Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Fra modergudinder til Jomfru Maria-kitsch

 

Udstillingen Jomfru Maria på Koldinghus viser Jomfru Maria i al sin mangfoldighed og har ingen berøringsangst over for det kitschede eller sentimentale.

 
FORUM/Kolding 13.10.99 En af de store gevinster i forbindelse med "middelalderåret" har været, at megen kvindehistorie og mange kvindehistorier er blevet opdaget og/eller genopdaget. Der var f.eks. allerede sidste år udstillingen om Hildegard af Bingen i Rundetårn. Der var Kvindeligt Selskabs arrangement på Nationalmuseet i juni, hvor der blev kastet nyt lys på middelalderens kvinder, og der er nu og frem til 9. januar 2000 en i alle ordets betydninger stor udstilling på Koldinghus om den kristne kirkes største kvindeskikkelse: Gudfødersken, Guds Moder, Forbedersken, Havets Stjerne, Sarons Rose, Himmelens Dronning, Vor Frue, Mater Dolorosa, Madonna - kort sagt: Jomfru Maria.

Jomfru Maria er også titlen på udstillingen, samt på den i sit udstyr meget lækre publikation, der er udgivet i forbindelse med udstillingen.

Bogen indeholder dels artikler, der som dens undertitel lover, belyser "aspekter af Vor Frue", og er dels et flot illustreret udstillingskatalog, som man kan erhverve for den i forhold til bogpriser i almindelighed rørende billige sum af 98 kr. Er det alligevel for meget for en slatten pengepung sidst på måneden, så ligger katalogbogen i prisværdigt omfang fremme til gennemsyn og -læsning hele vejen gennem udstillingen.

Men bl.a. af den grund kan jeg, hvor gerne jeg end ville, til gengæld ikke anbefale bogen som et "must" på ens egen reol. Ikke fordi bogens artikler er dårlige. De er tværtimod hver for sig læsværdige og skrevet af vidende og kompetente folk: teologer (biskop Niels Henrik Arendt, professor, dr.theol. Martin Schwartz Lausten, cand.theol., ph.d. Bente Lybecker), litterater (universitetslektor, dr.phil. Pil Dahlerup), kunsthistorikere (universitetslektor, mag.art. Inger-Lise Kolstrup, museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt) samt - ikke mindst - mag.art. Birgit Jenvold og cand.mag. Vivi Jensen, begge museumsinspektører ved Museet på Koldinghus.

Men læst i sammenhæng er der for mange overlapninger mellem artiklerne. Desuden er de - det tilsyneladende ambitionsniveau taget i betragtning - generelt lige lovlig elementære for den ikke helt forudsætningsløse. Når man nu har samlet så mange gode kræfter, kunne man godt have ønsket, forventet, lidt mere dybde, evt. lidt flere skæve vinkler på jomfruen, uden at det havde behøvet at gå ud over den orienterende saglighed. Når det nu er sagt, skal det nævnes, at bogen er skrevet og tilrettelagt med henblik på kunne blive brugt til f.eks. undervisning bl.a. i gymnasiet.

Så som følge af den for mit vedkommende lidt skuffende oplevelse af bogen, som jeg havde fået til gennemlæsning før jeg så udstillingen, dalede mine forventninger til selve udstillingen tilsvarende. Men det viste sig at være glædeligt ubegrundet.

For det er en fantastisk udstilling, anbragt i den bedste ramme man kan forestille sig, nemlig det restaurerede Koldinghus' næsten katedrallignende rum.

Udstillingen er bygget tematisk og kronologisk op og spænder fra "Før Maria", hvor der vises eksempler på hedenske, før-kristne Mariaprototyper som f.eks. antikke modergudinder (kat.nr. 1-6), til Maria-kitsch (kat.nr. 130-136) i afdelingen "Maria i en verdslig tid" - og så at sige alt der imellem.

Der er i alt 138 katalognumre, som alle sammen er ledsaget af relevante og informative tekstkommentarer. De er for flertallets vedkommende udarbejdet af museumsinspektør Birgit Jenvold, og er - usædvanligt og velgørende - fri for letkøbte og overfladiske fortolkninger. Tilskueren får virkelig lov til selv at se, opleve og fortolke.

Det vil føre for vidt i denne sammenhæng at gå i dybden med alle udstillingens fine detaljer, så jeg vil indskrænke mig til at fremhæve nogle få af de ting, der umiddelbart gjorde stærkt indtryk på mig personligt og som slog mig med både undren og glæde.

Først det generelle - som undrede mig: at så få kvindelige kunstnere har beskæftiget sig med Mariamotivet i det ene eller det andet af dets aspekter. For selvom der set med vor tids kvindebevidste øjne afgjort er og har været kvindeundertrykkende elementer i Mariadyrkelsen, så er der dog både i evangeliernes beretninger og i de senere legender om Maria også meget stof til frigørende identifikation.

Men på den baggrund - hvad årsagen så kan være - var det glædeligt og spændende at opleve Suste Bonnéns fortolkning af "Bebudelsen" fra 1996 (kat.nr. 12). Hendes værk består af en legemsstor bronzeskulptur i klassisk stil af en kvinde, der holder en "ægte" monitor, hvorfra man hører hjertelyde og ser fosterscanningsbilleder. Dér er et eksempel på den skæve, eller opdaterede(!), fortolkningsvinkel, som jeg savnede i artiklerne. Det er tankevækkende, at Guds engel og hans budskab, der "skrækker skønt det fryder" (fra Kingos bebudelsessalme: "Nu kom der bud fra englekor), i dag får skikkelse af højteknologiske remedier. At det i dag er computeren, der repræsenterer englens budskab. Men samtidig rammer Suste Bonnén i sin kombination af moderne teknologi og "tidløs" stil på smukkeste vis den billedlige tradition, der viser Maria som kvinde i sin egen sam-tid - og netop derved gør hende til et tidløst ikon. Skulpturen - eller installationen, som den rettere bør kaldes, er meget passende normalt opstillet på Rigshospitalets Fødeambulatorium.

Katalognummer 44 fra 1300-tallet er et lille tofløjet rejsealter, dvs. et slags andagtsbillede, som man kunne have med sig overalt. Dette er af udskåret elfenben og har format ca. som et sæt spillekort. Hvad der - udover dets kunstneriske og håndværksmæssige udformning - greb mig her, var dets dybe teologiske indhold, der viser kvinden og det kvindeliges væsentlige og selvfølgelige plads i den kristne frelseshistorie. På den ene fløj ser man den liggende, forløste Maria med sit barn, der så langt fra at være en idyllisk julekrybbebaby tværtimod er en mandsskikkelse, der, liggende parallelt med hende, er næsten ligeså lang som hun. På den anden, modsatte, fløj er både mor og "barn" oprejste, men han på korset og hun i klage. I dette mesterværk en miniature er for mig at se, kristendommens centrale trosindhold udtrykt - med hele middelalderens sans for det både paradoksale og komplementære. I fødselsscenens horisontalitet udtrykkes både menneskets (synde)fald og dets forløsning af og til nyt liv, og i korsfæstelsens vertikalitet antydes såvel smerten ved oprejsningen, som Guds deltagelse i menneskets smerte. Tilsammen forkynder de to fløje, at mennesket føder, fødes og dør, men aldrig uden Gud.

Tilbage i nutiden vil jeg endelig nævne Bjørn Nørgaards "Pietá" fra 1991 (kat.nr. 57). Den anslår det samme tema som ovennævnte, men her i ét billede, in casu en over tre meter høj træskulptur. Her er Mariaskikkelsen afbilledet som en urmoder, der holder om sit urbarn, der i modsætning til de klassiske pietá-billeder, klynger sig i oprejst stilling til sin mor, der holder om ham med kæmpestore beskyttende hænder. Begges ansigter er indfældet i træet som identiske a-personlige messingmasker og i begges kroppe ses de samme masker i mindre format, for mig at se, som symbol på, at i de to skikkelser er hele menneskeheden indeholdt. I skulpturen er der mindelser om såvel tiden "før Maria" som om nutiden og fremtiden - eller måske nærmere om den tid-løshed, vi også kalder evigheden.

Hermed kan jeg så passende tage afsæt i en beskrivelse af mit samlede indtryk af udstillingen: Jeg forlod den med både glæde og smerte i sindet, men også med en følelse af, at være blevet befriet, beriget - og løftet lidt ind i evigheden.

Der var nogle få aspekter af Maria, jeg savnede. Først og fremmest "Kappemadonnaen", dvs Maria som himmeldronningen, der holder sin kappe beskyttende over læg og lærd, rig og fattig, mand og kvinde osv. Men savnet føltes når alt kom til alt ikke afgørende.

Fordi der er så meget andet med. Og fordi udstillingen som helhed virker så gennemtænkt og planlagt med en kærlighed til "temaet", der aldrig kammer over i sentimentalitet, men heller ikke - selv i kitsch-afdelingen, forfalder til spot og luthersk berøringsangst.

Det afsluttende afsnit i museumsinspektør Vivi Jensens katalogartikel "En fattig jomfru sad i løn - noget om en legende" er bevidst eller ubevidst programmatisk for den (kvinde?)ånd, der bærer og løfter udstillingen:

"Maria er ikke nærværende i hverdagen i et protestantisk land, og skal vi møde hende, må vi opsøge kirkernes og museernes kunstværker. Vi konfronteres kun med den aktive Mariadyrkelse på ferierejser til de katolske lande, hvor vi på en gang fascineres og frastødes af den folkelige religiøsitet og dens udtryk.
Vi, der er vant til kirker, hvor der våges meget nøje over selv de mindste inventardeles æstetiske værdier, kan gyse ved synet af en dukkelignende Madonna iført skriggrøn eller neonrød nylonkjole, men når vi ser en gammel russisk eller spansk morlil korse sig og sætte vokslys foran Guds Moders billede, sker det, at vi røres og sender en vemodig tanke til det, vi selv har mistet."

Malene Thorborg er cand.mag. i klassisk filologi og tidligere præst. Hun skriver regelmæssigt for FORUM.

Jomfru Maria - aspekter af Vor Frue, red. Birgit Jenvold, Museet på Koldinghus, 1999. Bogen kan lånes på KVINFOs bibliotek.

Udstillingen varer til 9. januar 2000.
 
 
Læs mere
Museet på Koldinghus

Links til Jomfru Maria åbenbaringer idag og historisk
Appearances of Mary
 

In English
Read this article in English:
The Comeback of a Medieval Nun

KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk