Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Kampen om generne

 

Er kroppen vores egen personlige, eller er den en del af et større genfællesskab? Det spørgsmål diskuteres i en artikel i et nummer af Kvinder, Køn & Forskning, der også vender fotografen Lennart Nilssons verden på hovedet og lader ægceller være lige så styrende som de fremrykkende sædceller

 
 
FORUM/28.2.2003 Kvinder, Køn & Forskning 3/02 handler om genetik - et højaktuelt emne på grund af de sidste årtiers internationale satsning på genetisk forskning, specielt det gigantiske Humane Genome Project 1990-2005, som er en kortlægning af alle menneskets gener med næsten eventyrlige perspektiver for helbredelse af moderne folkesygdomme som kræft, diabetes og Alzheimers.

Den for nogle år siden meget omtalte jagt på et bøssegen, der kunne forklare og helbrede homoseksualitet, er et af de mere groteske eksempler på, hvor omfattende genetificeringen af sygdomsbegrebet og lægevidenskaben er blevet.

Danske læger forsker bl.a. i nedarvede genfejls betydning for udvikling af bryst- og tarmkræft, og i temanummerets for mig mest tankevækkende artikel viser antropologen Mette Nordahl Svendsen, at nye behandlingstilbud på dette område kan få kraftige bivirkninger på vores opfattelse af familie og slægtskab. Genetikerne er nemlig i gang med at udvikle en medicinsk slægtsforskning, baseret på biologisk materiale. Og hvordan får man så lige fat i en blodprøve fra sin dødssyge faster, som man ikke har talt med i årevis, eller hos den gren af familien, der for flere generationer siden emigrerede til Canada?

Der er oprettet flere cancergenetiske rådgivninger i Danmark. Som led i sit igangværende ph.d.- projekt har Mette Nordahl Svendsen fulgt 25 personer gennem et rådgivningsforløb, og hun dokumenterer en udtalt modsætning mellem lægers og patienters opfattelse af primære fællesskaber. For lægerne er hovedsagen et determinerende og forpligtende biologisk slægtskab. "Fællesskabskroppen" kalder Mette Nordahl Svendsen det i modsætning til "den autonome, personlige krop", som er patienternes udgangspunkt. De betragter slægt som noget, man kan vælge til og fra, familie er defineret ud fra social kontakt.

Lægerne vinder selvfølgelig. Konfronteret med udsigten til bedre prognoser for én selv og forebyggelse for andre ender patienterne med at genoptage den grænseoverskridende kontakt med fjerne fastre og fætre.

Der er oplagte kønsperspektiver i denne genetificering af de sociale relationer. Genetikernes retorik ligger tæt på nogle førmoderne kulturers opfattelser af slægten som en kollektiv organisme, som alle er helt afhængige af og fuldt ansvarlige for. Med til kulturhistorien hører, at familiekroppen på bundlinjen er identisk med kvindekroppen, og Mette Nordahl Svendsen antyder, at den genetiske fællesskabskrop også kunne gå hen at blive en kvindesag. Men sammenhængen mellem kønslig ligestilling og moderne familiemønstre indgår ikke i artiklens horisont; forfatteren indskrænker sig til løse overvejelser over kvinders og mænds forskellige familiefølelse.

Til gengæld udfolder resten af artiklerne temaer fra den feministiske kanon. Spidsartiklen Fra Rambo-sperm til æggedronninger er meget veloplagt skrevet af Nina Lykke og Mette Bryld, to af pionererne i dansk teknologisk kønsforskning. Den handler om den svenske videnskabsfotograf Lennart Nilssons fremstillinger af den menneskelige befrugtning og fosterudvikling. Siden gennembruddet i 1960’erne er hans billeder gennem bøger, tv-film og reklamer nået ud i alle afkroge af verden. I dag er Nilssons historie om sædcellerne, der svømmer om kap for at trænge først ind i ægcellen, globalt kulturelt fællesgods på linie med Den grimme ælling og Askepot.

Nina Lykke og Mette Bryld sammenligner to versioner af Nilssons seneste tv-film: Kärlekens Mirakel (2000), og Life’s Greatest Miracle (2001). Den svenske udgave følger loyalt Rambo-spermkonceptet med sædcellerne som en ”armada i fremrykning” med ”fænomenale svømmere” i ”kamp for overlevelse” og med en ”vinder”. Men i den amerikanske version overtager den ellers så passive ægcelle styringen. Den fanger udvalgte sædceller i æggelederens fimrehår og lukker kun dem ind, der efter en tid har tilpasset sig omgivelserne.

Et ”diskursivt mirakel” kalder forfatterne (selv)ironisk den nye udlægning af æg-møder-sperm, samtidig med at de kan konkludere, at producerne har lært af feministiske forskeres kritik af kønssynet i natur- og teknovidenskab. For ligestillingsdiskursen indgår nemlig i filmens markedsføring, der er rettet direkte mod den politisk korrekte feministiske forbruger.

Alt sammen i USA forstås. For Genetiske forestillinger, som temanummeret hedder, er også en opvisning af store huller i dansk kønsforskning. Nina Lykke er flyttet til Linköping Universitet for at få et professorat. Temaredaktøren Cecilia Åsberg, der bidrager med en analyse af illustrationer i svenske og norske populærvidenskabelige tidsskrifter og et interview med den hollandske professor i medievidenskab Jos van Dijck, er doktorand i Linköping. Og Nete Schwennesen baserer sin oversigt over udviklingen inden for reproduktionsteknologien siden fødslen af det første reagensglasbarn i 1978 på studier ved Lancaster University.

I Danmark er det på naturvidenskab/teknologiområdet slet ikke lykkedes at få den interaktion mellem kønsforskere, mainstreamforskning, medier og politikere som over there – og som disse artikler klart dokumenterer behovet for.

Jytte Larsen er historiker. Hun er specialkonsulent og redaktør af Dansk Kvindebiografisk Leksikon. "Kvinder, Køn & Forskning" kan lånes på KVINFOs bibliotek.

 
Læs mere
Koordinationen for kønsforskning
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk