Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Grimme mænd har ret til sex

 

Når sexologer skal vælge mellem Sveriges forbud mod at købe seksuelle ydelser og Hollands snarlige legalisering af hele sexindustrien, vælger de Holland. Nogle af hensyn til kunderne, andre af hensyn til de prostituerede. Men kan en legalisering af sexindustrien reelt beskytte de prostituerede?

 
FORUM/Berlin 21.7.2000- Hvorfor sexologer overvejende er tilhængere af en legalisering af prostitution?

Den amerikanske sexolog Jeff Conebretto ser lettere overrasket ud over spørgsmålet.
- Fordi vores arbejde består i at bidrage til menneskehedens velfærd. Og prostitution bidrager til menneskers velfærd. Det er en mulighed for mænd, som ikke kan skaffe sig sex på anden måde. Grimme og ikke særligt attraktive mænd fortjener også et sexliv. Og hvis de prostituerede ikke kan lide deres arbejde, kan de jo bare holde op.

- Nogle prostituerede siger, at det er meget svært at komme ud af?

- Jamen, hvis de er svage personer, som lader sig fange af de lette penge, så er det deres problem. Det skal ikke forhindre andre i at være prostituerede.

De fleste deltagere i European Federation of Sexology´s årlige kongres i Kulturhuset i Berlin den første weekend i juli havde måske udtrykt det anderledes. Men holdningen var overvejende den samme, da sexologerne blev konfronteret med EU-landenes forskellige måder at tackle prostitution.

Efter årtiers såkaldt abolitionisme, hvor rufferi er forbudt men prostitution tilladt eller i hvert fald tolereret, er en debat om prostitution kommet på den europæiske dagsorden. Dels fordi prostitutionen i stigende grad kommer i hænderne på internationale mafiaer, som i stor stil importerer kvinder fra østlandene og den tredje verden til de europæiske fortove. Og dels fordi to europæiske lande har valgt stik modsatte alternativer til den traditionelle tolerance.

Mens Sverige har forbudt køb af seksuelle ydelser, legaliserer Holland fra 1. oktober hele sexsektoren og indfører et offentligt licenssystem for bordeldrift. De to modeller blev præsenteret ved sexologernes kongres under en debat mellem en politiker og en prostitueret fra hvert land.

Begge veje, kriminaliseringen og legaliseringen, begrundes med hensynet til de prostitueredes velfærd. Sverige vil beskytte kvinder mod prostitution ved at tørre markedet ud og ramme kunderne. Uden kunder, ingen prostitution.

- Prostitution er en form for vold mod kvinder, lyder det fra Elisebeth Markström, socialdemokratisk medlem af den svenske Riksdag.

Holland vil i stedet beskytte de prostituerede ved at skabe ordentlige arbejdsforhold for de kvinder, som ønsker at gøre karriere i sexsektoren.

- Ved at legalisere sexsektoren kan vi bekæmpe den kriminalitet, som traditionelt er forbundet med prostitution, skabe bedre forhold for sexarbejderne, forhindre tvungen prostitution og prostitution af mindreårige, siger på sin side Just Wiarda fra det hollandske Justitsministerium.

Han bakkes op af Terri van der Zijden, som selv er prostitueret.

- Mit arbejde er frit. Jeg valgte måske prostitution, fordi jeg ikke havde andre jobmuligheder. Men et andet job havde måske heller ikke været et ønskejob. I Holland har vi prostituerede, støttet af feministiske grupper, taget et standpunkt. Vi vil bekæmpe kvindehandel, seksuel intimidering fra arbejdsgivernes side, og grov udbytning, hvor kvinderne ikke selv får pengene for deres arbejde. Vi mener, at man skal have ret til at nægte at prostituere sig. Men også at man skal have ret til at gøre det.

Den svenske politiker har også medbragt en repræsentant for sexarbejderne. Men Louise Eek er her omvendt for at punktere myten om den lykkelige hore.

- Jeg må skuffe jer, siger Louise Eek. - I de syv år, jeg var prostitueret i Sverige, Norge og Danmark, har jeg ikke mødt én eneste lykkelig prostitueret. Jeg har set kvinder, som var blevet voldtaget eller seksuelt misbrug som børn. Som fik tæsk i sexklubberne. Selv er jeg kommet ud på den anden side, selv om jeg har psykiske ar efter min tid i faget. Men alle mine kolleger er døde. Selvmord eller mord. Susanna blev tævet til døde af sin alfons. Det er for hendes skyld jeg sidder her. Man siger at prostitution er verdens ældste fag. Jeg siger, at den lykkelige luder er verdens ældste løgn.

Stilheden sænker sig over salen. Her kan kun Terri van der Zijden svare. Det gør hun så.

- Jeg respekterer din lidelse, siger hun, let foroverbøjet mod Louise Eek, inden hun retter sig op med et sæt. - Men hvem fanden er du, at du skal forhindre mig i at gøre hvad jeg vil med min seksualitet?

Så enkelt kan prostitutions-problematikken fremstilles. En fremstilling, som tager kegler blandt sexologerne. Legalisering af sexsektoren er udtryk for accept af seksualiteten og respekt for det enkelte individ. Bravo Holland, lyder det fra salen. Sverige, engang pornografiens og den seksuelle frigørelses pioner, ligner pludselig et missionsselskab. Og Louise Eek en angrende synder ved et møde i Frelsens Hær.

Det svenske forbud, oplyser Elisebeth Markström, har siden indførelsen den 1. januar sidste år, ført til sigtelse af 42 mænd, hvoraf de fleste er blevet frikendt. De sager, som har ført til domfældelse, indeholdt andre sigtelser, især for vold mod den prostituerede.

De få sager er ikke udtryk for, at loven er en fiasko, mener Elisebeth Markström.

- Målet er ikke at dømme mændene men at ændre holdningen til prostitution. Politiet cirkulerer i de traditionelle prostitutionsgader og informerer mændene om, at de risikerer bødestraf, hvis de køber sex. Det svenske samfund har aldrig diskuteret prostitution så meget som i dag. To tredjedele af mændene støtter loven, viser meningsmålinger. Der kommer færre nye prostituerede, og antallet af gadeprostituerede er faldet. Til gengæld er det sværere at styre prostitution i lejligheder. Mange gadeprostituerede er rykket indendørs, erkender den svenske politiker.

Hendes fremstilling overbeviser ikke tilhørerne.

- Sæt nu jeg læser en annonce i avisen fra en kvinde, og vi bliver enige om, at vi skal mødes, og at hun skal hygge lidt om mig formedelst en bestemt sum. Når det er overstået, betaler jeg hende. Er det vold, lyder et spørgsmål fra salen?

- Ja, svarer Elisebeth Markström. - Det, at du køber dig adgang til en kvindes krop med dine penge, er en form for vold. Du køber hende for at tilfredsstille din seksualitet, ikke hendes.

Alligevel er det en kendsgerning - også i Sverige - at prostitution eksisterer. Ingen sociale velfærdsstater har kunnet mønstre de "alternative valg", som ifølge Elisebeth Markström kunne få kvinderne til at vælge prostitutionen fra. I så fald forekommer det fornuftigt at regulere sektoren. Og forsøge at hindre det værste misbrug.

- Vores lovgivning er et realistisk bud på en styring af prostitutionen. Forhindre prostitution ved forbud kan man alligevel ikke, siger Just Wiarda.

Den hollandske legalisering betyder, at de kommunale myndigheder udsteder en licens til bordelejerne. Bordellet må ikke genere omgivelserne, der skal være varmt og koldt vand og kondomer. Mindreårige og illegale indvandrere må ikke arbejde på bordellerne. De prostituerede skal være frivillige, de må ikke tvinges til at drikke alkohol med kunderne, og social- og sundhedsmyndighederne kan kræve adgang til etablissementet når som helst.

De prostituerede får ansættelseskontrakt og underlægges den øvrige arbejdsmarkedslovgivning om arbejdstidsregler, sygdom og arbejdsulykker. Bryder de deres kontrakt uden grund, har de ikke ret til understøttelse.

Men hvor realistisk er denne politik, når det kommer til stykket? Holder påstanden om, at en legalisering vil føre til mindre udnyttelse af kvinderne, mindre tvang og mindre vold? Vold og tvang er allerede forbudt ifølge straffeloven. Alligevel sker det. Fordi de prostituerede ikke tør anmelde overgrebene. Vil den prostituerede, som ikke turde anmelde en kriminel ruffer, have lettere ved at gå til politiet, når den kriminelle ruffer er blevet en legal forretningsmand?

- Hvis ikke politiet har den nødvendige information, kan det selvfølgelig heller ikke skride ind, siger Just Wiarda forsigtigt.

- Ved at legalisere sektoren og indføre regler kan vi håbe på, at vi med tiden får bedre arbejdsgivere. Det her er en proces, som skal have tid til at slå igennem.

Også Terri van der Zijden har travlt med at få svaret på spørgsmålet.

- Legaliseringen skulle gerne ændre de prostitueredes mentalitet. Men det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, siger hun.

Den australske delstat New South Wales har allerede legaliseret sexsektoren. Det har haft visse positive effekter, især med hensyn til AIDS-bekæmpelse. Sikker sex er blevet accepteret af arbejdsgiverne, som tidligere mente, at pigerne frem for alt ikke måtte miste en kunde, fortæller Juliet Richters fra Center for HIV-forskning ved New South Wales University i Sidney.

Volden er man derimod ikke kommet til livs.

- Men de prostituerede har oprettet organisationer, som hjælper den enkelte med at bekæmpe vold, især fra kundernes side, siger Juliet Richters.

Det andet argument for at legalisere sexsektoren er kvindernes frie valg. Den hollandske regering mener, ikke helt ulogisk, at man må tage det for gode varer, når de prostituerede erklærer, at de selv har valgt faget, og at de frivilligt fortsætter.

Men frivilligheden er hypotetisk, mener Louise Eek. Hun var også frivillig prostitueret. Ingen tvang hende.

- Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg fik bare at vide, at jeg skulle smide tøjet i en sexklub og tage en masse penge med hjem. Bagefter hed det sig, at jeg var godt dum, hvis jeg ikke også gik i seng med kunderne og fik mig en god ekstraindtægt. Og da toget først var kørt, var det for sent at stå af. Vi målte os selv og hinanden på, hvor meget vi tjente. Jo flere kunder og jo flere penge, jo mere var vi værd. Og pludselig kunne vi ikke holde op - for i så fald var vi ikke mere værd overhovedet.

- Ingen aktiv prostitueret siger nogensinde, at hun ikke er tilfreds med at være luder. Så ryger den sidste rest af selvrespekt. Det ligner "master and slave-syndromet", hvor offeret for at overleve psykisk overtager undertrykkerens synspunkter. Da jeg var prostitueret sagde jeg også, at det var et job. Det var vigtigt for mig at kunne sige, at jeg gik på arbejde. I 80´erne sagde jeg, at jeg tjente mere end min læge. Og at jeg ikke var så dum som de kvinder, der gør det gratis. I 90´erne sagde jeg, at det var mit eget valg. Prostitution skal være OK i dag. Og det skal være et frit valg. Det siger "den realistiske" holdning til prostitution. Men ingen kan forestille sig, hvordan det æder dig op at blive kneppet seks gange om dagen, at spytte på mænd, at pisse på dem.

Louise Eeks historie gør ikke stort indtryk på sexologerne. I det hele taget går den internationale trend hen imod en anerkendelse af, at prostitution kan være et frivilligt valg, uden skelen til komplekse psykologiske mekanismer.

For eksempel skal kvindehandel kun være forbudt, hvis kvinderne er blevet tvunget til at lade sig prostituere i et andet land, mener blandt andet Holland, som sammen med Danmark forsvarer denne holdning under igangværende forhandlinger i Wien om en FN-konvention om bekæmpelse af international kriminalitet. Ifølge denne holdning skal kvindehandlere, som formidler frivillige prostituerede fra Østeuropa eller den tredje verden til den europæiske sexsektor, ikke generes af politiet.

FN´s specialrapportør om kvinders levevilkår definerer også kvindehandel som "ufrivillig handel". Og tanken om frivillighed kendetegner vort hjemlige politi, når det erklærer, at kenyanske kvinder er heldige, at de kan få lov at tjene lidt penge som ludere i Ålborg.

Er prostitution frivillig, har samfundet ingen grund til at bekæmpe en aktivitet, som indbringer gode penge både til de prostituerede og til de forretningsmænd, som organiserer sexsektoren. Sexsektoren gøres til en økonomisk sektor som enhver anden, fordi prostitution dybest set er et erhverv som ethvert andet. Også denne holdning er gældende blandt sexologerne.

- Alle sælger deres krop i en markedsøkonomi. Af en eller anden grund synes der at være særlig interesse for dem, der sælger deres genitalier. Jeg kunne godt lide at vide hvorfor, lyder det fra salen.

- Prostitution er måske ikke et særligt rart job. Men det er heller ikke særligt rart at arbejde på et australsk kyllingeslagteri. Eller at være taxachauffør. Det er et farligt job, som mange mænd er tvunget til at tage, siger Juliet Richters fra New South Wales University i Sidney.

Men hvad betyder det i praksis, at prostitution er et job som ethvert andet, med sexarbejder-organisationer, arbejdsgivere og arbejdsret?

- Skal bureaukraterne til at lave regler for, hvor mange gange man må lade sig kneppe om dagen, før man risikerer læsioner i skeden?, spørger Louise Eek hånligt.

Hvis sexarbejde er et job som ethvert andet, skal det så tilbydes på arbejdsformidlingen? Skal man sendes i jobtilbud på et bordel og miste understøttelsen, hvis man nægter?

Hypotesen er naturligvis grotesk.

- Det peger faktisk i retning af, at sexarbejde ikke er et erhverv som ethvert andet, siger Juliet Richters eftertænksomt.

Her står vi ved legaliseringens yderste grænse - uden i øvrigt at tage stilling til et forbud efter svensk mønster. Hvis sexsektoren er en legal sektor, kan samfundet og de sociale myndigheder næppe foretage forebyggende arbejde eller forsøge at skaffe prostituerede ud af branchen. Hvad ville Jernets Arbejdsgivere sige, hvis det offentlige lavede kampagner, der advarede de unge mod at søge jobbene i denne sektor? Hollandske aviser har allerede stillingsannoncer, der søger medarbejdere til sexsektoren.

- Den hollandske model svarer til at sige til de unge: gå bare ud og bliv ludere, piger, siger Louise Eek.

Elisebeth Markström: - Det ville være katastrofalt for unge piger i en svag position, hvis de mødte en Terri som kunne sige til dem: "kom og bliv sexarbejder - og vær stolt af det". Holland har givet op, fordi prostitutionen er kommet helt ud af kontrol.

Et kvalificeret gæt kunne lyde på, at prostitutionen er kommet ud af kontrol, fordi rufferiet, som de danske politimyndigheder har udtrykt det, ikke er en hovedprioritet.

Ude af podiets rampelys og sexologernes selvsikre kommentarer viser Louise, som i dag er studerende ved Lunds universitet, en flig af sin historie. En banal, svensk velfærdshistorie. Opvokset i en pæn villa med Mercedes og penge nok. Forældrene blev skilt, moren valgte en ny mand, faren valgte broderen, ingen valgte hende. Anbragt på institution, voldtaget som 14-årig under sin første brandert.

Mange sexarbejdere er sikkert frivillige, ligesom Louise. Nogle flygter fra sig selv, andre fra Østeuropas eller den tredje verdens fattigdom. Atter andre har brug for penge til stoffer.

Således vendes elendighed til succes. De grimme mænd får det sexliv, de har ret til og vi andre vasker hænderne, mens sexentreprenøren gør kassen op.

Birthe Pedersen er freelance journalist og skriver regelmæssigt fra Frankrig.
 
Læs mere
Online sexologiske ressourcer
Archive for Sexology
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk