Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Bag om mænd og omsorg

 

Ny bog om mænd og omsorg peger med stor kraft på nødvendigheden af at undervise i køn på seminarierne. Ellers cementerer pædagogerne de gammelkendte, forstenede kønsroller

 
 
FORUM/4.8.2003 FarMAND hed et blad HK udgav i 1994 med det formål at gøre barselsorlov tillokkende for flere mænd. Bladet var tidstypisk, for op gennem 1990'erne opstod en veritabel bølge, et urskrig: - FAAAAAAR, gjaldede fra alle samfundets kroge og kanter. Mændene skreg: På deres far (som de enten aldrig havde kendt eller i hvert fald set alt for lidt til). Kvinderne skreg: På at deres mænd skulle træde ind i familierne, og lægge tid og kræfter som omsorgsfulde fædre for de fælles børn. Og mændene skreg - en gang til. På selv at blive fædre, vel at mærke på en sådan måde at det fik dem til at FØLE sig som rigtige mandfolk med et solidt maskulint mereværd. Børnene ...de skreg sikkert bare som sådan nogle har for vane, men netop dette skrig blev samtidig genstand for intens fortolkning: Institutionerne var feminiserede til stor skade for især drengene, hed det. 'De stakkels drenge' led under manglen på mandlige forbilleder. Kun en mand kunne nemlig gøre en dreng til en mand.

Samtidig med skriget på faaaar/manden blomstrede kvindekritiske analyser af samfundets institutioner: Vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem, socialvæsen, var kvindeDOMINEREDE. Og den 'feminiserede' omsorg var en dubiøs, omklamrende størrelse. Når institutionernes klienter, det være sig de ældre, de syge eller børnene, led, så led de under KVINDEDOMINANSEN. Det var i hvert fald, hvad folk som Hans Bonde, Gidedon Zlotnik, Carsten Grolin, Carl Mar Møller og Anne Knudsen med flid bragte til torvs.

Det var så som så med det kønspolitisk progressive i al den virak, der opstod omkring de 'nye' mænd som fædre og omsorgsgivere. Jeg husker artikler i HKs blad, hvor Hans Bonde for eksempel reklamerede med, at han i sin tid på barselsorlov omhyggeligt have undgået "møllen med opvask og blevask". Og der var en billedserie af barselskvinden med de tunge mælkebryster og hængende maveskind som pin up i negligé og frækt undertøj - man kunne godt begynde at gå i seng med hinanden igen efter fødslen meget hurtigere end lægerne sagde... Martin Østergaard proklamerede, at han ville tage verdens længste barselsorlov, fordi han var overbevist om, at det ville gavne hans karriere helt enormt.

Pyha.

Efter den svada lukkede man bladet med nogen tvivl på, at det blev i denne omgang mændene kom ind i familierne og deltes om omsorgsarbejdet med kvinderne. Det var ligesom noget andet, der var på færde...

Derfor er det også med glæde og med følelsen af, at vi måske er ved at komme videre, at man læser Katrin Hjort og Steen Baagøe Nielsens antologi Mænd og omsorg. For det første er antologiens 10 artikler forskningsbaserede og dermed milevidt fra den holdningsbaserede propaganda, der blev lukket ud om emnet i 90'erne. For det andet er tænkningen ikke længere inficeret af kvindehad, og det betændte projekt med, at mænd skal hente en følelse af mereværd ved at iscenesætte faderskabet på en særlig maskulin vis.

En anden side af sagen er så, at mange af bidragene former sig som et opgør med 1990'ernes betændte og kønsessentialistiske diskurs, og ikke mindst med de konsekvenser dette ideologiske klima har haft inden for det pædagogiske område, det vil sige på seminarierne og i institutionerne. Antologien tematiserer i høj grad mænd i professionelt omsorgsarbejde. Sine steder kan det for den mere alment interesserede læser godt opleves som en lige lovlig massiv diskussion af mænd i pædagogfaget.

Men det er da bestemt tiltrængt at få manet noget af alt det mytologiske vås i jorden - så som at mænd giver en helt anderledes slags omsorg end kvinder, eller at en mand skal være maskulin på den klassiske jord-og-beton-arbejder-måde for at fungere som forbillede. Som Steen Baagøe Nielsen nemlig fastslår i sit bidrag Mænd søges!, så er det absolut ikke ligegyldigt, hvordan vi kan tale om mænd og omsorg. Diskurserne er med til at forme forståelser og holdninger, og dermed med til at motivere eller demotivere mænd.

Når vi ønsker os flere mænd ind i daginstitutionerne i dag, er det fordi vi ønsker, »at børn i daginstitutionen skal opleve en kønsfordeling, som minder om de MODERNE samværsformer, man ønsker i familien«, siger Steen Baagøe Nielsen. »Man ønsker en pædagogik, som gør det bedst tænkelige for vores børn, hvilket for mange vil sige at tilnærme daginstitutionen IDEALERNE for den moderne familie - snarere end ens praksis - i en tid, hvor familielivet er under pres fra arbejdslivet. Det betyder også, at de fleste giver udtryk for, at vores børn først og fremmest har behov for at stifte bekendtskab med omsorgsfulde og nærværende mænd«.

I så henseende giver Monica Schrøder i Det kræver sin mand at have et tøsejob en yderst tankevækkende analyse af, hvordan pædagogernes fagblad Børn & Unge har behandlet spørgsmålet om mænd i daginstitutioner over en 12-årig periode fra 1988-2000. Gennem valg af tekst, billeder og layout har fagbladet massivt reproduceret essentialistiske kønsstereotyper, og Børn & Unge fremstiller 1990'ernes mandlige pædagoger som "vilde, spændende, stærke, romantiserede, dramatiske og endog sexede hankønsvæsener med stor maskulin udstråling", skriver Schrøder. Med forherligelsen af det maskuline, parallelt med at bringe artikler om den såkaldte feminisering af drenges opvækst, har bladet deltaget som aktør i konstruktionen af nymaskulinismen, fastslår Monica Schrøder.

Det er graverende eksempelmateriale hun bringer frem, hør bare et udpluk af de tekster og overskrifter, der har optrådt i Børn & Unge: "Der er brug for mandlig modvægt til det tante-orienterede", "De truede mænd", "Giv plads til mændene i det kvindelige univers", "Når mænd ikke må være mænd", "Når de maskuline værdier stækkes af kvindernes kaosangst, bliver mændene handlingsmæssigt impotente, og de frustreres over tabet af den maskuline energi", "Giv plads for heltene"…... Et fagblad burde være hævet over en sådan vulgaritet og mangel på refleksion. Monica Schrøders artikel bør give anledning til eftertanke på »Børn & Unge«s redaktion...

Men analysen viser også, hvilken betydning en diskurs har for den praksis, som vokser frem.

Når de interviewede mænd i Børn & Unge reflekterer over, hvordan det er at være mand i en kvindekultur, hvorfor det er sådan, og hvordan de ønsker det skal være, må de naturligt nok ty til gængse hverdagsrefleksioner og fortolkninger af de to køns værdier, roller og kompetencer. Men det fører også til at de mandlige pædagoger umiskendeligt trivialiserer kvinderne ved at karakterisere dem som nogen, der sidder ved symaskinen, lider af kaosangst, har en tingeltangelkultur, betragter klippeklistre som en hellig aktivitet etc.

Skal man tro mændenes egne udtalelser, skriver Monica Schrøder, ser det ud til at de med sindsro overlader visse af de kedelige praktiske opgaver til kvinderne, mens de selv insisterer på at være kreative og spontane sammen med børnene. Dette er en iagttagelse, der går igen i Jo Krøjers analyse af kønsarbejdsdelingen på de socialpædagogiske arbejdspladser Når Farmand kommer hjem.

Kvinder varetager de vigtige men også ret prestigeløse opgaver som den fysiske omsorg og pleje, mens mænd især engagerer sig i at skabe udfordringer og udadrettede aktiviteter for beboerne. Mændene kan med andre ord slippe af sted med at være i et omsorgsfag uden at yde omsorg - det forventes ikke af dem. Til gengæld er de højt værdsatte for deres specialiserede funktioner. Som flere af artiklernes forfattere peger på, er der ikke tvivl om, hvem pengene i ny løn systemet vil gå til... Og heller ikke om hvem det er, der positionerer sig til lederstillingerne.

En anden side af sagen er så, at mændenes søgen opad i hierarkiet til lederstillingerne nogen gange er udtryk for deres utilpassethed i forhold til livet i institutionen. Der er et pres på mændene, for det forventes simpelthen, at de er på gennemrejse, enten som midlertidigt ansatte eller på vej op ad karrierestigen. Folk har svært ved at tro, at det i sig selv kan være noget for en mand at »tørre numser«. En mand, der ganske simpelt passer sit job uden at ville mere, modtager mange spørgsmål fra omgivelserne og bliver set på med skepsis.

Der tegner sig to tydelige spor vedrørende mænd og omsorg via antologiens artikler. Både de bidrag, der handler om mænd som professionelle omsorgsudøvere, og de bidrag, der handler om mænd i familien peger på det samme: omsorgsudøvelsen er i høj grad defineret af børnenes behov samt de rammer der gives for den. I realiteten gør mænd det samme som kvinder - både når det er deres egne (spæd)børn, der er tale om og når det er institutionens børn.

Svens Aage Madsens Hvor er barnets far? - om forandringer i spædbarnsfaderskabet om fædres tilknytning til deres spædbørn viser dette. Manden og kvinden er meget ens overfor det lille barn. Fædrene har lige så gode forudsætninger som mødrene for at knytte sig til og indleve sig i deres spædbørn og de gøre det også, I DET OMFANG DE ER SAMMEN MED DEM, viser Svens Aage Madsens undersøgelse. Derimod fortæller mændene og kvinderne om sig selv sammen med barnet på vidt forskellige måder. "Kvinden taler ofte om det nære, ømme samvær, kontakten, det foregribende, følelsesorienterede - om relationen. Mens manden taler om det legende, fysiske, vilde, sjove, spændende - om at være sammen om noget." Det er i fortællingen, at kønnet konstrueres som forskellighed. Og ikke i en konkret forskellig omsorgsudøvelse. Mænd som omsorgsudøvere er ikke anderledes end kvinder. Men omstændighederne for de to køn er forskellige, fordi de bliver SET forskelligt på.


Mændene på institutionerne kan SLIPPE for at udøve omsorgen, de kan fravælge den oven i købet med omgivelsernes velsignelse. For mænd er omsorgsudøvelse i højere grad et valg, hvor de kan sige til og fra. Mænd har et rum til deres grænser. For kvinder er omsorgsudøvelse i højere grad en betingelse - de ting, der skal gøres, de skal nu engang gøres. Om man for eksempel er træt eller ikke har lyst lige nu er underordnet. Sådan er tendensen på institutionerne. Jeg synes, det er noget man også kan genkende som en struktur hjemme i familierne.

Mandlige pædagoger i de danske daginstitutioner er på den ene side gennem deres blotte tilstedeværelse med til at udfordre rammerne for, hvad der betragtes som mandlig identitet i dag - derfor ER det progressivt med mandlige pædagoger i de danske daginstitutioner. Men ikke kun. I og med mænd kommer ind i børneinstitutionerne opstår måske nogle kønsroller og en kønsarbejdsdeling, som endog er mere traditionel og gammeldags end hjemme i familierne - og hjemme hos pædagogerne selv for den sags skyld. Det forekommer jo umiddelbart mærkeligt. Men Jo Krøjer finder i sin undersøgelse, at pædagogerne føler sig forpligtet til at skabe en slags »godt hjem« for børnene. Stereotype billeder af, hvad et godt hjem vil sige træder i kraft, så at institutionshverdagen bliver iscenesat efter nogle i virkeligheden gammeldags idealer.

Monica Schrøder advarer desuden om, at mænd i daginstitutionerne er ved at indføre gammeldags kønsroller, fordi de rekrutteres fra et samfundsmæssigt lag, hvor der hersker et mandebillede med rødder i industrisamfundets arbejderkultur. For mændene er pædagoguddannelsen ofte second choice, og de kommer typisk fra uddannelses- eller fagområder inden for industri, håndværk o.l., der kan betegnes som traditionelt mandlige.

Kvinderne kommer typisk med en længere skoleuddannelse bag sig og har målrettet forberedt sig til pædagoguddannelsen. Set i det lys er diskussionen af, hvad køn skal betyde i daginstitutionerne også udtryk for forskellige sociale gruppers forskellige opfattelse af mandlig og kvindelig identitet, mener Monica Schrøder.

Hun - og adskillige andre af antologiens skribenter - peger på, at det er helt afgørende, at der undervises i køn, kønskonstruktion, kønsroller og køns betydning på seminarierne. For ellers griber mændene og kvinderne til essentialistiske, bagstræberiske tolkninger af køn, når de kommer ud på arbejdspladsen. Og resultatet er, at børn bliver påvirket med at opleve gammeldags kønsroller i deres hverdag. Og det var vel ikke det, der var meningen med at få flere mænd ind i institutionerne.

Alt tyder på, at mænd formår at være fuldstændigt kærlige mennesker - dette er hovedbudskabet i Mænd og omsorg. Men samtidig peges der på nødvendigheden af at undervise i køns betydning på seminarierne og på at det er fatalt at dette perspektiv for øjeblikket mangler.

Til sidst foreslår Jan Kampmann i Køn er bare noget vi leger!, at når piger i dag tilsyneladende står stærkere i deres identitetsdannelse end 'de stakkels drenge', er det måske netop fordi, de har mulighed for at spejle sig i en mangfoldighed af kvinderoller. Og drengenes større skrøbelighed skyldes, at dette repertoire for mændenes vedkommende mangler at blive udviklet. Det er med andre ord et fatalt fejlgreb at kaste 'stakkels drenge' i armene på brølende stenaldermænd. Hvad drenge - og alle andre - har brug for, er en vifte af mangfoldig mandlighed at forholde sig til.

Jette Hansen er mag.art. i nordisk litteratur, forfatter og freelance skribent.


Mænd og omsorg. Red. Katrin Hjort og Steen Baagøe Nielsen
Hans Reitzels Forlag, 2003.

Antologien har bidrag af:
Katrin Hjort: Lektor på Institut for Uddannelsesforskning, RUC
Steen Baagøe Nielsen: Adjunkt på Institut for uddannelsesforskning, RUC
Monica Schrøder: Lektor på Fyns Pædagogseminarium
Jo Krøjer: Cand.techn.soc., ph.d.-stipendiat ved Institut for Uddannelsesforskning, RUC
Peter Møller Pedersen: Lektor på Viborg-Seminariet og ph.d.-studerende ved Institut for Uddannelsesforskning, RUC
Svend Aage Madsen: Chefpsykolog på Rigshospitalet
Søren Smidt: Lektor på Institut for Uddannelsesforskning, RUC
Kim Rasmussen: Lektor på Institut for uddannelsesforskning, RUC
Maren Bak: Lektor på Institutionen för socialt arbete, Göteborgs Universitet
Margareta Bäck-Wiklund: Professor på Institutionen för socialt arbete, Göteborgs Universitet
Jan Kampmann: Professor på Institut for Uddannelsesforskning, RUC
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk