Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

100 års kvindeliv i sygehusvæsenet

 

Verdens første sygeplejehistoriske museum er åbnet i Kolding. FORUM var med.

 

 
FORUM/Kolding 16.9.99 Florence Nightingale (1820-1910) er om nogen symbolet på sygeplejersken. Derfor er det også et kup at en af montrene på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding rummer en smukt formet keramikkande med farvestrålende blomstermønster og svungen hank, der engang tilhørte og rejste verden rundt med den moderne sygeplejes pioner. Florence Nightingale fik sit tilnavn "damen med lampen", da hun årene fra 1853 til1856 gik rundt om natten med sin lampe og trøstede syge og døende under Krimkrigen og, hvad der var mere væsentligt, forbedrede hygiejnen og kosten så effektivt, at dødeligheden blandt soldaterne blev halveret.

Det er ikke myten om den blide, søde, opofrende sygeplejerske og kvinde, museet ønsker at formidle. Virkelighedens Florence Nightingale var en helt anden: En stærk og på mange måder kompromisløs kvinde, der fik en betydelig gennemslagskraft, fordi hun professionelt og systematisk indsamlede viden og dokumentation for sine teorier i en tid, hvor viden om sygdomme og deres årsag mildest talt var begrænset.

- Jeg mener: Hun havde ikke overvundet den engelske armé, hvis hun kun havde været blid og sagtmodig, men hun havde også en evne til at kommunikere med soldaterne, med patienterne. Hun var på deres side. Og sådan er det også i dag: Vi er patienternes advokater. Men det er desværre meget myten om det blide og det søde, man fokuserer på. Florence Nightingale arbejdede professionelt og gjorde, hvad sygeplejersker gør i dag, men levede i et viktoriansk samfund, så hun havde andre vilkår. Men grundlæggende er det det samme vi laver i dag, siger Kirsten Stallknecht, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd.

Hun er tydelig stolt og glad, da hun denne solfyldte formiddag i august viser pressen rundt på det nye museum, der er indrettet i villaen Fjordglimt ned til Kolding Fjord. Sygeplejerskernes dynamiske formand gennem 28 år har i høj grad været primus motor i museums-projektet. Det var også hende, der sørgede for, at Dansk Sygeplejehistorisk Museum fik fingeren i Nightingale-kanden, der blev indkøbt i England, efter at hun havde fået nys om, at den fandtes og var til salg. Sammen med kanden er udstillet en sjælden førsteudgave af Nightingales berømte "Notes of Nursing" (1860), der revolutionerede sygeplejen. Kirsten Stallknecht fik bogen som gave af sin far, da hun i 1968 blev formand for Dansk Sygeplejeråd. Hun havde ikke svært ved at give den videre til museet: "Næh, hvor kan den ligge bedre end her?"

Engang var her tuberkulosesanatorium for børn og senere blev villaen benyttet af Åndssvageforsorgen. Fjordglimt ejes i dag sammen med de nærliggende Hotel Koldingfjord og nabopavillionen Granly af Sygeplejerskernes Pensionskasse. Dansk Sygeplejehistorisk Fond står for etableringen og driften af museet og Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum står for driften. I alt råder man over 500 kvm. udstillingsareal, der også rummer biograf og foredragssal. Det er ikke til at se, at den kønne rødstensbygning for få år siden var nedslidt og forsømt. Den er blevet nænsomt renoveret og de fleste steder ned til de mindste detaljer
ført tilbage til sit oprindelige udseende. Fx har arkitekterne flere steder fundet frem til den oprindelige farve på væggene og det ternede linoleum på gulvet forhallen ligner også til forveksling det gamle fra 1911.

- Det har været vigtigt at bevare institutionspræget for at skabe den helt rigtige atmosfære omkring udstillingen, siger Kirsten Stallknecht.

Museet, der både satser på forskning, formidling, bevaring og indsamling, er en jubilæumsgave fra Dansk Sygeplejeråd til sig selv, landets sygeplejersker og alle andre danskere i anledning af rådets 100 års jubilæum i oktober i år. Der fortælles ikke om store dramatiske gennembrud i den medicinske historie. I stedet berettes historien om et kvindefag, om kvinderne, der fik tingene til at glide på sygehusene, om kvindeliv og hverdag på landets sygehuse. Museet fortæller også Dansk Sygeplejeråds historie, om uddannelsen og fagets udvikling.

- Vi har mærket en stigende interesse for de her ting. Det er et flot stykke kvindehistorie, som museet fortæller - det er virkelig en kvindesucces-historie: Det kan vi - det vil vi! Det er givet, at det vil betyde noget at se demonstreret, hvad det er vi er og kan. Det er en synliggørelse og en manifestation af et kvindefag, siger Kirsten Stallknecht.

De mange effekter fra fortidens sygepleje og de mange fotos, der kan ses på museet, er indsamlet af sygeplejersker over hele landet. I 1980'erne, efter at Dansk Sygeplejeråd havde fået lov af landets amtsborgmestre, gik sygeplejersker i gang med at støvsuge sygehusenes depoter, kældre og lofter for effekter, der var i fare for at blive smidt ud i takt med nedlæggelse af sygehuse og plejehjem, men som rettelig hørte hjemme på et museum.

- Heldigvis er det en gammel sygeplejeholdning, at man ikke smider noget ud, men gamle uniformer har museet nu haft svært ved at skaffe. De er typisk blevet revet i stykker og brugt til forbindinger og sårbehandling, fortæller Kirsten Stallknecht. Mange ældre sygeplejersker har bidraget med personlige effekter som fx fotos, vandrebøger og emblemer- ofte ting og sager, de har hæget om i mange år

- Kvinder er bærere af fagtraditioner. For mange ældre sygeplejersker har faget været centrum i deres liv, så derfor er de klenodier, de kommer med, deres hjerteblod.

Sygeplejens historie er om nogen en kvindehistorie. På museet kan man se og læse om udviklingen fra middelalderens kloge koner, stuekonerne og vågekoner - sygeplejerskernes forgængere - til den moderne veluddannede sygeplejerske. Der fortælles om smittekilder og dårlig hygiejne, om nye og mere effektive behandlingsmetoder indenfor sygeplejen. Her findes historien om barneplejen og barneplejerskerne og 50'ernes ro, renlighed og regelmæssighed, om hjemmesygeplejerskernes historie - og man får også et kig ind i sygeplejerskernes sparsomme privatliv, hvor rammerne i adskillige år var en lille stue på hospitalet og hvor livet både arbejdsmæssigt og privat hovedsageligt var koncentreret om patienterne og kvindefællesskabet med de øvrige sygeplejersker.
Et af rummene er indrettet som en sygeplejerskes lille værelse for omkring 100 år siden og viser, hvor spartansk det var. Her står bord, en stol, en smal seng og over sengen hænger et broderet skriftsted.

At være sygeplejerske var ikke kun et fag, men et kald og blev for mange kvinder det vigtigste i deres liv. Sygeplejerskers udfoldelsesmuligheder var begrænsede. De måtte i mange år ikke gifte sig og havde bopælspligt på hospitalet, så de boede og sov praktisk talt sammen med patienterne.

Museets arkiv, der også rummer Dansk Sygeplejeråds arkiv, er omfattende og "en guldgrube af facinerende kvindehistorier", som Kirsten Stallknecht siger. Bl. a.. rummer arkivet omkring 200 levnedsbeskrivelser skrevet af tidligere sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd håber og forventer, at arkivet vil tiltrække mange kvindeforskere og sundhedsforskere fra ind- og udland.

Museet og arkivet ledes af museumsinspektør og mag. art. Inger-Marie Børgesen, der har været med til at bygge museet op fra starten. Ambitionen er og har hele tiden været at lægge et højt fagligt niveau. Tilsammen har udstilling og renovering kostet omkring 18 mio. kr. Udstillingen er opbygget i samarbejde med Nationalmuseet og Tuborg Fonden har bidraget med 900.000 kr., der er blevet brugt på udstillingens interaktive installationer.

Driften af museet varetages af en fond, men hvis alle de planer man har for det nye museums aktiviteter skal gå i opfyldelse, skal der hentes flere penge udefra. Kirsten Stallknecht og Dansk Sygeplejeråd er fortrøstningsfuld.

Lisbet Holst er freelance journalist for Horisont.
 
Læs mere
Webressourcer om sygeplejefaget
Nursing Sites on the WWW
Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejehistorisk Museum
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk