Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Det politiske spil bag barselsorloven

 

Venstre fandt flertal for en ny, lang barselsorlov med frit valg mellem far og mor og tog samtidig livet af enhver snak om fædrekvote. Den blev fremstillet som tvang og formynderi, og heller ikke Socialdemokratiet var udelt begejstret. Politolog Anette Borchorst undrer sig over, at politikerne ikke i højere grad inddrog forskningen fra det øvrige Norden om fordelene ved en fædrekvote

 

 
FORUM/5.12.2002 I Norge, Sverige og Island har man i de sidste ti år med succés indført en fædrekvote på mellem fire og tolv uger som en fast bestanddel af barselsorloven. Kvoten falder bort, hvis fædrene ikke bruger den, og er blevet indført for at opmuntre mænd til at tage orlov. Det, mener man, er nødvendigt for at nedbryde barrierer på arbejdsmarkedet for kvinder og fremme ligestillingen i hjemmet. Desuden viser forskning i orlov, at trygge børn og færre skilsmisser er en sidegevinst ved at dele orlovsperioden mellem mænd og kvinder.

I Danmark valgte man derimod at skære fædrenes øremærkede orlov ned til det halve, da den nye, forlængede barselsorlov trådte i kraft 27. marts i år. Tanken om en fædrekvote blev afvist som tvang.
- Vi vil ikke være formynderiske overfor familierne. Der er forskellige behov i forskellige familier, og hvis vi går ind og laver en fordeling, så vil der være nogle, der ikke får mulighed for at udnytte orloven fuldt ud, siger Jens Vibjerg, der er arbejdsmarkedsordfører for regeringspartiet Venstre.
Han er bekymret for, at hvis man indfører en periode, der er forbeholdt fædrene, så vil det gå ud over børn i de familier, hvor faren ikke har mulighed for at tage orlov.

Tidligere ligestillingsminister, Lotte Bundsgaard, der nu er socialdemokratisk medlem af Folketinget, forstår ikke regeringens holdning. Hun peger på, at man ved, at det er bedre både for børn og forældre og for ligestillingen, at både mænd og kvinder bidrager derhjemme. Sidst, men ikke mindst er det en fordel for arbejdsstyrken, fordi en deling af orloven vil betyde, at kvindernes status som arbejdskraft ikke forringes. At kalde fædrekvoten tvang synes hun er helt paradoksalt.

- Der er jo ingen, der siger, at de første par måneder, som er morens og kun morens, er tvang. Men hvis man siger, at der er nogle måneder, som kun er til faren, så bliver det pludselig til tvang. Det viser meget klart, hvor kort vi er nået med ligestillingen i Danmark og opfattelsen af, hvem der har primæransvaret for vores børn, siger Lotte Bundsgaard.
Hun er klar over, at den kvote, der er forbeholdt moren, skyldes et EU-direktiv, der sigter på at beskytte moren, men hun synes alligevel, at holdningen bag tvangsdiskussionen er et af flere tegn på, at vores forventninger til mænd og kvinder stadigvæk er meget forskellige.
- Selv de kvinder, der bare føder og så er friske og raske en uge efter, ville man jo kigge mærkeligt på, hvis de gik på arbejde lige derefter. Men der er ikke nogen, der kigger mærkeligt, når mændene overhovedet ikke tager noget orlov, siger hun.

Jens Vibjerg fra Venstre ser gerne, at børnefamilierne deler orloven. Han håber, at den øgede fleksibilitet, der ligger i den nye lov, vil få flere fædre til at tage orlov. Fleksibiliteten ligger i, at orloven kan deles frit mellem far og mor efter 14. uge, og de kan tage lige så lidt eller meget, de ønsker og eventuelt gemme noget, til barnet bliver større. Svenske undersøgelser viser imidlertid, at dette ikke vil påvirke ligestillingen, fordi mænd ofte deler orloven til et par dage om ugen eller tager orlov samtidig med mor. På den måde oplever han aldrig at have hovedansvaret i hjemmet.

Men selvom regeringen og Venstre går imod forskning og erfaringer fra alle de nordiske lande, har de ikke lavet systematiske undersøgelser. I stedet for forskning har partiet fået meldinger fra børnefamilierne, siger Jens Vibjerg.
- Der er jo ingen tvivl om, at det fortsat vil være kvinden, der vælger den største del af orloven. Men jeg tror, at med fleksibiliteten vil mændene vælge en større andel, end de har gjort indtil nu, siger han.


Han ser ikke noget behov for at reservere en periode til faren for at tilskynde flere mænd til at tage orlov.
- Skal vi absolut indføre, at mænd og kvinder skal holde lige lang orlov? Der er jo også en biologisk forskel, som er en af hovedårsagerne til, at der er den forskel. Det er derfor, vi i EU har nogle beskyttelser omkring kvinden, fordi det er jo altså kun kvinden, der kan amme barnet, siger politikeren. Han erkender, at de fleste kvinder ikke ammer i et helt år og understreger da også, at partiet opfordrer fædrene til at tage noget af orloven.

Lotte Bundsgaard er derimod ikke bange for at give fædrene det ansvar, der ligger i en periode forbeholdt fædrene. Hun peger på, at fædre i de andre nordiske lande ikke opfatter fædreperioden som tvang og faktisk er blevet langt mere positive overfor den, efter at den blev indført.
- Vores mødres generation var dem, der gik på barrikaderne. Og når vi stadigvæk kan se, at det i vores generation ikke har ændret sig, så mener jeg, der skal lovgivning til. Så er det ikke nok bare at tale om det, siger hun.
I sin tid som ligestillingsminister lavede hun konferencer og oplysningsarbejde, men hun tror ikke længere, at holdningsbearbejdning er nok.
- Hvis vi mener noget med ligestilling i Danmark, hvis vi mener, at fædrene skal have et tæt forhold til deres børn, så skal vi stå ved, at der er en kvote til mændene og også blive lidt upopulære på det, siger hun.

Når man læser denne slagkraftige udmelding fra Socialdemokraternes Lotte Bundsgaard kan det undre, at partiet ikke for længst har samlet et flertal for en barselsreform, der i højere grad tilgodeser fædrene. Men politolog Anette Borchorst fra Aalborg Universitet har analyseret det politiske forløb op til vedtagelsen af den nye orlovsordning.
- Socialdemokratiet var internt splittede. De kommer først med et kompromisforslag efter valget, og da er det for sent, for da har Venstre fået flertal for deres forslag i det nye folketing, siger hun.


Men der er i det hele taget ingen fodslag. Selv om Socialdemokraterne og venstrefløjen går ind for at udvide de særlige fædrerettigheder, formår de af forskellige grunde ikke at samle kræfterne om det, selv om der er et flertal før valget i november 2001:
- Det er jo næsten alle partierne fra Radikale og venstre om, der skændes. De formår slet ikke at samle tropperne, siger Anette Borchorst.

Men Socialdemokraterne blev også taget på sengen af Venstres forslag til ny barselsorlov.
- De havde ikke troet, at Venstre ville fremsætte et forslag, der pillede ved arbejdskraftudbuddet, for det var imod begge partiers politik. Det vigtige er dog, at det lykkedes Venstre at sætte diskursen. Det lykkedes dem at tale spørgsmålet om særlige rettigheder til fædre ned med en retorik om tvang og formynderi. På trods af, at kvinder endda har pligt til, i følge loven, at holde to ugers barsel, og dernæst en særlig ret i 12 uger. Men det er aldrig fremme, for det er en selvfølgelighed, at det er kvinder, som primært tager orlov, siger hun.
Anette Borchorst mener, tvangsretorikken kommer af en liberalistisk tendens i den danske kultur. Men hun mener også, det handler om, at venstrefløjen har været skeptisk over for, at staten skal blande sig for meget.
- Ligegyldigt hvad man laver af positive særforanstaltninger i Danmark, især når det gælder kvinder, kommer det til at hedde ”kvotering”. Der er en generel modvilje mod at regulere i Danmark, siger hun.

Socialdemokraterne har altså ikke haft nogen aktiv ligestillingspolitik. Men fem unge socialdemokrater, blandt andre Lotte Bundsgaard, fremlagde i august 1998 et forslag om en 3-3-3-model som den islandske barselsorlov.
- De prøvede at fastholde Nyrup på hans visioner i nytårstalen ved årsskiftet 1997/98, hvor han udtalte ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre for børnefamilierne”. De syntes nemlig overhovedet ikke, at partiet havde en god børnepolitik. Men der sker intet. Et af problemerne er præcis, at man er fokuseret på at prøve at holde arbejdsstyrken oppe, siger Anette Borchorst.

På et punkt har den nye barselsorlov imidlertid medført en forbedring for børnefamilierne. Den økonomiske kompensation under barsel er sat op fra 60 procent af dagpengene under den gamle ordning til fuld dagpengesats under den nye ordning. Mænd er generelt højere lønnede end kvinder, og økonomien spiller derfor en større rolle for fædrene. Det bliver afgørende for, om de i sidste ende vælger at tage orlov.
- Da man satte kompensationen ned for børnepasningsorlov, var der færre mænd, der brugte den. Selv om begge forældre er på arbejdsmarkedet, ligger der en klar fordeling mellem omsorg og forsørgelse, og da er det den mindste indtægt, man bedst kan undvære. Det, der for alvor tilskynder mænd til at tage mere orlov, er at give dem de særlige fædrerettigheder, som nogle kalder fædrekvoten. Øget fleksibilitet og højere dagpenge har i sig selv ikke den store effekt. Det viser tal fra de øvrige nordiske lande, siger Anette Borchorst.

I 2000 fik Danmark Ligestillingsloven, og i marts 2001 blev der indført en såkaldt mainstreamingpolitik, der går ud på, at ligestilling skal tænkes ind i alle politikområder. Dermed bliver ansvaret, for at alle lovforslag bidrager aktivt til ligestilling, uddelegeret til de forskellige ressortområder. Det er dog begrænset, hvor meget lovforslaget til den nye barselsorlov er blevet analyseret:
- I mainstreaming-vurderingen af forslaget trækker de stort set ikke spørgsmålene op om, hvordan delingen af orloven vil virke på ligestillingen, siger Anette Borchorst.

Hun mener, det er tydeligt i processen med vedtagelsen af lovforslaget, at politikerne har overset forskningen:
- I det hele taget bruger de danske politikprocesser forskningen i alt for lille udstrækning. I den forbindelse er det jo interessant, at man nedlægger Videnscenter for Ligestilling, som netop havde til formål at kvalificere med forskning og debat i de politiske beslutninger. Det gør man ud fra den begrundelse, at man kan få den viden fra universiteterne, men de går jo slet ikke ind og inddrager forskerne i det her forløb, siger hun.

Og på ét punkt lukkede man øjnene for en klar statistisk tendens, hvad angår fædrekvoten. I følge ligestillingsminister Henriette Kjær har man fjernet de to ugers fædreorlov i uge 25 og 26 efter fødslen, fordi den ikke blev brugt særlig meget:
- Der tager hun fejl. Andelen af fædre på fædreorlov i uge 25 og 26 er steget jævnt fra 7.2 procent i 1998 til 24,2 procent i 2001, siger Anette Borchorst.

Inger Cecilie Helbo og Nina Møller er journaliststuderende ved Syddansk Universitet.

Alle artikler i TEMA-pakken:

Nordisk forskning, lovgivning, politik og penge

  • Danmark går enegang på barsel
  • Det politiske spil bag barselsorloven
  • De radikale barsler med en fond
  • Ligestillingsministeren: Mændene lyver


    Konsekvenser for familie, parforhold og maskulinitet
  • Ligestillingen der gik på orlov
  • Maskulinitet under forandring
  • Fædrenes legeplads
  • Fra drengerøv til voksen


    Forhandlinger med arbejdspladsen
  • Du kan da bare fyre mig
  • Et truende mønstereksempel
  • Orlov fremmer karrieren 
  •  
    Læs mere
    Test din viden om barsel med FORUMs
    Barsels Quiz

    Hvordan hænger barsel og pension sammen? Tjek
    Kvinder og pension
    Sitet har også en Barselsberegner
    KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk