Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Forskning i adoption - bare ikke i Danmark

 

I Vesten bliver mænd adopteret fra Korea ofte totalt afseksualiserede og gengives sjældent som lækre hunks eller skønne ægtemænd. De sociale og identitetsmæssige konsekvenser af dette var blot et af mange emner, som for nylig blev taget op på en international forskningskonference om adoption. FORUM var med til konferencen, der måske kan sætte skub i den manglende danske forskning om, hvordan internationalt adopterede navigerer identitet, raciale stereotyper og hvidhed

 
FORUM/3.6.2003 De første store årgange af koreansk adopterede kom til Danmark i begyndelsen af 1970'erne, og siden da har mange flere børn fløjet turen Seoul-København. Siden Koreakrigens afslutning i 1953 har Korea afgivet omkring 150.000 børn til adoption i den vestlige verden. Omkring 8000 er adopteret af danske forældre. Koreanskfødte adopterede udgør langt den største gruppe af i alt ca. 15.000 internationalt adopterede i Danmark.

I Danmark forskes der forsvindende lidt i adoption, sandsynligvis fordi emnet kun skønnes at være vedkommende for de parter, som er direkte involveret. Det er ærgerligt, for som praksis er international adoption interessant i et langt større perspektiv. I dag, hvor meninger og holdninger til minoritetsrettigheder, multikulturalisme, etnisk tilhørsforhold og identitetspolitik brydes, er det oplagt at se nærmere på de problemstillinger, som knytter sig til international adoption. For det er problemstillinger som handler om forholdet mellem kulturelle identiteter og raciale kategorier, identitetsdannelse og ikke mindst normalitetsforestillinger i forbindelse med familieformer og slægtskab.

For nyligt viste en international forskningskonference om adoption i København organiseret af Koreaklubben med titlen "Betydningen af rødder; etnisk identitet og biologisk ophav" netop spændvidden i international forskning på feltet. Konferencen satte bl.a. fokus på, hvordan internationalt adopterede navigerer identitet, raciale stereotyper og hvidhed

Der var en blanding af præsentationer af forskningsresultater, personlige beretninger om at være adopteret og workshops, hvor en bred vifte af emner fra homoseksuelles adgang til adoption og stereotypier af transracialt adopterede blev diskuteret.

Fra arrangørside var et af formålene med konferencen at præsentere forskning, som sætter spørgsmålstegn ved det, man kan kalde mainstream adoptionsforskning; dvs. den forskning, som viser, at adopterede er velfungerende, tilpassede og ikke lider af flere eller større problemer end resten af befolkningen.

I Danmark er langt de fleste adoptioner såvel transraciale som transnationale. Hvad det mere konkret betyder for de adopteredes forhandlingsstrategier i bestræbelserne på at tilpasse sig et overvejende hvidt samfund, talte den danske psykolog Lene Kamm om. Hun er tilrettelægger af de forberedende kurser, som danske adoptionssøgende skal deltage i og har skrevet magisterkonferens om adopteredes tilværelsesstrategier.

Kamm pegede på, at mange adopterede føler sig fremmedgjorte i et samfund, hvor den herskende norm er hvid. At “gøre sig hvid”, bliver derfor en strategi for mange adopterede; man dater hvide partnere, omgås hvide venner og vil for alt i verden ikke forveksles med andre minoritetsgrupper som flygtninge og indvandrere. Som strategi er udgrænsningen og distanceringen til andre minoritetsgrupper medvirkende til at etablere et racialt og kulturelt hierarki blandt ikke-hvide. I forlængelse af Kamms pointer kunne det være interessant at få belyst hvilke former for intern hierarkisering, der findes blandt adopterede selv, og ikke mindst hvordan normative kategorier som racialitet, køn og seksualitet er investeret heri.

Disse pointer blev også taget op af den hollandske antropolog Rae Eikelboom, der fokuserede på den stigmatisering, som asiatiske mænd udsættes for; hvor asiatiske kvinder ofte er genstand for en overseksualisering, er asiatiske mænd udsat for det modsatte, nemlig en afseksualisering. I vestlig populærkultur er der fx tale om et nærmest totalt fravær af asiatiske mænd som seksuelle begærsobjekter. Asiatiske mænd er måske ikke genstand for en entydig afmaskulisering - de forbindes ofte med action og kampsport - men de gengives heller aldrig som attraktive seksualpartnere og/eller livsledsagere. Spørgsmålet er, hvilke sociale og identitetsmæssige konsekvenser denne usynliggørelse har?

Det er vanskeligt at bedømme om en af konferencens keynote speakers, den norske antropolog Ånund Brottveit, ligefrem satte spørgsmålstegn ved gængs adoptionsforskning. Men hans studier af internationalt adopterede i Norge er interessante i forbindelse med spørgsmålet om dannelse af minoritetsidentiteter; et forskningsfelt som har en meget længere tradition i lande som USA og Storbritannien end i Skandinavien.

Brottveit har været involveret i to studier af internationalt adopterede i Norge, og han har fundet, at der stor variation i adopteredes holdninger til spørgsmål vedrørende oprindelse og etnicitet. Med udgangspunkt i 36 interviews med adopterede fra Columbia og Korea pegede Brottveit på, at de adopterede fra hans undersøgelse kan deles op i tre meget overordnede identitetskategorier.

Nogen af de adopterede havde tilegnet sig en dobbelt identitet, som fx norsk-koreanere eller norsk-columbianere. Mange af disse var såkaldte rootseekers, som vendte tilbage til oprindelseslandet ofte for at genfinde deres biologiske familie.

Andre havde udviklet en mere kosmopolitisk identitet, som indebar en høj grad af åbenhed mod verden men med en klar distance til Norge. Denne gruppe af adopterede følte ikke behov for at understrege en bestemt identitet eller et bestemt etnisk tilhørsforhold men var i højere grad kendetegnet af en flydende identitetsdannelse.

Den sidste gruppe af adopterede var de, der alene definerede sig som norske og som ikke anså, at de på nogen særlig måde udskilte sig fra majoritetsbefolkningen.

Brottveit understregede, at der efter hans mening ikke findes “gode” eller “dårlige” identiteter i forbindelse med adopterede, men at man i højere grad kan tale om, at der indenfor hver kategori findes eksempler på vellykkede og mindre vellykkede tilegnelser af identitetspositioner. Han advarede generelt imod at generalisere “adoptionsoplevelsen”, da der findes en mangfoldighed af erfaringer. Det er derfor er betænkeligt, hvis der etableres én dominerende opfattelse af, hvad det vil sige at være adopteret.

Som helhed anskueliggjorde konferencen, at der er for få og for spredte forskningsresultater til at danne sig et overblik over adopteredes levevilkår i Skandinavien, og det er symptomatisk for den manglende interesse, at det for nuværende er interesseorganisationer og ikke forskningsinstitutioner, som tager initiativ til at arrangere konferencer om emnet.

Overordnet set kunne man have ønsket sig, at konferencen havde rummet tid og mulighed for større teoretisk afklaring og diskussion.

Hvordan undgår man fx at havne i elendighedsforskning, når man forståeligt gerne vil være i opposition til hurra-forskningen på området?

Og hvordan anskueliggør man de racistiske og ekskluderende mekanismer, som rammer mange internationalt adopterede uden at bidrage til en kollektiv patologisering af alle internationalt adopterede?

Forhåbentlig vil der gives større rum for refleksion over problemstillinger som disse, hvis adoptionsforskning opnår den politiske bevågenhed og akademiske legitimitet, som den fortjener.

Lene Myong Petersen, cand.mag., er akademisk medarbejder på KVINFOs mentornetværk.

PS Hvis der blandt FORUMs læsere findes en mandeforsker uden forskningsfelt, ville det være oplagt at se på maskulinitet og internationalt adopterede.

 
Læs mere
Foreningen for koreansk adopterede i Danmark.
Koreaklubben Sitet har mange gode links.
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk