Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Et skørteregimente på humaniora?

 

 
FORUM/9.4.1999 Igennem de sidste 25 år er der sket en revolution i ligestillingen mellem kønnene på de videregående uddannelser. Der uddannes i dag flere kvindelige kandidater end mandlige på Københavns Universitet. Det må da betegnes som en succes. Vi står bare over for det paradoks, at lærerne og lederne stadig er mænd og det gælder på samtlige hovedområder. Så når Lise Hannestad og Birgit Nüchel Thomsen i en artikel i dagbladet Politiken (6.2.99) hævder, at ligestillingsproblemet snart vil være det omvendte, nemlig kvindedominans blandt lærerne på humaniora, så rammer de ikke så lidt ved siden af. Indenfor humaniora er paradokset endnu større, for her har kvinder udgjort flertallet af de kandidater, der er blevet uddannet i næsten 25 år. Vi har ikke et rekrutteringsproblem, men vi har alligevel ikke fået kvinder rekrutteret i tilstrækkelig grad.

Der bliver ansat kvinder i disse år, og det får mærkeligt nok nogen til at se kvinder overalt. Et skørteregimente på humaniora har desværre lange udsigter, især hvis vi går lidt mere konkret ned i både statistik og fagområder. På humaniora på København Universitet blev 42 stillinger (inden for professor, lektor og adjunktkategorien) besat med kvinder i perioden 1990 til 1997. Jo det går fremad. Men der blev altså også besat 82 stillinger med mænd i samme periode. Så nogen udligning af kønsskævhederne er der ikke rigtig tale om.

Der er sågar visse dele af humaniora, hvor situationen er den samme som på naturvidenskab. Filosofi har nu fået én kvindelig adjunkt i det ganske land, så procenten er ikke længere på 0. På Historisk Institut Københavns Universitet er der ansat 2 kvinder, i Århus 1 og i Odense 1 ud af ca. 100 historikere.

De er på vej vil nogen sige. Desværre. Af 55 humanistiske stipendier uddelt i efteråret (af forskningsråd og på Københavns Universitet) gik de 25 til kvinder og 30 til mænd. Så det kommer åbenbart heller ikke nedefra, som hævdet af Bertel Ståhle i rapporten Kvinder og mænd i dansk universitetsforskning i 1990'erne. Han skriver nemlig også, at hvis udskiftningen skal kunne foregå inden for samme tidsrum, som kræves for udskiftningen af det samlede personale (20 til 30 år), så er det nødvendigt, at der "til de ledigblevne stillinger årligt rekrutteres flere kvinder end mænd". Det mål er vi langtfra.

Ser vi på Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, som er det jeg kender bedst, og som da også landets største, så var der i 1983 ansat ca. 30% kvinder. Det var da meget pænt, kan man sige. Men så gik det ligesom i stå, og kvindeandelen er kun vokset til 33%. Det går uhyre langsomt så det bliver ikke i vores livstid, at kvinderne overtager humaniora. Den beskedne fremgang er kommet her i 1990'erne, mens 1980'erne betød en tilbagegang, også i ligestillingsmæssig henseende. På et tidspunkt omkring 1990 var kun 3 ud af 23 adjunkter på humaniora Københavns Universitet kvinder. Universitetsavisen kunne i januar 1992 meddele, at humaniora på det tidspunkt havde 1 kvindelige adjunkt og 15 mandlige. En undersøgelse, foretaget af ligestillingsudvlaget på Københavns Universitet fra 1988, viste at kvinders andel af stipendierne havde været faldende i første halvdel af 1980'erne. Bertel Ståhle bekræfter dette billede, idet han betegner udviklingen mellem 1980 og 1990, som ikke bare langsom men som negativ. Det er også ham, som ingen vel kan beskylde for at stille radikale reformforslag, der skriver, at kvindeandelen især inden for både humaniora og naturvidenskab er markant lavere i Danmark end i de øvrige nordiske lande.

Ståhles rapport viser endvidere, at der inden for humaniora er sket en afmatning i væksten af kvindelige forskere finansieret over eksterne midler (fra 36 % i 1993 til 34% i 1996). Så ligefrem at sende ligestillingen på pension indenfor humaniora er måske lidt tidlig.

Og gjorde det noget med et par flere kvindelige professorer på et fakultet, hvor der af i alt 41 professorer kun er to kvinder.

Desværre har forslaget om de 40 professorater skygget for andre forslag, som var fremsat forskningsministeriets rapport Ligestilling i Forskning. Den indeholder også forslag om ligestillingskonsulenter, og at der ved oprettelsen af en generationspulje til afhjælpning af alderspuklen bør stilles krav om, at institutionerne opnår en mere ligelig kønsfordeling. Hvis ikke generationsskiftet nu også bliver et kønsskifte, kommer vi til at vente en hel generation inden problemerne kan løses. Selv på humaniora trænger vi til, at udviklingen kan tage nogle spring fremad.

Bente Rosenbeck, dr.phil., er lektor ved Center for kvinde- og kønstudier på Københavns Universitet.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk