Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

På bunden af de druknede dales land

 

Foto: Gunhild Riske

Langt nord for polarcirklen forsker Katrine Husum i fossiler som skal afsløre klimaets hemmeligheder

 

 
FORUM/Tromsø 27.8.99 Kufferten vejer godt til for den besøgende, der skal til Tromsø i Norge nord for polarcirklen om sommeren. Temperaturerne kan svinge mellem 5 og 30 grader, så der skal pakkes både solide vintersko og frakker samt sommerkjoler og bikini. Men godt det samme - aften efter aften jager en kold og klam vind gennem gaderne som på en sur vinterdag , for pludselig at blive afløst af det skønneste solskinsvejr. Varmen får det til at dufte krydret af polarbirk og andre lave vækster på fjeldet, og smeltevand fra sneen risler fint i midnatssolens gyldne skær - det er polarregionen fra sin bedste side.

Det er disse ekstreme temperatursvingninger, som har ført Katrine Husum fra Danmark til et ph.d. studie på Tromsø Universitet på Institut for geologi. Her arbejder hun på et stort tværfagligt fjordprojekt som bl.a. skal kortlægge klimaændringer fra perioden lige efter den sidste istid, hvilket er ca. de sidste 13.000 år. Ved at studere ændringer så langt tilbage kan man også langt bedre skelne mellem de naturmæssige ændringer, og så ændringer skabt af menneskers påvirkninger som f.eks. forurening.

- Det er en ekstrem region, og sker der nogle miljø- eller klimamæssige forandringer i verden generelt, jamen så er det her det sker først. Netop fordi det er et sensitivt område, vil man kunne se konsekvenserne af det tydeligt.

Katrine Husum er uddannet marinegeolog fra Århus Universitet, og hendes speciale er fossil gruppen foraminiferer, encellede dyr med skal, som findes dybt i de nordnorske fjorde. På geologisk fagsprog beskrives fjordene som "druknede dale, hvor dalene er blevet dannet af gletschere".

- Det, vi finder i fjordene, er sådan set kun aflejringer fra den sidste istid og op; resten er her ikke. Det materiale er blevet fjernet af gletschere, så er det kun den sidste istid, der er tilgængelig. Vi vil vældig gerne vide, hvordan klimasvingningerne har været, hvad der forårsager dem og hvor hurtigt kan tingene ske. Sker det f.eks. brat eller sker det gradvist? Specielt fordi fjordene er meget dybe heroppe, kommer der meget materiale ud, når vi borer efter prøver, dvs. at vi kan få ti-årsopløsning på de sidste par tusinde år, og det er en ekstrem god opløsning. Det giver rigtig mange gode detaljer - vi får ikke bare de store store svingninger frem, men også de små. Vi kigger også på, hvordan disse materialer er kommet ud i fjordene, og hvordan de er blevet lagret der; hvilke lag er der, og hvor stabile er de. Dette er også af lokal betydning, for heroppe er der mange steder med skredfare, da mange af fjeldvæggene ikke stabile.

Når forår og sommeren kommer betyder det som regel videnskabelige togter ind i fjordene. De lokale togter foregår som regel på en 60 meter lang ombygget rejetrawler ind i fjordene - det kræver roligt vejr, da det tunge boreudstyr skal ud over kanten og hente prøver op fra fjordenes bund. Sensommeren 1999 går turen til øgruppen Svalbard nordvest for Norge og videre til det nordlige Island og Danmarksstrædet.

- Naturoplevelserne er fantastiske, og det er dejligt at komme ud, hvor der ikke er mennesker til hverdag. Specielt fjordene og den arktiske ørken på Svalbard er storslåede: der er ingen vegetation, ingen træer. Det er gråt og sort og brunt og rødt og en lille smule grønt i august. Jeg var målløs på min første tur over at det var så bart og barskt. Sidste gang var det luksusversionen, hvor vi fløj derop for at undgå to døgns sejltur. Der er også isbjørne, men dem har jeg endnu til gode at se.

Da Katrine Husum blev færdig på Århus Universitet, var hun nær ikke kommet i gang med den forskerkarriere, hun vidste hun gerne ville have. Hun var arbejdsløs et år, hvor hun forgæves søgte penge til projekter bl.a. via sine specialevejleder. Det var lige før hun opgav, men så blev den ledige ph.d. stilling opslået i Tromsø. Som ph.d. studerende er man ansat som almindelig lønarbejder, samtidig med at man er studerende.

- I løbet af mit speciale havde jeg været på et kursus heroppe og lært det sted at kende. Jeg vidste, at her kunne jeg godt bo - det kunne være eksotisk at bo så langt væk. Fagligt havde jeg også lyst til det, og jeg tror det er vigtigt med begge dele. Det kan hurtigt blive surt, hvis man kun tager til et sted, fordi man kan blive finansieret.
Hun er finansieret 75% af Det Norske Forskningsråd, og resten er kommer fra universitetet, som hun arbejder for. Forskerakademiet i Danmark har sponseret de uddannelsemæssige omkostninger - i hendes tilfælde rejseomkostninger, som jo er temmelig store, samt etableringspenge.

- Jeg fik penge til at flytte tre kubikmeter herop, og det var en stor hjælp for jeg havde ingen penge til at flytte efter et år som arbejdsløs, og det løb nok op i 30.000 kr.

Det var lidt af et tilfælde at interessen blev til foraminifer - de små encellede dyr, hvis skaller hun finder bevaret fossilt i fjordene.

- Jeg har altid godt kunnet lide naturfag, så det skulle være noget naturvidenskabeligt, men jeg var lidt i tvivl om hvad det skulle være. Matematik er for teoretisk, biologi for "blødt", og jeg havde ikke lyst til noget med dyr. Så er det jo lidt morsomt, at jeg ender med fossiler! Geologi lød godt; det var en blanding af alt muligt, og jeg var fascineret af, at man kunne tage sten op og bestemme, hvad det var. Hurtigt blev interessen dog til marinegeologi. Det er her oliedisciplinerne også er, men da jeg har valgt fossilerne, er olien ikke så oplagt for mit vedkommende.

- Det var da jeg lavede en større opgave på 3. år at jeg fik lyst til forskning. Det var sjovt at få lov til at tænke selv; at kigge på data og så argumentere for at det viste noget bestemt. Jeg var også heldig at starte på den marinegeologiske afdeling på Aarhus Universitet i den mikropalæontologiske gruppe, og der var et utroligt godt miljø med flere ph.d. studerende og ældre studerende.

Også i Tromsø er hun kommet ind i et godt studieklima blandt ph.d.-studerende, og universitetet sørger for billige lejligheder. Der skal noget til at lokke folk op nord for polarcirklen, (som før hed "nord for moralcirklen"), selvom den gamle, livlige handelsby med forbindelser bl.a. til det nærliggende Rusland er kendt for sine mange pubber, barer og restauranter. Her serveres fusionsmad som i alverdens storbyer f.eks. laks med ingefær og den mere lokale variant "wok med hvalkød", og New York-agtige kaffebarer serverer en bedre caffe latte, end man kan få det i København. Vejret i området er dog et kapitel for sig.

- Den 21. november går solen ned under horisonten og forsvinder indtil foråret. Min første vinter var jeg nærmest lidt skuffet, for der var jo "lyst" i klart vejr et par timer midt på dagen - jeg havde psykologisk forberedt mig på, at det blev helt mørkt. Man bliver utroligt fokuseret på vejret, og da jeg først kom her op, syntes jeg, at folk snakkede om vejret hele tiden.

- På et tidspunkt, hvor jeg var hjemme i Danmark på juleferie, brød solen igennem på en overskyet dag og jeg reagerede øjblikkeligt: jeg skulle bare hen til vinduet og den enlige solstråle, for det var noget, jeg ikke havde set længe!

Vinter i Tromsø er inde-tid, hvor man går i biografen og hygger sig inden for hos hinanden. Katrine Husum kan efterhånden bedre lide den nordnorske vinter end den danske.

- Der bliver ordenligt koldt og ordentligt mørkt - ikke bare regn og gråt. Det er også accepteret, at man kommer på arbejde træt og uoplagt, fordi det er vinter. De fleste får nogle søvnproblemer lige i starten, for når det bliver mørkt allerede kl. 14 om eftermiddagen, mister man signalet om, hvornår man skal gå i seng. Hvis man kommer om morgenen og ser skrækkelig ud, så kan kollegerne godt se, "nå, hun har mørketidsproblemer, vi giver hende lige en kop kaffe".
Når midnatssolen kommer i maj, får man et energikick uden lige. Da solen brød frem igen efter min første år vinter her tænkte jeg: okay - jeg tager en vinter til. Når det så bliver lyst, så skal man være ude, og helst hele tiden; ihvertfald hvis man kommer fra Nordnorge. Man er stort set kun inde for at sove, ihvertfald når man har ferie. Jeg vil gerne vandre på fjeldet og fiske, men mit problem er at jeg arbejder utroligt meget. Det er lidt en dårlig vane man kommer ind i, for det er svært at være doktorgrads studerende på bare 40 timer om ugen. Men jeg har lige fået en fiskestang - så måske snart!

Udover arbejdet som ph.d studerende sidder Katrine Husum også i forskeruddannelsesudvalget på matematisk- naturvidenskabeligt fakultet. Norge har vedtaget mange flere formelle regler om kønsfordeling end Danmark, så her er der ting at være opmærksom på.

- Når der f.eks. skal nedsættes en komite til at opponere mod en doktorgradsafhandling, og der ikke er nogle kvindelige medlemmer, så spørger man hvorfor. Man skal så vidt muligt tage en af hver, men problemet er tit at få kvalificerede folk, hvis der overhovedet er kvinder i den branche. Der er flere piger på geologi end matematik, men jeg håber da, at det ændrer sig.

- Ved stillingsopslag siger reglerne, at hvis man står med beviseligt to fuldt ud lige kvalificerede kandidater en kvinde og en mand, så skal de ansætte kvinden. Så det er mere en formel regel - jeg har aldrig hørt den er blevet brugt, man kan vel altid argumentere for at den ene og den anden mere eller mindre kvalificeret.
Der hænger ikke noget ved disse almindelige stillinger, at kvinden fik den bare fordi hun var kvinde, men jeg må indrømme, at jeg er bange for de stillinger, der bliver slået op udelukkende til kvinder. Jeg ville virkelig hade, at få en stilling pga. mit køn - jeg vil ha' den for min fagliged. Ved min stilling var det let. Der var tre ansøgere, og vi var kvinder alle sammen. Mit fag tiltrækker en del kvinder, og jeg er bange for, at det måske hænger sammen med, at der er meget skrivebordsarbejde; vi kigger i mikroskop, det er meget pertentligt osv.

- Vi sejler selvfølgelig også ud og tager prøver - putter et borerør ned i havbunden og tager en "søjle" ud af bunden. Det er beskidt, larmende arbejde, hvor man bliver søsyg og her skal man ikke være for sart eller være være bange for at blive beskidt - man skal tage sedimentet ud og føle på det. En ting jeg bliver helt vildt irriteret over, er når jeg fysisk må gi' op overfor nogle ting. Jeg er altså ikke lige så stærk som de de fyre, og sådan er det. Specielt når vi hiver prøver op, må jeg lade mandskabet tage over. Måske er det mest ens ære, men jeg vil kunne hvad de kan.

- Set i bakspejlet har det da helt sikkert betydet noget, at min hovedfagsvejleder var en kvinde. Hun var nem at snakke med - ikke at mændene ikke også var det, men ubevidst tror jeg, at hun var en model. Det var ikke noget, jeg tænkte over og det er nok meget karakteristisk for min generation, at det der med kønsroller og rollemodeller ikke er noget, vi tænker over. Vi tager det for givet, at der selvfølgelig er ligestilling. Der var to fastansatte kvinder på instituttet i Århus ud af 30 ansatte, men vi er flere og flere kvinder i naturfag, så jeg tror det kommer af sig selv - langsomt. Der er jeg vældig optimistisk. Universitetsforskere har nogle fordele i Norge, som ikke findes i Danmark. Som fastansat får du orlov hver 5. år, hvor du er fuldstændig undervisnings- og pligtarbejdesfri. Man kan vælge at sidde på sit kontor og udelukkende forske, men da Det Norske Forskningsråd kan søges om penge, så man kan rejse ud og tage familien med vælger mange det - det er en god måde at få inspiration på. Du har f.eks. nogle år, hvor du samler data ind, og så kan du få et år, hvor du får skrivefred. Min vejleder har lige været afsted til USA og fået produceret en masse artikler ud.

-Hvad er dit ønskejob?

- Det ultimative job ville være en fastansættelse i Norge eller Danmark. Jeg har undervist dette semester, fordi min vejleder har haft orlov, og stået for det hele selv, det har været lærerigt og sjovt. Når du forsker, sidder du meget alene, og så slår det mig engang imellem: hvad gavner jeg menneskeheden med? Jeg finder f.eks. ikke nogen kur mod kræft. Undervisning giver øjeblikkelig feedback - forstår de studerende det ikke, så er du nødt til prøve igen.

- Jeg vil også gerne fortsætte arbejdet med fjorde, men også dybthavsforskning kunne være spændende i de subarktiske og arktiske områder som Grønland og Nordamerika: det helt ultimative ville være at komme på et togt på Nordpolen.

 
Læs mere
Tjek vejret nord for polarcirklen - midnatsol eller tåge?
Webcam i Tromsø

Masser af gode links til polar-relateret forskning i mange lande
Scott Polar Research Institute
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk