Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Bag bordets hemmeligheder

 

- Mens designere elsker stole, så er det forbrugerne, der f.eks. har gjort superellipsebordet til en klassiker. Antropolog Gertrud Øllgaard er i gang med et forskningsprojekt om bordets sociale og kulturelle liv - hvad afslører borde af hemmeligheder om vores liv?

 

 
FORUM/23.2.2000 Gertrud Øllgaard kalder projektet "Bordets sociale liv og kulturelle form. Om forbrugs-, design- og materielle kulturstudier". Det har inspireret hende at være tilknyttet Syddansk Universitet i Odense i forskellige ansættelser og møde designverdenen gennem de forholdsvis nye humanistiske designstudier på center for kulturstudier. Publikationer og tidsskrifter er selvfølgelig blevet studeret grundigt for at give Gertrud Øllgaard en indgang til, hvordan designere tænker og arbejder, og én ting var ganske slående.
- Det faldt hurtigt i øjnene, at alle de her publikationer havde stole på forsiden, og det viser sig også, at stole er den gennemgående ting, designere tager op som udfordring. Når moderne designere i artikler skal eksemplificere deres arbejde og mål, siger de ofte: At kunne designe den ultimative stol! Det er jo også en umiddelbar kompleks materiel form.

- Men det var iøjnefaldende, at der ikke var ret mange borde beskrevet, for vi ved jo i det daglige liv, at bord og stole oftest følges ad. Og så synes jeg, at det er en enormt spændende ting at beskæftige mig med, fordi det er en så grundlæggende simpel materiel form, meget let at beskrive med en plade båret af nogle ben, ikke? Måske er det også derfor, designere ikke har set bordet som en så stor udfordring, siger Gertrud Øllgaard.

Bordet er en social genstand; den samler mennesker, den bærer vores udvalgte ting og løfter dem frem til skue og er i øvrigt repræsenteret overalt, hvor vi færdes. Når man som Gertrud Øllgaard er optaget af socialitet, tings eksistens i det sociale liv, men også af hvordan det sociale liv skabes, så er bordet simpelthen vigtigt og en oplagt ting at beskæftige sig med.
- Bordets udtryk handler ikke bare om forskellige træsorter eller farver og stilarter men også om f.eks. kultur, og jeg kan hjælpe med at lægge de betydninger mere direkte frem. De kulturelle former og den sociale aura, der er omkring bordet, er også et materiale, man kan arbejde med, siger Gertrud Øllgaard.

Hendes primære indfaldsvinkel er forbrugsverdenen og det, man som bruger og køber tillægger tingene. Når man lader øjnene løbe ned over hendes CV, er forbrugs- og materiel kultur også det gennemgående tema i hendes uddannelse som magister i etnografi og socialantropologi ved Århus Universitet i 1992, hendes undervisning i Odense lige siden og hendes forskning.
- Forbrug findes jo der, hvor design bliver ført ud i det sociale liv og kommer til at indgå og får en betydning. Det er mit grundlæggende ærinde i den sammenhæng. Nøgleordene er: Forbrugsstudier som indgangen til at studere materiel kultur og design.

- Jeg har tidligere i mine studier taget udgangspunkt i amerikanske forstadsfamilier og deres boligindretning. Nu ville jeg gerne tage udgangspunkt i en bestemt genstandstype, fordi det er det, der gør designstudierne interessante - at de tager hverdagstingene alvorligt, siger Gertrud Øllgaard.

Hendes forskning har flere delprojekter. Hun har interviewet 15 familier på en vej i København om deres borde, deres anskaffelser af dem, hvor mange de har, og hvad de bruger dem til. Som etnograf kommer hun så ind og kaster blikket på de selvfølgelige hverdagsting og udlægger, hvordan de er med til at skabe folks liv, identitet og socialitet.

Hun pointerer, at alle kan tale med om stilarter og om, hvordan man har indrettet sig; aviserne tager stildiskussionen op i de mange livsstils-sektioner, og der er masser af ord for det aspekt ved bordet. Men i det øjeblik vi skal beskrive bordets tilstedeværelse og tager det i brug, opstår kompleksiteten og dermed også Gertrud Øllgaards interesse for få en viden frem om bordets sociale og kulturelle verden.

Selvom bordet som materiel ting er ekstremt synligt, tænker vi altså ikke på det eller snakker så meget om det udover det med stilarterne. I stedet hygger vi os ved det!

Den danske hygge er også et aspekt, der har fået forskere til studere bordet, selvom det ikke er blevet formuleret som selvstændigt forskningsobjekt.
- Det er selvfølgelig ikke unikt for danskerne at bruge borde, det kendetegner hele den vestlige civilisation, men den måde, vi bruger dem på, er ret særlig. Forskellige udenlandske og hjemlige etnografer har bemærket det med danskerne, der samler sig om bordene og skubber dem sammen, så alle kan være med. Det understreger faktisk mit projekt om, at bordet har en social aura, og at det også indbyder til bestemte måder at skabe sociale relationer på. Den måde, vi danskere gør det på, er netop ved at samles omkring bordet og blive siddende der længe. Det, at vi overhovedet kan samles om et bord, er ekstremt vigtigt for, om vi føler os trygge ved det sociale samvær og kan håndtere det. Så har vi samlet flokken, og det kan vi godt lide. Så ved vi, hvem vi er og har defineret gruppen. Jeg tror, det er meget tryghedsskabende at have bordet i stedet for et tomt rum foran sig, siger Gertrud Øllgaard.

I slutningen af 1990'erne blev langbordet i køkkenet en formidabel succés, som man kunne samle familie og venner om til et godt måltid, men inden da var et bestemt dansk spisebord gennem mange år noget af det mest attråværdige for danskere med en solid tegnebog. Piet Heins superellipsebord sprang i øjnene alle vegne, og Gertrud Øllgaard har i sin forskning valgt at lave et case-study af netop det bord, som er blevet en moderne dansk design-klassiker.

Hun gennemgik de fleste årgange af Bo Bedre (udkom første gang i 1961), et blad man typisk kan scanne, når man har forbruget som indfaldsvinkel; ikke fordi det er det samme som de konkrete forbrugspraksiser, men dog alligevel en kilde til, hvad der bliver anbefalet forbrugerne, og hvad de skiftende opfattelser af smagfulde, efterstræbelsesværdige hjem er.

Superellipsebordet, som er fra 1968, begyndte at dukke massivt op overalt fra slutningen af 1970'erne frem til midten af 90'erne, og i den periode har det været umuligt at åbne Bo Bedre uden at se mindst ét eksemplar. Man kunne følge, hvordan det etablerede sig som klassiker, både som spisebord, men det var også med, når der på en smagfuld måde skulle præsenteres belysning, gulve eller vinduer.
- Man opfatter bordet som en moderne dansk klassiker på linie med de Arne Jacobsen-stole, der tit følges med. Hvis man så konsulterer design-publikationer, er bordet der ikke. Det er stort set ubeskrevet. Det synes jeg, er spændende. Det er forbrugerne, der har gjort bordet til en klassiker, hvor det ellers tit er en designdiskurs, hvor designmuseer, -analytikere og - publikationer opdrager os til at tage nogle ting til os, så de derved bliver klassikere. Men her har grupper af private og offentlige forbrugere gjort det selv - skabt et socialt distingverende bord, der sætter skel og afgør, hvad den legitime smag er, fortæller Gertrud Øllgaard.

I dette tilfælde har der ikke været noget modsætningsforhold mellem den private og den offentlige sfære. Bordet har været brugt og bruges stadig flittigt som f.eks. mødebord i offentlige og statslige institutioner, og det vidner i følge Gertrud Øllgaard om, at det offentlige også har været med til at være smagssættende på en måde, så i hvert fald nogle danskere føler sig hjemme i og kan identificere sig med det offentlige rum og velfærdssamfundet.

Det med det private versus det offentlige melder sig igen, når man spørger Gertrud Øllgaard, om hun arbejder med kønsaspekter i sin forskning. Hun siger, at hun aldrig eksplicit har taget det op som tema, men at hun i forbindelse med interviewet er kommet til at tænke på, at køn faktisk indgår på mange forskellige måder.
- Og på en måde, som jeg måske i virkeligheden foretrækker det. Når jeg studerer, hvordan der skabes socialitet og kultur i boligindretningen i amerikanske forstæder, så tager jeg det for givet, at det er værd at undersøge et domæne, som i høj grad er et kvindedomæne og en aktivitet, som
kvinder er eksperter indenfor, nemlig boligindretning. Jeg har ikke formuleret det som et kønsprojekt, men jeg undersøger det bare, måske fordi jeg ER kvinde. Det, at jeg hele vejen igennem har beskæftiget mig med ting og forbrug som noget betydningsfuldt, er en kønsdimension, som jeg ikke har været mig helt bevidst. Sådan er det også med borde. Jeg har ikke valgt temaet for at undersøge kønsforskelle, men de folk, jeg snakker med, vil ofte være kvinder. Hvis man studerer de områder, man traditionelt har tillagt magt, altså det offentlige, beslutningsprocesserne, det politiske liv, vil man uden at tænke nærmere over det, komme til at tale med flere mænd end kvinder. Og med dette emne kommer man så til at tale med flere kvinder, og det er der flere grunde til. De synes tit, det er sjovt at snakke med mig om de emner, og de tilbringer mere tid i hjemmet, så det er nemmere at træffe dem, siger Gertrud Øllgaard og tilføjer med et smil, at antropologi i øvrigt er blevet et fag med stor overvægt af kvinder, siden hun begyndte sine studier i 1981.

Dengang var etnografi og antropologi meget eksotiske studier, som man skulle forklare sig om til fester og familiesammenkomster. Nu er fagene blevet synlige i mediebilledet og efterspurgte som perspektiv på mange emner - og altså også mere populære blandt kvinder.
- Jeg har ikke valgt faget, fordi jeg er specielt interesseret i hottentotter eller indianere. Jeg var interesseret i kultur og samfund og lokale og omfattende globale processer. Det var nok også en måde at lade være med at vælge så meget fra på!, mener Gertrud Øllgaard, der som barn og ung aldrig havde en klar fornemmelse af, at hun skulle læse noget bestemt.

At hun samlede alle de udgaver af det populærvidenskabelige blad, der hedder "Jordens Folk", når det lå i faderens lægekonsultation, gav hende ikke noget fingerpeg dengang. Hun tænkte ikke på, at det også handlede om et bestemt fag, man kunne studere, hun var bare interesseret i at læse om forskellige folkeslag og kulturer.
- Jeg synes nu, det er berigende at have studeret fremmede kulturer og folkeslag som et perspektiv at have med sig. Jeg er glad for at have det som ballast og dermed kunne anvende etnografiens oprigtige nysgerrighed, som også er et nyttigt perspektiv på forbruget.

Som eksempel nævner hun de amerikanere, vi altid oplever som særdeles materialistiske. Da hun lavede sine feltstudier i den amerikanske forstad Middletown, New Jersey for godt ti år siden, vendte hun fordommen på hovedet og spurgte: Hvad er det, de har? Hvor længe har de det? Hvornår skifter de det ud? Og hvad bruger de det til? Svaret var, at det netop er til at skabe identitet, socialitet og kultur - akkurat som vi alle gør med f.eks. vores borde - og også et historisk og lokalt tilhørsforhold. USA er en ung nation, og amerikanerne er et meget mobilt folk. Det er ifølge Øllgaard også en af grundene til, at de er så fantastisk dygtige til at skabe netværk og nye relationer. De har brug for forankringer og identitetsfølelse.
- Vi er omgivet af ting, vi eksisterer sammen med ting. Det er en kulturel og analytisk udfordring at forstå, at vores sociale og kulturelle liv finder sted mellem tingene, altså at tingene ikke er noget overflødigt ved siden af vores liv men indbygget i, hvordan vi bliver til som mennesker.

- Det er ikke bare pæne ting, jeg er interesseret i, vores alle sammens ting er sjove at analysere. Det er hverken blufærdighedskrænkende eller særligt pinligt at interviewe folk om deres ting og få dem til at snakke med selv, for tingene er der jo alligevel. Jeg kan bare godt lide at synliggøre dem, siger Gertrud Øllgaard, der i øvrigt siger, at lige så analytisk hun er med hensyn til forbrug i arbejdstimerne, lige så ureflekteret er hun i fritiden. Man må jo have lov til at slappe af ind i mellem!

Annette Bjørg Koeller er freelance journalist og skriver regelmæssigt for FORUM.

.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk