Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Det er cool at være feminist

 

Nyfeministisk Netværk i Århus fik sin ilddåb med en stor og velbesøgt høring om voldtægt. Det er både frustration og engagement, der har fået kvinderne til at gå sammen i det nye netværk.

 
FORUM/29.11.2000 Der var mange gode argumenter for at vælge voldtægt som debatemne, da Nyfeministisk Netværk mødtes i foråret for at diskutere, hvad netværkets første arrangement skulle handle om.

Seksuelle og voldelige overgreb på kvinder har generelt minimal synlighed og minimal politisk bevågenhed.
De sidste 15 år har der kun været minimal interesse for at forske i emnet. Når medierne beskæftiger sig med voldtægt, sker det næsten altid som omtale af enkeltsager.
Der er behov for viden, visioner og politisk vilje på området, var gruppen af omkring 15 unge akademikerkvinder, de fleste mellem 25 og 35 år, enige om.

Her, godt et halvt år senere, er det blevet onsdag d. 15. november. Rammen om Nyfeministisk Netværks første høring om voldtægt er Skt. Annagades Skole i Århus.

Nogle dage tidligere har Kaospiloterne opfordret forbipasserende på Bispetorvet i Århus at tænde et lys for voldtægtsofre for på den måde at gøre opmærksom på høringen. Torvets gamle brosten foran domkirken blev oversået med blafrende fyrfadslys.

Omkring 125 er mødt op i aften. Der er mange unge på stolene foran debatpanelet, der består af Thomas Christfort (C), Anne Baastrup (SF), Maiken Knudsen, psykolog og leder af Center for Voldtægtsofre i Århus, samt repræsentanterne fra politiet, chefkriminalinspektør Preben Juel Hansen og Ole Gram fra politianklagemyndigheden i Århus.

Sagen om den 14-årige pige, der blev udsat for massevoldtægt i Bispehaven i Århus, er forsidestof i disse dage. Pressen er på tæerne. TV2 og DR1 er her med journalist, kamerafolk og sendevogn. Flere af de store aviser er repræsenteret. En fotograf blitzer løs på politikerne, og journalisterne når lige at få kommentarer, før høringen åbnes. Midt under høringen rejser Anne Baastrup og Preben Juel Hansen sig for at gå ned til DR1s kamera og blive interviewet direkte til tv-avisen kl. 21.
Arrangørerne er lidt nervøse for, om debatten vil gå op i sagen fra Bispehaven i stedet for at handle om det, der er meningen: Voldtægt set i et bredt perspektiv.

Frygten viser sig at være ubegrundet. Sagen bliver nævnt undervejs i debatten, lige som der også bliver snakket om fremmede drenge og kvindesyn, men kun sporadisk og i beherskede tonefald.
Tinne fra Nyfeministisk Netværk åbner høringen:

- Vi har ikke bare brug for følelsesmæssige erfaringer om voldtægt. Vi har brug for konkret viden og dialog. Vi er nødt til at se det som et fælles problem. Voldtægt er ikke et privat problem. Det er et samfundsproblem. Det er ikke kun et problem, politikerne skal løse. Det er et problem, vi alle sammen skal være med til at løse.

Debatten handler om antallet af voldtægter, om straf og straframmer, om forældreansvar, om voldtægtsofre og traumer, om indsats for at forebygge voldtægt. Amterne bliver kritiseret for at smøle: I 1997 vedtog Folketinget at oprette otte amtslige centre for voldtægtsofre, men centrene er endnu kun i opstartsfasen. I flere amter er man ikke kommet i gang.

Spørgelysten fra salen er stor. Arrangementet kører som smurt og bliver kompetent styret af dirigent Christina Fiig, politolog og ph.d. ved Aalborg Universitet og med i Nyfeministisk Netværk.
At voldtægt ikke har været på den politiske dagsorden i mange år, kan godt høres på politikerne. Deres synspunkter er lige så forudsigelige som regnvejret udenfor.

De mest visionære indspark kommer fra politiet, som da Ole Gramm opfordrer politikerne til at tage hjem på Christiansborg og gør voldtægt til en del af regeringens voldspakke. Hvorfor er den ikke blevet det for længst?

Nogle dage efter høringen siger en tilfreds Christina Fiig: - Vi ramte ned i et stort behov, vi ikke vidste eksisterede, selv om timingen var næsten tragisk.

Et halvt års intens benarbejde resulterede i, hvad hun og de øvrige i netværket vurderer som et kanonarrangement. Høringen bliver nu fulgt op med læserbreve, debatoplæg, åbne breve og direkte henvendelser til Christiansborg-politikere.

Nyfeministisk Netværk fik i forbindelse med høringen masser af omtale i tv og radio og i flere af de største dagblade. Også fagbladene er på vej med historier om nyfeministerne

Christina Fiig håber , at det vil give nyfeminismen det opsving, som den har fået i Sverige og Norge. Her er det cool, også politisk set, at være feminist. Det skal det også være cool at være feminist i Danmark.

Netværket har efter høringen fået mange henvendelser fra unge kvinder, så når gruppen mødes i december er den sandsynligvis vokset til 25 medlemmer. Hvad der indtil nu har været en lidt løs konstruktion med private månedlige møder og kommunikation pr. mail, skal nu struktureres i forskellige interesse- og ad hoc- grupper. Og så vil man måske se sig om efter et lokale i byen, fortæller Christina Fiig.

Feministisk Netværk er opstået i kredsen omkring Cekvina (det tidligere Center for kønsforskning, der nu er en del af Center for European Cultural Studies)samt kvindegruppen på Institut for Statskundskab ved Århus Universitet. Det hele begyndte, da Betty Riget, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, inspireret af ”fisseflok”-debatten i Skandinavien sendte en e-mail rundt til kvinder, hun kendte, for at høre om der var interesse for at starte et netværk. Det var der.

Feministdiskussionen i dag er mere pluralistisk, end da rødstrømperne var unge, mener Christina Fiig. I Nyfeministisk Netværk er man langt fra enige om alting.

- Fælles for os er, at vi ikke er bange for at kalde os feminister, men der er forskel på, hvad vi mener og vil. Vi er f.eks. uenige om emner som frigørelse og barrierer, f.eks. om kvinder er undertrykte, om der skal fjernes barrierer eller om hovedformålet med netværket er at kvalificere debatten, siger Christina Fiig.

En fælles drivkraft blandt de unge kvinder er både frustration og et stort engagement.

- Vi har fået skabt de formelle rettigheder for kvinder, og vi har ligestillingslovgivningen. Men erfaringen som unge kvinder gør i dag er, at der er mange uligheder i forhold til mænd. Vi har det formelle lighedsbegreb, men reel ligestilling og reel lighed har vi ikke, mener Christina Fiig og peger på området arbejde og familieliv:

- På det område er vi ikke nået så langt med ligestilling. Her handler det stadig om mænd og kvinder og kønsroller.

- Måske er det også et opgør med rødstrømperne, vi er i gang med. Professor Drude Dahlerup skriver i sin bog om rødstrømperne, at det i kvindebevægelsens historie har været sådan, at man har taget et opgør med den forrige generation af kvindeforkæmpere, f.eks. tog rødstrømperne afstand fra ”hattedamerne”. Men det er ikke noget, vi er direkte bevidste om. Men lige som vores søster-netværk Feministisk Forum i København er vi døtre af rødstrømperne; vi er næste generation.

Nyfeministisk netværk vil synliggøre og skabe debat om kønspolitiske emner som arbejde, uddannelse, familieliv, kvinders politiske deltagelse og repræsentation i politik, pornoficering af det offentlige rum og seksualitet. Stort set gammelkendte temaer. - Men måske stiller vi nye spørgsmål, som Christina Fiig siger.

Samtidig fungerer netværket også internt som et bredere netværk. Der er masser af kommunikation på kryds og tværs om arbejde og uddannelse og meget andet mellem medlemmerne.

I dag har nyfeministerne i Århus ofte kontakt til Feministisk Forum i København. Samarbejdet er ikke formaliseret, men det bliver det sandsynligvis på længere sigt, tror Christina Fiig.

På Skt. Annagades skolen denne novemberaften lukker Christina Fiig tilfreds aftens livlige debat og fortæller, at Nyfeministisk Netværks næste høring i foråret 2001 handler om ligeløn.

Så hvis man tror nyfeminismen især markerer sig i København, er det på tide at revidere den opfattelse. Christina Fiig nævner Cekvina, Drude Dahlerup, Kvindemuseet og Kvindehistorisk Samling. Hvad har de tilfælles? Århus, ikke sandt?

- Faktisk kan det overraske mig, at der ikke sker mere i København, som hun siger.

Lisbet Holst er freelance journalist i Jylland og skriver regelmæssigt for FORUM.

Nyfeministisk Netværk kan kontaktes på: nyfeministisknetvaerk@hotmail.com


Sagt på voldtægts-høringen:

    "Der sker omkring 500.000 straffelovsovertrædelser om året. I 1998 foregik der 418 voldtægter i Danmark, så de fylder ikke meget i det samlede antal forbrydelser, men det er noget vi fra politiet ser på med stor alvor. Voldtægt er en alvorlig krænkelse." (Chefkriminalkommissær Preben Juel Hansen)

    "Jeg tror på den præventive effekt af at straffe. Man skal straffe hurtigt, effektivt og mærkbart af hensyn til offeret."
    (Thomas Christfort (C))

    "Den ene gruppe af krænkere er udstødte, der bruger voldtægt til seksuel tilfredsstillelse. Den anden gruppe gør det for at vise magt, fordi de er folk, der er magtesløse. Vi skal håndtere de to grupper forskelligt."
    (Anne Baastrup, (SF))

    "En undersøgelse fra Metropolitan Police i England viser, at en ud af fem unge mænd mener, at det er acceptabelt at tvinge en kvinde til sex. En ud af syv mente, det var acceptabelt at tvinge sin kæreste til sex. En ud af ti mente, at det var i orden at tvinge kvinder til sex, ”hvis der ikke var andet at gøre."
    (Chefkriminalkommissær Preben Juel Hansen)

    "De fremmede drenge har et andet kvindesyn end danske drenge. De ser ned på piger, der er udfordrende klædt, men vi lever i et samfund, hvor piger skal have lov til at se ud, som de vil, uden at de bliver udsat for voldtægt. Hvis voldtægtsmændene får en lav straf, sender man et forkert signal. Det er vigtigt at vise, at her i Danmark respekterer vi kvinder."
    (Ung pige blandt tilhørerne)

    "Jeg synes ikke, det er relevant at snakke om kulturelle forskelle, når vi snakker om voldtægt. I min kultur er det ikke tilladt at voldtage kvinder, uanset hvad man synes om dem."
    (Arabisk mand blandt tilhørerne)

    "96 pct. af alle voldtægtssager omfatter danskere. Der er en gruppe af fremmede, som er tre gange så kriminelle som danske mænd, men 80-90 pct. af de unge, der kommer fra en anden kultur, kommer aldrig i kontakt med politiet."
    (Chefkriminalkommissær Preben Juel Hansen)
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk