Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Tavs mandeforskning får nyt brøl

 

Der skal snart ske noget i Danmark, når det gælder det underprioriterede og ofte usynlige forskningsområde, mænd som køn. Det nye Netværk for forskning om Mænd og Maskuliniteter, NeMM, vil både skabe debat og sætte fokus på forskningen

 
FORUM/11.7.2002 Nu skal der fyres op under mandeforskningen i Danmark. En række danske forskere m/k har taget initiativ til dannelse af et Netværk for forskning om Mænd og Maskuliniteter - NeMM. Manderollen og maskulinitet er under hastig forandring, og interessen for mænd og maskulinitet har været støt stigende op igennem 1990'erne. I Danmark har denne interesse f.eks. udmøntet sig i de to debatbøger Hvordan mand (Tiderne Skifter, 2000)og Pikstormerne (Information, 2000). Men egentlig maskulinitetsforskning om mænd og mænds livsvilkår har levet en meget tilbagetrukket tilværelse, og har ikke formået at sætte sit præg på den offentlige debat eller de politiske prioriteringer på feltet.

- Vi har haft en formodning om, at der sidder folk rundt omkring på de forskellige universiteter og institutter og arbejder med maskulinitetsforskning, siger næstformand i netværket Niels Ulrik Sørensen, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitetscenter. - Men de sidder spredt og isoleret. For at skabe et forskningsfelt, må vi snakke sammen. For at slå igennem i den bredere offentlighed, må vi have en platform at tale ud fra. Derfor har vi taget initiativ til at lave et netværk.

- Tiden er inde til at maskulinitetsforskningen åbner sig op i stedet for at lukke sig inde, siger Michael Bryder, en af initiativtagerne til netværket og IT koordinator på KVINFO. - Vi ønsker en forandring af ligestillingsdebatten i forhold til f.eks. barselsorlov. Vi ønsker at kigge på maskulinitet med kritiske briller og udfordre de stereotype forestillinger om mænd og maskuliniteter. Kønsforskningen skal styrkes - især maskulinitetsforskningen.

Og der kan være hårdt brug for kvalificerede indspark, hvad angår maskulinitet på såvel den politiske som offentlig arena. Hvis man ser i Ligestillingsministeriets Perspektiv- og handlingsplan for 2001-2002 kunne man, ifølge Steen Baagøe Nielsen, formand for bestyrelsen for det nye netværk, næsten få det indtryk, at ministeriet kun opfattede ligestilling som et anliggende for det ene køn.

Siden 70'erne og begyndelsen af firserne, hvor Danmark var førende i Norden mht. mandeforskning med titler som Billeder af mændenes historie (1984), Drømmebilleder: Om billeder, drøm og køn (1988), Den kønspolitiske tænkning (1978), Bissen og dullen (1984) har kønsforskning og ligestillingsdebat i Danmark primært drejede sig om kvinder. Men som NeMM pointerer, "mænd har også et køn".

- Det er flot, at netværket i Danmark er blevet til noget, siger den norske mandeforsker Jørgen Lorentzen, som deltog i lanceringen af det danske netværk. - Det er meget vigtigt i forhold til de øvrige nordiske forskningsmiljøer, at Danmark nu endelig også kommer på banen. For selvom der er netværk i de andre lande, er vi stadig meget få.

Det danske netværk er inspireret af de øvrige nordiske netværk for maskulinitetsforskning, som har eksisteret siden slutningen af 1980'erne. Sverige har f.eks. et meget stærkt forskningsmiljø, ligesom der eksisterer professorater på området. Siden 1998 er der udkommet 15 bøger omkring mænd og maskuliniteter fra svensk side - f.eks. Mansmyter: James Bond, Don Juan, Tarzan och andra grabbar (Ronny Ambjörnsson, 1999), Mäns föräldraskap. Om mäns upplevelser och erfarenheter av faderskapet (Lars Plantin, 2001), Män och deras maskiner (Ulf Mellström, 1999) og Sprickor i fasaden. Manligheter i förändring (Clas Ekenstam, Thomas Johansson, Jari Kousmanen (red), 2001). Til sammenligning er der i Danmark udkommet tre bøger i samme periode nemlig Bente Marianne Olsens Nye fædre på orlov (2000) og Svend Aage Madsen, Hanne Munck og Marianne Tolstrups Fædre og fødsler(1999) og Fædres tilknytning til spædbørn (2002).

Det norske "mannsforskningsnetværk", som blev dannet i 1989, har fra starten haft en meget offensiv strategi i forhold til medierne og det politiske system. Derudover har de inddraget politikere og embedsmænds i deres netværksarbejde og sagt ja til alle invitationer fra politisk hold.

- Vi har markeret, at det var vigtigt at vide noget om mænd - mænd som køn, siger Jørgen Lorentzen, som var medstifter af det norske ”mannsforskningsnetværk”. Det har også haft stor held med at placere sig i front i medierne. Han taler om, at netværket har "erobret" offentligheden, og medierne ringer til netværket, når der er brug for udtalelser på feltet. Det betyder, at norske mandebevægelser svarende til f.eks. den danske Foreningen Far, Mændenes beskyttelse, etc. har fået en mindre fremtrædende plads i debatten end f.eks. i Danmark.

På trods af en offentlig og politisk interesse for mænds ændrede livsvilkår i Norge, er maskulinitetsforskning langt fra et accepteret forskningsfelt i forskerverdenen.
- Forskningsrådene har ikke villet give penge til maskulinitetsforskning før i år, fortæller Jørgen Lorentzen. - Men i år har maskulinitetsforskningen modtaget 4.6 millioner til seminarer og forskningsprojekter. Det har taget langt tid. Og det var pres fra den norske regering, der tvang forskningsrådene i knæ.

Jørgen Lorentzen sidder i øjeblikket og arbejder på et programudkast til et storstilet nordisk forskningsprojekt om "Den nordiske mand", der er iværksat af Nordisk Ministerråd. Det forventes at programudkastet bliver vedtaget i august. Så vil der være 30 millioner kroner til rådighed over de næste tre år til fælles nordiske forskningsprojekter om mænd og maskulinitet i Norden.

 
Læs mere
Det danske netværk
Netværk for forskning om Mænd og Maskuliniteter

Andre nordiske netværk
Nettverk for forskning om menn

Svenskt nätvärk för forskning om män

Jämställdhetsdelegationens manssektion

Mere om projektet "Den nordiske mand"
En nybrottskar
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk