mødreløn? Det har jeg egentlig ikke interesseret mig så meget for. Jeg har jo ikke selv børn.

Doris er studerende ved Wiens Universitet. Ligesom Romana, Anna og Irmgard har hun ikke hæftet sig synderligt ved den østrigske ultrakonservative regerings kvindepolitik. De ser ikke sig selv som potentielle hjemmegående husmødre. De studerer jo netop for at have et arbejdsliv og en karriere.

- På en måde er mødrelønnen et interessant forslag for studerende, som vil få 6.000 sch. om måneden, hvis de får et barn. Måske bliver det på lang sigt sværere at kombinere karriere og familie. Der er ikke daginstitutionspladser nok. Og mændene er ikke særligt gode til at tage deres del af arbejdet. Måske får vi et problem, den dag den situation opstår. Men lige nu, nej, jeg vil ikke sige, det er noget, vi går meget op i.

Familiepolitikken er et af de områder, hvor den østrigske regeringskoalition mellem Jörg Haiders ekstreme højreparti FPÖ og det konservative, kristeligtdemokratiske ÖVP tydeligst har afsat sit ideologiske fingeraftryk. Men selv om familiepolitikken klart fremmes på kvindepolitikkens bekostning, sørger regeringen for også at appellere til kvindernes ønske om at arbejde og gøre karriere.

Østrig har aldrig tidligere haft så mange kvindelige ministre, og tilmed på de hårde politikområder. Udenrigsministeren er en kvinde, ligesom trafikministeren, og for første gang i sin historie har Østrig en kvindelig vicekansler i skikkelse af den nye leder af Jörg Haiders Frihedsparti, Susanne Riess-Passer.

- Til gengæld er der ingen kvinder på de politikområder, som vedrører kvindernes levevilkår. Selv "kvindeministeren" er en mand. Men det er svært at komme med en feministisk kritik af, at kvinderne har fået de typisk mandlige ministerier og ikke er lukket inde i typiske kvindespørgsmål som børn og sundhed, understreger professor i statskundskab ved universitetet i Wien, Sieglinde Rosenberger.

- Der er to niveauer i regeringens politik, påpeger Johanna Dorer fra Institut für Publizistik und Kommunikation.

- Et retorisk niveau, hvor regeringen fremstiller et positivt kvindebillede med selvstændige kvinder, der gør karriere i en mandeverden. Og så de politiske tiltags niveau, hvor alle initiativer peger i den retning, at kvinder skal blive hjemme. Det siges ikke ligeud, men det ligger implicit i de politiske beslutninger. Og denne modsætning bliver ikke påpeget i medierne, som interesserer sig meget lidt for kvindespørgsmål.

- Regeringen ved godt, at den ikke kan føre succespolitik med et rent konservativt kvindebillede, som entydigt viser kvinderne som husmødre. Derfor sørger man for at promovere billedet af karrierekvinden. Men de politiske tiltag støtter udelukkende mødrene. Man opvurderer moderbilledet, men også billedet af succes-kvinden, som netop ikke har brug for en offentlig ligestillingspolitik. Det fører kvindepolitisk til den situation, at kvinderne må foretage et valg mellem børn og karriere, fordi ingen offentlige tiltag garanterer muligheden for at kombinere job og familie. Det vil i så fald blive et socialt betinget valg. Lavtlønnede kvinder vil hurtigt forlade arbejdsmarkedet for at blive mødre og derefter få svært ved at vende tilbage, siger Sieglinde Rosenberger, mens Johanna Dohrer fastslår, at "man forhindrer ikke kvinder i at gøre karriere. Men man sørger for, at det bliver deres eget problem, hvis de også vil have børn".

Disse incitamenter til at blive hjemme og hellige sig familien kommer på et tidspunkt, hvor Østrig, som de fleste andre europæiske lande, er bekymret over vigende fødselstal og en aldrende befolkning. For få unge til at finansiere pensionssystemerne og mangel på arbejdskraft er de konsekvenser, befolknings- og økonomiske eksperter forventer af den demografiske udvikling. Med mindre man, som FN, OECD og flere europæiske arbejdsgiverforeninger foreslår, åbner op for øget indvandring.

- Familiepolitikken er et vigtigt ideologisk programpunkt, ikke kun ud fra et kønspolitisk synspunkt og et konservativt syn på kvinderollen. Hele spørgsmålet om familiepolitik kædes sammen med indvandringsspørgsmålet. Begge partier, både Jörg Haiders Frihedsparti FPÖ og det kristeligtdemokratiske ÖVP, siger klart, at Østrig har brug for flere børn i stedet for flere indvandrere. Familiepolitikken er led i en generel nationalistisk politik, siger professor i statskundskab, Sieglinde Rosenberger.

Et lignende argument er blevet brugt i Tyskland, hvor et valgslogan ved et delstatsvalg sidste år hed "Kinder statt Inder", børn i stedet for indere. Og i den østrigske provins Kärnten, hvor Jörg Haider er guvernør, er mødrelønnen forbeholdt østrigske mødre.

Østrigske kvinder får gennemsnitligt 1,3 børn, hvilket placerer dem i bunden af det europæiske felt. Hvert år fødes 75.000 børn i Østrig, hvilket er 10.000 færre end for ti år siden.

- Vi har ingen befolkningspolitik. Vort mål er ikke at incitere de østrigske kvinder til at få flere børn, men kun at skabe bedre forhold for familierne, forsikrer familierådgiver Irene Slama, der er ansat under social-, familie- og kvindeminister Herbert Haupt.

En mangeårig medarbejder i Familieministeriet har en anden opfattelse af motiverne bag regeringens familiepolitik.

- Det siges aldrig lige ud, men hensigten er at øge fødselstallet. Og så er der den holdning i ministeriet, at en række samfundsproblemer, for eksempel misbrug og kriminalitet, skyldes kvindernes udearbejde.

- Der er konstante forsøg på at give kvinderne dårlig samvittighed og give os skylden for sociale dårligdomme, fordi vi arbejder i stedet for at passe vores børn, siger det socialdemokratiske parti SPÖ´s kvindeordfører, tidligere kvindeminister Barbara Prammer.

- Konservative kræfter har altid talt om, at man skal vælge mellem børn og karriere. Nu taler de om retten til at vælge at blive hjemme. Men de sørger for, at der ikke er noget reelt valg.

- Arbejdsmarkedets krav går i stigende grad i retning af øget fleksibilitet, større mobilitet og voksende arbejdsindsats. Er man for længe væk fra arbejdsmarkedet, kan man ikke bruges. Objektivt set bliver det sværere at kombinere familie og karriere. Det kan på længere sigt føre til to grupper af kvinder. En gruppe som helt opgiver at arbejde, og en gruppe som vælger børnene fra, siger Lydia Nintz, redaktør af on-line kvindedagbladet DieStandard.at.

På denne måde opnår politikerne at få hjemmegående mødre, der passer børn i stedet for at forlange daginstitutioner. Uden at bringe sig i konflikt med kvindernes egen selvopfattelse - de har jo alle muligheder for at uddanne sig og gøre karriere. Og uden at overtræde national og international ligestillingspolitik. De politiske tiltag, som udhuler kvindernes reelle ligestilling og adgang til arbejdsmarkedet i Østrig, er blevet gennemført på trods af et veludbygget lovarsenal, som i princippet skulle beskytte kvindernes ligestilling. Hverken Østrigs egen ligestillingslov, EU´s ligestillingsdirektiv eller FN-konventionen mod alle former for diskrimination af kvinder, også kaldet CEDAW, kan forhindre den østrigske regerings initiativer.

- Som hovedregel er kun den direkte diskrimination omfattet af national og international lovgivning. De østrigske tiltag fører kun til en indirekte diskrimination af kvinder. Lovændringerne taler ikke om kvinder, men betyder i praksis, at det er kvinderne der rammes, understreger Anna Sporrer, Østrigs repræsentant i EU´s ekspertudvalg om ligestilling og medlem af Sammenslutningen af Kvindelige Jurister i Østrig.

- Indirekte diskrimination er ganske vist anerkendt som ulovlig diskrimination af EU Domstolen i arbejdsmarkedsspørgsmål. Men her er der tale om sociallovgivningen, hvor EU-direktiverne kun forbyder direkte diskrimination. Det er særdeles vanskeligt at angribe regeringen på et juridisk grundlag. Men vi håber, at vi kan komme til at føre en prøvesag for FN´s Ligestillingskomité. Det forudsætter, at en kvinde anlægger sag mod regeringen og udtømmer de nationale juridiske instanser. Det vil tage lang tid, og en fordømmelse af Østrig vil kun have begrænset betydning. Men symbolsk vil det være af stor betydning, hvis FN kalder Østrigs politik for kvindediskriminerende, siger Anna Sporrer.

Det østrigske eksempel viser, at angreb på kvinders rettigheder fortsat tager afsæt i familien og moderrollen for at begrænse kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Angreb på ligestillingen begynder med at henvise ansvaret for børnenes velfærd til den enkelte familie. Hvorimod ligestillingen favoriseres af politikker, der erkender et fælles, offentligt ansvar både for ligestilling og for børnefamiliens vilkår.

- Kvinder skal holde fast i offentlige politikker, der gør det muligt at fastholde forbindelsen til arbejdsmarkedet og have både familie og job. Det er også vigtigt at fastholde mændene i deres ansvar for familien. Og så skal vi presse på, så virksomhederne får en familievenlig politik, siger Anne Sporrer.

Birthe Pedersen er freelance journalist bosat i Lyon. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.
 
undefined
Det var måske en idé for Østrig at indføre moderskabsmedaljer, som i det tidligere Sovjetuionen. Her vises moderskabs-medaljer af 1., 2. og 3. grad for hhv. ni, otte og syv børn.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk