Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Maskulinitet under forandring

 

Fædre på orlov har potentiale til at forandre en stagneret manderolle på særdeles positiv vis. Danske og især nordiske undersøgelser viser desuden, at fædre på orlov styrker familien med færre skilsmisser og mere ligestilling internt

 
 
FORUM/5.12.2002 Omsorg er ikke kønsfarvet. Mødre og fædre er lige gode omsorgsgivere, og det eneste, som betyder noget for barnet, er tid.
- Den, som barnet er mest sammen med, er den, som det knytter sig til. Så kan man sige, vi har kvalitetstid mellem klokken halv seks og seks, men det er ikke godt nok, siger Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalets Fødselsafsnit og medforfatter til bogen Fædres tilknytning til spædbørn (Reitzen, 2002).

Han peger på, at både børn, fædre og familien som helhed vinder ved, at mænd får mulighed for at passe deres børn, mens de er små. Det kan for eksempel ske ved, at faren holder orlov. For børnene betyder det større tryghed og en rigere personlighed.
- Dels er det dejligt at have flere personer, man er knyttet til, ikke mindst hvis den ene skulle dø eller forsvinde. Hvis man er tryg ved flere personer, så giver det jo også dobbelt så meget tryghed, forklarer chefpsykologen.

Svend Aage Madsen tror, det har stor betydning for barnet at opleve, at både en mand og en kvinde kan stå for det nære og ømme, som typisk har ligget hos kvinderne, og det præsterende og udfarende, som typisk har ligget hos mændene. I sidstnævnte tilfælde indgår det at være ude på arbejdsmarkedet.
- Det giver en rigere personlighed at opleve, at det findes i begge køn. At børnene oplever, at kvinder og mænd har flere sider, tror jeg vil have stor betydning ikke mindst i deres parforhold senere hen, siger han.

For fædrene skaber rollen som hovedansvarlig i hjemmet nye dimensioner i det maskuline univers. Traditionelt er det mandlige blevet forbundet med at have ansvar for økonomien og være udfarende og til tider aggressiv.
- Når man er i stand til at være voldelig, er det jo først og fremmest, fordi man ikke er i stand til at mærke, hvor ondt det gør på den anden. At man er i stand til at lukke af for andre menneskers tilstande. Dét, at tage sig af et barn, er at åbne sig over for et andet menneskes tilstand og leve sig ind i det, forklarer Svend Age Madsen.

Her betyder tid også noget for fædrene. Jo mere en far er sammen med sit barn, jo mere kommer han ind under huden på det, og jo mere bliver det en betydningsfuld indre ting hos ham selv. Der opstår en indre trang og en lyst til at være sammen med barnet, og det tilfører en følelse af at være betydningsfuld og forpligtet overfor nogen.

Den tilknytning, der opbygges gennem samværet med det lille barn, åbner mulighed for en større fortrolighed og nærhed gennem resten af barnets liv. I dag siger de fleste børn og unge, at de snakker fortroligt med mor. Ikke overraskende, for det er hende, der har stået for omsorgen og plejen gennem hele opvæksten.

Svend Age Madsen beskriver den velkendte situation, hvor barnet ringer hjem. Det er far, der tager telefonen og siger ”Hej. Nå, du får lige mor”. Så snakker moren med barnet, og så spørger han hende bagefter, hvordan sønnen eller datteren har det, og så lever de på anden hånd.
- I det ligger jo, at han ikke har noget at snakke om - at han ikke har nogen relation, siger psykologen.

Når manden beslutter sig for at tage orlov, får det betydning for familiens måde at fungere på. Det kræver imidlertid, at fædrene tager en længere sammenhængende periode, hvor de er alene om ansvaret i hjemmet. Det siger sociolog og doktor i arbejdsret Lisbeth Bekkengen, der har forsket i forældreskab og orlov.
- Når mor har været hjemme i en lang periode og laver alle opgaverne og har ansvaret, så er det ikke realistisk at tro, at det ansvar skal gå over til manden, hvis han er hjemme to dage om ugen eller to uger længere om sommeren. Det har ingen effekt på hverdagslivet. Hvis manden derimod er hjemme i fire måneder, mens moren er på arbejde, så bliver det en helt anden arbejdsfordeling, siger hun.

En anden svensk undersøgelse Gendering Family Dynamics (2001) foretaget af doktor i demografi ved Stockholms Universitet Livia Sz. Oláh viser, at familier, hvor faren tager orlov til det første barn, sjældnere kommer ud for skilsmisse. Undersøgelsen tog udgangspunkt i statistisk materiale fra knap 5000 svenskere og viste, at denne tendens især gjorde sig gældende i familier, hvor begge forældre er højtuddannede. Her bliver risikoen for skilsmisse halvt så stor, hvis faren tager orlov. Livia Sz. Oláh vurderer, at det skyldes, at kvinder med høj uddannelse har større forventninger til en deling af de hjemlige opgaver. Det opfyldes i højere grad i familier, der deles om orloven.

I Danmark tager kun 2,15 procent af fædrene orlov uden for de perioder, der er øremærkede til dem. 57,6 procent af mændene tog orlov de første to uger efter fødslen og 24,2 procent brugte de to ugers fædrekvote i uge 25 og 26, som ikke findes i den nye ordning. Tallene er fra Danmarks Statistik, men der er kun lavet meget lidt dansk forskning omkring orlov. Derfor har man ikke et klart overblik over, hvorfor situationen ser ud, som den gør.

Sociolog Bente Marianne Olsen er en af de få danskere, der har forsket på området. Hun udgav i 2000 sin ph.d.-afhandling Nye fædre på orlov. Her laver hun sammenlignende studier af de nordiske orlovsordninger og dybdegående interviews med 13 fædre på orlov. Gennem arbejdet med afhandlingen fik hun indsigt i, hvorfor de danske fædre ikke tager orlov og identificerer tre grunde, der gør sig gældende i samfundsdebatten.

Økonomi er den oftest anvendte begrundelse. Orlovsydelsen er for lav og fædrene føler sig økonomisk ansvarlige for familien. Ufleksible orlovsordninger får også skylden sammen med en gammeldags og ufleksibel arbejdspladskultur.

Bente Marianne Olsen peger på, at selvom alle grundene er relevante i forældrenes orlovsovervejelser, hænger det endelige valg især sammen med de traditionelle kønsopfattelser. De bliver tydelige, når de unge par får børn:
- De ellers så ligestillingsbevidste unge begynder at opføre sig traditionelt, når de får børn. De ønsker at blive en ”rigtig” god mor og far og griber til de mere traditionelle opfattelser. Derfor ser man også to meget tydelige tendenser, når mænd og kvinder får børn: Fædrene arbejder mere, tjener flere penge og er mindre arbejdsløse end jævnaldrende mænd uden børn. Mødrene derimod arbejder mindre og er mere arbejdsløse end deres jævnaldrende uden børn. Derfor tjener mødrene også færre penge.

Gennem sit ph.d.-projekt opdagede Bente Marianne Olsen, at mænd taler om og bruger deres orlov anderledes end kvinderne, og det har ikke været fremme i den danske debat. Mændene lægger meget vægt på, at de er fysisk aktive sammen med børnene, og nogle af dem tager børnene med på fisketur, telttur eller flere timer lange gåture i skoven. Mange er opfindsomme og får varmet flasker og skiftet ble, også når de er ude i det fri.

Bente Marianne Olsens fortolkning er, at mændene vil undgå at blive feminiseret og dermed miste deres maskulinitet. Blandt andet derfor taler de også anderledes om deres samvær med børnene. Det fandt hun ud af ved at interviewe fædrene om deres hverdag på to forskellige måder.
- Mænd siger, de ikke laver husarbejde, men når de fortæller, hvad de bruger deres dag på, så får de både sat vasketøj over, gjort rent og lavet mad, siger sociologen.

Den nordiske orlovsforskning og samfundsdebatten om orlov indeholder, ifølge Bente Marianne Olsen, tre argumenter for, at fædre skal tage orlov. Et argument er, at fædrenes benyttelse af orlov kan blive et led i at opnå ligestilling mellem kønnene. Den holdning har især været udbredt i den danske debat, når det drejede sig om kvinders ligestilling med mænd på arbejdsmarkedet.

Et andet argument handler om barnets ret til to forældre, og et tredje argument er, at fædre skal have mulighed for at udvikle deres omsorgspotentiale. Det sidste taler chefpsykolog Svend Aage Madsen om, for at fædre kan opnå andre dimensioner i mandsrollen, og han er fortrøstningsfuld.

I dag er 95 procent af alle mænd med til deres barns fødsel – en kendsgerning, der var utænkelig for 50 år siden.
- At mænd er med til fødsler betyder, at de får oprettet den første tætte kontakt til deres barn. Det sætter sig spor i måden, de er sammen med deres børn på, fortæller Svend Aage Madsen.


Fædrenes ankomst på fødselsgangene har også betydet, at kvinderne har måttet lave om på deres forestillinger omkring fødslen.
- Pludselig kan kvinderne forholde sig på en ny måde til fødslerne. De skal ikke længere bare bygge på, hvordan deres mor eller storesøster gjorde, og så opdager de, at den nærmeste omkring det at få et barn er deres mand, siger chefpsykologen.

Svend Aage Madsen betegner det som en historisk udvikling i en meget central del af vores kultur. En lang sej forandringsproces, som skaber noget, der aldrig før er set i den menneskelige civilisation.
- Hvis man ser sådan på det, at det godt nok er irriterende, at det ikke er ham, der tager barnets første sygedag, så er det vildt irriterende, og det er uligestilling. Men hvis man forholder sig til det historisk, er det første gang i historien, at mænd er med til fødsler.

Inger Cecilie Helbo og Nina Møller er journaliststuderende ved Syddansk Universitet.

Alle artikler i TEMA-pakken:

Nordisk forskning, lovgivning, politik og penge

  • Danmark går enegang på barsel
  • Det politiske spil bag barselsorloven
  • De radikale barsler med en fond
  • Ligestillingsministeren: Mændene lyver


    Konsekvenser for familie, parforhold og maskulinitet
  • Ligestillingen der gik på orlov
  • Maskulinitet under forandring
  • Fædrenes legeplads
  • Fra drengerøv til voksen


    Forhandlinger med arbejdspladsen
  • Du kan da bare fyre mig
  • Et truende mønstereksempel
  • Orlov fremmer karrieren 
  •  
    Læs mere
    Test din viden om barsel med FORUMs
    Barsels Quiz

    Mere om Svend Aage Madsen
    Fædre under forandring

    Mere om Lisbeth Bekkengen
    Pappor kan välja

    Föräldreförsäkringen ingen garanti för jämställdhet

    Mere om
    Bente Marianne Olsens afhandling
    På vej mod det nye faderskab

    Mere om Livia Sz. Oláh
    Jämställd familj håller längst

    Forskning i mænd og maskuliniteter
    NeMM - Netværk for forskning om Mænd og Maskuliniteter

    Nettverk for Forskning om menn

    Svensk institut for kønsforskning
    KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk