Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

På vej mod en rummelig maskulinitet

 

Kategorien "hvid, vestlig, heteroseksuel mellemlags-mand" er under opbrud. Det viste en nylig afholdt forskningskonference med titlen Tintin på nye eventyr. Mande-forskere uden grænser. 70 mandeforskere m/k deltog, bl.a. Niels Ulrik Sørensen, der er redaktør af antologien Pikstormerne.

 
 
FORUM/20.11.2001 - En af de mest betydningsfulde forandringer i mænds liv i disse år er den omsiggribende og intensiverede æstetisering af mænds kroppe. Mænd vil ikke længere være store. Det hårdtpumpede muskelbundt er passé. I dag vil mænd have kroppe, der er normale. Men perfekt normale, hævdede den norske æstetik- og arkitekturforsker, Erling Dokk Holm i sit oplæg Når manden pudrer sig på mandeforskningskonferencen Tintin på nye eventyr. Konferencen var arrangeret af NIKK, Nordisk Institutt for kvinne- og kjønnsforskning.

Ifølge Holm er firsernes overdrivelsesæstetik blevet afløst af en perfektioneringsæstetik, der idealiserer den harmoniske og veldefinerede krop. Det er en krop, hvis diskrete muskulatur først træder i karakter, når den selvbevidst poserer for beskuere af begge køn. Og det gør den ofte og selvfølgeligt. For den harmoniske og veldefinerede krop er netop skabt til beskuelse og til beundring. Der er ikke noget andet og højere mål, og stadig flere mænd efterstræber dette mål. Mens firsernes overdrivelsesæstetik var for de få - bodybuildere og homoseksuelle - er nutidens perfektioneringsæstetik for de mange. Maskulinitet, krop og æstetik er ikke længere til at skille ad.

Holms billede af den æstetiserede mand giver et fingerpeg om, at de måder, som mænd ofte skrives frem på - ikke mindst i den feministiske forskning - efterhånden trænger til et eftersyn.

Fremkomsten af mænd, der i stadig større omfang tyer til en æstetisk identitetsdannelse i stedet for at bruge traditionelle maskuline identitetsmarkører kunne tyde på, at den vestlige, hvide, heteroseksuelle middelklassemand som en særlig kategori med nogle særlige egenskaber er ved at afgå ved døden. Det er værd at overveje, om denne kategori, som feminister i årevis har brugt til at betegne de mænd, hvis magtposition og livsanskuelse, de har søgt at destabilisere, stadig er relevant.

I sit oplæg spurgte Nina Lykke, der er professor i kønsforskning ved Linköping Universitet: "Er mandsforskning også feministisk forskning?" Det er Lykkes opfattelse, at mandeforskning sagtens kan gå hånd i hånd med feministisk forskning, men at den er en ganske problematisk partner. For i modsætning til den feministiske forskning og beslægtede forskningsområder som f.eks. bøsseforskningen, er mandeforskningen i vid udstrækning et projekt, der vedrører vestlige, hvide, heteroseksuelle middelklassemænd - dvs. mænd, som lukrerer på det eksisterende kønsmagtsystem, der placerer dem i toppen af samfundshierarkiet. Og derfor mænd, som i sagens natur må være ambivalente overfor feministisk forskning, der netop forsøger at destabilisere kønsmagtsystemet. Og det skaber grobund for en betragtelig mængde mandeforskning, der dyrker snarere end udfordrer de eksisterende kønsdiskurser.

Den svenske biseksualitetsforsker Hanne Bertilsdotter var interesseret i mænd, der identificerer sig som biseksuelle, altså mænd, som går på tværs af de to seksuelle identitetskategorier; den homoseksuelle og den heteroseksuelle. Som sådan er hun en forsker, der interesserer sig for mænd, som den amerikanske forsker Donna Harraway betegner som de "skæve andre".
Harraways forskning går ud på at synliggøre disse skæve andres vilkår og erfaringer for at vise, at den vestlige, hvide heteroseksuelle middelklassemands perspektiv blot er et perspektiv blandt mange perspektiver.

- Den heteroseksuelle mands perspektiv har længe været defineret som det normale, objektive og almenmenneskelige perspektiv, sagde Bertilsdotter. Andre gruppers perspektiver er blevet marginaliseret som unormale, subjektive perspektiver, der udelukkende er relevante for disse grupper. Jeg ønsker at problematisere denne heteronormativitet, og vise at den hverken er naturlig eller uomgængelig. Mit mål er, at være med til at gøre andre perspektiver til ligeværdige med det mandlige heteroseksuelle perspektiv, understregede Bertilsdotter.

Men såvel Nina Lykke som Hanna Bertilsdotter blev kritiseret for at hænge fast i en entydig og stereotype opfattelse af den vestlige, hvide, heteroseksuelle middelklassemand.

- Kønsmagtsystemet skaber ikke kun forskelle mellem mænd og kvinder - men også mellem mænd, fremhævede den norske mandeforsker Jørgen Lorentzen. Vestlige, hvide, heteroseksuelle middelklassemænd udgør 59 procent af den europæiske mandlige befolkning - og der er store forskelle i denne gruppe. Derfor må kategorien nødvendigvis dække over et utal af mænd med et utal af forskelligheder. Også mænd, som kan betegnes som "skæve andre", sagde Lorentzen.

I følge Lorentzen er en af den nordiske mandeforsknings fortjenester netop af afdække disse forskelligheder. Den bidrager dermed til at nedbryde myten om, at vestlige, hvide, heteroseksuelle middelklassemænd er ens og derfor har en fælles interesse i at opretholde kønsmagtsystemet. Lorentzen pegede på, at mandeforskningen ikke blot har været med til at udvide det feministiske forskningsfelt men tillige bidraget til at styrke det feministiske projekt.

- Men der mangler stadig teori- og begrebsudvikling, der kan bidrage til en systematisk og nuanceret beskrivelse af mænds livsudfoldelse, så vores viden om ligheder og forskelle mellem mænd - også vestlige, hvide, heteroseksuelle middelklassemænd - kan vinde yderligere indpas, fremhævede Lorentzen.

Konference viste med al tydelighed, at den nordiske mandeforskning er vidtfavnende og mangesidet - og peger netop derfor også i mange forskellige retninger. Foruden en række plenumoplæg var der workshops med emner som: Pojkar, pli og pædagogik og Broderskab uden for loven? Et studie i etableringen af MC-klubber og deres indtrædelse i den lokale outlaw-bikerkultur i Vestsverige, Mandlighedens og manderollens forandringer i svensk dramatik fra Strindberg til Norén, Mandligt venskab i det 19. århundrede, Trashing hvid maskulinitet: klasse, krop og nutidig Hollywood m.v.
Især svensk mandeforskning er præget af stort initiativ og virkelyst og dækker mange fagområder, emner, perspektiver (se Jørgen Lorentzens artikel i FORUM Stor og stærk svensk mandeforskning).

Erling Dokk Holms beskrivelse af mænd, som tyer til æstetisk identitetsdannelse, og som gør det ydre til et omdrejningspunkt i identiteten, giver et fingerpeg om vigtige sociale og kulturelle forandringer i det mandlige kønslandskab. Den er dog næppe hele svaret. Manden, det maskuline og derfor også mandeforskningen er i bevægelse mod - ikke ét sted - men mange steder.

Tintin er for alvor kommet på eventyr. På vej ud i den vide verden. Uden at vide, hvor rejsen ender.

Niels Ulrik Sørensen er ph.d.-stipendiat på RUC. Han er redaktør af antologien "Pikstormerne". Han skriver regelmæssigt for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk