Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Kloakkernes kvinde

 

De skal helst bare fungere og være usynlige, og de fleste af os beskæftiger os kun med dem, når de ikke virker. Men for ingeniør Inge Faldager er afløbenes underjordiske verden et fascinerende arbejde. Hun er en af de få kvinder i det danske kloaksystem, og udover at være mester i kloakker er hun det også i hammerkast – syv verdensmesterskaber er det blevet til.

 
FORUM/4.9.2001 Er man syvdobbelt veteran-verdensmester i hammerkast og autoriseret kloakmester, er man vel ca. 1,50 over skuldrene.
Verden er fuld af fordomme, og de holder som regel ikke stik. Heller ikke i tilfældet Inge Faldager, der langt fra matcher de forudindtagede forestillinger. Smilende, klædt i sommerligt gult og på ingen måde i statur truende tager hun imod på Rørcentret i Taastrup. Inge Faldager, der også er akademiingeniør, er leder af centeret, hvor hun og hendes 9 medarbejdere forsker i rør, herunder ikke mindst kloakker.

Det må være en noget latrinær affære med efterladenskaber, de fleste af os helst er fri for at stifte bekendtskab med igen, og rotter! Men måske igen en fordom? Nej, egentlig ikke, for sådan er livet med kloakker også, men for Inge Faldager er det en del af fascinationen ved arbejdet. Og hun ved, hvad hun taler om; for da Rørcentret også udklækker kloakmestre, har hun selv gennemgået uddannelsen og kunne i 1983 føje autoriseret kloakmester til sine bedrifter. Med andre ord er Inge Faldager vant til at bevæge sig i kloakkerne og holder af at komme i den fugtige underverden ind imellem.

Svær at finde gemmer Rørcentret sig på en ældre nedlagt gård midt inde i Teknologisk Instituts ensartede, moderne rødstensby. Rørcenteret hører under Teknologisk Institut, og man forstår godt, at centrets medarbejdere føler de landlige rammer midt i al teknologien som et særligt privilegium.

Vi har taget plads i stuehuset, hvor Faldagers kontor prydes af fotos af gården, som den har taget sig ud gennem tiderne med tiltagende byggeri på de engang så bare marker. På bordet foran os ligger skulpturelle sandfarvede snapshots af store og små kloakrør set indefra, og fra en hylde følges interviewet af en intenst stirrende udstoppet rotte.

Med et nik til hylden går vi lige til biddet. Rotter – de er vel en uundgåelig del af dit arbejde - hvordan har du det med dem?

- Det er jo altid spændende med noget, der er levende, svarer Inge Faldager med et drillende smil.
- Jo, rotter møder man ofte som kloakmester, og når vi filmer i kloakkerne får vi ind imellem en rotte med på optagelsen. Man regner med, at der i Danmark findes lige så mange rotter, som der findes mennesker – altså ca. 5 millioner, og de fleste lever i kloakkerne. Jeg er ikke bange for rotter, men man skal have respekt for dem. Du skal ikke i kontakt med dem, så kan du blive syg.

Inge Faldager hiver et videobånd fra en tv-inspektion i en københavnsk kloak frem og snart viser monitoren en sulten rotte i gang med dagens forrygende måltid, hvis indhold fantasien kan lege lidt med, og som vi derfor ikke skal komme nærmere ind på…

Inge Faldager har været fascineret af kloakkernes underjordiske verden, siden hun efter sit studie på Københavns Akademi i 1972 tilfældigt landede i et job på Landbohøjskolen, hvor hun som adjunkt underviste i afdelingen for jord og vandbygning.

Men var det et tilfælde, at interessen på den måde blev vakt, så har kloakkerne siden været et bevidst mål for Inge Faldagers arbejdsmæssige løbebane. Efter godt fire år på Landbohøjskolen rykkede hun til Aalborg Universitet som lektor i afdelingen for jord- vand- og miljøteknik. Her var hun indtil mødet med ”en dejlig fyr” – Inge Faldagers mand, Knud Høyer – i 1981 trak hende tilbage til Sjælland, hvor hun lagde billet ind på Rørcentret. Et arbejde, der har bragt hende så tæt på rør, man som ingeniør overhovedet kan komme.

- På Rørcentret tager vi os af stort set alt, der har med afløbssystemer at gøre – uddannelse og efteruddannelse af kloakmestre, forskning og produktudvikling, renovering af ledningssystemer, rådgivning i forbindelse med lovgivning på området. Anvisninger til Boligministeriet. Normer og standarder hører under os, og vi tester nye produkter fra producenterne. Vi er leddet mellem branchen og myndighederne. Og vi formidler vor viden ud til samfundet, fortæller Inge Faldager og foreslår, at vi beser staldene for at se nærmere på arbejdet.

En af længerne huser forsøgslaboratoriet, hvor man i øjeblikket er i gang med at teste et økologisk toilet.
- Økologisk tænkende mennesker arbejder på at komme til at sortere deres eget lort, for nu at sige det som det er. De har nu fået fabrikeret et urinsorterende toilet, der kan skille urinen fra, og vores opgave er så at finde ud af hvilke regler, der skal gælde her både med hensyn til komfort, funktion og miljø. Resultaterne skal Miljøstyrelsen bruge i deres vurdering, forklarer Inge Faldager og tilbyder et kig ned i det sorterende toilets specielle todelte indretning, der ser ud til at fordre en vis præcision.

- Det er kvælstoffet i urinen, som genbruges i landbruget. I Sverige er man meget forgabt i ideen. Her praktiseres den i store etageejendomme, hvor man samler urinen i en stor tank i kælderen. Men jeg tror ikke, at disse toiletter kan leve op til de komfortmæssige krav - det er f.eks. ikke særlig smart, hvis man rammer forkert vel? Og det kan være svært at ramme rigtigt. Ideen er god nok, men vort samfund er for kompliceret til den slags.

Det urinsortende toilet er blot et af mange produkter, som Rørcentret tester kvaliteten af for myndighederne. Det kan også være rør, gummiringe, såkaldte olieudskillere og rottelåse, som der produceres en del af.

- Rotter er snedige og finder hurtigt ud af, hvordan de skal overleve et bekæmpelsesmiddel. Finder man rotter, skal de slås ihjel, for når først de har fundet ud af at undgå et bekæmpelsesmiddel, er de nemlig så kvikke, at de lærer det videre til de andre rotter, og det duer ikke at have en gruppe højintelligente rotter rendende rundt.

I den tidligere lade finder vi ”sandkassen” eller rettere otte rektangulære sandkasser. Det er her kommende kloakmestre oplæres i at lægge rør og går til eksamen. Og ikke een består uden vedkommende kan lægge rør med promillers nøjagtighed, forsikrer Inge Faldager og fortæller, at det der bl.a. gør Rørcentret særligt attraktivt for hende er, at det er et særdeles jordnært sted, hvor man hele tiden arbejder i et mix mellem teoretisk forskning og håndgribelig praktik.

- Det er faktisk enestående i verden, at vi har kombinationen af uddannelse/efteruddannelse og forskning, fordi ingen andre lande kræver en autoriseret kloakmester indenfor skel, det vil sige på folks private grund. Fordelen er, at vi hele tiden har en god kontakt med det arbejde og de problemer, der opstår for landets kloakmestre. Vi har fingeren på pulsen og bruger vores viden i forhold til kommunerne og andre kloakmestre. Vi har f.eks. en hotline, som kloakmestre kan ringe til, hvis der er opstået et problem.

Hvorfor er det fascinerende at arbejde med kloakker?

- Det er jo så vitalt et område. Kloakken er simpelthen samfundets livsnerve. Den skal fungere, ellers går det galt. Og det ved vi jo også fra historien, hvor epidemier udviklede sig på grund af manglende kloaksystemer. I Danmark smed vi jo natpottens indhold ud på gaden helt indtil 1850, hvor man endelig opdagede, at drikkevand og afløb måtte adskilles. På det tidspunkt havde Romerriget allerede haft højtudviklet kloakering i 800 år, fortæller Inge Faldager, der har studeret de antikker afløbssystemer på nært hold.

- Ingeniører er altid så bevidstløse - de bruger ikke tid og penge på efteruddannelse, så jeg besluttede mig for at søge legater og tog af sted på studietur til Pompei og Osteria. Romerriget havde et kloaksystem, der var lige så veludviklet, som vi kender det i dag. Hygiejnen var fin, og man havde rigeligt vand til rådighed. Det var en fantastisk spændende tur, og jeg fik svar på mange spørgsmål - hvordan gik man f.eks. på toilettet i Romerriget?

Ja, hvordan gjorde man egentlig det?

- Toilettet var sluttet til kloaksystemet - i princippet som vi kender det i dag, dog uden træk og slip. Hygiejnen klarede man ved at bruge en svamp på en pind og svampen desinficerede man i en krukke med eddike, fortæller Inge Faldager, der siden studieturen har omsat sin viden om antikkens teknologi i artikler og foredrag. I det hele taget er hun indenfor branchen en travl foredragsholder om stort set alt, hvad der har med kloakker at gøre, ikke bare i Danmark, men også i resten af Norden.

Kaster man et blik på centerlederens cv ses her og der bemærkningen, ”første kvindelige medlem”. Det drejer sig om en del af de mange styrelser og udvalg, som Inge Faldager er eller har været medlem af. Afløbssystemer er moderat sagt ikke et fagområde, der vrimler med kvinder. For det første råber ingeniørstudiet stadig på flere kvinder, for det andet har kloakker ikke den store appeal på Faldagers kønsfæller. Og så er det også de færreste kvinder, der finder på at uddanne sig kloakmester.

Hvordan er det som kvinde at arbejde i så typisk et mandefag?

- Det har aldrig været et problem, men man er mere synlig. Det har jeg dog kun oplevet positivt – jeg har bedre kunnet spille på folk. Jeg tror, der er en anden mere humoristisk tilgang fra begge parter. Der er dog kommet flere piger til nu, men det er fordi de primært interesserer sig for miljø, og kloakkerne er bare en del af dette område.

Inge Faldager har ikke haft behov for at gøre brug af sine armmuskler i sit job blandt kloakker. Ikke at det ville være et fysisk problem, hvis det skulle komme dertil. Som syvdobbelt veteran-verdensmester i hammerkast er hun nemlig noget af en haj, når det gælder at slynge en hammer. Og det er ikke kun på det arbejdsmæssige felt, at hun med stor succes har gjort sin entré i mændenes manege – for 13 år siden var hun i høj grad medvirkende til, at Dansk Atletikforbund indførte mesterskaber i hammerkast for kvinder.

Hvordan finder man nu på at dyrke hammerkast?

- Jamen, jeg er ret god til hammerkast, og det er jo sjovt at dyrke noget, man er god til. Jeg startede oprindelig med at dyrke femkamp, diskoskast og kuglestød og ad den vej fik jeg øje for hammerkast. Sporten er også sjov, fordi jeg og min mand rejser verden tynd for at deltage i veteran-mesterskaberne. Vi har været til mesterskaber i Japan, Sydafrika, Amerika og i denne sommer Australien. Vi får en masse oplevelser ud af det. Sidste år vandt jeg sølvmedalje ved de danske mesterskaber for seniorer, og jeg er jo efterhånden 53 år, så det er lidt lir at slå de unge piger. Det er jo sjovt, griner Inge Faldager, der her i sommer kunne vende hjem fra Australien med sit syvende veteran-verdensmesterskab i bagagen.

Vi er gået ud bag laden, hvor et cementrør med en imponerende diameter knejser som en skulptur i en installationspark af komponenter til kloaksystemer. Inge Faldager er ikke helt alene med sin fascination af kloakker, men ikke mange ingeniører deler hendes passion, hvilket skyldes, at området ikke kaster den store glans af sig i prestigesammenhæng.

- Næsten ingen har lyst til at arbejde med rør. Man synes, at det er lidt beskidt og uinteressant. Kloakker har i høj grad lavstatus. Det er ærgerligt, og det betyder, at der ikke er den nødvendige bevågenhed om emnet, ingen konferencer, ingen artikler i de store, fine aviser, og det på trods af, at mange kloakker har det ad helvede til. De er lagt for dårligt, og vi står og skal være den moralske pegefinger ”lav nu et ordentlig stykke arbejde, selvom det er usynligt – vær stolt af jeres arbejde, det skal holde i 100 år”. I ’60’erne, hvor mange af parcelhusene blev bygget, blev der lavet nogle forfærdelige kloakker, og de er der stadig, for folk vil jo hellere bruge penge på nyt tag eller en ny garage frem for at få repareret kloakken, der jo ikke kan ses.

- Kloakker har heller ikke politisk status. Når der er kommunalvalg, vil folk ikke høre om kloakker, derimod hellere om hjemmehjælp, nye skoler og børnehaver. Men her kommer Rørcentret også ind i billedet – vores opgave er også at formidle, og den del er også sjov. Vi holder seminarer, skriver artikler til fagblade, udgiver informationsmateriale og holder hver andet år en Afløbsmesse, hvor producenter, entreprenører og kommuner – alle dem, der sidder i hver sin ende af kloaksystemet - mødes. Men det er jo sådan, at hvis endnu flere kloakker blev fornyet, ville der være færre rotter, og vi ville undgå ulykker, hvor jorden lige pludselig åbner sig under busser og biler på grund af en bristet kloak, siger Inge Faldager, der ikke – selvom det er en fristende frase - har det sådan med sit arbejde, at ”det er et beskidt job, men nogen skal jo gøre det”.

Anne-Mette Klausen er FORUMredaktør.
 
Læs mere
History of Public Toilets

History of plumbing
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk