Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Hvorfor ryger gravide kvinder?

 

Trods et væld af advarsler ryger nogle gravide kvinder stadig. Antropolog Mette Bech Risør har fundet ud af, at kvinderne opfatter sundhed på en helt anden måde end sundshedsfagfolkene. En viden som er afgørende for fremtidige kampagners succes

 

 
FORUM/26.06.2003 Det er uden for enhver tvivl, at det er skadeligt for et foster, når den vordende mor ryger. Talrige pjecer og andet informationsmateriale gør med udgangspunkt i forskning gravide rygere opmærksomme på negative konsekvenser som lav fødselsvægt, øget risiko for vuggedød, problemer med astma og øget sygelighed senere i livet.

Alligevel fortsætter kvinderne med at ryge. Ifølge konklusionerne i en pd.d afhandling fra antropolog Mette Bech Risør i Århus skyldes det bl.a., at sundhedsfaggfolk og kvinderne selv har en vidt forskellige tolkning af sundhed. Hvor fagfolk betragter rygning som et klokkeklart spørgsmål om målbar sundhed, ser kvinderne deres rygning som et moralsk valg. At ryge betragtes ikke nødvendigvis som usundt af den gravide, men som en nødvendig del af at et harmonisk, afbalanceret og sundt liv.

Risør har sammen med Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed på Skejby Sygehus, der forsker i graviditet, fødsler og det spæde barn, sat en medicinsk antropologisk vinkel på gravide rygere og set på, hvorfor kvinder bliver ved med at ryge, når de bliver gravide, og hvad der skal til for at ændre deres rygevaner.

Antropologen fulgte over tre år seks tobaksafvænnings grupper for gravide. Hun har snakket med gravide om deres rygevaner, om sundhed, og hvad de selv synes er et godt og sundt liv. Hun interviewede og fulgte også fem vidt forskellige gravide rygere i deres hjem over nogle dage. Nogle af kvinderne lagde cigaretterne væk, andre valgte at skære deres forbrug ned, mens de var gravide, og andre igen valgte at ryge, som de havde lyst til.

I sidste ende er det den enkelte kvindes billede af nærvær og trivsel, der er afgørende for, om hun vælger at kvitte cigaretterne eller ej, konkluderer Mette Bech Risør:
- For alle kvinderne er sundhed et spørgsmål at være i balance med sig selv, og sundhed et spørgsmål om afbalancering af sundt og usundt. Er balance to usunde cigaretter og to sunde gulerødder om dagen, så er det ok.

Derfor har Mette Bech Risør også kaldt sin afhandling ”Den gyldne middelvej”. Kvinderne afvejer hele tiden en sund og en usund handling op mod hinanden. De finder hver især en balance, som de selv synes er rigtig.
Som "Hanne", en af informanterne, siger i undersøgelsen:
”Jeg ved, jeg sørger for at spise og drikke de ting, jeg skal, ikke også, for at barnet kommer til at trives og sådan noget. Så jeg føler, at de laster jeg har, nok kan opveje de gode ting, jeg laver der.”
Og hun suppleres af "Karen":
”Så kan det være, at man egentlig er mere i balance med sig selv, hvis man tager det ene glas rødvin en gang om ugen og et par cigaretter, for det tror jeg ikke gør nogen forskel”.

Mange gravide kvinder føler ikke, at de bliver respekteret som eksperter på deres eget liv. Det gør dem skeptiske overfor sundhedsinformation. Sundhedsvæsenet bliver nødt til at informere på en helt ny måde med udgangspunkt i kvindernes egne erfaringer, hvis rygningen skal stoppes,

- Gravide, der har svært ved at holde op med at ryge, får ofte at vide af deres læge eller jordemoder, at de bare kommer med dårlige undskyldninger og fortrængninger, når de snakker om, hvor svært det er at holde op med cigaretterne. De bliver ikke taget alvorligt. Det får mange kvinder til at lægge afstand til sundhedseksperter. Kvinderne bliver fastlåst i: ”Du ved det godt, du burde vide bedre, altså er du en dårlig mor”. Så er det naturligt, at de lægger afstand til informationerne. Og så har man som sundhedsfaglig person opnået det modsatte af det, man ville, siger Mette Bech Risør.

"Lise" udtrykker det sådan:
”Der vil jo være risiko for alting, altså… Jamen, de finder sgu ud af så mange ting. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at rygning er farligt, at det er usundt, men hvad skal man sige til alle de forskellige forskningsresultater, jamen, det ved jeg ikke”.


Mange gravide føler sig overladt til sig selv i en ”informationsjungle”. De synes, at de får så mange informationer, at de i sidste ende er nødt til at stole mest på deres egne fornemmelser, deres egen sunde fornuft.
- Kvinderne tænker: ”Der er så mange informationer, og hvad skal jeg stille op med det? I stedet bruger jeg min sunde fornuft eller jeg sørger f.eks. for at spise sundt – så gør det ikke noget, at jeg ryger et par cigaretter", siger Mette Bech Risør.


"Susanne": ”Jeg tror, jeg har min egen overbevisning om, hvad der er godt. Nu er der selvfølgelig det der med salmonella, men ellers tror jeg på, at man kan komme langt med sund fornuft.”

At de gravide kvinder er skeptiske overfor sundhedsinformationer kommer ikke bag på antropologen:
- Jeg synes ikke, det er så uventet, for det handler om måden, som tingene bliver formidlet på. At læse om risikotal og sandsynlighed vækker ikke genklang i kvindernes dagligdag. Hvis man får informationer om så og så stor en risiko, så blander man det op med resten af den information, man er i besiddelse af, f.eks. at man har en veninde, der altid har røget og hendes børn ikke fejler noget - eller at ens mor også røg, og man selv har aldrig fejlet noget, siger Mette Bech Risør.


- Den nuværende sundhedsformidling forudsætter, at modtageren er et stærkt logisk tænkende individ. Men det er der ikke noget af os, der er. Vi inddrager alle vores personlige erfaringer, hvad vi har læst i avisen, undersøgelser og andre informationer. Det er summen af de personlige erfaringer, den viden man har, og hvilken livsfase, man er i, der spiller ind på de personlige sundhedsvalg.

"Bente" siger om sine erfaringer:
”Men jeg er stadigvæk bevidst om, at jeg ikke skal ryge så meget, men jeg er ikke 100 pct. sikker på, at jeg vil holde 100 pct., fordi jeg har ligesom den der skala mellem de to børn, den ene røg jeg med og den anden gjorde jeg ikke, altså den første var mindre og den anden var større, og jeg røg ikke med den første.”

Antropologens konklusioner er i tråd med nye læringsteorier, der baserer sundhedsfremme på læring i stedet for på formidling. Især i USA er der megen debat om at udforme og praktisere sundhedsfremme som læring, fordi det ganske enkelt er mest effektivt.
- Det radikale er at opfatte andre typer af viden som legitime og lade kvinderne selv komme på banen. Jeg har snakket med mange erfarne jordemødre, der arbejder på denne her måde pr. intuition, og de kan bevise, at det virker, siger Mette Bech Risør.

I sin undersøgelse har Mette Bech Risør med vilje ikke skelet til socialgrupper. Hun har ønsket at undgå koblingen mellem f.eks. lav social status og mest usund adfærd – ikke fordi, der ikke er en sammenhæng – men for bedre at kunne få øje på andre sammenhænge.
- Det er rigtigt, at det især er kvinderne med de laveste uddannelser, der ryger, men der er f.eks. ikke lavet undersøgelser af, om det også er dem, der har sværest ved at holde op med at ryge. De få akademikerkvinder, jeg har talt med, har ikke nemmere ved at holde op med at ryge end kvinden, der har været på invalidepension, siden hun var 19 år, siger Mette Bech Risør. Pointen er, at kvinderne argumenterer ens omkring rygevaner.

Er der ikke forskelle i forhold til socialgrupper, er der til gengæld forskelle i rygevaner mellem en- og flergangs fødende. Når man har fået sit første barn, føler man sig mere erfaren og sikker:
- Der er kommet andre hensyn i ens liv, hvis man har været gravid flere gange, så cigaretterne spiller en mindre rolle. For andre spiller det ind, at det gik godt med at ryge med det første barn. Andre holder op første gang, de er gravide, men ryger, når de er gravide anden gang.

Fælles for alle kvinderne er, at de ikke vil være alt for ”fanatiske” eller ”hysteriske” omkring rygning og sundhed. Men hvorfor ikke?
- Ja, hvorfor ikke være hysterisk? Det er i hvert fald et mønster, der går igen. Det vil kvinderne helst ikke være, for det er ildeset, og man får let omgivelsernes stempel, siger antropologen.


Mette Bech Risør har ikke sat en kønsvinkel på sine undersøgelser. Hendes udgangspunkt var at analysere forholdet mellem viden og adfærd som er en generel problemstilling og finde en generel pointe - ikke fokusere udelukkende på en kønsspecifik problematik.
Undervejs i arbejdet blev antropologens fokus mere og mere målrettet ”det praktiske ræsonnement”, men det vil være oplagt at arbejde videre ud fra en kønsvinkel, siger Mette Bech Risør. Allerede nu er der i hendes undersøgelse belæg for, at det vil være en rigtig god idé at tage målgruppens køn i betragtning, når eksperterne laver sundhedsinformation.

Antropologen er ikke i tvivl om, at informationsstrategierne skal nytænkes, hvis sundhedsformidlere vil få flere gravide til at lægge cigaretterne fra sig. Kvinderne skal respekteres som eksperter på deres eget liv.
- Samfundsmæssigt har kvinderne en vigtig plads som sundhedsfremmere. De har ansvaret for det ufødte barn og ansvaret for hele familiens sundhed, så det er dem, man vil have fat i.
Når kvinderne så ikke gør, som de godt ved de skal, får de dårlig samvittighed. Den dårlige samvittighed ligger lige under overfladen hos de gravide. De er i defensiven hele tiden. Hver gang de formulerer sig om sundhedsemner, så er de nødt til at formulere sig i en forsvarsposition, for diskursen, måden man taler om sundhed på, er lagt på forhånd. Det kan betyde at informationen måske virker modsat, siger hun.

Mette Bech Risør håber på at være med til at sætte gang i en debat om bedre sundhedsfremme og være med til ”at fylde hullerne i sundhedsvidenskaben ud”. Hun holder mange foredrag for sundhedspersonale og registrerer en stigende åbenhed og interesse for en antropologisk synsvinkel på sundhedsfremme.

- En del af mit argument er også, at tingene kan også være ret vilkårlige og ureflekterede og bare blive afgjort af øjeblikket. Sådan er det også med rygning. Hver cigaret er ikke altid så velovervejet. Utroligt meget bliver afgjort af situationen her og nu, og dét er svært at lave sundhedsfremme på. Der ligger en udfordring for de eksakte videnskaber at tænke på andre måder. Det største skridt er at erkende, at sådan er det – og sådan handler man også selv, siger Mette Bech Risør.

Lisbet Holst er journalist og skriver regelmæssigt for FORUM
 
Læs mere
Mette Bech Risør, 40 år, mor til fire børn og eksryger - (ikke-ryger under graviditeterne og er holdt op med at ryge ca. 10 gange) - er en af de efterhånden mange antropologer herhjemme, der har specialiseret sig i medicinsk antropologi. Hun har lavet feltarbejde i Bolivia og Tanzania, har undervist på Jysk Åbent Universitet, undervist sundhedspersonale og andre i information, formidling og sundhedsfremme i et medicinsk, antropologisk perspektiv. Mette Risør er ansat på Forskningscenter for Funktionelle Lidelser på Århus Kommunehospital.
Risørs ph.d. ”Den gyldne middelvej – Sundhedsfremme i hverdagen – en antropologisk analyse af gravide kvinders praktiske ræsonnement i relation til rygevaner”, er indleveret ved det Humanistiske Fakultet, Afdeling for Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet, juni 2002.
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk