Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Danmark går enegang på barsel

 

Norge, Sverige og Island har aktivt inddraget både folkelig debat og forskning om fædre på orlov i deres barselslovgivninger, som alle indeholder en decideret fædrekvote. Danmark derimod har meget lidt forskning i barsel, fædre og orlov, og den øvrige nordiske viden afspejles ikke i den nye danske lovgivning.

 

 
FORUM/5.12.2002 Sverige, Norge og Island har alle indført barselslovgivninger, der er radikalt anderledes end den nye danske, vi fik i marts i år, og det har de gjort på baggrund af forskning og grundige undersøgelser.

I Danmark har forskning imidlertid spillet en meget lille rolle i processen med at udarbejde den nye lov om barselorlov, der blev indført i marts 2002. Det kan skyldes, at der findes meget få forskere på det område i Danmark, men den viden, de andre nordiske lande ligger inde med, er heller ikke trukket ind i debatten i større omfang.

Sociolog Bente Marianne Olsen har forsket i fædre på orlov i Danmark. Hun har som en del af sin ph.d.-afhandling lavet sammenlignende studier af de nordiske orlovsordninger og arbejder i dag på Socialforskningsinstituttet (SFI). Hun efterlyser mere dansk forskning på området.
- Forskningen i orlov er ret sporadisk. Der føres løbende statistik, men som regel fremgår det ikke af statistikken, hvordan den enkelte familie anvender orlov og får familie og arbejde til at gå op i en højere enhed, siger sociologen.

Hun ser det som en mangel, at der ikke er statistik, der løbende kan vise udviklingen i forældrenes fordeling af tid og arbejde i familien, mens børnene er små.
- Det ville være godt, hvis man med udgangspunkt i det enkelte barn opgjorde forældrepars arbejdsmarkedstilknytning, arbejdstid og orlovslængde. På den måde kunne vi se, hvordan det enkelte barns opvækst er på disse punkter, og om far og mor er hjemme samtidig i perioder, eller det er mor, der er mest sammen med barnet.

Men selv om sociologen efterlyser mere forskning på feltet i Danmark, kan vi drage nytte af den forskning, der allerede findes i Norden på området. Bente Marianne Olsen undrer sig over, at man ikke indførte en fædrekvote, da man for nylig ændrede orlovsordningen i Danmark. Al forskning peger nemlig på, at vil man have fædre til at tage orlov, skal man øremærke en del af orloven til fædrene, ellers bliver mødrene ved med at holde langt det meste af den orlovsperiode, som forældrene kan dele mellem sig.

Norge, Sverige og Island har indført en fædrekvote efter en grundig debatfase, hvor kønsforskere, politikere og befolkningen er blevet hørt. En fædrekvote vil sige, at en del af orloven falder bort, hvis far ikke bruger den. I Norge er den på fire uger, og i Sverige er den fra 1. januar 2002 udvidet til to måneder. Island er i gang med en gradvis indførelse af en fædrekvote, som fra 1. januar 2003 vil komme op på målsætningen om tre måneder.

Alle tre lande indførte fædrekvoten for at opmuntre fædrene til at gå ind i arbejdet i familien. I Norge skal fædrene have optjent ret til orlov, og af disse brugte knap 80 procent muligheden. De svenske tal er noget mindre og kan være svære at sammenligne, fordi de kan tages ud over en længere periode. En svensk undersøgelse viser dog, at blandt fædre, der havde en kvote på 30 dage, havde cirka halvdelen taget 30 dage eller mere, før barnet var fyldt fire år.

Norge har haft en fædrekvote siden 1. april 1993. Der var stor politisk enighed om at indføre ordningen, som den daværende børne- og familieminister karakteriserede som kærlig tvang. Før indførelsen af fædrekvoten havde et statsligt udnævnt mandsrådsudvalg set på forskellige aspekter af mandsrollen og konkluderet, at mænd burde få en egen ret til orlov. Efterfølgende undersøgelser har vist, at de norske fædre ikke føler sig tvunget til at bruge ordningen.
- Fædrekvoten bliver ikke fortolket som tvang af mænd og fædre. Der er blevet lavet en spørgeundersøgelse på det, og den fortæller, at de gjorde det, fordi de havde lyst og ser det som en mulighed, fortæller Berith Brandth, der er norsk professor i sociologi med speciale i blandt andet køn, arbejde og familie.

I Sverige har de lige siden 1960’erne haft en anderledes måde at snakke ligestilling på, end vi har i Danmark. Den svenske ligestillingsdebat har hele tiden haft en dobbelt frigørelse for øje, hvor både mænd og kvinder blev mere frigjorte. Derfor har tanken om, at mænd også må gå ind i ligestillingsdebatten hele tiden været til stede.

I 1961 var den svenske ligestillingsdebattør Eva Moberg fremme med argumenter om, at det ikke er nok at give kvinderne dobbelte roller. Det bliver kun en vilkårlig frigørelse, som man sagde. En frigørelse som kommer til at indebære, at kvinden kan være på arbejdsmarkedet, så længe hun samtidig tager hånd om hjemmet.
- Så allerede dér fandtes tanken om, at man ikke kan tale om kvindelig frigørelse uden også at tale om mandlig frigørelse. Et mandligt ansvar for familien som det egentlig handler om. Tanken blev meget stærk i debatten, forklarer Roger Klinth, der er doktor i historie ved Linköping Universitet. Han har forsket i Sveriges politiske proces og debat for at få mænd til at tage orlov og ser tanken om det dobbelte forældreskab som væsentlig for den måde, den svenske orlovsdebat har udviklet sig.

Tanken om en fædrekvote var fremme i den svenske ligestillingsdebat allerede i 1976. Da havde svenske fædre i to år haft mulighed for at dele forældreorloven med mor, en ordning kun meget få benyttede sig af. Delingen af orloven blev koblet til en forlængelse af orloven, og radikale unge politikere indså hurtigt, at dette kunne risikere at blive en kvindefælde, der holdt kvinderne væk fra arbejdsmarkedet i længere tid. En fædrekvote på toenhalv måned var meget tæt på at blive vedtaget, men et regeringsskifte satte en stopper for det. Først i 1995 indførte Sverige for første gang en måneds fædrekvote. En kvote, der blev udvidet til to måneder i januar 2002.

Island indførte i 2000 den indtil nu mest omfattende fædrekvoteordning, efter at en arbejdsgruppe under det islandske sundhedsministerium længe havde arbejdet på et reformforslag. Udvalget bestod af repræsentanter for regeringen og arbejdsmarkedets parter, men det lykkedes ikke for dem at komme til enighed om et forslag.
- Udvalgets betydning var hovedsageligt, at man kunne påpege, hvor svært problemet var. Man kunne ikke få arbejdsmarkedets parter til at enes, så politikerne var tvunget til at finde en løsning, vurderer Ingolfur Gislason, der er sociolog og rådgiver ved det Islandske Center for Ligestilling.
Derfor nedsatte det Islandske Ligestillingsråd en mandegruppe, der skulle komme med forslag til en ny orlovsordning.
- Begrebet mandeforsker eksisterede ikke på Island på det tidspunkt, så Ligestillingsrådet fandt to mænd, som havde blandet sig i debatten og, som man derfor vidste, var interesserede i spørgsmålet. De valgte yderligere fem mænd, og de syv mænd var altså ikke repræsentanter for andet end interesse for spørgsmålet, forklarer Ingolfur Gislason.

På baggrund af mandegruppens forslag blev der indledt en offentlig og politisk debat, der førte til Nordens indtil nu mest nytænkte orlovsordning. Den islandske ordning giver tre måneders orlov til hver af forældrene og tre måneder, som de selv kan fordele. De tre måneder, der tildeles faren, bortfalder, hvis han ikke tager dem. Den ordning er blevet meget positivt modtaget, og 75 procent af de islandske mænd bruger kvoten.

I modsætning til de nordiske ordninger har man i Danmark valgt at forlænge barselsorloven til i alt 52 uger, men uden at give fædrene en fædrekvote. Tværtimod har man skåret ned på de perioder, der er øremærket fædrene, så det i dag er to uger i modsætning til fire uger efter den gamle ordning. Argumentationen har været, at man ikke vil tvinge en fordeling nedover børnefamilierne.

Den svenske sociolog Lisbeth Bekkengen, der har skrevet doktorafhandling om fædre og orlov, advarer imidlertid mod for meget fleksibilitet. Hun mener, at det kan skade ligestillingen i familierne, fordi der stadigvæk stilles meget forskellige forventninger til moderskabet og faderskabet. Manden og kvinden møder derfor ikke lige i en forhandlingssituation om orlov, og derfor vil frit valg, ifølge Lisbeth Bekkengen, ikke betyde en lige fordeling af orloven:
- Så bliver det kvindens ansvar. Det er fortsat sådan, forældreskabet ser ud, så man overlader egentlig helt og holdent til kvinderne at være på orlov.

De gode argumenter for, hvorfor der bør gøres en ekstra indsats for at få fædrene hjem, står ellers i kø. Undersøgelser har vist, at orlov og andre former for samvær har stor betydning for fædres tilknytning til deres barn. En orlovsperiode åbner for mere ligestilling i familien, og undersøgelser peger også på, at risikoen for skilsmisse falder, når far tager orlov.

Inger Cecilie Helbo og Nina Møller er journaliststuderende ved Syddansk Universitet.

Alle artikler i TEMA-pakken:

Nordisk forskning, lovgivning, politik og penge

  • Danmark går enegang på barsel
  • Det politiske spil bag barselsorloven
  • De radikale barsler med en fond
  • Ligestillingsministeren: Mændene lyver


    Konsekvenser for familie, parforhold og maskulinitet
  • Ligestillingen der gik på orlov
  • Maskulinitet under forandring
  • Fædrenes legeplads
  • Fra drengerøv til voksen


    Forhandlinger med arbejdspladsen
  • Du kan da bare fyre mig
  • Et truende mønstereksempel
  • Orlov fremmer karrieren 
  •  
    Læs mere
    Test din viden om barsel med FORUMs
    Barsels Quiz
    KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk