Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Porno fra en mandlig synsvinkel - Del 1

 

Artiklen her er bl.a. et forsøg på at imødekomme Katrina Schelin, der i sin kronik Den chokerende sandhed (21. marts 2000 i Berlingske Tidende) udfordrede mænd til at fortælle om deres oplevelse af porno, og om "hvordan det påvirker deres seksualitet at blive fremstillet som analfikserede, halv- eller helvoldelige undertrykkere". (Schelin er medredaktør af den nyfeministiske antologi Nu er det nok. Red.) Ervø skitserer her forskellige teoretiske bidrag til porno-debatten. Hovedvægten er lagt på bidrag, der enten er skrevet af mænd eller sætter spørgsmålet om det maskuline i centrum for deres forståelse af porno.

 
FORUM/25.05.2000 Katrina Schelin synes at antage, at fremstillingen af mænd som "analfikserede, halv- eller helvoldelige undertrykkere" er en uadskillelig del af pornoen. Jeg mener, at den snarere må ses som en tilbagevendende forestilling i debatten om porno. Schelins kritik mod pornoen er tre-delt. Dels antager hun, den er nedværdigende og undertrykkende for kvinder, dels frygter hun, at den påvirker hendes seksualitet negativt, og endelig vurderer hun, at den får lov til at dominere det offentlige rum. De tre kritikpunkter er er væsensforskellige, og ikke indbyrdes afhængige.

Hvis porno overhovedet har noget med kvindeundertrykkelse at gøre, er porno så symptom på eller årsag til kvindeundertrykkelse, og hvori består undertrykkelsen mere præcist? Taler vi om undertrykkelse af den kvindelige porno-aktør, af den kvindelige tilskuers begær og selvforståelse eller om undertrykkelse af alle tilskueres forestillinger om kvinder og kvinders seksualitet?

Om pornoen opleves nedværdigende for kvinder afhænger også af den betydning, vi vælger at tillægge porno, og af hvilke former for seksualitet og kvinderepræsentation, vi definerer som "værdige". Schelin kan med sin holdning komme til at skabe en selvopfyldende profeti. Hvis udstillingen af nøgne kønsdele eller bestemte samlejepositurer erklæres som "uværdige", er det svært at forestille sig en værdig pornografi, selvom vi omdøber den til erotik. Mænds og kvinders oplevelse af deres egen seksualitet bliver ikke kun påvirket af pornoen, men nok så meget af, hvordan de "itale-sætter" (forstår) den. "Befrielsen" behøver derfor ikke at bestå i at blive fri fra porno, men kan også bestå i at befri sig fra bestemte opfattelser af porno.

Selvom pornoen forsvinder fra det offentlige rum, er det ikke sikkert, at den forsvinder fra vores bevidsthed eller sex-liv. Den vil bare fungere mere i det skjulte, med de konsekvenser det måtte have. Og hvordan måler vi overhovedet dominans? Det offentlige rum er jo også fyldt med sex-talkshows og docu-soaps, reklamer, dokumentarudsendelser om porno-stjerner og dameblade, der alle giver adgang til alternative diskurser om seksualitet.

Hvis kvinderne har været mest udsatte i pornoens seksualitetsdiskurs, har mændene til gengæld været det i den radikal-feministiske porno-debat. Selvom radikal-feministerne ikke har haft succes med at fjerne eller forandre pornoen, har de haft bedre held med at skabe et dystopisk billede af mænds seksualitet. Så selv om pornoen for længst er blevet befriet fra alle restriktioner, synes mænds seksualitet at være blevet mystificeret og behæftet med skyld- og skamfølelse.

Hvorvidt det radikal-feministiske billede er blevet "internaliseret" (indvendiggjort) af mænd må dog afklares gennem yderligere studier, hvor beskrivelsen af porno og beskrivelsen af mandlig seksualitet bliver ført mere adskilt. Udover de selvbiografiske indlæg kunne man måske ønske sig flere konkrete receptionsanalyser og relevant sexologisk forskning.

Da pornoen blev frigivet, blev modstanden især formuleret fra et kristeligt og konservativt perspektiv, der mente at porno ville fratage mennesket dets værdighed og undergrave ægteskabet og den offentlige moral. Bekymringerne var dengang mere rettet mod pornoens indirekte, afledte og langsigtede konsekvenser, end mod de umiddelbare konsekvenser for porno-aktørererne eller deres tilskuere. Disse bekymringer blev af et flertal i Folketinget dog afvist ved at definere porno som et privat anliggende, der ikke kom staten ved. Porno blev reduceret til et spørgsmål om individuel smag og opfattet som et middel til individets seksuelle frigørelse fra en statslig kontrolleret seksual-moral. Mere konkret skyldtes frigivelsen dog stigende vanskeligheder ved at opretholde en censur, der løbende blev tvunget til at vurdere, hvornår der var tale om noget obskønt, og hvornår der var tale om (erotisk) kunst, hvis ytringsfrihed måtte beskyttes. En vurdering retsvæsenet forståeligt nok havde vanskeligheder ved at foretage.

I løbet af 70'erne blev den kristne/konservative modstand mod porno suppleret fra forskellige sider. Fra et feministisk perspektiv blev porno kritiseret for kun at frigøre mænds seksualitet og bidrage til undertrykkelsen af kvinder. Samtidig viste produktionen af børneporno, at en total liberalisering ikke var så uproblematisk som først antaget, og at fortsat statslig kontrol faktisk var nødvendig. Fra kriminologisk side har der desuden været løbende opmærksomhed omkring relationen mellem brugen af porno og antallet og karakteren af seksual-forbrydelser. Et forhold som f.eks. den danske kriminolog Berl Kutchinsky dog tidligt afviste relevansen af for Danmarks vedkommende, og som det fortsat er svært at skabe videnskabeligt belæg for. (Hvilket ikke betyder at der er videnskabeligt belæg for at afvise enhver sammenhæng.)

Kutchinsky hævdede også (i 1978) at problemet med porno kun fandtes i debatten om den. Jo mere aktiv modstanden var mod pornografi, jo længere ville det vare "før generel tilfredshed og mæthed var opnået." Poul Dam (MF for SF), der var med til at frigive pornoen, har tilsvarende udtalt at frigivelsen af pornoen betød, at man slap for hele tiden at diskutere den.

Siden er utopierne smuldret bort i takt med at pornoen er blevet en institutionaliseret del af vores sexliv og seksuelle forestillingsverden. Med pornografiens frigivelse og udbredelsen af hjemmevideoen og internettet er det ikke længere nødvendigt at opsøge pornografi, men tværtimod vanskeligt at undgå den. Pornografiske billeder udstilles i både dagligvare-forretninger, aviskiosker, i tidsskrifter, reklamer og på tv - synlige og tilgængelige, også for dem, der hellere ville være foruden. Pornoen har således indenfor en overskuelig årrække bevæget sig fra at være en tabuiseret del af den seksuelle privatsfære til at indgå som en selvfølgelig del af det offentlige rum, som derigennem er blevet "pornografiseret".

Samtidig er det nærmest blevet kutyme at skilte med sine seksuelle præferencer og fortælle om "intime" fantasier for åben skærm. Pornoen, nøgenhed i reklamer og de seksuelle selvbekendelser arbejder sammen om at skabe en allestedsnærværende seksualitets-udstilling, hvor det efterhånden er den seksuelle ulyst, uformåen eller afholdenhed, der vækker størst bekymring. Man kunne måske formode at denne "pornografisering" havde øget interessen for eller bevidstheden om pornoens betydninger eller konsekvenser, men det er ikke tilfældet. Tværtimod.

Mens porno-debatten i Danmark aldrig har haft held til grundlæggende at revidere de betragtninger, der førte til frigivelsen af porno, så har både den feministiske og den kristelig baserede modstand overlevet i USA. Det mest succesfulde eksempel på dette er skabt af feministerne Andrea Dworkin og Catherine MacKinnon, hvis tilhængere er blevet kendt som MacDworkinister. De fik i 1983 skabt en porno-lovgivning i Minnesota, der muliggjorde at enkelt-personer kunne anlægge erstatningssager mod distributører og producenter af porno. Dette initiativ medførte fornyet debat om porno mellem feminister, der var modstandere af porno, og feminister, der var modstandere af censur. Selvom Minnesota-loven nogle år senere blev underkendt af den amerikanske højesteret for at stride mod loven om ytringsfrihed, så er denne feministiske strid fortsat.

Ansatserne til en genoplivning af den hjemlige debat om porno skyldes først og fremmest en "spill-over" effekt fra den svenske side af sundet, hvor den feministiske dagsorden normalt har langt mere gennemslagskraft. Inspireret af Alexa Wolfs dokumentar-film Shocking Truth bredte forargelsen sig i Sverige over karakteren af den porno, der blev udsendt ukodet via kabel-tv. Det blev også diskuteret om porno havde fået en for stor indflydelse på unges opfattelse af deres egen krop og seksualitet, og især om den kunne være en medvirkende årsag til stigningen i antallet af gruppevoldtægter.

Herhjemmme blev diskussionen især til et spørgsmål om det rimelige i, at udsende ukodet porno gennem lokal-tv. En diskussion, der mere handler om formålet med og tolkningen af lokal-tv-loven end om porno. Det blev i den forbindelse dog hævdet af en program-ansvarlig for en af de danske kabel-tv kanaler, at de faktisk foretog en slags bedømmelse af pornofilm, inden de blev sendt ud. Hvilke kriterier man i den forbindelse anvendte kunne vedkommende dog ikke oplyse. På bladmarkedet har de enkelte kiosk-ejere faktisk selv mulighed for at bestemme om de vil føre porno-blade. Den manglende statslige regulering har altså ikke helt fjernet regulering af pornoen, men bare overladt den til andre .

Spørgsmålet om "repræsentationen" af kvinder indebærer en tekstanalytisk dimension, og forudsætter en generel fiktionsteori, der har et bud på forholdet mellem fiktion og en psykisk og social virkelighed. Spørgsmålet om, hvordan porno påvirker børn og unges syn på seksualitet, må derimod besvares af udviklingspsykologer med kendskab til udviklingen af kønnet identitet og seksualitet. Spørgsmålet om sammenhængen mellem udbredelsen af voldsporno og seksualiseret vold er en opgave for kriminologer, mens spørgsmålet om kvinders arbejdsvilkår i pornobranchen handler om arbejdsmiljø og må løses juridisk. Osv.

Selvom det kunne dokumenteres, at (volds)porno er problematisk i en af disse sammenhænge, ville det stadig være nødvendigt med en diskussion om den bedste form for forebyggelse (censur, forbrugeroplysning, kvalitetsmærkning, seksualoplysning, socialt arbejde), og denne ville atter være afhængig af mulighederne for at etablere internationale standarder og kontrol. Jeg vil ikke afvise at der kan være grundlag for initiativer på alle disse områder. Men det er ikke tilstrækkeligt udelukkende at se porno som en udstilling af kønsrelationer eller kønsmagt. Ligesom det er utilstrækkeligt at opfatte porno som fantasier, der ingen relationer har til en social elller psykisk virkelighed udenfor fiktionen. For dem, der er interesseret i at påvirke denne relation, består opgaven dog i en mere præcis analyse af problemerne med porno. Det er muligt, at de skitserede teser i artiklen anden del sammenhæng snarere skal opfattes som en del af problemet, end som en del af løsningen.

Gå til Del 2, der indeholder en diskussion af Andrea Dworkin, John Stoltenberg, Lynne Segal, David Buchbinder og Timothy Benek.

Gå til Del 3 der indeholder en diskussion af Robert Jensen, Harry Brod, Larry May, Rune Gade og Linda Williams.

Søren Ervø er tidligere koordinator for studienetværket "Mellem mænd og maskuliniteter" (1995-97) i Nordisk Sommeruniversitet.
 
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk