Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Den medicinske orgasmejagt

 

Det er ikke let med den store orgasme. I USA er "kvindens seksuelle dysfunktion" ved at blive en særlig diagnose, der kræver medicinsk behandling i stil med Viagra. Med andre ord et lukrativt marked. Den amerikanske læge og sexolog Leonore Tiefer er stærkt kritisk over for tendensen. Her fortæller hun i et interview med Birthe Pedersen, at medicineringen af seksualiteten i kan blive en trussel mod at forstå kvinders seksualitet i al dens forunderlighed.

 
 
FORUM/Berlin 1.9.2000 Har du fået undersøgt din blodtilførsel til vagina og klitoris for nylig? Ikke? Så er det måske ikke så sært, hvis det har knebet med at nå de orgastiske højder på det seneste.

Siden den amerikanske læge og forsker ved Boston University School of Medicine, Erwin Goldstein, har påvist indsnævring af blodkarrene og følgelig nedsat blodtilførsel til disse dele af organismen hos kaniner, har en del af læge- og forskerverdenen konkluderet, at kvinders vanskeligheder ved at få orgasme sandsynligvis har rent fysiologiske årsager. Og at problemet derfor kan løses medicinsk. Diagnosen Female Sexual Dysfunction, FSD, er født.

Den traditionelle seksualmodel er en tretrinsraket bestående af lyst, ophidselse og orgasme. Hvis et af trinene udebliver, er der tale om en seksuel dysfunktion. Mellem en trediedel og halvdelen af de amerikanske kvinder lider af FSD, mener læge Jennifer Berman, som på baggrund af Erwin Goldsteins forskningsresultater har undersøgt sammenhængen mellem FSD og blodtilførsel hos 32 kvinder ved Women´s Sexual Health Clinic, også i Boston.

Hendes undersøgelser viser, at seksuel stimulering øger det systoliske og diastoliske blodtryk, og at denne forøgelse er højere hos yngre end hos ældre kvinder, selv om forskellen ikke er statistisk signifikant, altså at det ikke er udelukket, at de målte forskelle skyldes tilfældighedernes spil.

Jennifer Berman konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at "vi begynder først lige at forstå, at de sygdomsprocesser, som udløser erektionsbesvær hos mænd: højere kolesterolindhold, sukkersyge, blodtryksforhøjelse og hjertesygdomme, også forårsager seksuelle dysfunktioner hos kvinder. Seksuelle vanskeligheder hos kvinder har et fysiologisk grundlag".

Der slap det ud, lyder svaret uden tøven fra Leonore Tiefer fra Montefiore Medical Center i New York. Hun er ligesom Erwin Goldstein urolog - læge og specialist i urinvejene. Men desuden også sexolog og erklæret feminist. Da den lille, krølhårede kvinde med en tunge som en skalpel første gang hørte om Goldsteins forsøg på at reducere kvinders seksuelle problemer til et rent fysiologisk anliggende, sagde hun til sig selv: "Det bliver over mit lig".

- Lige siden pressen leverede den første historie om Viagra til mænd, har medicinalindustrien kun haft én tanke: Hvordan kan man overføre denne kommercielle succes til kvinder. Erwin Goldsteins kaninforsøg leverede to diagnoser: Vaginal insufficiens og klitoral erektil insufficiens. Oversat: hvis blodkarrene er stoppet til med kolesterol, er det ikke så sært, kvinder ikke får orgasme. Nu kan vi så gå og være bekymrede over vores vaginale blodtilførsel.

Leonore Tiefer bestrider ikke, at kvinder kan have svært ved at få orgasme. Men hun bryder sig mildt sagt ikke om, at medicinalindustrien får held til at gøre disse vanskeligheder til et rent fysisk problem, som udelukkende skal behandles medicinsk.

- Kvinder har masser af seksuelle problemer. Vi ved en del om deres årsager. Nogle få er fysiske. Men de væsentligste er psykiske og sociologiske. For eksempel modvilje mod sin egen krop, lav selvfølelse, social ydmygelse, for ikke at tale om parforholdsproblemer. Men den slags er der ingen penge i. Derfor er der en bevægelse i gang for at få anerkendt FSD som et nyt medicinsk underspeciale.

Denne bevægelse tog sit afsæt i oktober sidste år, da Erwin Goldstein og Boston-universitetet organiserede den første konference om den nye sygdom. Små 500 deltagere fra 21 lande blev præsenteret for den seneste forskning vedrørende sammenhængen mellem vaskulære problemer og fravær af orgasme.

Sammen med en lille håndfuld feminister oprettede Leonore Tiefer en modstandsbevægelse mod konferencen, som i vid udstrækning var sponseret af medicinalindustrien. I sin egenskab af læge og urolog fik hun lov til at præsentere et indlæg på konferencen. Hendes medsammensvorne uddelte løbesedler, som deltagerne tog imod i den tro, at der var tale om officielt informationsmateriale, og amerikansk presse bragte kritiske artikler om FSD.

Feministernes sabotageaktioner havde ikke den store effekt. Konferencedeltagerne oprettede netværket Female Sexual Function Group. Til oktober mødes netværket igen i Boston, denne gang for at tage stilling til, om netværket skal konsolideres til et egentligt videnskabeligt selskab om dette nye medicinske underspeciale. I USA foretager flere sexolog-konsultationer allerede automatisk undersøgelser af blodtilførselen til de kvindelige kønsdele.

- Interessen for FSD som forskningsspeciale er voksende. Min vurdering er, at det er af meget begrænset interesse for forståelsen af kvinders seksualitet, siger Leonore Tiefer, som sammenligner FSD med 70´ernes debat om PMS, Præ-Menstruelt Symdrom.

Dengang forsøgte medicinalindustrien af lancere præparater, som skulle dæmpe angivelig psykisk uligevægt op til menstruationen. Større risiko for biluheld var en af de alvorlige konsekvenser, som pludselig blev fremstillet som et videnskabeligt bevist fænomen hos præ-menstruerende kvinder.

- I begge tilfælde er der tale om en "medicinering" af kvinders erfaringer. FSD lægger vægten på den seksuelle fysiologi på bekostning af den seksuelle erfaring. Problemet med medicineringen er, at vi ikke længere behøver at tage ansvaret for vores egen seksualitet. Og så giver medicineringen et falsk billede af seksualiteten som et universelt resultat af evolutionen, hvor seksualiteten er identisk hos alle og bestemt af biologiske faktorer. Det er en fallokratisk model. Jeg tror ikke, min seksualitet er den samme som alle andres.

Fallokratisk er også hele den opfattelse af normal seksualitet, som konceptet om dysfunktioner hviler på, mener Leonore Tiefer. Den traditionelle opfattelse af en normal seksualakt er den lineære model, der starter med lyst, øges til ophidselse og kulminerer med orgasmen. Det er den såkaldte DSM-model, som definerer seksuelle dysfunktioner som udeblivelse af et af disse elementer. Den seneste seksualforskning begynder nu at stille spørgsmålstegn ved denne lineære model, i hvert fald hvad angår kvinders seksualitet.

Den amerikanske sexolog, Beverly Whipple, er en af dem som på grundlag af videnskabelige undersøgelser af kvinders reaktioner på seksuelle stimuli er begyndt at agitere for en cirkelformet seksualitetsmodel. Ifølge denne model ender seksualakten ikke nødvendigvis med et samleje og en orgasme. Ophidselsen kan stige og falde gentagne gange, og samleje og orgasme eventuelt helt udeblive, uden at oplevelsen af den grund er dårlig. Og uden at der er tale om dysfunktioner og seksuelle problemer.

- Vi skal holde op med at overføre studier af mænd til kvinder. Mænds seksualitet følger en lineær udvikling, ikke kvinders. Kvinder skal ikke passes ind i en model, der kun rummer én form for seksuel tilfredsstillelse, sagde Beverly Whipple på de europæiske sexologers årlige kongres i Berlin i juli.

Leonore Tiefer mener derfor, at "vi står ved et afgørende punkt i kvindehistorien og sexhistorien. FSD-forskningen er domineret af lægelige og kommercielle interesser, der fører til samme forsømmelse af sociale og psykiske faktorer, som har været kendetegnende for forskningen omkring mænds impotens. Jeg ønsker ikke, at der skal ske det samme med kvinders seksualitet, som er sket med mænds. Det er bekvemt for os at tale om seksuel ophidselse, som om der var naturligt og universelt, spontant og standardiseret. Men vores lyst er unik og individuel, og vores ønske om orgasme er lige så meget et ønske om samhørighed og vitalitet som et ønske om bækkenspænding."

- Der gives masser af seksuelle løfter til kvinder: køb denne ansigtscreme, dette tøj, slug et par af de her piller, og så får du seksuel tilfredsstillelse. Men klasse, seksuel orientering, religion, race og nationalitet ikke alene påvirker vore seksualitet, men opbygger bogstaveligt talt betydningen af seksuelle handlinger og skaber en seksuel subjektivitet. Kvindebevægelsen har angrebet og fjernet nogle af de aspkepter af patriarkatet, som forhindrede kvinder i at træde ind i den seksuelle verden som fuldgyldige borgere med et friere forhold til deres egen krop. Men vi skal beskytte disse nye friheder, så de ikke tages fra os igen, siger Tiefer.

Hun mener selvsagt ikke, at de kvindelige seksuelle dysfunktioners fader, Erwin Goldstein, har en skjult dagsorden om at fratage kvinder deres seksuelle frihed. Men medicineringen af seksualiteten er en trussel mod forståelsen af kvinders seksualitet. Med en typisk syleskarp tunge ironiserer Tiefer over Goldsteins kaninforsøg og medicinalindustriens interesse i at promovere Goldsteins resultater fra kaninforskningen ved at brodere på det amerikanske slangord for gysser eller grunker: salat.

- Goldstein er interesseret i kaniner. Medicinalindustrien er interesseret i salat. Hvis man vil forstå, hvorfor FSD pludselig er blevet så interessant, skal man se på, hvem der tjener penge på det. Follow the Money. Følg pengene.

Birthe Pedersen er freelance journalist bosat i Lyon. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk