Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Myten om den lykkelige hore

 

FORUMs udsendte medarbejder var med i Bruxelles, da Alexa Wolfs film om pornoindustrien Shocking Truth blev vist i EU parlamentet. Filmen har været med til at sætte fokus på den meget lukrative sexindustri i Europa og ikke mindst den handel med kvinder, som stiger eksplosivt. Straffen for at handle med kvinder er lavere end straffen for at handle med narko, fortæller Interpols ekspert på området.

 
FORUM/Bruxelles 28.4.2000
Kvinden er nøgen med undtagelse af de obligatoriske højhælede sko. Fem mænd, først i blåt arbejdstøj, derefter i afklædt tilstand, indtager efter tur hendes krop, mens de øvrige ser til, ihærdigt gnidende på deres lem, som hun også betjener med munden. Brysterne slasker ledeløst op og ned. Hendes blik er tomt, hun er næsten bevidstløs, kan dårligt stå på benene, og mændene bakser stadig rundt med hende. Hun efterlades på alle fire med ansigtet sølet til af sperm.

"Ville det gøre nogen forskel for dig, om du blev taget på gaden af ukendte mænd", spørger en stemme off-camera.

"Overhovedet ikke", svarer hun snøvlende. "I love dicks".


Scenen er "tappet" fra svensk betalings-tv, TV-1000 eller Canal Plus.

- Det her er, hvad man kan se hver aften i fjernsynet, konstaterer Alexa Wolf.

Hendes dokumentarfilm Shocking Truth har skabt et vældigt røre i Sverige og også i Danmark, hvor den for nyligt blev vist på NatFilm Festivalen i København. Den 3. april blev den forevist i EU-Parlamentet på foranledning af den svenske EU-parlamentariker Mariann Eriksson. Små 100 mennesker, fortrinsvis journalister, overværede forevisningen. Parlamentarikerne var stort set fraværende, enten på vej til et møde i Lissabon eller endnu ikke ankommet efter weekenden, forklarede Mariann Eriksson.

Men forevisningen for EU-journalisterne har givet Shocking Truth en international gennemslagskraft. Filmen rammer midt ned i en spirende modstand mod de stereotype, nedværdigende kvindebilleder, som pornoindustrien er den sidste bastion for. Og mod en voksende industri, som har kvindekroppen som vigtigste råstof.

- Modstand mod pornografi gøres ofte til et udslag af moralsk snerpethed og anbringes på linie med "Moral Majority". Det er en risiko, jeg er villig til at løbe. Det her er kvindekamp, eller menneskekamp om man vil. De billeder, pornofilmene formidler, er lige så nedværdigende for mænd som for kvinder. Kvinderne er passive sexobjekter, mændene er sexmaskiner, siger Mariann Eriksson.

Shocking Truth etablerer en klar parallel mellem pornografi og prostitution. Begge hviler på myten om kvindernes frie valg til at prostituere sig eller medvirke i pornofilm, en myte som Alexa Wolf lægger afstand til.

- Hvorfor er for eksempel jeg ikke blevet prostitueret? Jeg har en grænse i mig, som ikke er blevet overskredet, hvorimod den overskrides hos andre. Med min film ønsker jeg at dementere myten om "den lykkelige hore", siger Alexa Wolf.

Under dække af myten om "Den lykkelige Hore" og fremstillingen af pornografi og prostitution som et udtryk for seksuelt frisind tillader sexindustrien sig at tjene milliarder på kvindekroppen. Denne handel vender man sig imod i organisationer som den amerikanske Coalition Against Trafficking in Women, CATW. I Europa vokser modstanden også via European Women´s Lobby i Bruxelles, en paraplyorganisation for 2.700 europæiske kvindeorganisationer. Det samme er tilfældet i især sydeuropæiske grupper, som indgår i netværket MAPP, Bevægelse for Afskaffelse af Pornografi og Prostitution.

Disse organisationer vender sig imod kommercialiseringen af kvindekroppen som handelsobjekt. Og de vender sig mod det kvinde- og seksualsyn, som promoveres. De fleste film er skåret over samme læst: passive kvinder og dominerende stærke mænd med overdimensionerede lemmer som anbringes i alle tænkelige kvindelige åbninger. Og så den tilbagevendende fantasme om de mange mænd, som står i kø for at kneppe den samme kvinde. Kvindekamp og ligestilling har ikke ændret et tøddel ved disse gamle fantasmer.

Den amerikanske feminist Andrea Dworking var den første, som i 70´erne lancerede en forklaringsmodel for de vedholdende fantasmer om de mange mænd om den ene kvinde. Hun så disse scener som udtryk for en uerkendt homoseksualitet.

Malka Marcovich, formand for MAPP, Bevægelsen for Afskaffelse af Pornografi og Prostitution, finder denne analyse slående:

- Man ser i adskillige pornofilm to mænd trænge ind i en kvindes anus eller skede på én gang. Kvinden er kun en rekvisit for en handling, som udspilles mellem mænd, og man kan spørge sig selv, hvorfor det skulle være så ophidsende for mændene at føle deres penis gnide mod hinanden inde i kvinden. Der kan kun være tale om en homoseksuel fantasme, som mændene ikke vedgår. Det samme gælder for scenerne af voldtægt i bander, siger Malka Markowich.

Men stereotyperne om den passive kvinde og den dominerene mand holdes også i live for at fastholde et kønsrollemønster, som ligestillingen har skudt afgørende huller i.

- Alle disse billeder af kvindelig underkastelse er et udtryk for, at ligestillingen mellem kønnene endnu ikke er opnået, i hvert fald ikke på det ubevidste plan. De er et udtryk for, at kvindernes ligestilling fortsat møder stor modstand. Kvindernes frigørelse vækker angst. Det er ikke
tilfældigt, at seksualiteten er det eneste sted, man aldrig har gjort sig egentlige overvejelser om de stereotype kønsroller. Man kan ikke arbejde for ligestilling og samtidig acceptere prostitution og pornografi, som gør kvinder til objekter, og hvor kvindernes fornemste egenskab er, at de ikke har nogen hjerne, siger Markovich.

Et lignende synspunkt forsvares af den franske psykoanalytiker Vincent Fontaa, som har erklæret, at væksten i antallet af voldtægter af mindreårige har sin forklaring i en destabilisering af mændene som følge af kvindernes frigørelse.

- Mændene vender sig mod unge piger, som bedre end voksne kvinder svarer til det gamle ideal om underkastede kvinder.

De klip fra pornofilm, som Alexa Wolf viser i Shocking Truth, er taget fra film, som viser en række pseudointerviews med pornostjernerne. En af disse kvinder siger netop, at hendes mund efter hendes egen opfattelse er bedre egnet til at modtage mænds lemmer end til formulere begavede ytringer. Malka Markowich og MAPP mener derfor, at pornofilmene er ren propaganda.

- Pornografien er et propagandaredskab, som legitimerer vold mod kvinder. Det legitimerer det stereotype billede af den underkastede, hjerneløse kvinde, hvis kvaliteter reduceres til evnen til at lade sig gennemtrænge af det mandlige lem. Man kan i europæiske supermarkeder finde japanske Manga-tegneserier, som iscenesætter gruppevoldtægt af ganske unge piger. Pigerne beder for sig og siger, at det gør ondt. Men efter voldtægten siger de, at de er glade for oplevelsen, og at de endelig føler sig som voksne. Som om voldtægt var en slags seksuel initiation eller indvielse, som gør pigerne til kvinder og vækker deres kønsidentitet. Og når kvinden i Shocking Truth siger, at hun ikke ville have noget imod at blive taget på gaden af ukendte mænd, er det også en opfordring til voldtægt, mener Markowich, som underer sig over, at der aldrig er foretaget kriminologiske analyser af sammenhængen mellem prografi og seksuelle overgreb.

- Hustruvold har vi lært at bekæmpe. Men myten om det lykkelige voldtægtsoffer eksisterer stadig, ligesom myten om den lykkelige hore, mener også Alexa Wolf.

For European Women´s Lobby, som driver lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne, er pornografien et del af volden mod kvinder. Det er som sådan, organisationen beskæftiger sig med pornografi og prostition.

- Pornografi er en negation af mennesket. Og samtidig er det en del af et større maskineri, hvor grænsen mellem legale og illegale aktiviteter er flydende. Prostitutionen er i stigende grad drevet af organiserede bander, som smugler mange østeuropæiske kvinder til Vesteuropa, hvor de
tvinges til at arbejde som prostituerede. De bruges også til at medvirke i for eksempel pornofilm og peepshows eller som striptease-danserinder, siger Collette De troy, formand for European Women´s Lobby.

Organisation Internationale de la Migration, et internationalt organ til overvågning af migrationsbevægelserne, skønner at 500.000 kvinder er blevet bortført til Vesteuropa fra især Østeuropa. Den internationale politiorganisation, Interpol, kan hverken af- eller bekræfte dette tal. Men handelen med kvinder over grænserne er et voksende fænomen. Interpol har oprettet en særlig afdeling, som arbejder med menneskesmugling, herunder smugleri af kvinder.

- Åbningen af grænserne i øst har ændret menneske- og kvindehandelen kolossalt. Mange kvinder fra Polen, Albanien og Kosovo og senest også fra Moldova lokkes til Vesteuropa med løfte om et godt betalt job som servitrice i en restaurant. Når de ankommer, bliver de i stedet tvunget til at prostituere sig. Andre ved, at de skal være prostituerede - men ikke hvor brutalt de vil blive behandlet. I Italien er de italienske gadeprostituerede næsten helt fortrængt af albanske kvinder, som udnyttes på det groveste. De får ingen penge selv. De udsættes for grov vold og lever under slavelignende forhold, siger Jan Austad, udsendt af norsk politi til Interpols afdeling for menneskesmugling.

- Banderne bytter og sælger kvinderne til hinanden. Kvinderne flyttes hyppigt fra by til by og fra land til land, således at de aldrig når at lære nogen at kende og derfor ikke kan søge hjælp. Og samtidig bliver det sværere for politiet i det enkelte land at identificere pigerne og deres bagmænd. Kvinderne benyttes i hele sexindustrien, altså både i prostitution og i for eksempel pornofilm. Og de holdes i ave af vold og trusler mod familien i hjemlandet, siger Jan Austad, som tilføjer, at handelen med kvinder også boomer, fordi det er særdeles lukrativt, og straffen for kvindehandel er langt lavere end straffen for narkohandel. Og så er det sværere at bevise.

- 50 kg heroin taler for sig selv, når det beslaglægges. En kvinde vil ofte nægte at udtale sig. Og ofte vil politiet nøjes med at udvise de prostituerede, fordi de ikke har opholdstilladelse, idet man prioriterer bekæmpelsen af den illegale indvandring højere end bekæmpelsen af
kvindesmuglingen.

- I Europa har vi forbudt handel med organer, vi har forbudt rugemødre. Det burde også være forbudt at handle med en hel kvindekrop eller med en vagina, en mund eller en anus. Kvindekroppen skal ikke gøres til et handelsobjekt, siger man også i MAPP.

Det er imidlertid netop, hvad den internationale arbejdsorganisation, ILO, agiterer for. I en rapport fra 1998 om sex-sektoren i Sydøstasien anbefaler FN-organisationen, at indtægterne fra sex-industrien anerkendes som en handelssektor som enhver anden, og at omsætningen indregnes i landenes bruttonationalprodukt. Prostitution skal betragtes som en kønsspecifik beskæftigelse, ligesom landbrugsarbejde for mænd, hedder det i rapporten, som foreslår at indføre regler for arbejdersbeskyttelse for sex-arbejderne og beskatte indtægterne.

Blandt andet MAPP vender sig skarpt imod dette forslag.

"I den aktuelle situation med økonomisk krise og social marginalisering af kvinderne er det topmålet af økonomisk opportunisme at argumentere for en anerkendelse af sex-industrien ved at gøre seksuel udnyttelse af kvinder til legitimt arbejde", skriver MAPP i en protest.

Men dette krav om anerkendelse kommer også fra kvinderne selv. Bangladesh har netop legaliseret prostitution efter krav fra de prostituerede, som ligesom indiske prostituerede forlanger, at deres aktivitet ikke længere mødes med moralsk - og hyklerisk - forargelse.

Malka Markovich mener ikke, at dette argument er holdbart.

- Disse kvinder forlanger en forbedring af deres levevilkår. Men de forestiller sig end ikke, at de kan undgå prostitutionen. De har ret til en økonomisk uafhængighed uden at skulle prostituere sig, siger Markovich, som henviser til en undersøgelse foretaget blandt prostituerede i Thailand, Tyrkiet og USA. Undersøgelsen viser, at tidligere prostituerde lider af Post-Traumatic Stress Desease, altså har svære psykiske mén af samme art som personer, som har været udsat for tortur.

Spørgsmålet er, om man i denne sammenhæng fortsat skal betragte prostitution som en socialt nødvendig aktivitet, som derfor bør underkastes visse regler for at hindre det værste misbrug, i stil med den franske 1800-tals-læge Parent-Duchatel, som kaldte ejakulering for en "organisk
tømning" og de prostituerede for det tilhørende kloaksystem.

- Hele argumentationen om, at pornografi og prostitution bør anerkendes som legalt og respektabelt arbejde, og hele argumentationen om, at accept af disse aktiviteter er udtryk for seksuelt frisind og modstand mod en hyklerisk seksualmoral, er et led i sexindustriens propaganda, som har til formål at sikre, at industrien fortsat kan tjene store penge, mener hun.

Holland har netop legaliseret rufferiet, så mænd, der lever af kvinders prostitution i dag betragtes som honette forretningsfolk.

Ingen har et tal for pornoindistriens samlede omsætning. Men hver femte film, som pruduceres i Hollywood, er en pornofilm. 10.000 film blev produceret i USA i 1999, og sektoren havde her en økonomisk fremgang på 25 procent. ILO´s undersøgelse viser, at sex-industrien repræsenterer op til 14 procent af bruttonationalproduktet i Thailand, Indonesien, Malaysia og Philippinerne, og alene i Thailand indbragte sektoren 27 milliarder dollars hvert år mellem 1993 og 1995.

Men skal pornografi og prostitution da forbydes?

MAPP hylder det nylige svenske forbud mod at købe seksuelle ydelser, som straffer køberen men ikke den prostituerede. Hvad pornografien angår ønsker hverken Alexa Wolf eller Mariann Erisson et forbud. Shocking Truth er et forsøg på at skabe en øget bevidsthed om pornografiens bagsider, ikke et krav om lovindgreb.

Malka Markovich er mere vidtgående:

- Jeg ønsker ikke censur af nøgne kroppe og heller ikke af seksuelle scener i film. Men ligesom lovgivningen forbyder racistiske billeder og filmscener, bør lovgivningen forbyde sexistiske scener. Det er forbudt at opfordre til overgreb mod etniske minoriteter. Pornografien opfordrer til overgreb mod kvinder. Det bør forbydes.

Skal vi have et opgør med myten om den lykkelige hore og pornografi og prostitution som udtryk for frisind?

Jan Austad fra Interpol drager ingen konklusioner. Han konstaterer blot, at handelen med kvinder blomstrer i ly af den frisindede holdning til porno og prostitution.

- I Vesteuropa har vi haft en debat om pornografi, som har ført til en accept af, at kvinder prostituerer sig. I tråd med det har man ikke fokuseret på at overvåge prostitutionsmiljøet. Det, kvinderne udsættes for i dette miljø, har ikke særlig høj prioritet i efterforskningen.

Birthe Pedersen er freelance journalist bosat i Lyon. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk