Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Levervarsler i oldtidsriget

 
Varselstagerne brugte som oftest fårelever til at give svar på spørgsmål som f.eks.,

 

 
FORUM/20.7.2001 I det gamle Assyrien gik faget varselstager i arv fra far til søn. Der er eksempler på, at fem generationer har været varselstagere, dvs. læsere af varsler i fåreindvolde som tarme, lunger, hjerte og især lever. Man blev uddannet i en slags mesterlære, og de fleste varselstagere var som regel klar til at aflæse leveren som 18-19-årig.

Det foregik på denne måde: Man tog et smukt, lydefrit får og ofrede det under megen ceremoniel. Det skulle gerne gøre guderne mildt stemt. Undervejs betragtede man nøje fårets adfærd, indtil det udåndede, og tog varsler af dets væremåde og dets måde at gå på. Siden kiggede man på lunger, hjerte og tarme samt ikke mindst lever.

Leveren kunne inddeles i forskellige områder, der angiver forskellige sider af tilværelsen. Var leverens bestanddele hele, runde og lange, var det gode tegn. Var bestanddelene derimod korte, hullede eller spaltede, var det et dårligt tegn. Var det uklart, hvorledes det forholdt sig, begyndte man forfra med et nyt offerfår.

Den der opsøgte varselstageren stillede konkrete spørgsmål som f.eks. "Vil mit barn blive raskt?" "Vil jeg vinde dette slag?", og det siger sig selv, at den slags på grund af fåreofringen var forbeholdt rige mennesker og konger. Kom varslerne ikke til at holde stik, var det fordi guderne havde blandet sig. Selve varselskunsten blev ikke draget i tvivl.
Det fortæller Ulla Westenholz, assyriolog og specialist i levervarsler fra perioden 800-600 f. Kr.

Varselstagning af indvolde er en årtusind gammel tradition, men netop perioden 800-600 f. Kr. er rig på skriftlige kilder, dvs. lertavler med kileskrift. En lertavle er på størrelse med en æske husholdningstændstikker, bare noget fladere, og kileskrift er en blanding af stavelsesskrift, hvor hvert tegn svarer til en stavelse, og ideogrammer, hvor hvert tegn kan stå for et helt ord.

Assyrien og Babylon udgøres i dag af Irak, der fra år 4000 til år 0 f. Kr. var kendt for sin højtudviklede kultur. En assyriolog studerer denne kulturs sprog og levevis ud fra kileskrifttavler.

Ulla Westenholz, 36 år, har de sidste 10 år arbejdet som forskningsadjunkt på Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet. Hun er, som hun siger, hoppet fra isflage til isflage, når hun har søgt sine tre-årige stipendier fra bl.a. Forskningsrådet og Carlsberg. Den dag hun ikke kan opnå flere stipendier, bliver hendes stilling nedlagt. Hun undrer sig over de vilkår som forskningen i assyriologi bydes i dag med seks personer, heraf kun to i faste stillinger, tilknyttet Carsten Niebuhr Instituttet, som er det eneste sted, assyriologi udbydes ikke blot i Danmark, men i hele Skandinavien.

Instituttet har navn efter den kartograf, der som den eneste af seks overlevede ekspeditionen til Arabien 1761-1767. De øvrige fem deltagere døde af malaria. Niebuhr publicerede siden sine rejseskildringer og forskningsresultater i stor og pålidelig målestok, og hans kopier af persiske tekster fik betydning for tydningen af skriften.

- Carsten Niebuhr Instituttet har længe stået stærkt forskningsmæssigt set med internationale øjne, selv om assyriologi er et meget lille fag. Det skyldes, foruden Niebuhr, folk som Svend Aage Pallis, Thorkild Jacobsen , Otto E. Ravn, Jørgen Læssøe - alle professorer i assyriologi. Dette gode omdømme kan vi kun opretholde, hvis vi styrker og positionerer forskerne, siger Ulla Westenholz, der på den ene side er harm over aldrig at vide, hvor længe hun kan fortsætte med at forske, og på den anden side føler sig privilegeret over at kunne gøre sin passion til sin levevej.

Ulla Westenholz er klassisk-sproglig student, men allerede i folkeskolen blev hendes interesse for gamle, uddøde sprog og kulturer vakt. Hun husker alt i folkeskolen som kedeligt, bortset fra latin, der blev hendes redning. I gymnasiet kastede hun sig over homerforskning, heltedigtning og Det Gamle Testamente. Sidstnævnte hænger nøje sammen med assyriologi. Hun læste hebraisk "for sjov", som hun siger, da hun gik i gymnasiet, og hun mestrer i dag adskillige såkaldt døde sprog, som foruden latin og oldgræsk tæller babylonsk, assyrisk og sumerisk.

Efter gymnasiet læste hun religionssociologi som bifag og tog en konferens i assyriologi. Den handler om babylonsk astrologi. Siden skrev hun en ph.d.-afhandling om babylonske levervarsler. Hun har oversat den babylonske skabelsesberetning, Enuma Elish, til dansk ligesom det babylonske helteepos Gilgamesh, som stammer fra ca. 1800 f. Kr. Disse to oversættelser figurerer som selvstændige bind i serien Verdensreligionernes hovedværker.

En assyriolog bør selvfølgelig besøge det gamle Assyrien, dvs. Irak, men Ulla Westenholz har indtil videre ikke haft held til det, først på grund af Golfkrigen, siden på grund af embargoen. Men hun har besøgt Tyrkiet, Israel og Syrien.

- Embargoen mod Irak betyder, at de gamle lertavler fosser ud af landet. Folk sulter og mangler alt. Ved at grave tavler ud og sælge dem til samlere i Europa, kan de måske klare dagen og vejen for sig selv og deres familie. Jeg forstår godt, de er desperate, men det er deres egen kultur og historie, de ødelægger for bestandig. Det bliver umuligt siden hen at finde tilbage til den sammenhæng, tavlerne er indgået i, og for en forsker er det en kreperlig tanke, sukker Ulla Westenholz.

USA, Tyskland, Frankrig og England har en lang tradition for assyriologi. Det var f.eks. engelske arkæologer og forskere, der i 1860'erne under udgravninger i Ninive fandt den sidste store assyriske konge Assur-bani-pals bibliotek bestående af omkring 10.000 fragmenter. Assur-bani-pal levede fra 668-627 f. Kr. Ekspeditionen tog alle fragmenter med til London, hvor de befinder sig i dag. Et par måneder om året sidder Ulla Westenholz i London ved British Museum og gransker dette kæmpemæssige puslespil, som langt fra er sat sammen. Det er ud fra disse tavler, at hun har skrevet sin bog om levervarsler i Babylonien.

- Man kan blive fuldkommen bidt af at prøve at finde lige den brik, der mangler, og når det lykkes, og det ligesom siger "klik", er det en kolossal oplevelse, fortæller Westenholz, der for tiden arbejder på flere levervarselstekster.

Blandt tavlerne i det gamle bibliotek findes også adskillige breve fra astrologer og varselstagere til assyriske konger. Var man ansat som varselstager hos kongen, gjaldt det om at forblive i kongens nåde. Ellers var man færdig som varselstager. Et af brevene er skrevet af en varselstager, der føler sig noget negligeret og sat ud på et sidespor. Han (for der var altid tale om mænd) skriver: Jeg sidder her og sulter - har kongen glemt mig?

- En anden varselstager blev bortført af oprørere, der ville styrte kongen. De tvang ham til at tage varsler af, hvordan det ville gå med deres oprør. Om det ville lykkes dem at vælte kongen. Da varselstageren slap fri, fik han travlt med i et brev at overbevise kongen om, at han så sandelig havde givet oprørerne en sludder for en sladder og slet ikke taget ordentlige varsler. Jo, det gjaldt om at vare sit skind, dengang som nu, siger Ulla Westenholz.

Blandt tavlerne er de fleste vidnesbyrd fra varselstagere og kun få breve fra konger. Vi befinder os i perioden 800-600 f. Kr. og kongerne har blandt andre været Esanhaddon, Sankerib og Assur-bani-pal, ham med biblioteket. En astrolog ved navn Balasi har været ansat hos en assyrisk konge og er ifølge tavlerne meget omhyggelig i sin rådgivning af kongen og læser stjernerne ud fra den største bekymring på sin konges vegne. En læge og eksorcist svarer på et brev fra en konge, der har mistet sit barn og er villig til at give sit halve kongerige for at få barnet igen.

- Lægen anbefaler en renselsesprocedure. I dag ville vi nok kalde det terapi. I al fald råder han kongen til at spise og drikke bestemte ting og indlede aktiviteter, der kan få ham på andre tanker, fortæller Ulla Westenholz.

Brevene er blevet emballeret med en lerkonvolut, og tavlerne er befordret til modtagerne gennem omrejsende handelsmænd.
- At sidde med en sådan lertavle og se og føle skriverens fingeraftryk i leret, ja det er en fantastisk oplevelse. Her kan man virkelig tale om historiens vingesus over 4-5000 år. De ældste tavler er fra 3.400 f. Kr.", siger Ulla Westenholz.

To perioder i den babylonske historie er særlig godt dokumenteret. Det drejer sig om perioden 2000-1500 f. Kr., også kaldet den oldbabylonske periode. Den var kendetegnet ved bystater, der handlede med hinanden og materielt og intellektuelt set havde det godt. Rigtig mange kunne læse og skrive. I den anden periode 800-500 f. Kr. havde man riger og imperier. Også her var velstanden og handelen ganske pæn. Men færre kunne læse, fordi skriftsproget udviklede sig fra den relativt enkle ideogramskrift til det rene kodesprog i stiliserede tegn.

Hvad kan man blive, hvis man vælger at læse assyriologi?

Ulla Westenholz smiler: Tja, der er som sagt to faste stillinger her på instituttet. Så er der mulighed for at undervise på Åbent Universitet eller aftenskole. Det kender jeg faktisk nogen, der gør fuldtids, men det kaster næppe meget af sig. Tidligere kunne man blive ansat ved Det Kongelige Bibliotek, men dér har man netop skåret stillingen som assyriolog bort. Endelig kan man, som jeg, leve et noget belastende liv som forskningsadjunkt med evindelige skæringsdatoer for bevillingerne. Man skal hele tiden bevise sig selv og publicere banebrydende tekster og bøger for at opnå den næste bevilling. Jeg vil faktisk kun råde folk til at læse assyriologi, hvis de ikke kan lade være. Kan man lade være, skal man ikke gøre det, siger forskningsadjunkten, der er ved at lægge sidste hånd på en ny videnskabelig bog om levervarsler.

Man behøver ikke være overtroisk for at arbejde med varsler, men det hjælper, mener Ulla Westenholz, der med et gran af humor indrømmer, at hun tog et olievarsel, da hun var gravid med sit andet barn for at se, om det blev en dreng eller pige.

- Det fungerer på den måde, at man hælder et par dråber olie i en beholder med vand og studerer, hvordan oliedråberne fordeler sig. Ligger der en stor dråbe til højre og en mindre til venstre, bliver det en dreng, og i mit tilfælde kom det altså til at passe, forklarer hun.

En forsker i levervarsler holder naturligvis af stegt lever. Ikke så gerne fårelever, men kalvelever eller svinelever tilberedt med citron og timian. Det gælder dog ikke Ulla Westenholzs børn på ni og syv år - de er ikke til at lokke hverken med eller uden citron. Derimod har de været med til at brænde selvlavede og beskrevne lertavler i en ovn sammen med deres mor, så de kan få en fornemmelse af, hvad det er, hun arbejder med.

For Ulla Westenholz går arbejde og fritid ud i ét.
- Jeg har ingen fast arbejdstid, men bruger al den tid, jeg kan, på min forskning. Det vil sige, når børnene er langt i seng, og når de er ude i weekenden. Sådan er det, når man er bidt af gamle lertavler.

Charlotte Bach er freelance journalist.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk