Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Omskæring i Sverige - mediehysteri vs. reel forandring

 

To ting har været afgørende for ændret praksis omkring omskæring blandt somaliere i Sverige: Mødet med det svenske sundhedsvæsen og mødet med de arabiske muslimske indvandrere, som ikke omskærer deres døtre. Her sker der en vigtig nytolkning, hvor omskæring nu forstås som i modstrid med islam, fortæller den svenske antropolog Sara Johnsdotter

 
 
FORUM/Lund 31.3.2003 Er omskæring en udbredt tradition i somaliske indvandrermiljøer, eller gør den intensive medieomtale af skikken, at en hel befolkningsgruppe bliver udpeget uden grund?

Det er et spørgsmål, som er blevet diskuteret flittigt i danske medier i de seneste måneder. I Sverige findes samme diskussion, selvom der er lavet undersøgelser, som peger på, at synet på omskæring er ved at ændre sig.

I dag går de færreste somaliere i Sverige ind for den blodige skik, hævder socialantropologen Sara Johnsdotter fra Lunds universitet. Den kendsgerning når dog ikke ud til medierne, og det er både journalisternes, politikernes, eksperternes og aktivisternes skyld, mener hun.
- Til at begynde med må man understrege, at ingen med sikkerhed ved, hvad der foregår blandt eksilsomaliere, når det drejer sig om omskæring, siger Sara Johnsdotter, da hun tager imod på sit minimale kontor på Lunds universitet, som hun deler sammen med sin mand. Han er også socialantropolog, og sammen har ægteparret lavet en undersøgelse af indstillingen til omskæring blandt somaliere i Sydsverige.

- Af naturlige grunde findes der ingen tal for, hvor udbredt skikken er i Sverige, men indtil videre er ingen blevet dømt for omskæring ved en svensk domstol. Og med udgangspunkt i, hvad vi ved i dag, blandt andet fra vores undersøgelse, mener jeg, at der er stærke grunde til at antage, at de fleste eksilsomaliere afstår fra at omskære deres døtre.

Sara Johnsdotter bruger ikke den officielle svenske term könsstympning (lemlæstende kvindelig omskæring) når hun taler om fænomenet, men det mere neutrale ord omskärelse (omskæring).
- Hvis man taler om lemlæstelse, giver det et billede af forældre, som ikke vil deres børn det godt, og det mener jeg er helt forkert. Det handler ikke om, at de med vilje lemlæster deres børn.

Den mest omfattende form for omskæring kaldes infibulation og indebærer, at klitoris, de små skamlæber og en del af de store skamlæber bliver fjernet. Bagefter bliver de rå sårflader syet sammen, således at der kun efterlades et ganske lille hul til urin og menstruationsblod. Denne form for omskæring har længe været den mest almindelige i Somalia, men siden borgerkrigen brød ud i begyndelsen af 1990'erne, findes der spekulationer om, at de store folkeforflyttelser kan have medført, at traditionen er begyndt at mindskes i omfang.

I sin doktordisputats Created by God: How Somalis in Swedish Exile Reassess the Practice of Female Circumcision fra sidste efterår, beskæftiger Sara Johnsdotter sig med den kløft, der eksisterer mellem mediernes billede af omskæring og den omvurdering af skikken, som finder sted blandt somalierne selv.
- I den offentlige diskussion i Sverige er der en tydelig tendens til at hævde, at kvindelig omskæring finder sted i stort omfang i det skjulte. Det bygger på en overbevisning om, at traditionen er en del af den somaliske kultur, som bliver videreført til livet i eksil. Nogle hævder oven i købet, at det bliver mere magtpåliggende for eksilsomaliere at håndhæve skikken, for ikke at føle at de mister kontakten med deres oprindelige kultur, siger Sara Johnsdotter.

Det offentlige mediebillede adskiller sig dog radikalt fra den interne diskussion i den eksilsomaliske gruppe, mener forskeren.
- Min erfaring fra de mange kontakter, jeg har blandt somaliere i Sverige, er, at mange føler en enorm lettelse over at kunne være fri for at omskære deres døtre, og de finder adskillige gode argumenter, der styrker dem i deres overbevisning om, at det er rigtigt at lade være.

Den stærkeste begrundelse finder somalierne i deres religion, i følge Sara Johnsdotter. I livet i eksil sker der en omvurdering af, hvordan Islam skal tolkes med hensyn til den gamle skik med at fjerne og sy kvindelige kønsdele sammen. Det, der af mange blev opfattet som en religiøs pligt i Somalia, bliver i eksilet i Sverige set som et brud mod grundlæggende religiøse principper om ikke at beskadige det, som Gud een gang har skabt.
- I Somalia opfatter mange omskæring som både en religiøs pligt og en kulturel tradition. I den svenske eksilsituation bliver "religion" stillet overfor "kultur", og i den situation bliver religionen vægtet højere end kulturen. Flere af dem, vi interviewede, udtrykte, at de var kommet frem til, at kvindelig omskæring kun handlede om kultur, og da de havde fundet ud af, at skikken var i strid med deres religion, var de nødt til at opgive den. Centrale værdier inden for Islam bliver opfattet som evige, mens kulturelle traditioner bliver set som foranderlige.

Mødet med det svenske sundhedsvæsen er et vigtigt afsæt for omvurderingen af kvindelig omskæring, mener Sara Johnsdotter.
- Min opfattelse er, at de somaliske kvinder, der først kom til Sverige, inden man vidste særligt meget om kvindelig omskæring, blev mødt med ganske stor forfærdelse og chok fra sundhedspersonalets side. For kvinderne selv blev det også et chok. Det, de indtil da havde oplevet som fuldstændig naturligt og normalt, sås af svenskerne som brutalt og barbarisk. Det fik mange af dem til at begynde at sætte spørgsmålstegn ved, hvad traditionen egentlig indebar, og hvorfor den blev opretholdt.

Mødet med de arabiske muslimer i Sverige, mennesker, som har samme religion som somalierne, men som ikke omskærer deres døtre, var en anden vigtig faktor, der satte gang i diskussionerne.
- Når somalierne kan se, at de arabiske piger ikke bliver omskåret, men alligevel bliver betragtet som dydige piger, begynder de at tænke i nye baner, siger Sara Johnsdotter.

Det var en konference om kvindelig omskæring, der blev holdt i den indvandrertætte bydel Rosengård i Malmø, der gav Sara Johnsdotter idéen til afhandlingen. De somaliere, hun mødte på konferencen, var alle modstandere af omskæring, og da hun fra medierne havde fået den gængse opfattelse, at traditionen skulle være meget udbredt, besluttede hun at forsøge at undersøge sagen nærmere. Sammen med sin mand Aje Carlbom, den somaliske psykolog Asha Omar og den somaliske antropologistuderende Ali Elmi, dannede hun en forskningsgruppe. Gruppens målsætning var at prøve at forstå tankegangen hos både tilhængere af indgrebet, hos modstandere og hos dem, der var usikre. Femten mænd og femten kvinder blev grundigt interviewet. De to kvindelige forskere talte med kvinder, og de mandlige talte med mænd.

- Vi blev meget overraskede over, hvor svært det var at finde tilhængere. Efter megen søgen lykkedes det os til sidst at finde én kvinde, der gik ind for infibulation, og som var meget åben med at fortælle os sine synspunkter. Vi fandt også en kvinde, som var usikker. Så længe hun boede i Sverige, ville hun ikke lade sine døtre omskære, mente hun, men hvis hun flyttede tilbage til Somalia, troede hun ikke, at hun ville kunne modstå familiens pres.
Den kendsgerning, at de få tilhængere talte så åbent om deres indstilling også til den mest omfattende form for omskæring, gjorde, at forskerne fik stor tillid til interviewsvarene.

- Man kunne måske have en mistanke om, at de interviewede ikke ville turde at fortælle os, hvad de virkelig mente, omskæring er jo trods alt ulovligt i Sverige. Men eftersom de to tilhængere var så åbenhjertige, føler vi os overbeviste om, at vores undersøgelse er troværdig. Ser man på studiet som helhed, giver det et overbevisende billede. De interviewede er meget oprigtige i deres svar.

Der findes en tydelig kløft mellem mænds og kvinders opfattelser af hinanden, viser undersøgelsen. Begge køn blev spurgt om, hvad de troede, at somaliere af det modsatte køn mener om omskæring. Mange af kvinderne udtrykte, at de var sikre på, at mændene gik ind for traditionen. Mænd kræver at kunne gifte sig med omskårne kvinder, fordi så ved de, at de har fået en jomfru, hævdede kvinderne. De fleste kvinder beskrev dog deres egne mænd og fædre som undtagelser - mændene i lige præcis deres egen familie gik ikke ind for traditionen, i modsætning til alle andre.
- Men trods ihærdige forsøg lykkedes det os ikke at finde nogle mænd, der var tilhængere af omskæring. Alle, vi talte med, var klare modstandere og følte sig ofte magtesløse i forhold til kvinderne i det her spørgsmål. Det bliver betragtet som et kvindespørgsmål, som mændene ikke skal blande sig i eller have en mening om.

Forskerne fandt således en tydelig modstand mod kvindelig omskæring både blandt kvinderne og mændene, men da spørgsmålet sjældent bliver diskuteret offentligt, cirkulerede der mange ubekræftede forestillinger om, hvordan det andet køn ser på det.
- Der findes ikke rigtigt nogen fælles offentlig arena, hvor somaliere kan diskutere det her og få en fornemmelse for, hvad andre mener. Når omskæring bliver diskuteret, er det mest på mindre møder, hvor kvinder og mænd sjældent er til stede samtidigt. Min oplevelse er, at modstanden er meget udbredt, men at somalierne måske ikke selv er bevidste om, at det forholder sig sådan. Samtidig bliver de hele tiden fodret med oplysninger fra medierne om, hvor udbredt traditionen stadigvæk er, siger Sara Johnsdotter.

Mediediskussionerne ser oftest bort fra de sociale årsager til traditionen med kvindelig omskæring, mener forskeren. Det somaliske klansystem er patrilineært opbygget. Et barn, der fødes udenfor ægteskabet uden en far, havner helt udenfor det sociale fællesskab, da det ikke tilhører nogen klan. Det er noget af det værste, der kan ske i en somalisk familie, også i eksil. Mødrene, som har hovedansvaret for døtrenes opdragelse, bruger derfor mange kræfter på at sørge for, at døtrene ikke bliver gravide, før de bliver gift, og den mest pålidelige måde at sikre det på har traditionelt været omskæring. I eksiltilværelsen ser mødrene andre muligheder, men det er ikke et enkelt valg:
- En somalisk mor i Somalia kan føle uro for smerterne og komplikationerne, når hun lader sin datter omskære, men kan samtidig være tilfreds med, at hun giver sin datter de bedste forudsætninger for at blive gift. En somalisk mor i Sverige kan føle lettelse over at slippe for at udsætte sin datter for det smertefulde indgreb, men samtidig bekymre sig for, hvordan hun skal opdrage hende på den rigtige måde, siger Sara Johnsdotter.

Kvindelig omskæring bliver ofte betragtet som en dybt rodfæstet tradition, som det vil tage mange generationer at lave om på. Sara Johnsdotter tror, at det kan ske ganske hurtigt og henviser til den britiske forsker Gerry Mackie. Han har vist, hvordan den tusindårige kinesiske tradition med at snøre pigers fødder forsvandt i løbet af en generation, fordi de rigtige forudsætninger var til stede. Når mennesker ikke længere oplever en tradition som normal, når de får viden om ulemperne ved den og samtidig ser, at der er nogle pionerer, der står frem og viser, at de har brudt med den, er forandringsprocessen i gang, ifølge Gerry Mackie.

Alle disse forudsætninger er til stede med hensyn til kvindelig omskæring i Sverige, mener Sara Johnsdotter, men den virkelighed når sjældent ud i medierne. Det skyldes en form for politisk eksploitering af somalierne, hævder hun.
- Der findes et antal aktører, som offentligt diskuterer spørgsmålet om kvindelig omskæring. Det er nogle journalister, en håndfuld politikere, nogle eksperter og aktivister. Min påstand er, at de alle sammen har en interesse i at hævde, at traditionen stadigvæk er meget udbredt. Det er nemt at fremstå som moralsk god og engageret, hvis man står frem og holder brandtaler mod omskæring. Tanken, om at en svensk-somalisk pige skulle udsættes for det her, er så modbydelig, at man næsten kan påstå hvad som helst uden at mødes af kritik. Den, der kritiserer de overdrevne påstande, fremstår nemt som en person, der er ligeglad med, hvordan somaliske piger har det.

Sara Johnsdotter er ikke ude på at bagatellisere problemet, siger hun, men at nuancere det.
- Jeg er overbevist om, at den her opdeling mellem de onde og de gode, hvor svenskerne er de gode og oplyste, som skal fortælle de primitive afrikanere, hvordan de skal opføre sig overfor deres børn, at den opdeling er forkert. Når man taler med somaliere i Sverige, er det personer, der elsker deres børn og har kompetence til selv at løse det her spørgsmål. Jeg mener ikke, at vi skal blande os udenom. Det er ikke tavshed, jeg stræber efter, men en respektfuld holdning som somalierne i Sverige fortjener, siger Sara Johnsdotter.

Malin Bring er svensk freelancejournalist, bosat i København.
 
Læs mere
Læs Gerry Mackies artikel om omskæring og fodbinding:
A Way to End Female Genital Cutting
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk