Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

I skyklappernes rige

 

Inge Henningsen er er matematisk statistiker og dette års modtager af KRAKA-prisen, som tildeles en aktiv kønsforsker. I prisindstillingen fremhæves hendes banebrydende analyser af statistisk materiale i forbindelse med forskningsprojektet "Køn i den akademiske organisation".

FORUM har e-mailet 10 hurtige spørgsmål til årets vinder. Hun mener bl.a., at universiteterne er ved at tabe godt kønsforskningstalent på gulvet, fordi de ikke forstår at skabe ordentlige institutionelle rammer som i f.eks. Norge og Sverige.

 
 
FORUM/14.4.2000
Hvad er det smukkeste og mest interessante ved statistik? Og hvad kan det bruges til?

Statistik er et meget stærkt erkendelsesredskab. Den teknologiske udvikling har medført, at tal på godt og ondt får større og større samfundsmæssig betydning. Statistik er hvad man kunne kalde "et stærkt sprog". Tal overbeviser - desværre også når de bruges forkert. Selv oplever jeg statistiske analyser som en fascinerende "dialog med data", og hvor computerne i dag giver helt nye muligheder for at tegne og tabellere sine observationer på kryds og tværs, indtil de giver mening. Desværre får dette aspekt ikke altid plads nok i undervisningen. Her bliver statistik tit til indlæring af formelle rutiner, hvor overvejelser om validitet erstattes af kogebogsopskrifter.

Var valget af statistik som arbejdsområde bevidst eller en tilfældighed?

Både og. Efter gymnasiet ville jeg gerne beskæftige mig med matematik, men havde ikke særlig lyst til også at læse fysik, hvad man ellers skulle den gang. Derfor valgte jeg statistikstudiet, selv om jeg selvfølgelig ikke rigtigt vidste, hvad statistik egentlig var.

Du har bl.a. nævnt, at det er vigtigt for kvindelige studerende at have rollemodeller - fungerer du selv om sådan, og hvordan "lokker" man unge kvinder til statistik og matematik, som de generelt vælger fra allerede i gymnasiet?

Der er faktisk mange kvinder, der læser både matematik og statistik, og det er også lidt af en myte, at pigerne vælger matematik fra i gymnasiet. Piger vælger fysik fra, men matematik i dag har forbindelser til så mange andre fag - samfundsfag, biologi, økonomi. Desværre gøres der nu igen forsøg på at knytte gymnasiematematikken sammen med fysik. Lykkes det kan man frygte, at vi får en ny stor gruppe velkvalificerede piger, der vælger matematik fra, fordi de ikke vil læse fysik.

Du har i en undersøgelse bl.a. vist, at de er de mandlige forskere på universiteterne som bestemmer, hvad der er vigtig, prestigefyldt og rigtig videnskab. Hvordan kan man ændre på dette?

På universiteterne er høj prestige knyttet sammen med fag og fagområder, der opfattes som maskuline, og lav prestige med fag der omfattes som feminine. Denne videnskabsinterne prestige har ikke noget at gøre med om fagene er krævende eller med den samfundsmæssige nytte af de videnskabelige resultater. Erfaringsmæssigt har kvinder tendens til at vælge fag på tværs af de eksisterende hierarkier og dermed udfordre disse på en meget konkret måde. Diskussionen om kvinder i forskningen bliver dermed også en diskussion af de faglige prioriteringer. Her ser jeg perspektiver i den "mainstreaming", som nu skal gennemføres på universiteterne. Hvis kvinders prioriteringer og synsvinkler skal indarbejdes i forskningsplanlægningen på alle niveauer, vil det få betydning for, hvad der bliver forsket i. Og det er min klare opfattelse, at det vil medføre en bedre og mere relevant forskning.


Hvorfor reagerer mange i Danmark så følelsesmæssigt voldsomt, når f.eks. særbehandling for kvinder kommer på tale?

Der er en lang række grunde til, at det med køn bliver så følelsesladet. Jeg har selv i debatten været mest forundret over de mange påstande om, at alle former for positiv særbehandling ville gå ud over den videnskabelige kvalitet. Det klinger hult, når man f.eks. fra Bertel Ståhles undersøgelser ved, at i 1995-96 blev hver 10. stilling ved universiteterne besat uden opslag, og af de opslåede stillinger blev halvdelen besat uden egentlig konkurrence, fordi der kun var en kvalificeret ansøger. Oprettelse af stillinger som de svenske Thamm-professorater, som kunne søges af fagområder, der havde kvalificerede kandidater af det underrepræsenterede køn, kunne meget vel både føre til flere kvinder og til større kvalitet i ansættelserne.

Har kønsaspektet altid været en vigtig del af dit liv/ din forskning og hvorfor?

Ja - i hvert fald i en lang periode. Køn var jo ikke noget man snakkede om i 50erne, da jeg var ung. Men som statistiker og forsker har jeg været privilegeret, fordi så mange af de samfundsproblemer - herunder køn - som jeg har fundet vigtige, på naturlig måde har kunnet være en del af min forskning.

Er det marginaliserende at arbejde med køn i den danske universitetsverden?

Ja, men det skal ikke tages personligt. Veletablerede universitetsforskere kan godt beskæftige sig med køn. Derimod rammer fordommene helt klart studerende og ph.d.'ere. Jeg er netop kommet hjem fra en mainstreamingskonference i Bruxelles, hvor det var slående, at man f.eks. i de andre EU-lande ser kønsforskning som et vigtigt element i kampen for ligestilling, mens det i Danmark er en kamp overhovedet at få anerkendt, at kønsforskning kan bidrage til samfundets ligestillingsbestræbelser.

Hvordan forklarer man, at Danmark i sin egen selvforståelse er verdens mest ligestillede land, samtidig med, at der f.eks. stadig kun er 17% fastansatte kvinder på universiteterne? Blind vinkel?

Det er svært at forklare, men i Danmark tror vi jo også, at vi er enestående gode på flygtningeområdet, selv om sandheden er, at vi er blandt de lande, der har den mest restriktive flygtningepolitik. Jeg har imidlertid svært ved at tro, at kønsblindheden ikke til dels er villet. Tager man Københavns Universitets udviklingskontrakt som eksempel, så nævnes kønsforskning overhovedet ikke i teksten, og ligestilling diskuteres kun under personalepolitik, hvor det hedder:
    "- ligebehandling. Som første trin i en mere effektiv ligestillingspolitik skal kønsfordelingen på alle ansættelsesområder kortlægges. Det skal i den forbindelse undersøges, hvor eventuelt (min udhævning) skæve kønsfordelinger skyldes barrierer, som vi kan gøre noget ved."


Universitetet har i 1995-97 hvert år indberettet tal for ansættelser, afgange og bestand af videnskabeligt ansatte opdelt på køn, ansættelsekategorier og fagområde til undervisningsministeriet. Alligevel vil man nu starte forfra med at "kortlægge kønsfordelingen", og man taler om "eventuelt" skæve kønsfordelinger på trods af, at kønsskævheden blandt det videnskabelige personale er veldokumenteret på alle niveauer. Der er ikke bare tale om en blind vinkel. Det virker som en institution, der har trukket skyklapperne fast hen over øjnene.

Hvordan ser du på, at yngre feminister har meldt ud igen efter mange års tabuisering og foragt for feminisme?

Det er befriende, at de unge igen tager fat på kønsspørgsmålet, men jeg synes nok at de har fået en skrap behandling. Samtidig har der for mig været meget déjà vue over de reaktioner, der har været i pressen, hvor en hel del mænd, men også nogle kvinder, i anmeldelser, ledere og læserbreve har ført sig frem med nedladende tilrettevisninger om, hvordan de unge skulle tænke anderledes, interessere sig for noget andet, i det hele taget være anderledes. Det har været et gensyn med de gamle herskerteknikker, som også var i brug for 30 år siden.

Hvis der var frit valg og millioner til rådighed - hvilket stykke forskning ville du så allerhelst give dig i kast med ?

Det ville være for flot at sige, at jeg ikke har brug for millioner lige nu, men som deltager i det projekt om "Kønsbarrierer i forskningen", som forskningsrådene iværksatte i 1996, har jeg i høj grad lejlighed til at lave den forskning, jeg gerne vil.

Jeg er imidlertid bekymret for de dårlige vilkår, som kønsforskningen generelt har på universiteterne, og særligt for det potentielle spild af talent, der ligger i de mange meget dygtige unge kønsforskere, som ikke ser ud til at kunne få stillinger. Hvis jeg havde millioner og frit valg, så tror jeg, at jeg ville jeg satse på at skabe institutionelle rammer, som kunne sikre, at der stadig ville være levende kønsforskningsmiljøer i Danmark. Noget jeg i øvrigt ser som en forudsætning for et vellykket ligestillingsarbejde - i og uden for forskningsverdenen.


BIBLIOGRAFI: INGE HENNINGSEN

Nedenstående bibliografi er et udvalg af Inge Henningsens seneste publikationer om kønsproblematikken på de videregående uddannelser.

Køn og bevillinger: en undersøgelse af sammenhængen mellem køn og bevillingspraksis i Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd i perioden december 1997-maj 1998 sammen med Peter Gundelach og Katarina Juselius, 1999.

"Om kvalifikationer og køn" i Kvinder, køn og forskning, nr. 1., 1999

Reduktionisme og kønsfordeling i forskerverdenen: replikker til Bertel Ståhle: Kvinder og mænd i dansk universitetsforskning i 1990'erne sammen med Lis Højgaard, Hanne Nexø Jensen og Dorte Marie Søndergaard. Kbh : Køn i den akademiske organisation. Arbejdspapir nr. 5, 1998

Kønsdifferentierede adgangskrav på overgangen til de lange videregående uddannelser. Kbh. Køn i den akademiske organisation. Arbejdspapir nr. 3, 1998.

Lægevidenskab og køn: en analyse af det lægevidenskabelige område på Københavns Universitet med henblik på en kortlægning af kvindernes placering blandt de videnskabeligt ansatte. Kbh. Køn i den akademiske organisation. Arbejdspapir nr. 2, 1998.

"Køn, kvalifikationer og rekruttering i videregående uddannelser" sammen med Karen Sjørup i Brydninger: perspektiver på det kønsopdelte arbejdsmarked. Red. Ruth Emerek m.fl., Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1997.

Alle bøgerne kan lånes på KVINFOs bibliotek.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk