Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

De følsomme ord

 

Ord er fyldt med billeder og associationer og kan virkelig få sindene i kog hos mange. Blot ikke sprogforsker Pia Jarvad, der bl.a. holder øje med nye danske ord.

 
FORUM/21.7.2000 Et af de nye ord, som sprogforsker Pia Jarvad lige akkurat ikke nåede at få med i sin 1999 ordbog Nye ord, er magtpar. Altså magtfulde par som f.eks. Poul Nyrup og Lone Dybkjær, Jytte Hilden og Mogens Lykketoft osv. Ordet er naturligvis hentet og oversat fra det engelske power couples, som først og fremmest tæller Bill og Hillary Clinton, Tony Blair og Cherie Booth osv.

Om tyve år, når tiden omkring årtusindeskiftet skal beskrives, er magtpar sikkert et af de ord, som en samfundsforsker vil hive frem som symbolsk vignet for denne periode. Det signalerer, at det ikke længere er nok at tale om magtens mænd for at forstå magtens finurlige veje - og at det er acceptabelt, at kvinder gift med magtfulde mænd også har deres egen karriere og ikke længere må nøjes med at føre en dekorativ tilværelse som arm candy.

Ord er på mange måder et spejl af en samfundsudvikling, og det er da bl.a. også det, der gør dem interessante at arbejde med for seniorforsker Pia Jarvad på Dansk Sprognævn.

- Det er jo utroligt illustrativt, når man f.eks. siger strømpebukser, det fik vi i 1957. Folk får en aha-oplevelse, når de hører et bestemt ord og husker dermed en bestemt tid.

Jarvads primære opgave er først og fremmest at følge det danske sprog og opsnappe og registrere nye ord. Der kommer godt 300 til om året i snit, og hun følger med via aviser, tidsskrifter, bøger, radio og tv - og hvad andre mennesker siger.
Mange af de nye ord som magtpar kommer for tiden fra engelsk, og det er noget, der kan få debatten til at rase. Der er for mange engelske ord, og de underminerer det danske sprog, er nogle af hovedanklagerne mod den engelske indflydelse.

Debatten om det "truede danske sprog" er bestemt ikke ny. Fra sin foredragsmappe hiver Pia Jarvad en kopi af en artikel fra Aktuelt i 1969. Overskriften er dramatisk: "Datamaskinen og beatmusikken ta'r livet af vores sprog". Og videre: "Snart kan vi måske kun bruge dansk, når vi snakker om hakkebøffer og vejr". Den daværende formand for Dansk Sprognævn udtaler: "Det danske sprog har altid været hårdt trængt, men det er rigtigt, at der med de større internationale relationer i dag er en langt større fare for vort sprog end nogen sinde tidligere. Det er en realistisk tanke, at al administration, undervisning og forretning om 20-30 år vil foregå på engelsk, simpelthen på grund af de større europæiske markedsdannelser".

Sådan gik det som bekendt ikke, men det er præcis samme skrækvisioner, der manes frem i dag.

- Nogen mener, at den engelske indflydelse er meget mindre end den middeltyske i 12-1500 tallet, mens andre siger, at det ER meget. Jeg indtager nok en midterposition i den diskussion. Jeg synes, man lægger mærke til den engelske påvirkning. Ordene fylder om ikke andet meget i det psykiske/mentale landskab. En af grundene til, at det stikker i øjnene er, at de er svære at udtale for dem, der ikke kan engelsk og svære at håndtere skriftligt. De fylder, fordi de er indholdsmættede. Hvis ikke du forstår et engelsk låneord i en sætning, ja så forstår du ikke hele sætningen. Du bliver lukket ude, og det bliver så et problem for det demokratiske samfund. Det er en overdrivelse at tro, at vi alle kan engelsk - og danskerne har i øvrigt en noget overdreven ide om deres eget engelske, siger Jarvad

Danmark har dog altid optaget låneord udefra, ord som vi i dag tænker på som "pæredanske".
- Kirke, biskop, og præst er oprindeligt oldengelske ord og helt tilbage fra 11-1200 tallet, hvor kristendommen kom til Norden via forkyndelsen. Sofa, divan og alkove er fra arabisk, briks er nordisk, divan er persisk, futon japansk, kasse er latin, køje latinsk, hollandsk og tysk. Madras er oprindeligt arabisk, seng er nordisk. Ord som arbejder, borger, borgmester, frue, farve, frokost, handle, kor, lykke, måltid og rotte er tyske ord fra 12-1500 tallet taget fra tysk talesprog. Så kom der en periode med tysk skriftsprog, der påvirkede dansk, og herefter var der en fransk bølge i 1600 tallet. Der får vi affære og balkon. Via højtysk i 1700-tallet får vi bl.a. ord som billig, fersken, fornem, gevær og sveske. Ord, som ingen føler sig truet af i dag.

Dansk Sprognævn kan ikke vedtage ord, men være med til at anbefale nye ord som erstatning for f.eks. de engelske.
- IT branchen er udskældt for at være meget engelsk-påvirket, men det er faktisk en branche, som er meget bevidst om det engelske, og som gerne vil ha', at Dansk Sprognævn danner danske ord i stedet for de engelske. F.eks. foreslår vi e-post i stedet for e-mail, poste i stedet for maile, hjemmeside i stedet for homepage, og det er jo gode og allerede ret etablerede udtryk. Det er vores indtryk, at folk synes, at vores arbejde stort set er meget fornuftigt, og de retter sig derfor i stor udstrækning efter vores anbefalinger. Hvis folk har chancen for at spørge selv, er rådgivningen heller ikke noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem. Det er nok en vigtig forudsætning, for at et sprognævn fungerer. Vi skal ikke ikke rende rundt og slå folk i hovedet.

Men når Jarvad foreslår brugen af e-post er det først og fremmest af demokratiske hensyn, og ikke af nationale følelsesmæssige årsager.
- Der er en masse følelser på spil i forhold til ord, og det er også nationalisme, som jo ikke altid er så yndig - så bliver det meget politisk. Jeg kan ikke følge den tankegang, at det skulle være bedre at sige e-post for at være national, mere dansk. Det ville smage af sproglig etnisk udrensning - og det er ikke meningen, at man har en statsinstitution, der gør den slags ting. At der er nogle enkeltpersoner, der gør det, hører vel med inden for demokratiets rammer.

Selv har hun et meget nøgternt forhold til ord og slet ingen yndlingsord.
- Når man beskæftiger sig med sproget så meget, som jeg gør, så ved jeg, at det er en form for besjæling af ordene. Når nogen f.eks. siger, at de ikke kan lide managementsprog, så er det ikke fordi, de ikke kan lide managementsprog, men fordi de ikke kan lide management. Der er ikke nogen, der kunne drømme om at blive fornærmede over, at automekanikere har deres fagsprog. Hvorfor skulle managementfolket så ikke også have deres fagsprog? Det er tilfældigvis engelsk, fordi faget kommer derfra.

Nogle gange kommer de engelske ord via deres fag, men andre gange vælger man at importere engelske ord for at erstatte gamle, som er blevet for belastet af for mange bestemte associationer.
- Det er jo på den måde at engelsk har så god en funktion - fordi man - svup! - kan hente et andet ord udefra, som er uden konnotationer og lokal baggage.
For vi kender ikke engelsk godt nok til at vide, hvilke tilknyttede betydninger det har der, hvor det kommer fra. Men så får ordene selvfølgelig efter et stykke tid masser af nye konnotationer her.

Det udskældte begreb ligestilling er f.eks. nu ved at blive erstattet af ordene mangfoldighed og mainstreaming hentet fra amerikansk, hvor ligestilling inkluderer alle grupper i samfundet og ikke bare mænd og kvinder. Som Pia Jarvad forklarede sidste år her i bladet i artiklen Fra minusord til plusord:
- Mangfoldighed er et plusord lige nu, hvor emner som økologi og dyrearternes beståen er oppe i tiden. Ordet ligestilling derimod signalerer noget med at være lige jævne, i stedet for at være lige vidunderlige og unikke. Ligestilling associerer til at gå efter laveste fællesnævner og at skabe begrænsninger og adgangskontrol for halvdelen af befolkningen, nemlig mændene.

Diversitet slår i høj grad på den mangfoldighed i naturen, som mennsket er ved at ødelægge, og som vi derfor er meget bevidste om, at vi skal værne om.

Ligestilling og ligebehandling er belastet af en både negativ og altmodisch klang.
- De unge piger kan ikke bruge det ordforråd fra kvindebevægelsens vorden i 60'erne og 70'erne, og de har nok ikke skabt noget selv endnu. Der er selvfølgelig Fisseflokken. Nu har jeg ikke læst bogen af samme navn, men jeg tror måske ikke, at man vil finde så mange nydannelser, fordi det kræver en ideologi og også lidt gruppedannelse, for mange ord er jo netop opstået, fordi de skal bruges til at markere gruppen. Når nyfeminismen ikke endnu har etableret sig så meget som gruppe, så hindrer det også, at man får slået de gamle "feltråb" ihjel.

Ud over at registrere nye ord til ordbogen og det almindelige arbejde for sprognævnet arbejder Pia Jarvad for tiden på et projekt om konflikten mellem almensprog og forsikringssprog. Hvor det ikke er et spørgsmål om at forstå teksten, men om at tolke.
- Hvis der f.eks. står i policen, at forsikringen dækker sportsrekvisitter, og man får stjålet sit sejlbrædt, så kan vi i nævnet få spørgsmålet - er et sejlbræt en sportsrekvisit eller et søfartøj? Forsikringen siger, at det er ikke en sportsrekvisit, men et søfartøj og så dækker forsikringen ikke. Hvad er det så, hvilken kategori tillhører sejlbrættet? Man snakker om, at man altid skal huske at læse det, der står med småt i forsikringer, men i virkeligheden drejer det sig om noget andet. Vi tolker indholdet forskelligt, alt efter om vi står på den ene eller den anden side.
- Jeg vil med projektet vise, hvordan man kan beskrive denne konflikt ud fra den kognitive semantik og dermed forsøge at komme med et beskrivelseapparat, som andre kan benytte sig af ved afgørelser af samme type. Måske kan det pege på, hvor man kan sætte ind, hvis man skal gøre nogle af definitionerne noget mere entydige. Forsikringsselskaber gør sig meget umage med policerne, men man kan ikke være udtømmende. Og det står ikke nævnt i policerne, at der er flossede kanter i definitionerne og de begreber, de bruger.

Jarvad er også med i et fælles nordisk sprogprojekt, der med ensartede undersøgelser skal kortlægge holdningerne til engelsk i de tre forskellige nordiske lande.
- Man kan godt forestille sig, at holdningerne i landene er forskellige, for vi ved jo i forvejen, at sprogklimaet - som er kodeordet her - er forskelligt. I Norge med den meget puristiske holdning med to varianter af norsk og en meget bevidst holdning til sproget. Så har man Danmark, som er mest knyttet til Europa af de tre lande og meget orienteret sydpå. Vi har altid været brohovedet til Europa og har dermed også et mere afslappet holdning til låneord. Sverige ligger sådan midt imellem, og har nok en lille smule flere franske låneord pga. kongehusets forankring i Frankrig. Der er nok et overklassesprog fra den tid, som er sunket ned, men ellers er det stort set de samme låneord, vi har.
- Det hører også med til projektet at beskrive hvilken funktion brugen af engelsk har. Selvfølgelig kan vi konstatere at engelsk i f.eks. reklamer er prestigegivende for en vare, men der kan være andre funktioner. Blandt unge kan engelsk være gruppemarkør eller have slangkarakter.

Hvis Jarvad selv kunne bestemme og fik en stor pose penge og to års orlov til et forskningsprojekt, ville hun lave en systematisk beskrivelse af, hvordan den engelske indflydelse indpasses i dansk orddannelse og om indflydelsen forrykker orddannelsesmønstre, eventuelt også giver nye mønstre.
 
Læs mere
Prøv dine staveevner hos
Dansk Sprognævn

Aalborg Universitetsbibliotek har samlet interessante links under
Virtuelt Bibliotek for Sprog og Internationale Kulturstudier
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk