Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Journalistik med kønsbrillen på

 

 

 
FORUM/Stockholm 29.11.2000 Anna Danielsson er arbejdsmarkedsreporter på Svenska Dagbladet, en af Sveriges største morgenaviser, og hun har ambitioner om at have et kønsperspektiv på sit stofområde. Derfor deltog hun i seminaret om køn og økonomi, arrangeret af Sveriges nationale sekretariat for kønsforskning, sammen med 30 andre journalister.

- Køn skal indgå i min dækning af arbejdsmarkedet, eftersom alt, der har med arbejdsmarkedet at gøre, ofte berører kvinder og mænd på forskellige måder. Men det er lige så vigtigt at skildre forholdet mellem såvel arbejdere og tjenestemænd, høj- og lavindkomstgrupper som højt- og lavtuddannede.

Anna Danielsson meldte sig til seminaret på eget initiativ, fordi hun så en mulighed for at koncentrere sig om kønsperspektivet. Det var ikke noget problem at få fri. Tværtimod var flere af hendes chefer på redaktionen af Svenska Dagblads Erhvervssektion, tilfredse med at hun deltog. Mange på redaktionen er interesserede i kønsspørgsmål.

Gunnel Forsberg, professor i kulturgeografi og en af de seks forelæsere på seminaret, mener imidlertid at et kønsperspektiv nemt kan blive problematisk.

- Det er givetvis godt, at journalister tager køn i betragtning. Men det gælder om at være opmærksom, for de kommer let til at havne i det samme dilemma som forskerne. Når man synliggører kvinders og mænds ulige vilkår, findes der altid en risiko for, at man samtidig cementerer ulighederne.

Seminaret, der varede to dage, var det første af to seminarer for journalister om kønsforskning og kønsperspektiv i dette efterår. Med seminarerne forsøger det nationale kønssekretariatet at imødekomme de mange spørgsmål, det har fået fra journalister siden åbningen i 1998. Tanken var bl.a., at give journalisterne up-to-date viden med hjem om, hvordan man finder frem til kønsforskningen, og at give tips til reportageideer.

- Man mærker en større bevidsthed om betydningen af køn hos mange journalister i dag, siger Lena Olson, redaktør af sekretariatets tidsskrift Genus(Køn)og initiativtager til kurset. Alligevel synes hun, at kønsperspektivet ofte mangler i medierne.

På Svenska Dagbladets redaktion har man indset, at der skal rettes op på den skæve fordeling mellem mænd og kvinder i avisen.

- En gang imellem tæller vi billeder og konstaterer, at der er for mange slips, siger Anna Danielsson. Det forsøger vi at modvirke ved at få kvinder med i nyhedsreportager. Vi kigger på, hvor mange kvinder og hvor mange mænd, der findes, og hvilke funktioner de har i reportagen. Og så spørger vi os selv, hvad vi skal gøre ved overvægten af mænd.

- Man kan interviewe repræsentanter for erhvervslivet, som beklager, at der mangler kvindelige ledere. Men som reporter er jeg på udkig efter konkret viden om, hvad overvægten af mænd skyldes. Hvis der findes gedigen forskning på dette område, så vil jeg erstatte udtalelsen med den.

På seminaret fremlagde Gunnel Forsberg et eksempel på, hvordan et kønsperspektiv kan afdække en hengemt side af virkeligheden. Det drejer sig om et studie af Gnosjö, et industrikommune i Sydsverige. Det er en kommune, der er blevet hyldet i medierne, fordi den har fået småindustrien til at blomstre med fuld beskæftigelse til følge. Den fremstår som et mirakel, eftersom der ikke skete en afmatning af tilvæksten, selv da der var lavkonjunktur i 1990'erne.

- Men da jeg hørte, at kvinderne i Gnosjö havde usædvanlig mange nedslidningsskader,forstod jeg, at der er nogen, der betaler for fremgangen, fortæller Gunnel Forsberg.

I begyndelsen af 1990'erne foretog hun en analyse af svenske kommuner ud fra et kønsperspektiv. Da dukkede Gnosjö op igen. Det viste sig, at der bag om de mange fremgangsrige mandligt ledede småforetagender fandtes deltidsarbejdende eller arbejdsløse kvinder. De havde ofte højere uddannelser end deres mænd, men fik alligevel lavere løn og havde ansvaret for hjemmet. Til billedet hører, at den offentlige børne- og ældreomsorg er dårligt udbygget.

Sådan er bagsiden af den beundrede "Gnosjöånd". Lavmælt og sagligt afdækker Gunnel Forsberg en skjult sandhed: At vækst på alle områder undertiden synes at stå i modsætning til ligestilling.

Anna Danielsson sætter pris på foredrag, der på denne måde kommer med klare oplysninger.

- Jeg har brug for hårde facts, når jeg skal argumentere for, at vi skal have et kønsperspektiv med, siger hun.

Gunnel Forsbergs Gnosjöstudie er en del af den statslige "Kvindemagtudredning. Om magt og køn" (Kvinnomaktutredningen. Om makt och kön på sporet af offentlige organisationers forvandling) som blev udgivet i 1997. Men undersøgelsen er næsten ikke blevet citeret i massemedierne, selv om den behandler et emne, som er særdeles relevant. Mange journalister er ikke vant til at betragte økonomiske forhold ud fra et kønsperspektiv. At man kan forklare køns-uligheder med regionale forskelle er endnu mere aparte for de fleste.

Gunnel Forsberg forklarer, at hvor man befinder sig rent geografisk har betydning for hvordan køn konstrueres. Der findes regionale forskelle på, hvordan mænd og kvinder opretter hvad hun kalder "kønskontrakten" alt efter traditioner, kultur og religion. Med kønskontrakt mener hun en slags uformel overenskomst mellem kønnene.

- Det er et udtryk jeg synes om, for det viser at alle er aktive medskabere af kønskonstruktionen. Og at den kan forhandles.

Selv om den ikke synes at begunstige kvinder, bliver den traditionelle kønskonstrakt som den i Gnosjö opretholdt af begge køn. Den indebærer, at der er én hovedforsørger for familien og at kvinder arbejder deltids.

- Man kan måske ikke tale om manglende ligestilling, uden at tage i betragtning, hvordan man ser på mandlighed og kvindelighed. Man kan sige at den biologiske model gælder i områder som Gnosjö, hvor den traditionelle kønskontrakt findes. Og den indebærer, at det anses for vigtigt og agtværdigt at være mor og hustru.

- Men selvom om disse kvinder vil være mødre og hustruer, kommer de i længden til at blive frustreret over ikke at bruge deres uddannelse og at have en lav løn, siger Gunnel Forsberg.

Ved at stille andre spørgsmål, og se sagen fra nye vinkler, kan kønsforskningen "vride" virkelighedsopfattelsen. Gnosjömodellen er mange gange blevet fremstillet i medierne som en opskrift på vækst og mange steder i Sverige vil forsøge at importere modellen. Men Gunnel Forsberg mener at Gnosjömodellen er en livsfarlig vej.

- Den eneste fornuftige fremgangsmåde, er at have befolkningen med sig. Det tror jeg aldrig man får med denne model. Kvinderne kommer ikke til at blive boende under disse vilkår. Man kan allerede nu se, at kvinder flytter fra Gnosjö, mens mænd flytter til.

I stedet for blindt at tro på én model for vækst, burde man spørge sig selv, hvilken social infrastruktur, der er gunstig for kvinder, mener Gunnel Forsberg.

- Jeg forestiller mig for eksempel forskellige former for hjemmeservice med færdiglavet mad eller vareudbringning. På den måde kunne man undgå, at kvinder og mænd bliver faset ud af arbejdslivet, når de stifter familie.

Det er jo fint at sige, at man skal deles om husarbejdet, mener hun. Men den helt ligestillet kønskontrakt findes ikke, selv om man i storbysregionerne næsten kan tale om en ligestillet eller modernistisk kontrakt, idet kvinder findes i politik, på mellemlederniveau og børnepasningsordninger er udbygget.

De øvrige fem forelæsere fra forskellige fag og universiteter rundt omkring i Sverige bidrog med flere eksempler på, hvordan meget af det, der fremstår som kønsneutralt i mediernes dækning i virkeligheden har forskellige konsekvenser for mænd og kvinder.

- Vær opmærksom på kausalitet, advarede Agneta Stark, gæsteprofessor ved Tema Genus i Linköping og så ud over forsamlingen.

I hånden holdt hun et lille avisudklip, som fortalte at ligestilling forårsager kræft.

- Men, sagde hun, der findes ingenting som viser, at de to fænomener hænger sammen, selv om de optræder samtidigt.

Flere af foredragsholderne var omhyggelige med at påpege, at kønsforskning ikke kun handler om kvinder. Når man bringer kvinder som ledere på banen, skal man også bringe mænd som ledere på banen.

Kursusdeltagerne fik også en konkret lektion i, hvordan man får mest muligt ud af interviews med forskere.

"Læs på stoffet" var det råd som Anna Wahl fra Handelshøjskolen i Stockholm gav.

Hun og kollegaen Charlotte Holgersson fortalte, hvordan de gerne ville mødes af journalister. Som forskere i køn og organisationer, får de ofte stillet spørgsmål om forskellen på mandlig og kvindelig ledelse. Det er noget, de helst ikke vil svare på, eftersom de ikke selv anser definitionen som gyldig. I stedet efterlyste de informerede spørgsmål med fokus på forskningen. De mener, at journalister sjusker med at skelne på spørgsmål om forskningsresultaterne og på spørgsmål om selve baggrunden for forskningen.

Anna Wahl og Charlotte Holgersson vil gerne opfatte interviewet som en samtale. Men det er ikke noget alle journalisterne kan lide. De vil tværtimod undgå for meget indforståethed med forskeren: Kønsforskere skal stilles op mod væggen på samme måde som andre eksperter.

Mimmi Palm er freelance journalist i Stockholm.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk