Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Ligestillingen der gik på orlov

 

Alle gode intentioner røg ud med badevandet, da to ligestillingsbevidste kvinder blev mødre. Mor og far skulle deles om omsorgen for den ”lille ny”. Alligevel blev det mor, der tog hele orloven. Kvinden står nemlig svagest, når familierne forhandler orlov.

 
 
FORUM/5.12.2002 - Jeg var hardcore feminist, før jeg fik Emma. Men efter jeg fødte, syntes jeg pludselig, det var nemt for karrierekvinderne i tyverne at mene det rigtige.
Sådan siger Stine Malte Nielsen Saul på 31, som er journaliststuderende. Hun bor på Vesterbro i det indre København med sin mand. For tiden er hun på barselsorlov og nyder den sammen med sin jævnaldrende underbo, der også er på orlov. De har begge fået barn kort efter, at den nye barselsorlov trådte i kraft i marts i år. Den nye orlov skulle give større fleksibilitet og mulighed for at dele orlovsperioden mellem mor og far. Dette er imidlertid historien om, hvorfor det for begge nybagte forældrepars vedkommende gik sådan, at mor tog hele orloven. Det kom især bag på den ligestillingsbevidste Stine:
- Jeg blev overrasket over, hvor meget biologien betød. Mit redebygger-gen trådte i kraft. Jeg var meget mere klar end min mand til, at Emma skulle komme. Jeg havde købt tøj og andet udstyr. Og gennem hele graviditeten var jeg allerede gearet ned og blevet vant til at skulle give afkald på nogle ting – såsom at drikke vin. Jeg var allerede indstillet på at udskyde mine egne behov, hvor Casper stadig godt kan have det sådan, at han liiige skal have en halv smøg, før han laver en flaske til Emma.

At kvinder ender med at tage hele orloven er ikke tilfældigt. Den svenske sociolog Lisbeth Bekkengen viser i sin doktorafhandling om fædre og orlov med titlen Man får välja – om föräldreskap och föräldreledighet i arbetsliv och familjeliv (forlaget Liber, 2002)bl.a., at faderskabet - i modsætning til moderskabet - er til forhandling. Moren forventes at tage hovedansvaret for barnet og de opgaver, der følger med. Mænd derimod kan vælge, hvor meget eller hvor lidt de vil indgå som far på orlov, uden at det medfører omverdenens misbilligelse:
- Det forskellige for mænd i forhold til kvinder er, at mænd har et handlingsalternativ. De kan faktisk lade være med at tage orlov eller lægge den på et andet tidspunkt eller skubbe den nogle år eller gøre det om sommeren i stedet for i januar, siger den svenske sociolog.

Ud over at moderens orlov naturligt er bundet af fødslens tidspunkt, bliver hun så også underlagt mandens planlægning af orlov i forhold til kravene på hans arbejdsplads. Der er altså ikke en reel ligestilling eller valgfrihed i forhandlingen om orlov, som Bekkengen ser som en dobbelt forhandling. Parret skal forhandle med respektive arbejdsgivere om orloven, men nok så vigtigt – også med hinanden. Kvinden ender her tit med at tage hele orlovsperioden, fordi hun underordner sig mandens behov.
- Den underordnede har større tendens til at sætte sig ind i og forstå den overordnede end omvendt, og det kommer også frem i parforholdene. Hun er meget mere indfølende i hans vilkår og hvilke behov, han har omkring barselsorlov, og hvilke problemer han kan se. Han betragter det hele lidt på afstand og går ikke ind i hendes situation. Han kan gøre det lidt mere for sjov, men han lever sig ikke ind i hendes problem, forklarer Bekkengen.

De tendenser kan da også ses hjemme hos Stine og Casper. De havde talt om, hvorvidt han skulle gå hjemme. De havde blandt andet snakket om det, fordi Stine under graviditeten fik en depression, så de var forberedte på, at hun måske slet ikke kunne magte at gå hjemme med barnet. Men depressionen forsvandt som dug for solen, da Emma blev født, og så snakkede de ikke mere om Casper og orlov.
- Han var heller ikke særlig vild med tanken om at gå på barsel. Han sagde, han var bange for at sumpe derhjemme. På trods af at der er tusind praktiske ting at tage sig af, ud over barnet, som tager det meste af ens tid.

Stine gav op med hensyn til at overtale sin mand til at tage orlov. Og hun kunne ikke se sig selv slå i bordet og insistere på, at han gjorde det, hvis han ikke selv ville:
- Jeg gider ikke at kæmpe helt vildt for det. Jeg nyder meget at gå på orlov, så det ville føles, som om jeg skulle afgive noget, jeg selv gerne vil have til en, der slet ikke sætter pris på det, funderer hun.

Stines fortælling synes dog at indeholde en indre modsætning, for hendes mand er tilsyneladende meget modtagelig overfor datteren:
- Han var helt ulykkelig, da han skulle hjemmefra efter de 14 dages fædreorlov (lige efter fødslen, red.) Og for nylig havde han en weekend alene med Emma. Efter den ville hun over til sin far meget mere end før. Han var helt stolt. Han var blevet primærperson og havde oplevet, at han vågnede om natten, da hun græd.


Stines mand fortæller historien lidt anderledes. Casper Saul, 30, er jurist. Da Stine var gravid med Emma, var han ansat i Københavns Energi, som var et offentligt firma på det tidspunkt. Som med de fleste offentlige arbejdspladser var der ikke noget praktisk til hinder for, at han havde taget orlov. Han mener heller ikke, at nogen ville have set skævt til det, hvis han havde bedt om det.
- Men jeg havde helt ærligt ikke lyst. Det er hårdt arbejde at gå hjemme med en lille baby. Og en mand, der går hjemme på barsel, er lidt af en wussy (tøsedreng, red.) - ikke nogen rigtig mand, siger Casper Saul.

I hans indre biograf kører stadig filmen om den bløde mand med billeder af fuldskæg, piberygning og pagehår, og intet tyder på, at noget andet kommer på plakaten indenfor den nærmeste fremtid. Casper kender nemlig ikke rigtig nogen, som har fået børn, og han har ikke noget bud på, hvordan en god far skal være. Hans eneste billede på en far er hans egen:
- Han er en af de gammeldags fædre, der tager på arbejde. Han er et skaffedyr, en jæger, og sådan synes jeg nok også, en far skal være. Men jeg ville da nok have taget noget orlov, hvis Stine havde insisteret på det.

Casper bekræfter sin kones oplevelse af alene-far-weekenden, hvor han følte sig tættere knyttet til Emma:
- Det var sjovt pludselig at være primærperson. Jeg tror da også, det kunne have givet et tættere forhold til hende, hvis jeg havde taget noget orlov.

Casper Saul kan dog ikke lide idéen om en længere barselsperiode, som er reserveret fædre – den såkaldte fædrekvote, som falder bort, hvis faren ikke bruger den. Han har kun hån til overs for ordet fædrekvote, som han mener må være opfundet af intellektuelle feminister. Hans holdning er, at det offentlige ikke skal blande sig i, om faren eller moren tager orloven.
- Den kamp må kvinderne tage derhjemme med deres mænd, siger han kategorisk.


I samme opgang på Vesterbro bor Laura på et halvt år med sin mor, Anne Lee Brusch, 31, der er pædagog og sin far, Peter Moos, 37, der er kok.

Anne Lee Brusch fortæller, at det, ligesom for Stines mands vedkommende, var meningen, at Peter skulle have taget nogle måneder af orloven.
- Vi var enige om, at det var en god idé, at han fik lov at gå hjemme og få den tilknytning til Laura. Og han ville virkelig gerne.

Men så skete der det, at hendes mand fik nyt job og ikke kunne lide at sige, han gerne ville på orlov. Parret blev også overraskede over, at man i virkeligheden slet ikke har et helt år, fordi der går noget fra før fødslen.

Selv om det altså også hos Peter og Anne er blevet det traditionelle kønsrollemønster, der har sneget sig ind, tager Peter aktivt del i pasningen af Laura i weekenderne:
- Om lørdagen siger han ”nu er hun min”, og så tager han virkelig over i lang tid.

Men trods det at Peter var meget tæt på at tage orlov, og han sagtens kunne have gjort det, skete det ikke, og Anne insisterede heller ikke på det.
- Han skulle selv have insisteret, jeg ville ikke have slået i bordet og presset ham til det. Han skulle selv have villet det, siger Anne.

Hun tror, at en øremærket portion af barselsorloven til mænd er den bedste måde at hjælpe dem over fordomme på arbejde og i omgangskredsen. Hun tror, de har brug for det lille skub for at gøre det.
- For hvis de ikke gør det, mister de tiden, og det, kan enhver jo se, er dumt, siger hun.

Peter Moos tror, i modsætning til Emmas far, på idéen om en øremærket barselsorlovsperiode til fædre. Han tror, der skal et skub til, før mændene tager deres del:
- Det er som med en hvilken som helst form for ligestilling: Det eneste, der fungerer, er tvang, tvang og atter tvang. Det vil sige, at både kvinden og manden skal på barselsorlov. En fædrekvote er den eneste løsning på det. For hvis ikke vi får den, vil faren aldrig få den barsel, siger han.


Tvangen finder han nødvendig, netop fordi han kan se fra sig selv, at han havde alle odds med sig og alligevel ikke tog orlov:
- Hvis jeg ikke vælger det, så er der eddermame mange, der ikke vælger det. Jeg går ind for ligestilling, og jeg er nok en af dem, der burde svinge den anden vej. Men du skal virkelig, virkelig ville det. Og ikke nok med det, men din samlever eller kone skal også virkelig ville det, siger han.
Hvis der var blevet indført en fædrekvote, er Peter Moos ikke i tvivl.
- Så havde jeg taget den. Helt sikkert. Anne og jeg vil have alt det, vi overhovedet kan få og lidt til, vi tager også ferie i den anden ende. Nu sætter regeringen os bare i den situation, at skal jeg have noget af barselsorloven, så går det fra min kone.

Men det er komplekst. For beslutningen skyldes også en usikkerhed hos Peter Moos:
- Der ligger altid en angst forbundet med det at blive far, en usikkerhed, og så er det sgu nemmere at holde på den sikre hest og tage toget ud på arbejde. Det er uberørt territorium at skulle være alene med den lille i otte timer. Jeg tror, man skal kastes ud i det, lige så vel som man bliver kastet ud i det at være far, siger han.

En anden medvirkende grund til, at det ikke blev til orlov for Peter Moos er, at han var ved at skifte job, da beslutningen om orlov skulle træffes. Da han direkte blev spurgt, om han skulle holde orlov, sagde han nej.
- Fordi den følelse, jeg selv har, er, at jeg kan ikke starte et nyt sted og satse på det og så holde en måneds barselsorlov. Det duer simpelthen ikke.
Peter Moos er dog sikker på, at han havde fået jobbet alligevel, selv om han havde bedt om orlov.

Konklusionen i hans tilfælde er, at de gamle mønstre er meget stærke, og man derfor kan stille spørgsmålstegn ved det frie valg:
- Kønsrollemønsteret er ikke lige sådan at ændre fra den ene dag til den anden. Sin ret som far må man kæmpe for. Moren har født barnet, rent fysisk, hun ammer det rent fysisk, så hvis du vil ind og have noget at skulle have sagt, så bliver du nødt til at gå ind og tage ved. Samtidig med at moren bliver nødt til at sige ”Her! Værsgo´!” Vi betragter os selv som rimeligt progressive. Men alligevel: Anne og jeg deles nok om arbejdet med Laura i forholdet 25-75 eller 35-65.
Mange kunne jo godt opfatte mig som en hykler. Jeg går jo ind for ligestilling. Så burde jeg måske netop tage min del af barselsorloven og vise, at der er nogle muligheder i lovgivningen. Men jeg er jo, ligesom folk er flest, og jeg synes ikke, at mulighederne er reelle, når alt kommer til alt.

For den 32-årige freelance journalist Katrina Schelin var det altafgørende, at hendes mand, filmfotografen Manuel Claro på 32, tog mindst tre måneder af barselsorloven. Hvis ikke, havde hun måske fået en abort.
-Om så Martin Scorsese ringede for at lave en aftale med min mand til at filme, det er lige meget, for Manuel og jeg har allerede en aftale, og den kan ikke brydes!


Så kategorisk udtrykker freelance-journalist Katrina Schelin sig om barselsorlov. For tiden går hun selv hjemme med otte måneder gamle Mercedes. Men når du læser disse linjer, vil hendes mand have taget over på tre måneders barselsorlov. Det gør han, både fordi han gerne vil, og ud fra et ligestillingshensyn.

For Katrina Schelin var det afgørende, at det blev mindst tre måneder. Det skal være så lang tid, at han for alvor går ind i rollen som hjemmegående far uden at have det ene ben ude på arbejdsmarkedet:
- Manuel havde også en måned i starten sammen med mig. Men en måned er alt for lidt: Han begyndte at ringe og maile med arbejdsting, der havde med arbejde at gøre, mens jeg vendte blikket indad i hjemmet, fordi jeg vidste, at det skulle blive ved for mit vedkommende.

Hvis Katrina Schelin skulle give et råd til kvinder, der ønsker, at deres mænd tager deres del af orloven, er det at snakke om barsel så tidligt som muligt:
- Det er vigtigt at få aftalt, hvem der tager orlov hvornår. For der sker tit det, at man ikke får snakket det ordentligt igennem. Det er lidt ømtåleligt, og man har heller ikke lyst til i parforholdet at afkræve hinanden løfter. Så lader man det ligge, inden aftalen er helt på plads, og man håber bare på det bedste.

Katrina Schelin er overbevist om, at den tidlige tilknytning mellem barnet og faren får afgørende betydning for forholdet senere hen. Så overbevist er hun om det, at hun var alvorligt i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skulle amme.
- For hvis jeg ammede, var det mig, der gav liv og dermed tog hovedansvaret for vores barn. Men hvis vi gav flaske, kunne vi være lige om det.

Det gjorde dog ikke noget i starten:
- De første fire dage på barselsstuen var følelsen af ligestilling total. Det gjorde ikke noget, at jeg ammede, for så skiftede han, og vi kunne begge trøste, siger Katrina Schelin.
Hun kunne godt tænke sig, at de for eksempel havde taget en måned hver på skift:
- Fordi nu, hvor jeg har gået hjemme i ni måneder, har det allerede sat sine spor. Nu er det mig, der bedst ved hvordan: Jeg har tjek på Mercedes´ vaner, lyde og rutiner. Så det er blevet til, at det er mig, der giver råd, og han spørger hvordan. Men jeg håber da, at når han om en måned overtager, så vil det skifte, så han er den, der ved mest. Forventningen er jo lige nu, at jeg er der, og han har fået hjælpe-rollen. Jeg tror ikke, man kan komme udenom det, før manden får en længere periode alene sammen med barnet, siger hun.

Katrina Schelin kan godt forstå mænds angst for at falde ud af arbejdsmarkedet.
- Men jeg er da også bange. Man må bare hanke op i sig selv. Jeg synes, mændene har fået lov til at dyrke den angst for meget. Jeg har også min identitet på arbejdsmarkedet. Det er jo alment menneskeligt, at hvis man er bange, så lader man være, hvis man har et valg. Så kvinderne må stå fast. Jeg tror, en af fælderne for kvinder er, at allerede idet man føder, har man gearet ned og trukket sig ud fra arbejdsmarkedet, siger hun.


Det er en af grundene til, at hun slet ikke er i tvivl om, at den nye barselsorlov er en forværring.
- I min mødregruppe tog alle kvinderne på nær én hele orloven på et år, og muligheden for den senere forældreorlov er jo faldet væk. Det er dårligt for kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet at være endnu længere tid væk. Men du bliver jo stillet overfor nogle umulige valg: Barn eller karriere. Og barnet er så meget mere nærværende end dit abstrakte karriereforløb. Så tænker du: ”Der sker sgu ikke noget ved det.”
Katrina Schelin mener, at fædrekvoten kan være en hjælp til at vende udviklingen.
- Fordi den falder væk, hvis faren ikke tager den, bliver det i stedet til et spørgsmål om, om familien skal have tre måneder mere, siger hun.

Sociolog Lisbeth Bekkengen tror også, en fædrekvote kan være en hjælp for familierne. Hun ser det som væsentligt, at fædrene har hovedansvaret for barn og hjem i en længere periode. Det er nøglen til en større ligestilling i familierne i følge den svenske sociolog:
- Når mor har været hjemme i en lang periode og laver alle opgaverne og har ansvaret, så er det ikke realistisk at tro, at ansvaret skal gå over til manden, hvis han er hjemme to dage om ugen eller to uger længere om sommeren. Det har ingen effekt på hverdagslivet. Hvis manden derimod er hjemme i fire måneder, mens moren er på arbejde, så bliver det en helt anden arbejdsfordeling.

Inger Cecilie Helbo og Nina Møller er journaliststuderende ved Syddansk Universitet.

Alle artikler i TEMA-pakken:

Nordisk forskning, lovgivning, politik og penge

  • Danmark går enegang på barsel
  • Det politiske spil bag barselsorloven
  • De radikale barsler med en fond
  • Ligestillingsministeren: Mændene lyver


    Konsekvenser for familie, parforhold og maskulinitet
  • Ligestillingen der gik på orlov
  • Maskulinitet under forandring
  • Fædrenes legeplads
  • Fra drengerøv til voksen


    Forhandlinger med arbejdspladsen
  • Du kan da bare fyre mig
  • Et truende mønstereksempel
  • Orlov fremmer karrieren 
  •  
    Læs mere
    Test din viden om barsel med FORUMs
    Barsels Quiz

    Hvordan hænger barsel og pension sammen? Tjek
    Kvinder og pension
    Sitet har også en Barselsberegner
    KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk