Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Hjerneflugt II

 

Det er ikke et tab, men en samarbejdsmulighed, at danske kønsforskere forlader Danmark til fordel for svenske professor-stillinger. Det siger Joan Conrad, prorektor på Københavns Universitet. Prorektor Karen Sjørup på RUC er uenig. Vi har fulgt op på historien.

 
FORUM/28.9.2000 Redaktionen fik en god idé: Efter artiklen om Hjerneflugt over broen som beskrev tre danske kønsforskeres nye karrierer som professorer i Sverige, skulle der en opfølger til: Hvorfor må danske kønsforskere søge til Sverige for at få professorater indenfor deres forskningsfelt, og hvorfor findes der ikke ét eneste professorat i Danmark med fokus på kønsforskning?

Hvad er med andre ord stopklodsen i det danske system?

Vi ville gerne have talt med rektoratet på Århus Universitet, al den stund den ene af de tre kvinder, Drude Dahlerup, før sit svenske professorat i Stockholm var ansat som lektor dér.
Enten var vi bare uheldige, eller også vakte emnet ikke den store begejstring, for det viste sig - trods e-mails, telefonsamtaler med sekretærer og endda aftaler om opringninger på udvalgte tidspunkter - nærmest umuligt at trænge igennem til en kommentar.

Travlhed, rejser, årsfest og mere travlhed lød begrundelserne for de forgæves kontaktforsøg.
Efter tre uger blev projektet "Spørg Århus" droppet.
I København, hvor den anden af de tre kvinder, Bente Rosenbeck, er ansat som lektor, var der mere lydhørhed.

Rektor Kjeld Møllgård kunne godt nok ikke deltage i artiklen på grund af travlhed, men prorektor Joan Conrad var imødekommende og fandt tid i kalenderen til et telefon-interview.

Indledningsvis mente hun, at artiklens formulering om et "braindrain" af kønsforskere fra de danske universiteter var lidt voldsom:
- Man kan kun fra dansk side glæde sig over, at de får professorater, men jeg synes ikke, der er tale om et braindrain - sagt uden at fornedre dem. I stedet viser man overfor en dansk universitetssammenhæng, at der er nogle muligheder. Der er heller ikke nogen tradition for vældig specifik kønsforskning i Danmark. Vores kønsforskning er jo meget langt hen vældigt knyttet til det, der foregår i de faglige miljøer. Jeg siger ikke, at den har den størrelsesorden, den skal have. Man står ikke i nogen stærk position, det er helt evident, men jeg synes alligevel, at når man kigger rundt på de faglige miljøer, så der sker noget, selvom det går langsomt. Der foregår noget på medicin, noget på jura og noget på humaniora, hvor vi jo også har Center for Kønsforskning, sagde Joan Conrad.

Mange universitetsområder skriger på flere forskningspenge og større forskningsmuligheder, og for en slunken og udsultet forskningsverden er det derfor svært at bakke op om ressourcer til kønsforskning frem for noget andet:
- Jeg synes stadig, der er en urimelig skæv fordeling på mange forhold. Men det er altså også meget svært at stå på toppen og skrige halleluja til den måbende forsamling, der ikke er en dyt interesseret i, at kønsforskning skulle være noget specielt.

- Og det er din fornemmelse?
- Ja, man skal råbe meget højt.

- Dit argument om, at kønsforskning er en integreret del af det faglige miljø lader ikke til at tilfredsstille kønsforskerne?
- Nej, det gør det ikke, og det kan jeg da også godt forstå, det ikke gør. Men med vores universitet, som er meget traditionelt og med meget store økonomiske problemer, da er det altså uendeligt svært at skabe lydhørhed. Så i stedet for at sige "braindrain", ville jeg sige: Så, nu har vi nogen i de nordiske lande, som vi kan samarbejde med. Vi har faktisk allerede et samarbejde med Lunds Universitet, og nu er der endelig noget dér for dem, der specielt interesserer sig for kønsforskning og som kan tage over til Bente Rosenbeck, når hun engang starter.

Det er Joan Conrads vurdering, at Bente Rosenbeck får en større gennemslagskraft og kan tale med større styrke i Lund, end hun har kunnet gøre det herhjemme.
- Og det hænger sammen med, at hun ikke kommer til at sidde som en enlig svale derovre. Det har hun på mange måder været på Københavns Universitet, og hun har gjort, hvad hun kunne, men én svale gør jo ingen sommer. Men derovre kommer hun ind i et miljø, og det er også et miljø, der måske i større udstrækning kan trække på vores studerende, som har den interesse, fordi der er større mobilitet mellem København og Lund. Det kan vi kun glæde os over, så for mig er det altså ikke et "braindrain".

- Er det et ressource- eller holdningsspørgsmål, at der ikke findes professorater med fokus på køn?
- Jeg tror ikke, man kan skille det ad. Det er svært at finde ressourcer, så primært er det nok et ressourceproblem. Jeg synes, der er mange alvorlige problemer på universiteterne, hvor alle føler sig trængt, så det er bestemt ikke ond vilje; men det er da helt givet, at der er en meget mere aggressiv ligestillingspolitik, også fra politisk hold, både i Sverige og Norge, og jeg føler mig overbevist om, at det har indflydelse på ressourcefordelingen dér. Både ligestillingspolitikken og den etniske ligestillingspolitik er meget mere formuleret i Sverige.

Forskningsminister Birthe Weiss (Soc.) er i færd med at reformere universiteternes stillingsstruktur, og et af punkterne går ud på at oprette 300 nye professorater, som især skal gå til yngre talentfulde forskere. Kunne Joan Conrad så forestille sig, at ét eller nogle af disse reserveres til kønsforskningen?
- Antallet af nye professorater, der tildeles de forskellige universiteter er endnu ikke blevet afgjort fra ministeriets side og heller ikke proceduren - så der er et stykke vej endnu. Svaret må vel nærmest blive "måske eller måske snarere ikke" , når man tænker på det opsparede behov og de traditionelle holdninger.

Hun mener dog ikke, at de tre lektorers udnævnelser til professorer i Sverige får danske universiteter til at læne sig tilbage og tænke: "Nu behøver vi ikke spekulere mere på det!"
- Her i København glæder vi os over Bentes ansættelse, og så vil jeg sige, at netop fordi vi kender hende, er der meget større chancer for, at en samarbejdsaftale med accept fra flere studienævn kommer i orden. For Bente ved jo, hvad kravene er i en dansk sammenhæng. Jeg mener faktisk, at hvor er vi heldige, at hun er blevet professor derovre. Det er ikke et tab, men en kæmpe samarbejdsmulighed!

Forums redaktion forlagde RUC prorektor Karen Sjørup Joan Conrads udtalelser. Netop nu synes der at være en øget interesse for kvinde -og kønsforskning, siger Karen Sjørup. Der er en ny bølge i gang og derfor synes hun, at det chokerende at man vil gemme den gamle viden væk. Karen Sjørup har været aktiv kvindeforsker i mange år.

- Synes du at Joan Conrad har ret i, at der ikke er tale om et "braindrain"?
- Joan Conrad har ret i, at det er fint at have egne forskere placeret i Sverige. Men det er da et problem, at flere kvinder med fuld meritering søger til udlandet og får jobs, hvor der lægges mere vægt på meritering end konkurrence. For der er tale om et "braindrain". Ikke mindst i den forstand, at vi ikke har fået tilsvarende forskere fra de nordiske lande placeret i Danmark. Kvindeforskningen har i øvrigt hele tiden arbejdet sammen med de andre nordiske lande på mange forskellige måder bl.a. gennem ph.d.projekter.

- Joan Conrad argumenterer også med, at der ikke er nogen tradition for vældig specifik kønsforskning i Danmark og at den er knyttet til de faglige miljøer. Hvad synes du om den analyse?
- Hvis man ser på kønsforskningen - eller kvindeforskningen som der reelt er tale om - har den været uhyre produktiv. Det er da en styrke at kønsforskningen er mainstreamet ind i fagene - men det er ikke det samme som, at den ikke eksisterer som forskningsfelt. Det har hun ikke ret i.

På de danske universiteter har der indtil for nyeligt eksisteret selvstændige centre for kvinde- og kønsforskning. Men trenden er, at disse centre fusioneres med større centre. F.eks. er CEKVINA på Århus Universitet nu under Center for europæiske kulturstudier, og Center for kvinde- og kønsforskning på Københavns Universitet er under Institut for nordisk filologi. Den samme udvikling gør sig gældende i Odense.

- Jeg synes det er problematisk, at der er ikke et eneste center for dansk kvindeforskning på noget dansk universitet. Der har været undervisningscentre - men ikke decideret forskningscentre. Jeg har for nyligt været med til at indvie forskningscentre for f.eks. turisme og ungdom. Der er ikke nogen, der kræver at denne forskning mainstreames, men det er et krav man stiller til kvindeforskning.

- Der bliver ikke lagt op til, at der skal laves kvindeforskningscentre tværtimod nedlægges de eksisterende centre. Og det er en uhyggelig udvikling. Man synes at mene, at nu har vi fået ligestilling - så er der ingen grund til at have det som forskningsområde. Det er et problem for kvindeforskningen, at der er så få kvinder, der er placeret i magtfulde stillinger.

- Ville kvindelige professorater styrke kvinde- og kønsforskningen i Danmark?
- Mere end at tale om professorater til kvinder er det interessant at tale om professorater til kvindeforskning - det ville gør det til et forskningsfelt - i stedet for som man gør nu - at afvikle det som forskningsfelt.

- Hvorfor er kvinde- og kønsforskningen så vigtig?
- Kønnet er den mest gennemgribende sociale kategori og hvis man undlader videnskabeligt at italesætte den, sker der en diskursiv undertrykkelse af kvinder. Jeg har lige holdt et oplæg om, hvordan man får flere mænd i sygeplejen. Der er ikke nær så mange kvinder, der vil være sygeplejerske længere og man bliver nødt til at have i mændene, hvis vi vil plejes når vi bliver gamle og syge. Så ude i verden er køn en meget vigtigt diskussion.

- Vi er mange kvindeforskere, der holder foredrag, seminarer og kurser om kvinder og køn rundt om i landet på institutioner. Der er stor efterspørgsel efter vores ekspertise - men det opdager universiteterne ikke.

Annette Bjørg Koeller er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk