Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Under regnskovens tag

 

Måske er livet lettere at overskue, hvis man ser det hele lidt oppe fra som ekspert i trækroner. Det er i al fald den opfattelse man får, når man læser den amerikanske biolog Margaret D. Lowmans selvbiografiske beretning Life in the treetops. Adventures of a Woman in Field Biology.

 
FORUM 24.11 99|Imens vi venter på, at politikerne finder en løsning på den udpræget mangel på kvindelige forskere ansat i de naturvidenskabelige fag, kan vi glæde os over Margaret D. Lowmans selvbiografi. Den rummer både en hyldest til biologiens mangfoldighed og en kvindelig forskers fortælling om sine egenskaber som forsker, hustru og alenemor.

Viden om biologien i regnskovens trækroner har været stærkt begrænset, fordi det har været umuligt at komme op i træerne, der ofte er mere end 40 meter høje. Indtil der blev udviklet metoder til at komme op i træerne, har forskningen af regnskovens fauna derfor været begrænset til regnskovenes nedre lag.

Margaret D. Lowman er en af pionererne inden for udforskningen af den biologiske mangfoldighed og de økologiske sammenhænge i regnskovens tag, trækronerne. Hendes forskning er hovedsageligt koncentreret om samspillet mellem bladenes placering i trækronerne (lys/skygge) og antallet og påvirkningen af diverse insekter.

I Margaret D. Lowmans bog beskrives udviklingen i metoderne til at skaffe forskerne adgang til vigtigt biologisk materiale, helt fra enkle metoder bestående af et reb og gode klatreevner til luftballoner, hængebroer mellem træerne og stationære kraner.

Bogen er opbygget kronologisk efter forskerens forskningskarriere. Læseren følger Margaret D. Lowmans liv i tiden efter hun bliver kandidat og går i gang med sit ph.d. studie og et efterfølgende post. doc. i Australien. Hendes karriere fortsætter med et gæsteprofessorat i Massachusetts, USA og endelig en stilling som leder af forskning og naturbeskyttelse i en af Floridas botaniske haver, The Selby Garden.

Undervejs er bogen krydret med beretninger fra feltekskursioner i fire af verdens seks kontinenter. Lige fra Australiens yderste afkroge til regnskove i Afrika og Sydamerika.

Under sit ophold i Australien møder Margaret sin kommende mand, australieren og farmeren Andrew. Hun bliver farmerhustru og mor til to sønner, med alt hvad det i Australien indebærer, alt imens hun mod alle odds forsøger at fortsætte med at pleje sine interesser for naturvidenskaben.

I et land, hvor ordet ligestilling lever et meget stille liv ude i The Outback, er det en mission, der på forhånd synes at være dømt til at mislykkedes. Margaret D. Lowman formår, på om end meget begrænset måde, at indføre læseren i, hvor svært det er at blive integreret i en anden kultur. Hvor svært det er som kvinde, der er opdraget i et samfund, hvor det er tilladt for kvinder at have egne drømme og mål, at få lov til at stræbe efter egne ambitioner samtidig med at familielivet skal passes.

Ikke at jeg tror, at det ville havde været lettere under danske forhold. Mange af de forhold og situationer, som Margaret D. Lowman beskriver fra Australien er også gældende her i Danmark: Ingen eller kun ganske få kvindelige forskere (i al fald inden for zoologi) og en forskningsverden, der er domineret af mænd.

Hendes beskrivelse af, hvordan hendes liv er opdelt mellem at være forsker og en god hustru/mor vil mange kvinder kunne nikke genkendende til. Tre dage på universitetet og to dage hjemme, og omgivelsernes mangel på forståelse for nødvendigheden i at tilgodese både familielivet og et ønske om et forskningsliv. En situation der kun bliver forværret af, at Margaret befinder sig langt ude på landet, hvor der ikke findes børneinstitutioner, blot en ægtemand og svigerfamilie, der er lige så konservative som de fleste i The Outback.

At Margaret Lowman er biolog, hersker der absolut ingen tvivl om. Begejstret skriver hun det eksakte latinske artsnavn på hver eneste individ, der nævnes undervejs i bogen. Det være sig planter såvel som dyr. Med mindre at man har en specifik interesse i tropisk fauna, vil disse detaljer måske trætte læseren. På den anden side er det forholdsvist let at abstrahere fra de detaljerede artsbeskrivelser, da de stå i parentes. Resten af teksten glider ubesværet ned.

Margaret D. Lowman formåede at træde ud af et aktivt forskningsliv i en årrække, imens hun stiftede familie, for så senere at vende tilbage til forskningen. I bogen lyder det som om forskningen kom til hende. Ved at gå egne veje allerede i starten af sin karriere som biolog, nemlig under ph.d. studiet, sikrede hun sig en plads i forskningsverdenen, fordi hun var en af de få, der besad en nyttig viden om økologien i regnskovens trækroner.

Men det er ikke kun en brillant evne som forsker, der synes at bane vejen for Margaret D. Lowmans karriere. Et udpræget optimistisk livssyn og evnen til at inddrage børnene i sin forskning er beundringsværdigt og lærerigt.

Alt for ofte bruges hensynet til små børn og familie som en undskyldning for ikke at betræde nye stier og kaste sig ud i store udfordringer. Margaret D. Lowman tog sine to sønner med ud i felten, både da de brugte ble og senere, da de var blevet store drenge. Som hun selv skriver, kostede det lidt mere besvær og krævede omhyggelig planlægning. Men det kan lade sig gøre. Det er dejligt at læse om et menneske, der formår at undgå den fælde at betragte børn som besværlige væsner, der sætter begrænsninger for egne udfoldelser og ambitioner.

En klar overbevisning om, at tingene nok skal lykkes, synes at være hemmeligheden bag Lowmans succes som forsker og mor. Ikke en eneste gang synes hun at tvivle på rigtigheden af sit valg: At forlade sin ægtemand i Australien med to små drenge på henholdsvis 3 og 5 år. Ikke en eneste gang beklager hun sig over at være alene med to små børn.

Unge kvindelige forskere skal ikke læse bogen i deres søgen efter en kvindelig mentor, selvom Lowman kommer ind på, hvor meget hun selv savnede en mentor. Bogen honorerer ikke forventninger om at få svar på nogle af de mange spørgsmål der rumsterer inde i ens hoved, når man er blevet gravid, har en kandidatgrad og ambitioner om at fortsætte en karriere inden for forskningsverdenen.

Margaret D. Lowman formår ikke at formidle følelserne omkring den smerte, det må være at sige farvel til mand og svigerfamilie. Det må gøre ondt at vælge et liv, der udelukker børnenes far. Selv om disse følelser hører til i det helt private rum, som Margaret D. Lowman da også selv skriver, så virker hendes fortælling på det punkt utroværdig.

Bogen fortjener mere at blive læst af ren og skær biologisk interesse, af nysgerrighed efter hvordan en kvindelig feltbiolog lever sit liv, og ikke mindst fordi bogen er en spændende fortælling, der rummer mange små anekdotiske historier og pointer fra naturens mangfoldighed.

Eksempelvis beskriver Margaret D. Lowman nogle af de overvejelser man nødvendigvis gør sig, når man som ene hunkøn skal opholde sig i en primitiv feltlejr i en tropisk afrikansk jungle sammen med 20 mandfolk i flere uger. Hvordan kommer man f.eks. i bad uden at vække for meget opsigt, og hvad gør man, hvis tissetrangen melder sig midt om natten? Læs bogen og få svar!

Margaret D. Lowman er en forsker, der sætter formidling højt, og taler om vigtigheden i at forskere formidler deres viden og oplevelser videre, også til folk uden for forskningsverdenen. Det har hun gjort godt med denne bog.

Hvis du nød Henrik Stangerups Vejen til Lagoa Santa (1981), skal du glæde dig til Life in the Treetops. Adventures of a Woman in Field Biology, hvor 1800-tallets store danske naturforsker P.W. Lund er blevet skiftet ud med en moderne kvindelig biolog, og tiden er skruet ca. 150 år frem.

Gitte Willumsen er cand.scient. og freelance journalist.

Margaret D. Lowman: Life Life in the Treetops. Adventures of a Woman in Field Biology er udgivet på Yale University Press, 1999.
 
Læs mere
Læs om Margaret D. Lowmans arbejdsplads
The Marie Selby Botanical Gardens

Ressourcer
Center for Tropical Forest Science
Research in Rainforest Canopies
Rainforest Alliance
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk