Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Blandt markante kvinder

 
1880'erne er efter Jytte Larsens mening det mest interessante årti, når det gælder markante kvindesk

Interview med historiker Jytte Larsen, hovedredaktør af Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

 

 
FORUM/26.4.2001
Du har beskæftiget dig med kvindeforskning og ligestilling i hele dit voksne liv år. Hvorfor blev dette område dit gebet og synes du, at det har været indsatsen værd indtil nu?

Jeg startede som aktivist i rødstrømpebevægelsen, mens jeg var gymnasielærer i 1970'erne, og var med i den første lærergruppe på Kvindehøjskolen. Så mødte jeg Nynne Koch og blev tilknyttet KVINFO. Undervejs opdagede jeg, at kvindebevægelsen var 1900-tallets vigtigste samfundsforandrende kraft, og jeg er stadig dybt optaget af feminismens lighedsprojekt.

Dansk Kvindebiografisk Leksikon er et omfangsrigt værk på tre bind, der tæller godt 1.900 biograferede - hvad har været den største udfordring i arbejdet?

At skaffe de 15 mio. kroner og at holde styr på en medarbejdergruppe på 500 individualister!

Hvorfor var det nødvendigt, at skrive Dansk Kvindebiografisk Leksikon? Hvorfor ikke i stedet vente til Dansk Biografisk Leksikon udkommer næste gang og dermed lade kvinderne blive en naturlig integreret del af Danmarks biografiske historie?

Leksikonet blev faktisk defineret af markedet. Vi sad rundt om på biblioteker og arkiver og brugte en masse tid på at stykke svar sammen på de mange biografiske spørgsmål, som kom fra alle mulige brugere: Forskere, studerende, ligestillingsfunktioner, forfattere og folk, der bare var interesseret i kvindehistorie.

Kvindebevægelsen blev indbudt til samarbejde om Dansk Biografisk Leksikon i 1975, hvor værket senest blev revideret, men takkede nej. Du har i et interview fortalt, at du ville have gjort det samme, hvis du var blevet spurgt dengang. Hvorfor?

Et nationalbiografisk leksikon, hvor støvede mænd sad og skrev om deres forgængere i den herskende klasse - hvad kunne være mere irrelevant? I 1975 var vi i fuld gang med at rive den gamle fagkanon ned for at få plads til kvindernes og folkets kollektive historie.

I Dansk Kvindebiografisk Leksikon findes både heltinder og skurke- f.eks. en seriebarnemorder. Hvilke kriterier er de beskrevne kvinder valgt ud fra?

Dagmar Overby er med, fordi det vakte kolossal opsigt, at hun ombragte 9 spædbørn, som hun havde i pleje, og sagen førte til ændringer i lovgivningen. Hende skal folk, der beskæftiger sig med socialhistorie, kunne slå op i nationalbiografien. Vi er gået efter stor synlighed i samtiden, men for rigtig mange af kvinderne er forståelse af deres betydning kommet sent. F.eks. Olivia Nielsen, der er optaget i nationalbiografien 100 år efter, at hun bankede Kvindeligt Arbejderforbund op. Moralsk vandel eller (kvinde)politiske holdninger har derimod ikke talt med.

Hvilket tiår har efter din mening været det mest interessante, når det gælder markante kvindeskikkelser og hvorfor?

1880'erne med den første brede feministiske mobilisering i forbindelse med kravet om kvindevalgret.

Hvilken af de biograferede kvinders historie har gjort størst indtryk på dig?

"Det er ligesom et træ, man kapper topskuddet af. Som regel kommer der et skud ved siden af, der vokser lige op. Og snart kan man dårligt se, at det er et sideskud." Udsagnet stammer fra den paraolympiske guldvinder i kørestolsrace
Connie Hansen, der som 13-årig faldt ned fra et træ, brækkede ryggen og blev lam fra livet. Men det har gyldighed for rigtig mange af "vores" kvinder, og det har gjort arbejdet med leksikonet opløftende.

Hvilke er de store indsatsområder for fremtidens kvindeforskning efter din opfattelse?

Mainstreaming-strategien er en stor udfordring, fordi indarbejdning af kønsperspektivet kræver forskning på en række nye områder. Tag f.eks. trafikudviklingen. Vi ved en masse om, hvad de store broer betyder for miljøet, men hvad er konsekvenserne for kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet og i familierne, når mobiliteten forøges? Jeg mener, det er nødvendigt at oprette et sektorforskningsinstitut for ligestilling, også etnisk, for at sikre en videnskabeligt baseret politikudvikling.

Hvordan ser du på den nye generation af feminister herhjemme?

Jeg ser den som en tiltrængt fornyelse af den kønspolitiske debat efter nogle meget magre år. Jeg håber, den nye generation af feminister knytter an til den generelle genpolitisering, som den kommer til udtryk f.eks. i ATTAC, for de store ligestillingsfremskridt er altid kommet som led i større demokratiseringsprojekter.

Vi har fået et Ligestillingsministerium og en dertilhørende minister. Hvad synes du om det?

Det var på tide, at Danmark kom på niveau med de andre nordiske lande og resten af EU. Man kan også allerede se en styrkelse af regeringens ligestillingsarbejde, f.eks. gennem det kraftige fokus på ligeløn.

Hvad ville du kaste dig over, hvis du havde ubegrænsede økonomiske midler til rådighed?

Jeg har gevaldig lyst til at genfortælle de bedste historier i Dansk Kvindebiografisk Leksikon i andre medier, så de når ud over leksikonlæserne. F.eks. i kvindekulturelle tv-serier, der også blev rettet mod det europæiske marked. Eller i samarbejde med landets amatørteatre, der kunne opføre nyskrevne egnshistoriske spil i stedet for Sommer i Tyrol. Det kunne imødekomme tidens fatale mangel på fortællinger, der revitaliserer idealer om borgerskab og demokrati.

Hvad vil du bruge KRAKA-prisen til?

Til at promovere vores leksikon.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk