Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Frejas flyvende forskning

 

Forskningsprogrammet Freja, der begyndte sit liv som en grim og ugleset ælling, udviklede sig til en smuk svane for de kvindelige forskere, der fik en bevilling. Alligevel har ingen minister indtil videre tænkt sig at fortsætte programmet. Frejas formål er ellers at udnytte kvaliteten hos kvindelige forskere og styrke deres synlighed i den danske forskerverden, hvor langt de fleste bevillinger går til mænd. FORUM har talt med fire af de forskere, der fik del i Freja-midlerne.

 
FORUM/21.12.2001 Skepsis, særbehandling, lavstatus, andenrangs....
Der blev klistret mange etiketter på Freja-programmet (Female Researchers In Joint Action), da det blev lanceret i 1998.

De negative forventninger og løftede øjenbryn skyldtes én ting: De 78 millioner kroner, der hørte til Forskningsministeriets nye program, skulle bruges til at støtte og fremme kvinders rolle i forskningen. Med andre ord: Et ligestillingsinitiativ.

Men hvis kvinderne var dygtige nok, behøvede de vel ikke positiv særbehandling, lød et af de polemiske spørgsmål dengang, og også nogle af de kvindelige forskere havde en frygt for at blive betragtet som andenrangsforskere, der ikke kunne klare sig i almindelig faglig konkurrence.

- Umiddelbart synes jeg, der skal være ligestilling, men man skal passe på, at man ikke opretter første- og andenrangs stillinger og bevillinger, og det var min frygt, at Freja ville blive lidt andenrangs, siger glaciolog og professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet.

Hun fik en Freja-bevilling på godt fem millioner kroner, og det skulle siden vise sig, at hendes frygt og skepsis overfor programmet blev gjort til skamme. Der var så mange, der søgte og så få, der fik, at succesraten blev meget lav, og det endte med at blive prestigefyldt at få del i midlerne.

- Så Freja har ikke fået en anden rang eller mindre status end alle mulige andre programmer, det har næsten været sværere at opnå, og sådan nogle ting betyder noget. Det er måske lidt snobbet, men det er meget vigtigt, at folk respekterer det, der foregår, ikke? siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hendes historie er et vidnesbyrd om, at bevillingen fra Freja-programmet gjorde en gigantisk forskel for en enkelt forsker, ja nærmest havde snebold-effekt. Før programmet dukkede op, var hun en del af den glaciologiske gruppe på instituttet og glad og tilfreds med sin forskning i iskerner og deres data om vores klimahistorie. Dog var hun begyndt at interessere sig for de enorme ismasser på planeterne i verdensrummet, og bevillingen fra Freja gav hende netop mulighed for at opdyrke dette helt nye forskningsfelt - en mulighed, hun ellers ikke ville have haft.

I kølvandet på bevillingen i 1998 tog hun initiativ til at oprette et Planetcenter på instituttet - et tværfagligt center for forskere, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med planeterne i rummet. Hun blev gjort til leder af det og fik desuden her i efteråret et femårigt professorat i isfysik.

- Jeg har fået utroligt meget ud af Freja-programmet, og jeg tror, Niels Bohr Instituttet har fået et planetcenter ud af det. Det er måske lidt blæret at tro, at centeret er et udspring af Freja, men jeg tror, det er en vigtig del af det, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Det var i Jytte Hildens tid som forskningsminister, at programmet blev skabt, og det var egentlig en analyse af de svenske forskningsråds tildelinger, der satte processen i gang herhjemme. Analysen fra 1997 viste, at kvinder skulle være to en halv gang mere kvalificerede end mænd for at modtage den samme mængde penge fra præcis det samme forskningsråd, og det alarmerede den danske minister.

Samtidig kunne man nemlig se, at ingen kvinder var kommet i betragtning til Thor-projekterne (Technology by Highly Oriented Research), et dansk forskningsprogram, der i 1997 uddelte 82 millioner kroner.

Det lagde frøet til Thors lillesøster, Freja, som fik næsten samme økonomiske ramme - 78 millioner kroner - og som skulle uddeles i perioden 1998-2001.
Forskere fra alle fagområder kunne søge Freja-programmet, også mænd, men der lå en hensigtserklæring om, at programmet skulle støtte kvinder i forskning, og hvis to var lige kvalificerede, en mand og en kvinde, måtte man i det tilfælde benytte en dispensation fra Ligestillingsloven og vælge kvinden.

Programmet skulle ikke ekskludere mænd fra hverken at søge eller få midler men være et vink med en vognstang om, at kvinder var velkomne til at søge. Og det gjorde de!

Der indløb 327 ansøgninger på i alt 2,2 mia. kroner - og bare 16 forskergrupper blev valgt ud til at dele de 78 millioner kroner. Ingen mænd kom i betragtning.
- Det blev ikke nødvendigt at tage muligheden for dispensation i brug. Det var forskningsrådene, der bedømte ansøgningerne, og de har nogle meget strenge habilitetsregler og kvalitetsregler, så midlerne blev uddelt efter helt almindelige retningslinjer, siger fuldmægtig Karin Kjær-Madsen fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - det tidligere Forskningsministerium.

Motiverne til at støtte kvinder i forskning var og er bl.a., at de udgør en forsvindende lille del af fastansatte på universiteterne. 7-8 procent af de danske professorer og cirka 20 procent af lektorerne er kvinder; det placerer Danmark i bunden i europæisk sammenhæng.

Adjungeret professor og forskningsleder ved institut for Sygdomsforebyggelse, Berit Heitmann, var også en af de udvalgte, der fik en Freja-bevilling - på fem millioner kroner - og hun havde ingen forbehold overfor programmet.

- Jeg kunne egentlig meget godt lide, at man havde øremærket nogle penge til kvinder i denne her sammenhæng. Jeg synes, det er katastrofalt, at det kun er 7 procent af professorer indenfor vores felt, der er kvinder, så jeg synes, vi er kommet til et tidspunkt, hvor vi er nødt til at gøre noget særligt for at fremme kvinders karrieremuligheder indenfor denne her branche, for det sker åbenbart ikke af sig selv. Det skortede i øvrigt ikke på konkurrence, da vi søgte midlerne, så vi har ikke på noget tidspunkt følt, at vi var i ufin konkurrence eller havde det lettere, end vi ellers ville have haft det, siger hun.

Med Freja-bevillingen har Berit Heitmann og hendes gruppe fået mulighed for at realisere en årelang drøm om at skabe et center for epidemiologisk kostforskning, der kan samle den danske ekspertise og etablere netværk for danske og udenlandske kolleger.

Grundstenen i centeret er en harmoniseret kostdatabase, som efter to års arbejde nu er klar, og som bygger på de kostdata, der er indsamlet på Center for Sygdomsforebyggelse i Glostrup siden 1974. Disse data skal bruges til at studere sammenhængen mellem kost og hjerte-karsygdomme, fedme, hoftebrud, død mm., og desuden skal centeret styrke undervisning og forskning i øvrigt indenfor ernæringsepidemiologien.

På spørgsmålet, om hvordan det ville være gået med center-idéen uden Freja, siger Berit Heitmann:
- Vi kunne ikke have harmoniseret kostdatabasen uden det grundlag, det havde ikke været muligt. Jeg tror heller ikke, vi havde haft den fornødne tid til at danne netværk og skabe projekter. Programmet er helt klart forudsætningen for, at det her center er blevet til noget.


Hun har ikke oplevet, at nogen har peget fingre af Freja-programmet; reaktionerne i hendes faglige verden har været positive, ikke mindst da det kom ud, hvor få der egentlig fik bevillinger. Om hun bidrager til at skabe kvindelige rollemodeller for yngre kvinder, der gerne vil forske, sådan som forskningsministerens intention også var, kan Heitmann ikke udtale sig skråsikkert om:
- Det håber jeg, men ernæringsepidemiologien er jo i forvejen et meget kvindeligt felt.

Det er fysikken til gengæld ikke. På Niels Bohr Instituttet findes endnu en af de forholdsvis få kvindelige forskere, der har fået mulighed for at starte sin egen forskningsgruppe op.

Kirstine Bang-Sørensen modtog 6 millioner Freja-kroner til sit biofysiske projekt, hvor hun er i gang med at bygge et forskningsinstrument, en optisk pincet, som er en kraftigt fokuseret laserstråle kombineret med almindeligt mikroskop. Gruppen har bl.a. brugt den til at studere, hvordan et protein opfører sig i en bakteriemembran for på lang sigt at få mere at vide om bakteriens struktur.
- Det er ren grundforskning. Og instrumentet kunne man også i en mere simpel udgave bruge ved kunstig befrugtning, siger Kirstine Bang-Sørensen.

Hun overvejede ikke ret længe, om hun skulle søge del i midlerne, der var forbeholdt kvinder:
- Jeg har den indstilling, at så længe det drejer sig om midlertidige stillinger, så vil jeg søge den type programmer. Jeg havde heller ikke noget fast job, så lige nu er jeg lønnet af Freja-midlerne. Der er så få forskningspenge at få, at man må søge dem, der er, siger hun.

I den mandsdominerede verden, som Niels Bohr Instituttet er, har hun hørt - og hører stadig - lidt nedladende kommentarer i stil med: "Nå ja, det var bare Freja-programmet".
- Hver gang, jeg hører det dér, er jeg nødt til at huske folk på, at der faktisk var en temmelig lav succesrate sammenlignet med andre programmer indenfor naturvidenskaben. Så plejer de som regel også at klappe i.


På trods af risikoen for at blive betragtet som lavstatus-forsker i en mandeverden, så Kirstine Bang-Sørensen allermest Freja-programmet som en chance for at få et fagligt ståsted, og hun føler, at hun helt klart har meriteret sig i projektperioden og bliver bedre rustet til at indtræde i faste stillinger bagefter.

Hun siger også, at hendes projekt formentlig ikke ville være blevet til noget uden Freja-bevillingen, fordi hun dengang havde et job som adjunkt på hånden på et andet universitet - og sagde nej tak for at forske i stedet, da muligheden bød sig.

På Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, hvor endnu et mandsdomineret felt, mener Robin May Schott, at Freja-programmet har enorm betydning.
- Jeg er meget positivt indstillet. Jeg synes, det er helt tydeligt, at det hjælper velkvalificerede kvinder, der ikke har haft et ståsted, til at komme ind og få indflydelse.

Hun søgte selv over otte millioner kroner og fik bevilget omkring tre millioner til sit projekt Filosofi på Tværs - en undersøgelse af filosofiens tværvidenskabelige og tværkulturelle rolle belyst ved emnet 'Subjektet og det Fremmede'. Hun mener, at kvinder indenfor filosofien ofte arbejder i områder, der bliver betragtet som grænseoverskridende eller som grænseområder, og det er hendes eget projekt et eksempel på:

- Jeg arbejder med etik, en slags samfundsfilosofi. Mit projekt handler om begrebet ondskab i forbindelse med massevoldtægt under krigen i Bosnien. Hvad har det med filosofi at gøre, kan man så spørge. Jeg holdt nemlig et foredrag her på instituttet, hvor flere af mine mandlige kolleger sagde: "Det er ikke filosofi, for vi ved alle sammen, at mænd er barbariske, og det er deres natur, og hvis samfundet bryder sammen, er det klart, at de voldtager. Det er ikke et filosofisk spørgsmål, det er et antropologisk eller sociologisk spørgsmål". Det er en typisk indvending, man møder, hvis man arbejder med et område, der ligger udenfor det traditionelle filosofiske kerneområde med etikbetragtninger, erkendelsesteorier osv. Hvis man taler med folk, der har med køn og kønsforskning at gøre, kender de ofte til disse grænseområder, og kvinder er tit tiltrukket af emner på kanten. Det er spændende og banebrydende, men også svært at få anerkendelse for, siger Robin May Schott.

Freja-bevillingen gav hende altså mulighed for at forske i et af disse uglesete grænsetemaer, og blandt studerende og hos institutledelsen har hun fået opbakning og hjælp, som hun er taknemmelig for.

Kollegernes reaktion er mere blandet:
- Nogle er positive og sympatisk indstillede, men størstedelen er enten ligeglade eller ikke interesserede. Og det skyldes ikke så meget Freja-programmet men selve de emner, vi tager op og tematiserer, siger Robin May Schott.

Hun var ansat som lektorvikar, da hun fik bevillingen i 1998, og hun svarer tørt på spørgsmålet, om hun føler, hun har meriteret sig via sin nye forskning:
- Jeg var lektor i ti år i USA, så jeg var godt rustet, før jeg kom til Danmark. Men det hjælper i hvert fald at få et ståsted og blive anerkendt og legitimeret i den tidsbegrænsede periode, man får midlerne.

Jo mere en forsker publicerer, jo større er chancerne for fastansættelse. Og jo flere forskningspenge man får, jo bedre tid har man til at forske og publicere, det giver sig selv. Men Robin May Schott føler sig bestemt ikke overbevist om, at der ligger en stilling og venter på hende, når Freja-perioden er overstået.

- Det er mest et spørgsmål om, hvem der sidder i ansættelsesudvalgene og hvilken politisk dagsorden, de har. Men det vil være lykkeligt, hvis det sker, understreger hun og kalder under alle omstændigheder Freja-programmet en gave og sender en varm hilsen til Jytte Hilden, der fik idéen og bar den til vedtagelse gennem det politiske system.

Siden har ingen forskningsminister fundet idéen værdig til videreførelse.

Annette Bjørg Koeller er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk