Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Fru Jensen fra Mesopotamien

 

Kvinder var bestemt ikke som kvæg i Mesopotamien for 4.000 år siden. De handlede ejendom, rejste og førte retssager med ildhu - assyriolog Karen Jensen gransker med stor interesse kvindernes hverdagsliv via små lertavler med akkadisk skrift.

 
FORUM/16.12.99 Det er som at lægge puslespil uden at have kantbrikkerne med, og nogle gange virker det oven i købet, som om billedet vender nedad. Sådan definerer assyriolog Karen Jensen sit ph.d.-projekt om kvinderne i oldtidens Assyrien og Babylonien, tilsammen kaldet Mesopotamien, som hun begyndte på for et halvt års tid siden. Det langsommelige arbejde med at læse sig igennem tusindvis af tekster på akkadisk skal gerne dokumentere tesen om, at disse kvinder, der levede i perioden ca. 1850-1600 f.Kr., havde en position og status i samfundet, der var langt højere end hidtil antaget.

Den hidtidige forskning har kun beskæftiget sig med kvinder i relation til ægteskabet, og Karen Jensen fnyser nærmest af de konklusioner, det har givet anledning til:

- En tysk teori om netop ægteskaber, der blev fremsat for 50 år siden, bliver stadig citeret, uden at man overvejer, om den er rigtig eller forkert: "I Mesopotamien var kvinder som kvæg, de kunne købes og sælges af mænd. Jamen,hallo!" Vi snakker om kvinder, der kan føre retssager, kvinder, der kan blive skilt, eje fast ejendom, holde slaver..... det er dog de mest velhavende køer, jeg nogensinde har mødt! Det billede passer ikke, siger Karen Jensen.

Hun fik i 1997 Københavns Universitets sølvmedalje for sin prisopgave med et mere nuanceret indblik i oldkvindernes ægteskabsforhold, og dengang stødte hun på meget interessant materiale, der ikke passede på vinklen og derfor måtte lægges til side. Det er disse tekster, hun nu er vendt tilbage til for i sit ph.d.-projekt at anlægge et bredere syn på kvinders liv med fokus på bl.a. de sociale, økonomiske, juridiske og religiøse aspekter.

- Selvfølgelig var det et mandsdomineret samfund, men det generer mig, at man undervurderer kvindernes rolle, for i følge vores kilder optræder de meget synligt. Magthaveren var altid en mand, men der har været dronninger, som har haft mere magt, end man umiddelbart skulle forestille sig, og det gælder også almindelige kvinder, fortæller Karen Jensen.

Kildematerialet er righoldigt. Der er flere tusinde tekster, alle skrevet med kiler på lertavler så små, at de kan ligge i en håndflade, og der vælter, med Karen Jensens ord, stadig massevis af nye tavler op af jorden i området. Nogle gange vågner hun klokken tre om natten med løsningen på nogle sætningers betydning, og så må hun op og skrive med det samme, ellers glemmer hun det igen. Adskillelse mellem arbejds- og privatliv kender hun ikke til, for det dræber inspirationen.

- Folk kigger sindssygt på mig, når jeg fortæller, at jeg skriver om natten. Men jeg har også nogle lærere, som har levet og åndet for faget, og det har jeg nok taget til mig. Jeg kan slet ikke forholde mig til at have fast kontortid, for nogle dage går det bare ikke, og jeg får højst skrevet en bibliografi ind, andre dage kan jeg skrive 30 sider, siger Karen Jensen.

Hun skriver faktisk allerbedst i sengen med dynen godt pakket rundt om sig og computeren lagt til rette foran, men arbejder også fint på sofaen med en amerikansk tv-serie kørende i baggrunden og den treårige søn legende ved siden af. Hvis det skal være intensivt og med ro på, har hun dog sit eget kontor på Carsten Niebuhr Instituttet på Amager at forskanse sig i.

Fascinationen af akkadisk og andre sprog er i øvrigt det, der har ledt Karen Jensen på sporet af assyriologi studiet efter en omvej over ægyptologi på instituttet, der huser begge linier.

- Egentlig ville jeg være arkæolog og tænkte derfor, at det nok ville være nyttigt at lære noget latin, siger Karen Jensen, der valgte at blive klassisksproglig student fra Viborg Katedralskole.

- Jeg syntes også, det kunne være sjovt at lære græsk. Det var fascinerende at læse noget af det tidligste skriftsprog, og at man på den måde kunne lukke oldtidens folk op. Min latinlærer sagde, at hieroglyffer jo var endnu ældre end græsk, så det var egentlig derfor, jeg søgte ind på ægyptologi. Jeg anede faktisk ikke, at assyriologi eksisterede, før jeg startede på at læse ægyptologi. Jeg var meget overbevist om, at det skulle være ægyptologi, indtil jeg begyndte at læse hieroglyffer. Jeg syntes simpelthen, det var så kedeligt! Man læser efter en kæmpestor grammatik med en masse teksteksempler, og i det første halve år kommer man ikke i nærheden af en oprindelig tekst, mens man på dag ét på assyriologi starter med at få en rigtig tekst på akkadisk stukket ud, og det var fedt, siger Karen Jensen, der betegner sig som familiens sorte får, der falder helt udenfor med sin "bizarre" interesse.

Men det var ikke bare sproget, det afgjorde studievalget for hende. Hun syntes også, at kildematerialet - altså lertavlerne - simpelthen var sjove. De fleste af dem handler om almindelige mennesker, deres regnskaber og privat breve, så man kan komme meget tæt på folk, og hvordan de rent faktisk tænkte. Da der ikke er mange assyriologer i Danmark, og faget kun er knap hundrede år gammelt i undervisningssammenhæng, har det desuden været nemt at vælge sig et forskningsområde, som ikke på forhånd er overrendt af kolleger. Alligevel har Karen Jensen selvfølgelig været nødt til at begrænse sig.

- Jeg vil kun beskæftige mig med almindelige kvinder. Jeg gider ikke have adelsdamer og paladskvinderne med; der ligger kæmpearkiver med materiale om dem, som er ved at blive tygget igennem, så jeg kunne risikere at komme til at sige noget, som en anden udgiver en bog om snart. Nej, det er kvinder, som egentlig svarer til dem, jeg kan gå ned og møde i Snorresgade i dag, bare omsat til Mesopotamien for 4.000 år siden.

- Teksterne er primært breve og kontrakter, kontrakter om ægteskab, adoptioner osv. og uddrag af lovsamlinger. Jeg citerer kun lovene i det omfang, der ligger et juridisk dokument, som kan belyse lovgivningen. Loven repræsenter staten, og jeg er ikke interesseret i at udlægge statens holdning, men den praksis, der udsprang af loven. Hvis jeg ville beskæftige mig med moderne danske kvinder, ville jeg heller ikke som det første gå hen og slå op i Grundloven, siger Karen Jensen.

Teksterne er valgt ud efter gammeldags hårdt arbejde; man tager bøgerne med kileskrifter ned fra hylderne her og i udlandet og går dem igennem på jagt efter kvindenavne.

Karen Jensens kvinder falder i tre overordnede grupperinger:
  • Der er fru Jensen, dvs. alle de hjemmegående kvinder.
  • Der er en stor gruppe kvinder, en slags nonner, man kan betegne som kvindeligt, kultisk personale, og her kan Karen Jensen komme ind på et interessant område som tempelprostitution, som måske har eksisteret, måske ikke.
  • Endelig gruppen af kvinder, der havde et job - det være sig rigtigt prostituerede og selvstændige erhvervskvinder, f.eks. fra ølhusene.

På dette tidlige tidspunkt i forskningen kan Karen Jensen i hvert fald konkludere, at forretningskvinderne har været benhårde og har haft privilegier: Ejet store landområder, solgt slaver og ført skånselsløse retssager mod hinanden over huse og ejendom. At kende dem har ikke været ubetinget hyggeligt.

Det har været svært for Karen Jensen at finde egnet sekundærlitteratur. Vist er der skrevet om emnet, men enten var det så mandschauvinistisk (jvf. betragtningen om kvinder som kvæg), at hun var ved at blive dårlig af det, eller også så ultrafeministisk, at det ikke passede med det, der stod i teksterne.

- Forskeres egne fordomme kan godt komme til at skygge for den oprindelige tekst. Mine kvinder, som jeg kalder dem, skulle bære slør, når de gik på gaden. Jeg ved ikke, om du kan forestille dig, hvordan en amerikansk ærkefeminist kan gå fuldstændig i selvspin over at læse den slags, og det har farvet sekundærlitteraturen. Jeg forsøger selv at holde det personlige nede og har trukket min kristne baggrund og min moderne baggrund væk, for jeg kan jo egentlig være ligeglad. Jeg prøver bare at se systemet bagved og vil ikke stille mig til dommer, siger Karen Jensen, som føler sig overbevist om, at de mesopotamiske kvinder ikke har oplevet bevidst undertrykkelse fra systemets side; hun finder i hvert fald ikke noget i kilderne, der understøtter en sådan påstand.

Enkelte kvinder kunne læse og skrive, men normen var, at man gik til den lokale skriver nede på hjørnet, som så fik opgaven at grifle de praktiske beskeder ned. Hvad enten skriveren var mand eller kvinde - begge dele fandtes - så var denne person en af dem, der vidste bedst besked med, hvad der foregik i det lille bysamfund.

Karen Jensen synes også, at det er en meget intim oplevelse at læse i hvert fald nogle af brevene, og at det ind i mellem næsten kan blive for privat.
- Der er en bestemt oldassyrisk dame, som bliver meget, meget ulykkelig og for hvem, det går dårligere og dårligere; det kan man se ud af brevene. Hun er ved at få et nervesammenbrud eller er måske meget fysisk syg, det er svært at sige ud fra det, hun skriver, men på et tidspunkt udtrykker hun det sådan: "Sorgen er trådt ind i mit hjerte!" Det er et ufatteligt stærkt udtryk, også når man oversætter det, og man kommer til at tænke: Stakkels hende.

- Der er også kvinder, som rejser rundt med deres handelsrejsende mænd og bliver efterladt de mest rædselsfulde steder oppe i Tyrkiet uden noget som helst og langt om længe tager sig sammen til at skrive et brev til deres far eller bror, for nu kan det altså være nok! "Nu har jeg flakket rundt her i årevis og har overhovedet ikke set min mand. Han kommer bare og henter mig og tager mig med til den næste by og forlader mig igen. Så sidder jeg der uden tøj og penge og mad." Man følger nogle gange lidt heftigt med og kan godt have lidt ondt af de kvinder, medgiver Karen Jensen.

Selvom man har fornemmelsen af at kigge folk over skulderen og får indblik i f.eks. retssager, hvor søskende forsøger at snyde hinanden, skal man ikke lade sig narre og tro, at man er kommet så tæt på, at man forstår det hele. Det kan også virke som en fælde, der slører udsynet. Det er en hårfin balance, hvor man skal træde lidt tilbage og ikke engagere sig personligt - ikke have personlige kæpheste, som man skal have banket af på et gammelt materiale, som Karen Jensen udtrykker det.

Hun prøver selv at distancere sig ved at bruge socialantropologisk litteratur og metode for at finde paralleller til det, hun læser om i kilderne. For eksempel undersøger hun baggrunden for, hvorfor begreber som brudepris og barneægteskaber stadig eksisterer i dag og bruger svarene til at kaste lys tilbage på fortiden. Nutidens forklaringer gør det nemmere at forholde sig til fortiden.

- Det mesopotamiske samfund var vidunderligt på den måde, at alle kunne finde en plads. Det kom f.eks. som et chok for mig at opdage, at man havde en stor gruppe af transseksuelle mænd, der gik i kvindetøj og var tilknyttet gudinden Ishtars kult med bestemte kultiske funktioner. De havde en plads i samfundet, en funktion at udfylde og et fristed, hvor de kunne gøre, hvad de ville. Måske blev der peget fingre af dem, men de var der, og de kunne faktisk få et job! Det har været et meget åbent samfund, og derfor mener jeg også, at kvinderne har haft en helt naturlig plads med funktioner, som har været anerkendte og væsentlige, selvom de primært har været optaget af deres børn og familie.

- Kan man ud fra teksterne udlede noget om de kvinders selvopfattelse?

- Nej, det kan man faktisk ikke. Jeg tror ikke, de kvinder har reflekteret over sig selv. Det er et moderne fænomen at gøre det. Enkelte gange kan man se, at de pukker på deres sociale status: "Tænk at behandle mig sådan, jeg som er datter af den eller den" eller "jeg, som er præstinde", men jeg oplever ikke, at de tænkte dybt over deres egen situation, i hvert fald ikke på skrift. Så er det foregået verbalt mellem veninder.

Med hensyn til bolig, helbred og uddannelse er der sket meget for kvinder, men Karen Jensen mener, at nutidens kvinder egentlig ikke ligger langt fra de mesopotamiske kvinder - sådan rent mentalt. Den kvindelige funktion med at holde familien sammen, overskue det praktiske og mægle, når der er strid, fandtes dengang - og findes endnu i de moderne familier.

- Jeg kan i hvert fald genkende mig selv i de kvinder, hvilket nok også er grunden til, at jeg prøver at holde dem ud i strakt arm, når jeg kigger på dem. Men de har også haft magt, ikke via deres titler, for de havde ingen, men via deres person. Magtfulde kvinder har altid eksisteret, man kan ikke holde intelligente, kompetente kvinder nede - heller ikke dengang.

Karen Jensen er spændt på, om der bliver brug for hendes egen kompetence, når hun er færdig med sin forskning om nogle år. Faste jobs til assyriologer bliver ikke udbudt særligt tit.

- Jeg bliver jo uddannet til arbejdsløshed, men jeg føler mig privilegeret over at have arbejdet fuld tid med min hobby i de sidste ti år. Hvis det skal være, kan jeg godt tage et no-brain-job og fortsætte med min hobby i fritiden. Jeg kunne også tænke mig at skrive en populærvidenskabelig bog om Mesopotamien. Mange kender efterhånden noget til Ægypten, men de fleste ligner spørgsmålstegn, når man nævner Mesopotamien. Og det er altså sådan et spændende område!

Annette Bjørg Koeller er freelance journalist.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk