Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Ondskab er ikke sort eller hvid

 

"Vi ved alle, at det er naturligt for mænd at voldtage. Hvis samfundet brød sammen, ville mænd voldtage. Det har ikke noget med filosofi at gøre", sagde flere af filosoffen Robin Schotts mandlige kollegaer, da hun introducerede sine ideer om ondskab. Læs mere.

 
 
FORUM/26.9.2002 Robin May Schott er en af Danmarks få kvindelige filosoffer - og en af de eneste, der beskæftiger sig med feltet feministisk filosofi. Hun kommer oprindeligt fra USA, er født og opvokset i New York og bl.a. uddannet på det prestigefyldte amerikanske Yale University, hvor hun skrev universitetets første doktorafhandling om feministisk filosofi.

Robin Schott er forskningsleder på et såkaldt Freja-projekt (Female Researchers in Joint Action), der har titlen Filosofi på tværs - En undersøgelse af filosofiens tværvidenskabelige og tværkulturelle rolle belyst ved emnet subjektet og det fremmede sammen med filosofferne Anindita Balslev og Kirsten Klercke. Projektet slutter februar 2003. Udtrykket Filosofi på tværs er sigende for Robin Schotts filosofiske projekt som sådan, fordi hun som feministisk filosof arbejder på tværs af de etablerede faggrænser med et felt, der mildest talt ikke er mainstream i Danmark, og går på tværs af traditionel filosofisk tænkning.

Feministisk filosofi problematiserer kønsmæssige forskelligheder og kaster et kritisk undersøgende blik på, hvilken betydning magtforholdet mellem kønnene har i forhold til kultur, tænkning og sprog.

- Feministisk filosofi analyserer, hvordan centrale filosofiske begreber som f.eks. humanitet og rationalitet er defineret i forhold til begreber som maskulinitet og femininitet, fortæller Robin Schott og tilføjer:

- Og det undersøger de meget komplekse forhold mellem viden og magt, der blandt andet indebærer, at visse spørgsmål, begreber og værdier defineres som legitime at beskæftige sig med, mens andre defineres som marginale.

Det helt centrale udgangspunkt for feministisk filosofi er, hvad køn, krop og seksualitet har at gøre med vores måde at tænke på.

- Filosofiens klassiske forudsætning er, at filosofi er en undersøgelse af menneskehedens natur - der er altså tale om en universel natur. Det, feminister har gjort inden for filosofihistorie, har været at vise, at der ikke bare er èt universelt menneske og en universel natur. Det universelle menneske, der omtales, er selvfølgelig en mand, som står i et hierarkisk forhold til andre mænd, det kvindelige, det barnlige, osv. Feministisk filosofi tager altså udgangspunkt i en anerkendelse af, at der eksisterer både mænd og kvinder, ligesom den arbejder med hvilke konsekvenser dèt har.

Men, siger Robin Schott, det er vigtigt at fremhæve, at der findes mange forskellige feministiske filosofier - der er mange retninger, som det er tilfældet inden for filosofi som sådan.

Selv har Robin Schott i mange år beskæftiget sig med den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) og en feministisk tolkning af filosofihistorien.

- Min baggrund er f.eks. også inden for kritisk teori - Hegel, Marx, Frankfurterskolen. Og når jeg arbejder med kønsteori, sker det ud fra en diskussion af samfundsmæssige betingelser, ideologikritik, og hvordan man arbejder videre med denne indsigt. Hvordan kan man tage stilling i forhold til nutidens debat, osv. Andre arbejder f.eks. ud fra et dekonstruktivistisk udgangspunkt. Feministisk filosofi er altså påvirket af alle forskningsfelter inden for filosofi. Alligevel er der visse fælles forudsætninger - for eksempel, at filosoffen reflekterer over egne forudsætninger i forhold til klasse, race, kønsidentitet, m.v., og at man laver undersøgelser af kvinder som subjekter og ikke som objekter.

Feministisk filosofi har i høj grad haft gennemslagskraft i mainstream filosofi i USA. Selvom der stadig skal kæmpes for sagen mange steder, er det almindeligt at hvert institut på de større universiteter har en kvalificeret underviser inden for feltet. Det feministiske spørgsmål er også på dagsordenen på alle de store internationale filosofikonferencer. Det er endog kommet så vidt, oplyser Robin Schott, at der også er mange mænd, der er begyndt at bruge det. Anderledes svagt står feministisk filosofi i Danmark.

- Helt generelt vil jeg sige, at de filosofiske miljøer i Danmark ikke har kendskab til feministisk filosofi. Der er ingen speciel interesse for feltet, og hvis det kommer op på konferencer eller lignende er det ofte usaglige udtalelser, fremført af folk, der egentlig ikke har noget at sige. På Københavns Universitet er der kun få, der betragter det som et felt, der hører til filosofi.

- For et par år siden holdt jeg f.eks. foredrag omkring massevoldtægt som krigsforbrydelse, og flere af mine mandlige kollegaer spurgte mig bagefter, hvad det nu havde med filosofi at gøre. 'Vi ved alle sammen, at det er naturligt for mænd at voldtage,' sagde de. 'Hvis samfundet er brudt sammen, vil mænd voldtage - det er en sag, der angår antropologi eller sociologi. Det har ikke noget med filosofi at gøre.' De havde øjensynligt ikke læst den tysk-amerikanske filosof, Hannah Arendt - men hun havde det også svært. I mange år blev hendes bøger betragtet som statskundskab og ikke filosofi, selvom hun udviklede centrale filosofiske begreber, der påvirker nutidens debat.

- Filosofi har ikke kun noget at gøre med abstrakt tænkning. Hvis man f.eks. skal gøre sig nogle alvorlige overvejelser omkring ondskab i det 20. århundrede, er man nødt til at kende noget til historisk udvikling og kriser, og fordybe sig i det konkrete.

I de seneste år har Robin Schott været særligt optaget af filosofiske spørgsmål omkring nationalisme, krig, kvinder og voldtægt, (bl.a. med udgangspunkt i konflikterne i det tidligere Jugoslavien) og sammenhængende hermed spørgsmålet om ondskab. At hun er blevet mere og mere interesseret i det ondes problematik bunder i høj grad i en sammensmeltning af filosofisk interesse og personlige erfaringer. Hun mødte sin mand på en konference i Dubrovnik i det tidligere Jugoslavien, og efter sit første barn, kom hun til at tænke på emner omkring det urene og det feminine, som hun tidligere havde taget op i forbindelse med sit arbejde om Kant - men nu i forbindelse med moderskab, og mødres symbolske placering i kulturen. Måske var der noget, der skulle undersøges lidt nøjere.

Hun kastede sig over bøger om moderskab skrevet af feministiske filosoffer, men blev skuffet over, at de fleste bøger var løsrevet fra enhver konkret sammenhæng.

- Jeg begyndte så at interessere mig for krig og hvilken betydning nationalistisk ideologi har for moderskabet. På den baggrund begyndte jeg at arbejde med, hvad der foregik i det tidligere Jugoslavien og problematikken omkring voldtægt. For hvad sker der, når kvinder gennem voldtægt tvinges til at blive mødre? I mange konkrete tilfælde af voldtægt ville en serber f.eks. eksplicit sige til en muslimsk bosnisk kvinde, at hun skulle føde en serber - voldtægten var altså også et forsøg på at reproducere en bestemt etnicitet.

- I kølvandet på spørgsmålet om massevoldtægt, kommer en diskussion af hvilke filosofiske ressourcer, der er tilstede for at forstå fænomenet og i hvilket omfang ondskab er et relevant begreb eller ej. Mange venstreintellektuelle mener, at ondskab er et moralsk udtryk, der hindrer effektiv politisk kritik, og nogle forskere mener slet ikke, man skal bruge ordet ondskab, fordi det er en følelsesmæssig betegnelse, der ikke indeholder analytiske muligheder. Men det synes jeg helt klart det har, for her i starten af det 21. århundrede afmarkerer udtrykket "ondskab" stadig en række helt utålelige forseelser mod menneskeliv og menneskelig bevidsthed og som sådan aftegner ondskab vigtige områder for politisk kritik og filosofisk overvejelse.

I artiklen Filosofiske overvejelser over krigsforbrydelsen voldtægt skriver Robin Schott, at et af tidens mest tvingende spørgsmål er, hvordan man netop skal forstå det onde, som det kommer til udtryk gennem krigsvoldtægt, og på hvilke måder forståelsen af krigsvoldtægt kan bidrage til at begrænse det.

- For feministiske filosoffer er det vigtigt at undersøge ondskab, fordi mange former for ondskab netop er kønsspecifikke. Tænk f.eks. på omskæring og den lemlæstelse af kønsorganerne, som 100-130 millioner af kvinder er blevet udsat for over hele verdenen. Tænk på de seneste års krigsvoldtægter i Jugoslavien og Rwanda. Hvad sker der, hvis en soldat bliver beordret til at gennemføre voldtægt? Hvad sker der hos den enkelte mand? Hvordan er det muligt at ændre sin fysiske optræden så radikalt, at relationer, der i fredstid almindeligvis er hjertelige, kan vendes til seksuel vold? Og når man taler om, hvad der sker seksuelt med en mand, der gør ham i stand til at gennemføre voldtægt, må der stilles spørgsmål til hans seksualitet, hans erotiske billeder.

- Feministiske forskere er specielt opmærksomme på de lidelser, som ofre udsættes for, og det fører til en kritisk opmærksomhed på de ideologier, der lovpriser lidelse. Men det er meget vigtigt for feministiske filosoffer at analysere såvel kønsspecifikke som ikke-kønsspecifikke former for ondskab, som en del af en overordnet forpligtelse til at indarbejde feministiske værdier og metoder i analyser af etiske og politiske forhold.

Det onde og det ondes natur blev nærværende og presserende spørgsmål i forbindelse med krigsforbrydelserne i det tidligere Jugoslavien og Sierra Leone og folkedrabene i Rwanda. Men diskussionen om ondskab er blevet mere nærværende ikke mindst for amerikanere efter terrorattentatet mod World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001. Ondskab har længe været en del af den politiske retorik i USA - tidligere præsident Ronald Reagan omtalte f.eks. det tidligere Sovjet Unionen som et "ondskabens rige" (evil empire). Og retorikken har nu igen fået fuld skrue efter 11. september, hvor præsident George W. Bush har brugt betegnelsen ond, de onde og ondskab næsten i flæng. I en "nationens tilstand" tale i januar 2002, udnævnte han f.eks. Iran, Nordkorea og Irak til "ondskabens akse".

- Alt er sort/hvid. Men fordi begrebet ondskab er blevet brugt på denne groteske måde, betyder det ikke, at man skal give køb på begrebet ondskab, siger Robin Schott. Det afgørende er at bibeholde et nuanceret og komplekst begreb om ondskab. Den amerikanske filosof Claudia Card siger f.eks., at ondskab er noget, hvor man gør forudsigelig skade, gør noget, som er ødelæggende for et liv. Set i dette lys, var attentatet den 11. september utvivlsomt en ond handling - men ikke fordi vi amerikanere er de gode og muslimerne de onde.

- Det er vigtigt at komme væk fra tanken om, at nogle mennesker er essentielt eller iboende onde - det er menneskers handlinger, der er onde. Der er èn, der handler, og der er en, der er offer for handlingen. Man kan sige at noget af det, der kendetegner feministisk arbejde inden for dette felt, er at gøre opmærksom på ofret og på lidelse.

Susan Neimann er en fremtrædende amerikansk filosof, der netop er udkommet med bogen Evil in Modern Thought. An alternative history of philosophy. Hendes blik på filosofihistorien, tager udgangspunkt i spørgsmål som: Hvad er meningen med livet, når der er så mange uskyldige, der lider? Hvad er det for en orden, vi lever i?

- Neiman argumenterer for, at indtil det store jordskælv i Lissabon i 1755 var der en forventning om, at den naturlige orden var lig med en moralsk orden, som igen var lig med Guds orden. Men med jordskælvskatastrofen, hvor 15.000 mennesker døde med et slag, begyndte et opbrud mellem naturlig orden og det man kan kalde en moralsk orden. I moderniteten er rammen for det onde blevet begrænset til det, vi i dag kalder moralsk ondt - dvs. noget, der udspringer af menneskets handlinger.

Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt er ifølge Robin Schott en af de få filosoffer, der i det 20. århundrede har overvejet det ondes problem i en konkret politisk sammenhæng f.eks. i hendes bog Eichmann in Jerusalem. A report on the banality of evil (1963) om retssagen mod Adolf Eichmann, der var ansvarlig for transport af jøder til koncentrationslejrene i Nazi-tidens Tyskland. Eichmann var ifølge Arendt ikke et ondt menneske som sådan - han ville fremme sin egen karriere, være effektiv, lægge afstand til det, han gjorde og ikke tænke så meget, osv.

- Det, man lærte af tilfældet Eichmann var, at selv om intentionen f.eks. ikke er ondskabsfuld, så har det ingen betydning, når man skal bedømme ansvar. Man skal væk fra den sort/hvide tænkning, at der er noget, der er essentielt ondt. Det er handlingen, der er væsentlig, og handling skal altid tænkes i forhold til det specifikke, det konkrete. I forhold til forskellige typer af ondskab, er det klart, at der ikke er ét mønster, et paradigme, man kan vise frem som redskab for at forstå ondskab. Arendt har sammen med række andre filosoffer peget på nogle mønstre - nogle redskaber til at forstå, hvordan ondskab kan opstå - f.eks. depersonificeringen og instrumentalisering af ofre og afstandstagen mellem de, som handler, og de, som det går ud over. F.eks. blev soldater i Hitlers Tyskland trænet i at tage afstand fra deres ofre, og i USA under Vietnamkrigen blev soldater trænet i at se Vietkong som dyr og ikke mennesker.

Robin Schott har i løbet af det sidste år redigeret et særnummer af det velansete amerikanske filosofitidsskrift Hypatia om Feminist Philosophy and the Problem of Evil. Dette nummer, der udkommer i begyndelsen af 2003, vil indeholde en særskilt sektion med bidrag af en række fremtrædende kvindelige filosoffer, om hvad der skete den 11. september, og hvordan man kan forstå det. For ifølge Robin Schott kan feministiske perspektiver bidrage med nye indsigter omkring reaktionerne på terrorisme som en ond handling, og hvordan man kan forstå disse reaktioner.

- Selvfølgelig er kønsspørgsmålet foruroligende relevant i forhold til 11. september. Alle selvmordsterroristerne var mænd. Ifølge en artikel i New York Times havde tre af terroristerne været på stripklub natten forinden. Unge, mandlige selvmordsterrorister får angiveligt at vide, at de vil blive mødt af 70 mørkøjede jomfruer i himlen, osv.osv. Situationen for kvinder i Afghanistan er også relevant ikke mindst i forhold til spørgsmålet om, hvorfor der ikke blev handlet i forhold til de afghanske kvinder noget før. Man kendte til deres situation, man kendte til forholdet mellem autoritære samfund og kvindehadende samfund.

- Et af bidragene fremhæver, at en militær respons på terrorisme uforholdsmæssigt hårdt rammer kvinder - som flygtninge, som voldtægtsofre, som ofre for en voldelig og sexistisk militærkultur, osv. Der argumenteres for, at kvinder har en særlig interesse i at finde andre strategier end militære strategier mod terrorisme.

- En anden bidragyder påpeger, at den amerikanske stat er kommet til at fungere som "den maskuline beskytter". I en anden sammenhæng har jeg selv skrevet om det, man kalder for postmoderne krig, hvor civile i høj grad er ofre. De klassiske begreber omkring soldater, der kæmper mod soldater, hjemmefront og krigsfront er blevet nedbrudt. Forestilling om, hvornår der er krig, og hvornår, der er fred, er blevet nedbrudt.

- Feministiske teoretikere fokuserer på ofre for onde handlinger, i dette tilfælde både kvinder og mænd, og de konkrete menneskelige relationer, der er blevet krænket. De fokuserer på de ideologier, der bruges som svar på onde handlinger og de fokuserer på de negative billeder af "den anden", der bruges til at retfærdiggøre aggression. Feministiske teoretikere fokuserer også på de måder "det feminine" kan bruges som et positive redskab til at værne om menneskelige relationer.

Hvis Robin Schott havde ubegrænset penge og tid, ville hun få et kønsforskningcenter på tværs af fakulteter op at stå på Københavns Universitet.

- Det ville være fantastisk at have et institut på tværs af fakulteter, der tog fat på de forskellige muligheder, der er for at tænke etik og politik i forhold til identitet, nationalitet, race, køn osv, siger Robin Schott .

Selv vil hun imidlertid arbejde videre med etik, ondskab og massevoldtægt, og når det er afsluttet, fortsætter hun med etiske emner indenfor holocaustforskning og forskning i forbindelse med menneskerettigheder.

- Hele pointen er, at man ikke skal afgrænse sine spørgsmål og forskning til enten kun at beskæftige sig med kønsspørgsmålet, eller aldrig at beskæftige sig med kønsspørgsmålet - det er i høj grad problematikken, der kan bestemme f.eks. hvilken filosofisk tænkning, man skal bruge.

Robin May Schott udkommer med bogen: "Introduktion til feministisk filosofi" på forlaget Gyldendal (foråret 2003), der samtidig udkommer på engelsk på forlaget Rowman & Littlefield.

Annette Nielsen er FORUMredaktør
 
Læs mere
Generelle ressourcer
Fagenes infoguide
Philosophy in Cyberspace

Kvinder og filosofi
Society for Women in Philosophy
Women in Philosophy Gallery
Bibliography of Women in Philosophy
Feminist Theory Website
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk