Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Edderkoppekvinden på Jagtvej

 

Biolog Line Sørensen lever ikke just op til den gængse opfattelse af kvinders belastede forhold til kryb. Hendes ph.d. projekt er edderkopper i den østafrikanske regnskov, hvor hun om natten har indsamlet over 14.000 af de kriblende rovdyr med de højst interessante adfærdsmønstre. Forums insektsky udsendte har mødt forskeren og hendes mange edderkopper - sikret bag sprit og glas på Zoologisk Museum.

 
FORUM/8.03.2001
- Edderkopper kan leve overalt og findes overalt! Ja, selv på Grønland, hvor de kravler af sted ovenpå sneen, lyder den ikke specielt beroligende oplysning begejstret fra Line Sørensen.
Hendes tålmodige smil fortæller, at hun ikke er uvant med omgivelsernes mere eller mindre angstbetonede undren, når hun beretter om emnet for sit ph.d. projekt – de otte-benede spindere.

- Bare rolig, der er altså ikke meget Araknofobi over mit projekt, siger den 33-årige biolog og henviser til Spielberg-filmen, der efter sigende spillede effektivt på masser af menneskers rædsel for edderkopper og disses eminente evne til at vække dobbeltfølelsen af gru og tiltrækning.

Og indrømmet. Der er langt fra skrækforestillinger om store lodne fugleedderkopper til de spinkle millimeterstørrelser, som Line Sørensen har liggende i sprit og glasrør på Zoologisk Museum. En hurtig panorering i lokalet kan dog godt give de fobiske tendenser ben at gå på. Overalt er borde, reoler og skabe befolket med glas fyldt med edderkopper i enhver tænkelig udformning. Både beherskede små og skræmmende store, spinkle stankelbenagtige, bastante tyksakker og fremmedartede eksotiske typer med besynderlige gevækster – alle med otte ben og otte øjne. Man er glad for den sprit.

Målet for ph.d. afhandlingen har været at udvikle nye indsamlingsmetoder, så man bedst sikrer, at flest insektarter beskyttes, når skovområder fældes. Metoderne vil med andre ord kunne give et billede af den biologiske effekt af at nedlægge et givent skovområde. Og Line Sørensens konklusion er, at man er nødt til at se på både skovbund og trækrone, hvis man vil have et sandt billede af artsrigdommen. Trækronerne, som er et forholdsvist uudforsket område, har nemlig sin egen fauna.

Samtidig indikerer hendes undersøgelse, at der findes mellem 5-15 millioner arter af organismer på jorden, mens der er op mod 300.000 edderkoppearter. Materialet – 14.700 edderkopper - har Line Sørensen indsamlet i de regnskovsbeklædte bjerge i Tanzania og i den panamanske jungle.

Line Sørensen er nu ved at lægge allersidste hånd på projektet med udgivelse af faglige artikler. Når hun ikke har travlt i sit nye job som projektadministrator under Danida i Udenrigsministeriet, er hun derfor at finde blandt sine insekter i Entomologisk Afdeling på Zoologisk Museum, hvor der er hældt kaffe op i de edderkoppe-prydede kopper.

- Jeg har tidligere beskæftiget mig med fluer og tusindben, men edderkopper er simpelthen de mest fascinerende. De kan leve overalt, der er så utroligt mange arter, og deres adfærd og specielle biologi er meget interessant og tit forskellig fra art til art. I Tanzania fandt vi f. eks. en slægt, man aldrig tidligere har set i Afrika, Choriozopes, der ikke spinder selv, men stjæler andre edderkoppers spind og derefter æder ejermanden. Og så er der dværgedderkopper, der benytter sig af lyde og lugte ved parring og derfor har en masse mystiske udvækster på krop og hoved, fortæller Line Sørensen og viser fotos af et eksemplar, der ligner elefantmanden i edderkoppeudgave.

Hun fortæller, at mange arter benytter sig af forskellige virkemidler for at tiltrække hinanden i forbindelse med parringen – nogle frembringer en slags musik ved at tromme på spindet, andre opfører danseritualer. Og det er sandt nok, at samfundsordenen indenfor de fleste edderkoppearter er matriarkatet udlevet i yderste potens. Hunnen fortærer simpelthen hannen rub og stub efter parringsakten. Man er ikke sikker på hvorfor, men eftersom hannen kun kan parre sig én gang, skyldes det muligvis, at hunnen ikke ser nogen idé i at have ham rendende rundt længere.
- Ja, og så er han jo også god og nærende føde for æggene, siger Line Sørensen med en praktisk tilgang til mysteriet, som der løbende forskes i.

Hunnen er i øvrigt ofte mere end ti gange større end hannen, så på den måde er der ingen problemer i at tage ham i en enkelt mundfuld. Det er dog ikke altid, at han-edderkoppen når at udfylde sin eneste betydningsfulde gerning i livet, før den stakkels fyr ender sine dage som hunnens frokost. Det kan nemlig også ske, hvis han kommer for skade at nærme sig med ønsket om parring, og hunnen ikke træffes i samme opstemte lune!

Alle edderkopper er rovdyr. Som Line Sørensen siger, har hun i hvert faldt aldrig mødt en vegetar. De har otte øjne, hvilket er smart, hvis man vil undgå bagholdsangreb i en verden fyldt med andre snedige rovdyr såsom fluer. De er udstyret med otte ben og de fleste udvikler gift, kan bide og også springe, endda med sikkerhedsline.

- Men derudover kan de være meget forskellige. Nogle plagierer deres omgivelser næsten på en prik. Et fascinerende eksempel findes blandt springedderkopperne, hvor nogle til forveksling ligner de myrer, de lever af og derfor kravler ubemærkede med ind i tuen. Det er umiddelbart kun de otte ben, der afslører dem.

Uanset hvor angstfremkaldende et forhold man har til edderkopper, er det svært ikke at
bevæges og forundres over deres smukke væverier.
Det imponerende arbejde udføres enten som hjulspind eller tæppespind alt afhængig af arten. Formålet med begge typer spind er at få føden til at gå i nettet. Og er edderkoppen selv i fare for at blive spist, så udløses sikkerhedslinen.

På bordet foran Line Sørensen ligger en lille del af hendes 14.700 edderkopper. Sorteret, siden omhyggeligt studeret og nu anbragt i sprit i glasrør med labels påskrevet art, indsamlingssted og dato. De er ikke store, mellem 3 mm og 3 cm.

- Jeg har valgt de små, fordi jeg synes, at de er de mest spændende. De optræder i flest arter og er derfor dem, man oftest ser. Jeg synes, at det er sjovere at forske i de almindelige arter frem for de få sjældne. Og så har jeg ikke noget kæledyrsforhold til edderkopper, og er derfor ikke så interesseret i de store.

Line Sørensen har tilbragt sammenlagt 3-4 måneder med at indsamle edderkopperne. Arbejdet foregik for størstepartens vedkommende i Tanzanias regnskov, hvor indsamlingen fandt sted i bjerge i 1700 meters højde. Der var flere gode grunde til at vælge Afrika, f.eks. er kontinentet blandt de steder i verden, hvor der findes flest edderkopper.

- I Danmark findes der ca. 500 arter, og til sammenligning fandt jeg 250 forskellige arter på blot een hektar i Afrika. Heraf var 80% af dem ukendte arter, som ikke har et navn. Derudover er der ikke tidligere forsket i artsrigdommen i kronetag kontra skovbund i Afrika, og samtidig kendte jeg både folk på Universitetet i Dar es Salaam og folk i skovene fra et af mine tidligere projekter om tusindben, fortæller Line Sørensen, der under indsamlingen samarbejdede med studerende fra Universitetet i Tanzanias hovedstad Dar es Salaam.

Før turen var en realitet, skulle Line Sørensen imidlertid overstå et krævende arbejde med at indhente tilladelser til indrejse, ophold, forskning og til at kunne bringe edderkopperne ud af Tanzania og ind i Danmark. Også vaccinationer og aftaler med folk på stedet skulle på plads, og så gjaldt det ellers om at planlægge udenom regntiden, hvilket ikke var helt let.
- Selvom jeg gjorde mig de hæderligste anstrengelser for at ramme rigtigt, lykkedes det ikke helt hver gang. Jeg skal love for, at jeg virkelig er kommet ud i nogle heftige regnskyl. Rigtig vådt vejr!

På indsamlingsturene tog Line Sørensen enten ud sammen med blot en enkelt tanzanisk assistent, eller de var en gruppe på 14, der drog ud i skoven og slog lejr i en måned af gangen. Universitetet i Dar es Salaam var i gang med et projekt om biller, så et samarbejde om indsamlingen var oplagt. Da regnskoven sine steder er temmelig vild i en hver betydning, krævede bedriften kyndige kendere. Line Sørensen og de afrikanske studerende allierede sig derfor med lokale medicinmænd og andre ældre mænd fra de små, isolerede landsbyer ved skoven.

- De kender skoven både når det gælder dyr og planter og kan vise vej. De er en stor hjælp og er samtidig utroligt interessant selskab. Det lokale skovvæsen lånte os biler, så vi kunne komme så langt, der var veje og derfra klarede vi turen til fods, indimellem ca. ni timers vandring, før vi slog lejr, siger Line Sørensen og fortæller på opfordring, at jo - der var dyr, som man mest er vant til se bag lås og slå i Zoologisk Have.

- En gang havde vi slået lejr i, hvad der viste sig at være, et leopardterritorium, og øhhh… der kunne man da godt blive lidt urolig, når man kunne høre, at de gik rundt om lejren og brølede. Der har også været bøfler og hyæner. En løve er kommet forbi, og aberne kom tit ned og kiggede for at se, hvad vi lavede.
Indsamlingsholdet havde aldrig våben med i junglen, udover hvis medicinmanden havde medbragt sin bue og pil. Røgen fra det tændte bål er nok til at holde dyrene på afstand.

Selve indsamlingen foregik først på natten og meget tidligt om morgenen, fordi vinden på disse tidspunkter ikke blæser op ad bjergene, forklarer Line Sørensen, der ikke, som man måske kunne tro, på dristig Tarzan-vis, klatrede op i trætoppene for at fange de spillevende edderkopper med de bare næver.

- Vi spændte et 100 x 1 kvadratmeter stort net ud under trækronerne og sprøjtede med en gift udvundet af krysantemum. Det er en bedøvende nervegift, som kun virker på insekter og som hurtigt nedbrydes. Kort efter rasler det så ned med alle mulige insekter. Derudover brugte vi stokke til at banke på stammerne med, for når edderkopper føler sig truede, springer de. Edderkopper i græsset blev indfanget med ketsjere. Ved jorden samlede vi insekterne i stubbe og under bark, hvor et mylder af ørentvister, tusindben, biller og edderkopper lever. Vi brugte selvfølgelig hænderne til at fjerne bark med, men edderkopper er meget skrøbelige, derfor indfangede vi dem med et støvsugeragtigt instrument, fortæller Line Sørensen, mens man sagtens kan komme på andre gode grunde til at holde hænderne på behørig afstand.

Men berøringsangst er ikke et problem, når man har valgt at drage til den afrikanske jungle for at indfange edderkopper. Den daglige høst af insekter blev hældt ud på et bord i lejren, hvorefter alle gik i gang med at sortere og lægge i sprit. Andre insekter blev også sorteret og siden sendt ud til forskere rundt om i verden, som et led i det internationale biologiske samarbejde. I det hele taget er sorteringen et omfattende arbejde. Line Sørensens egen finsortering hjemme på Zoologisk Museum har taget op mod et år.

Det meste af materialet er indsamlet i Tanzania, mens en mindre del stammer fra Panama, hvor Line Sørensen også har gode faglige kontakter. Her indsamlede hun sine edderkopper hængende i en gondol fastgjort til en 70 meter høj kran, der rejser sig langt inde i den panamanske jungle. Kranen, der i øvrigt er sponsoreret af danske midler, benyttes af biologer fra hele verden til indsamling af insekter i trætoppene.

Line Sørensen forsikrer, at hun ikke føler sig alene med sin passion for edderkopper. I Århus er en gruppe eksempelvis i gang med at forske i edderkoppers spind og selve tråden - et af de stærkeste materialer, der findes. En forskning som bl.a. rumforskere på NASA følger intenst. Der laves forsøg med edderkoppegift i forbindelse med kræftbehandling. Og hvert år mødes alle edderkoppeinteresserede fra hele verden på en ugelang international edderkoppekongres, hvor den seneste forskning på området fremlægges og hvor der tales edderkopper i al almindelighed…

- Har du aldrig været bange for edderkopper?

- Nej, det har jeg ikke, men jeg tror mange er det, fordi edderkopper ofte optræder, hvor man mindst forventer det, f.eks. lige pludselig i håndvasken eller i badekarret. Ligesom bier, er edderkopper dér lige pludselig – de er hurtige og man kan ikke kontrollere dem. Men når man er ude i skoven, hvor man ved de lever, så er det noget helt andet.

De eneste dyr, Line Sørensen ikke bryder sig om, er slanger, men mest fordi mange af dem er giftige, og hun ikke kender dem godt nok til at vide hvilke, der er farlige.

- Men er edderkopper ikke også tit farlige?

- Jeg er ked af at bryde illusionen, men det er faktisk sjældent, at edderkopper er farlige. Okay, jeg har da mødt et par sorte enker i Afrika, og i Panama så jeg også nogle, der ikke er så sunde at blive bidt af, men de fleste er ikke farlige.

Line Sørensen viser ned på Zoologisk Museums lager for insekter. Vi vandrer ned ad trapper og ud af lange gange, hvor væggene på hver etage er malet i hver sin farve, så de ansatte kan finde rundt i den store animalske bygning, hvor den velkendte museumsdel kun fylder ganske lidt af ejendommen på Jagtvej. På borde langs de kulørte mure, står her og dér forskningsmateriale, f.eks. et par interessante glas fyldt med sammenfiltrede slanger.

Det føles som om man er med i Nattevagten, da Line Sørensen låser den massive metaldør op og et langt halvmørkt lokale med hyldevis af glas med døde insekter i åbenbarer sig. I lange rækker står de opdelt efter arter - skorpioner, tusindben, edderkopper, guldsmede, græshopper osv.

Årstallene går langt tilbage for nogle af insekternes vedkommende. Line Sørensen tager resolut et glas ud, åbner det og tager et glasrør med nogle edderkopper i op for at vise, hvordan de ser ud på tæt hold. Det er bestemt betænksomt - også da hun rækker et meget spændende glas fyldt med femkrone-store basser af nogle lysebrune edderkopper frem til nærmere øjesyn, men udsynet er faktisk glimrende på en lille halv meters afstand.

Der er ikke mange edderkopper i Udenrigsministeriet, hvor Line Sørensen det næste halve år er ansat som projektadministrator på ENRECA-projektet under Danida. Alligevel har hendes ph.d. været medvirkende til, at hun fik jobbet. ENRECA er et samarbejde mellem universiteter i Danmark og universiteter i udviklingslande. Man arbejder ud fra ideen om, at egen forskningskapacitet er en af forudsætningerne for et lands udvikling. I alt støtter ENRECA godt 50 lokale forskningsprojekter verden over indenfor sundhed, landbrug, biologi, miljø og samfundsfag.

Line Sørensen er godt tilfreds i sit nye job, men det er en tidsbegrænset ansættelse, og hun håber derefter igen at kunne hellige sig edderkopperne. Faktisk er hun allerede i fuld gang med planerne om et samarbejde med biologer i Panama.

- Vi håber at få et forskningsprojekt op at stå – de har ingen specialister i edderkopper i Panama, så der kommer jeg ind i billedet. De er faktisk allerede begyndt at sende edderkopperne til mig, så der bliver jo nok en del arbejde med at føre data på dem, lyder det forventningsfuldt fra Line Sørensen, der, modsat så mange andre, med rette kan spørge ”mon der er edderkopper i posten i dag?”.

Anne-Mette Klausen er freelance-journalist i København
 
Læs mere
Arachnology - Silk and webs

Edderkopper i Danmark
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk